|
For at få bedre kontrol over optagelse og gengivelse af lyd samt måling af lydtryk,
er man nok nødt til at indføre et begreb, der kan bibringe en dybere
forståelse af, hvad der egentlig foregår.
Den kunne betegnes ved ordet "Statur, udstrålingsmønster, contour , auditiv gestalt el. lign". Jeg tillader mig at vælge navnet "Auditiv Gestalt".
Der er her tale om noget meget komplekst, da kilden for lyd ikke er så præcis
i rum og tid, som umiddelbart antaget, ganske som ordet "Gestalt" kan siges at
være.
Lyden i sig selv er ikke nok.
Omgivelsernes "svar" skal medtages, ja alt, der er en del af lyden inden for
1 ms (direkte lyd) samt længere indtil rummets efterklang er klinget ud.
Jeg fristes til at pege på kaosteorien, hvor selv en nok så lille variation
kan forårsage ret så store uforklarlige effekter for at klargøre den komplek-
sibilitet, jeg mener, der er tale om.
Gestalt har enhver lydkilde samt lydgengiver. Det er helt klart, at de vibrerende
dele, som er koblet på resonansplader og derved skabende cladni-mønstre
medsamt hurtige svar (under 1 ms) fra nære reflekterende flader, ikke må fokuseres
på alene, da de naturligvis ikke i sig selv kan fortælle den hele historie. Kun n løsthængende delhed.
Det kunne være interessant om man kunne lave et vandfaldsplot af et instru-
ments tidsforløb. Så ville man kunne se, det jeg taler.
Selv om, det er en nok så lav forvrængning, der er højeste ønske, så kan
man egentlig sige at forvrængning skal der til. Det er fordeling og type af
den, der er det kildne spørgsmål. Så da lyd bliver transporteret af luft og
denne luft ikke er en lineær komponent, så skal denne komponents "virkning"
også medtages - Nej nemt er det ikke.
Det er overhovedet ikke det - at få lav forvrængning - det drejer sig om, men om
at få den naturlige helhed i hus - og deri indgår forvrængning nu en gang.
Meget kompetente sanglærere mener at man skal tilbage til før 60 ca. for at
optagne stemmmer har den rette "klang".
Og den omfatter såvel resonanser som refleksioner blandet på rette måde,
fordi disse hører naturligt til lydgiveren.
Her er lydgengiveren egentlig undtaget, da det må være klart, at den bør være
så neutral som overhovedet muligt.
Betydningen af ordet "Gestalt (statur)" er velkendt og brugt på fysiske ting, medens
den brugt på noget så svævende som lyd vel kræver en dybere forklaring.
Lyd har afh.a. kilden for den, en frekvensafhængig "form", som man må tage
hensyn til - jo tættere på lydkilden des skarpere og mindre hel vil den blive tegnet.
lyden kan blive helt "skæv" set i forhold til, hvordan den kunne lyde hørt på
naturlig afstand.
Et menneske f.eks. taler/synger ikke kun igennem munden, men har bugen som
resonansrum, så den reelt set lydgivende flade er langt større end den mund,
som moderne mikrofonteknik ynder at placere mikrofonen i. Der er også reflek-
terende flader at tage hensyn til, så mikrofonen skal placeres
længere væk - f.eks ½ afstand imellem de lydgivende flader (mund - bug).
Et menneskes "Statur" er altså summen af de ovenstående flader, og summationen
er først fuldstændig på en afstand af ca. 2 m. i naturlig lyttehøjde..
Svært at gå til - også for mig.
mvh Steen Duelund
|