Et udpluk af Dr. Blumscheins M30.

This essay supports the notion that the major part of information is normally twice analyzed. A seemingly coarse frequency band analysis in cochlea is followed by neural periodic pattern analysis performed in the brain.  The latter is based on temporal coincidences and results in excellent functions and features beyond spectral analysis like octave unison, pitch chroma, alerting, and auditory scene analysis including localization with extraordinary resolution. These excellences were as a rule poorly understood thus far, and they are missing in the spectrogram. The preceding frequency band analysis is bundling sections of the spectral envelope into typically a few formants rather than merely masking all adjacent frequencies, and it is by no means inaccurate, provided a stationary stimulus is lasting long enough for the complete build-up of the epiphenomenon traveling wave. These peculiarities are also not reflected in the spectrogram, exhibiting many irrelevant frequencies and being impaired by inappropriate windowing.
Spectral coding and phase locking are no longer imagined in opposition to each other. Instead, a special kind of phase locking is seen as the hidden temporal aspect of spectral coding regarded responsible for musical perception and speech. That is, the result of the bundling frequency band analysis is not spectrally but temporally processed in the brain. This processing is presumably performed more than once, as shown by Langner possibly already in the central nucleus of inferior colliculus (ICC) and most likely also in the auditory cortex, each time by means of coincidence between pulse trains. Slow trains are thought propagating slowly towards surface of cortex within long and thin fibers tending to largely horizontally spread, while the faster trains may arrive via less synapses and/or via myelinated and/or vertically oriented fibers (functional orthogonality) more straight forward with less delay Actually, cortical magnification of cochlear latency is largest in superficial cortical layers. As a result, statistics of first order inter-spike-intervals (ISIs) may contribute to  periodotopically organized patchy patterns of excitation. Periodotopy may possibly differ from tonotopy in that, the dominating first-order interval can be the reciprocal of a fundamental  being missing in the spectrum. Comparisons between both hemispheres allow for high accuracy. The error approaches the width of action potential, that is, a few microseconds. Maybe, the brain can optionally perform the pattern analysis at ICC or higher level. This would contribute to explanations why some individuals exhibit uncommon performances. Roughly speaking, this spectral and simultaneously temporal stationary coding has its correlate in horizontal lines of the spectrogram.
Nearly vertical lines correspond to a different  kind of coding being traditionally called the residue, temporal coding or also phase locking even if, in the typical case of a single click, there is strictly speaking no phase to lock on. This instant-related code clearly differs from the stationary one in being mediated by the whole cochlear partition with emphasis on the basal turn of cochlea. The non-spectral code tends to elicit a much weaker pitch than the spectral one. It is in particular audible only on condition, fundamental frequency or modulation frequency of a stimulus is below about 250 to 500 Hz. Simultaneously phase is getting perceivable, too. In mammals life, there is rarely just one modulated carrier frequency but typically a sequence of events. So, a temporal consideration seems to be more appropriate. Moreover, sidebands cannot account for the mentioned limitation of audible frequency because they also exist at higher frequencies. However, the frequency limit fits very well with refractory time. Only if the reciprocal of fundamental or modulation frequency is sufficiently larger than refractory time, then auditory nerve fibers can fire more than once each period. Such untimely firings are tentatively attributed to improved conditions for coincidence. Non-spectral firings, that is, firings spread across the whole partition are normally rather unlikely to coincide and correspondingly suppressed like noise, since they are not just aligned to different places but also to different latencies.
No matter whether or not this hypothesis is correct, the non-spectral firing is most important as the basis for the so called ‘motorboating’ sound perception seamlessly extending from about 300 Hz down into the infrapitch range below 20 Hz described by Warren 1999. On the other hand, non-spectral firing is also the base for perception of tiny interaural time disparities, corresponding to minimal sampling rates far beyond 20 kHz and for perception of fast transitions in general. Leonhard, Bates, Manger, and Ellis do well when they are focusing on perception of onsets and to a lesser extent offsets, largely underestimated aspects of auditory perception.
Perhaps nobody has thoroughly and explicitly dealt with the dynamic asymmetry of non-spectral firing and the gradual transition from non-spectral to spectral firing. Papers by Blumstein on onset spectra and by Patterson on damped and ramped stimuli point in that direction. In particular, the refractory time is to blame for the dynamic asymmetry. The whole design of the hearing system can be interpreted as manifold measures anticipating the lacking readiness of neurons to immediately fire again after they were triggered and of hair cells to release transmitter again.
For instance, stochastic resonance, funneling of input energy to single resonating hair cells, non-linear dependency of hair cell response on stimulus amplitude, hydromechanic and/or electric coupling, efferent feedback to the outer hair cells, and different spontaneous rates of inner hair cells, could altogether be used in order to explain the extraordinary dynamic range as well as cochlear masking. It is plausible that there is always a reserve that allows immediate stimulation of local resonating centers, in other words  traveling waves, in case of sudden increase of sound level. The other way round, it takes some time until all systems respond to a sudden decrease. Fibers with high characteristic frequency require the shortest time for ‘adaptation’. So they are best prepared for detection of any change including changing phase of low frequency components.
This is perhaps the most important deficit of the spectrogram. Essential transitions are not adequately reflected in it but they are easily picked up by fibers belonging to the kHz range. One could argue, this is merely a question of temporal resolution of the peaks in the spectrogram. Actually, the auditory system is to a certain extent also sensitive for elapsed recovery times. Greenberg was pointing to the potential significance of distributed synchrony. If the outlined above hypothesis is true, he was correct in that. Indeed, non-spectral firings are only audible in exceptional cases, that is with low fundamental or modulation frequencies – and in case of transitions. In other words, the basal turn of cochlea is largely responsible for rapid perception. The more parallel sensory cells are available for that, the more robust hearing it against noise. “Purely” spectral perception of tones above 5 kHz is estimated pretty marginal. Hearing loss in terms of restricted upper frequency limit rather indicates damage affecting the performance in auditory scene analysis.
Incidentally, the conditions for coincidence within a spectral ‘channel’ are thought to worsen with decreasing characteristic frequency because the window of possible coincidence is rather invariably set by physiological constraints. However, the firings pertaining to each period are getting increasingly distributed both spatially and temporally, i.e. diluted. In the end, that is at about 20 Hz, audibility is entirely lost. The musical quality ‘harmonicity’ already disappears below about 70 Hz. As soon as all pertaining fibers of the auditory nerve are firing, the insufficient density of excitation cannot be further compensated for by increased sound level. Correspondingly, due to combined saturation and dilution deep tones are sounding equally loud if they are audible at all, regardless of the actual sound level. This explains why after an airplane crashed, some people, who lived ten miles apart, reported a loud bang while neighbors denied they heard anything.

Blot for at vise at forståelsen af hørelsen ikke er så simpel en sag.
Hele vores forståelse af hørelsens funktion har traditionelt hvilet på sinustoner og derfor også på Fouriertransformationer og Ohm's akustiske lov.Problemet er blot, at vender vi blikket ud i virkelighedens verden, hvor vores hørelse er udviklet, så er sinustonen ikke så direkte eksisterende og Fouriertransformationens basale betingelse om periodicitet totalt uopfyldt.

Vi kan høre lyde (ikke sinustoner) der ligger 20 dB under 0 dB SPL, og at de ydre hårcellers bedøvelse løfter dette lydgulv ca. 70 dB til ca. 50 dB.

Hvad er det de ydre hårceller kan og hvilke stimuli reagerer de på?

fortsættes.

mvh  Steen Duelund  

 

De ydre hårceller 12000 stk contra de indre 3500 er trykfølsomme, hvor de indre er svingningsfølsomme.

Når en hårcelle afgiver et "klik-lille elektisk puls" mister den energi og må derfor lade op igen.

De ydre hårceller taber længde, og vokser ved opladning, hvor de indre hårceller afgiver klik når de svinger til den ene side og lader op på den anden side af svingningen. Så de klikker i overensstemmese med en diodevirkning.

Men de ydre hårceller må det være anderledes. De optager kun 5 % af alle de neuroner, der fører fra øret, men hovedparten af de neuroner, der fører til øret. Så der er en konstant signal/svar fra og til dem. Ingen lyd overhovedet, så er der stadig den kommunikation. De ydre hårceller lader op, vokser og udløser selv derved det klik, der skulle antyde at en stimulerende lyd var til stede. Der er imidlertid ikke en sådan, så klikfrekvensen for de ydre hårceller som helhed, der jo må forekomme frekvensuafhængig og derfor blive tolket som en slags støj, vil signalere total stilhed.

Den mindste forstyrrelse af denne frekvens, signalerer lyd. Men hvilken lyd?

fortsættes  - dog ikke uden kommunikation om dette svære emne. Der er jo ingen grund til at jeg skal anstrenge mig for at gøre det klart og tydeligt og det så ikke bliver læst eller kommenteret. Så er det jo blot skønne spildte kræfter. Det er jer der bestemmer om jeg når frem til sagens kerne.

mvh  Steen Duelund

 

Duelund skrev: Hvad er det de ydre hårceller kan og hvilke stimuli reagerer de på? mvh Steen Duelund

Hej Steen Duelund!

Hårcellerne reagerer i varierende grad på såvel atmosfæriske trykændringer (f.eks vejret), som mikroskopiske trykændringer i omgivelserne (primært det nederste, lavfrekvente og uhørbare område), med en direkte forbindelse til både balancenerven og cortex (og videre).

Der findes f.eks. en virus, der angriber balancenerven med store både lyttemæssige og psykiske problemer som følge. Dén bør man nok undgå.

Nogle mennesker er født uden den nævnte ørebehåring, og er derfor afhængige af et kraftigere lydtryk i f.eks. det dybe basområde - men specielt i grundtoneområdet (!)

Og nu bliver det en lille smule morsomt: Ørevoks!

Brugere af høreapparater (ikke mig, jeg bruger stadig rør!) vil vide, at indtagelse af kaffe øger produktionen af ørevoks og dermed følsomheden af "lytteorganet". Den øgede mængde af ørevoks formår åbenbart at formidle lyd direkte til rødderne, hvor ørets fimrehår oprindeligt skulle være.

Jo, Moder Natur kompenserer.

Menneskets største bærme er nok den manglende erkendelse af (og navnligt respekt for), at vi i bund og grund er dyr - blot er vi en smule mere avancerede end de fleste af slagsen.

Vores krybdyrhjerne reagerer stadig på stimuli, og det er faktisk den del af hjernen vi bruger, når vi hører (ikke lytter - men hører) musik. Her forudsættes "lytten til musik" som værende analytisk, og "hørende musik" som den indlevende proces.

Emnet er dybt fascinerende, ikke mindst fordi det ligesom sætter mennesket en smule på plads, i forhold til den øvrige natur.

I øvrigt er det lidt sjovt, at Dr. Blumschein nøjes med at bevæge sig rundt om den varme grød, fremfor at tage stilling. Med andre ord, så siger han noget, uden egentlig blot at berøre sagens kerne - men det kan jo skyldes eksterne faktorer. Den videnskabelige verdens faldgruber er jo mangfoldige...

Det er dog i dag et faktum, at påvirkningen fra lyd ikke er entydig, da vores hjerne og lytteorganer reagerer forskelligt på forskellige stimuli, heriblandt organiseret lyd vs. uorganiseret lyd.

Eksempelvis er den statisktiske chance for, at en støjudsat industriarbejder får høreskader langt større, end hos en musiker, som oplever langt større både lydtryk og peaks.

Vores hjerne skelner altså mellem "behageligt" og "ubehageligt". Man kan kalde det positive- og negative lydindtryk.

Jeg vil ikke trætte mit (eller andres) gamle og udbrændte væsen med flere udgydelser udover at sige, at der er en mening med alting. Man fristes næsten til at sige "Zen", men det skal jeg nok lade være med.

Lad mig i stedet nøjes med at anbefale Douglas R. Hofstadter's prisværdige bog "Gödel-Escher-Bach". Den burde slå søm i for de fleste.


Med udsøgt og lang fredagshilsen
G&S

Duelund,

Jeg følger nu disse indlæg med interesse, dog er noget af det rimeligt "langhåret" som f.eks dit udpluk af Dr. Blumscheins M30. Den skulle lige læses et par gange.

Såvidt jeg kan læse mig frem til, mener han at det ikke er muligt at bestemme lydstyrke på frekvenser under 70 Hz, men at man blot kan detektere om frekvenserne er til stede eller ej? Hvis det er tilfældet, er -3db punktet jo egentligt ikke relevant nedadtil, når en højttalers frekvensgang specificeres?

Karsten

Det glæder mig at der er nogender følger med.

Ghammel & Suhr's indlæg bevæger sig som Blumschein som katten om den varme grød. Hvad kan det dog være for en lydtype, der ved så lave niveauer kan trænge igennem. Svaret er ligetil.

Studiosound: Han tale harmoniområdet, der går fra 70 - 5000 Hz. Men ellers er det rigtig nok, man aner ikke hvordan diisse dybet toner høres, men høres gør de. Jeg kommer til det.

mvh  Steen Duelund

Hov-hov, hr. Duelund!

Er det ikke ved at være over din sengetid?

Hvis du læser lidt indad, så vil du finde ud af, at jeg absolut ikke bevæger mig rundt om den varme grød - jeg hader nemmelig grød!

Hvis du mener, at svaret er så ligetil, udgyd blot, sig frem, kvæd op og spyt ud!

Jeg vil nemlig gerne vide, om det er det samme, vi har fat i. Ellers er du en rigtig drillepind, er du!

Men det starter med "i"...


Med udsøgt og lang fredagshilsen
G&S

...og det næste bogstav er "n"....

Jeg har ikke den ringeste idé om hvilken lydtype du har i tankerne. Den skal kunne trænge ind i øresneglen uden at sætte noget på vejen dertil til spilde. Der er jo ikke meget at tage af, og uden at kræve at nogen bevægelse af de mellemliggende elementer behøver at ske.

Trommehinde og øresneglens væske er mekaniske forbundne og det mekaniske fænomen jeg har i tankerne er det uelastiske stød.

Dette hører transienten til. Og er vel netop det, der ligger i Dr. Frank Leohard nye paradigme.

Det du muligvis har i tankerne kan være information. Behandlingen af den sker først i hørecentretog ikke i øresneglen. Meget kraftige lyde, bliver bremset i øreknoglerne, hvis lydniveauet er højt. Effekten kender vi til ved overgang fra støjende til tavse omgivelser. Det tager tid for hørelsen at skrue op for følsomheden, og dermed lyden.

Jeg kan selvfølgelig gætte forkert. Men dit forslag om sortering sker ihvertfald dér.

mvh  Steen Duelund

Godlørdag, hr. Duelund!

Mine tanker gik nu i retning af lyd, her primært infralyd, på det subliminale niveau. Fornemmelse vs. det mere fysiske. Man kunne også kalde det lydopfattelse på neuralt niveau.

Altså en anden tangent, end den finmekaniske. Men jo, det er stadig information.

Æv-æv, nu troede jeg lige, jeg havde gættet det. Det er også fordi du driller sådan.

Dine indlæg har i øvrigt meget høj interesse her hos den sure, og det skulle da være mærkeligt, om jeg var den eneste, der har det på den måde. Bliv endelig ved!


Med høvisk hilsen
G&S

Ghammel & Suhr skrev: Dine indlæg har i øvrigt meget høj interesse her hos den sure, og det skulle da være mærkeligt, om jeg var den eneste, der har det på den måde. Bliv endelig ved! Med høvisk hilsen G&S

Interessen er også, stor her.

Jeg har ikke den store teoretiske erfaring med høresansen, så jeg holder mig nok passiv i denne tråd.

Men det er herligt at Duelund(og G&S) har lyst til at delagtiggøre sine teorier/facts.  

__________________
Mvh Lennart

Nyt DIY system under opbygning...

Det er nu ikke så meget teori som antydet. Problemet med vores hørelse er. at det tros, at det der "høres" også er det, der høres eller klarere sendes fra øresneglen til hjernen. Og endnu værre at det er sinustoner, der er det vigtigste. Det er et fejlgreb af dimensioner at vægten er blevet lagt på den spectrale del (de indre hårceller) og ikke så meget på den temporale del (de ydre hårceller). De reagerer øjeblikkelig, medens noget der skal svinge (de indre) altid vil kræve tid.

Tænk på vores evne til at retningsbestemme. Det foregår så præcist at en tidsforskel på 5-6 us er nok for lydens ankomst til højre/venstre øre. Og da det helt klart er en overlevelsesting, så skal der heller ikke tænkes over det, men reageres. Hvad lyden var er der rigelig tid til at finde ud af. Det viser klart, at hørecentret ikke er involveret i reaktionen men i den senere forståelse af hvad lyden var, om det nu er nødvendigt. Premaskering viser også den pudsige parameter tydeligt. Signaler fra øresneglen går ikke alle til hørecentret, der er ingen tid at spilde, når det er overlevelse, det drejer sig om.

Vi registrerer mere end vi "hører", og det er dette mere, der træder frem, hvis ikke det sløres af uvedkommnede støj, faseforvirring, resonanser og andet skidt, vi så gerne får tilsat fra f.eks. højttalere. Absolut polaritet er en vigtig nøgle til at lokke dette ekstra frem, så det man "hører" får et virkelighedens skær.

ARA's krav til fremtidens udstyr er ikke helt hen i vejret.

mvh  Steen Duelund

 

Goddag i stuen, hr. Duelund!

Det ser alligevel ud til, at vi tænker nogenlunde i den samme retning - eller også driller du blor mere end før, kanske...?

Problemet med den ydre behåring er, at vi også kan retningsbestemme med dem.

Eksempelvis vil lufttrykket fra en ting, der bevæger sig forbi os uden vi ser det, fortælle os hvilken vej, den pågældende ting bevæger sig.

Det er trykket, der fortæller os, at der er en "ting" (den indadrettede bevægelse af de ydre fimrehår).

Undertrykket fortæller os retningen på "tingen" (den kombinerede udadrettede og højre- eller venstrerettede bevægelse af de ydre fimrehår).

Jeg fristes næsten til at sige en neural påvirkning, der bevæger sig fra fase til modfase, så det gør jeg.

Det samme gør sig også gældende for kroppens behåring.

Men kan vi få disse påvirkninger med i den lydmæssige påvirkning fra et system med kun to højttalere? Ville det ikke også kræve en båndbredde (her mener jeg headroom, for at undgå fasedrej), der ikke kan lade sig gøre med dagens speakerteknologi...?

Acoustic Renaissance for Audio (ARA, 1995) - det bør efter min mening ende med minimum 24bit@96KHz til audiobrug, såfremt der skal være bare en lille smule fremtidssikring, set i forhold til udviklingen indenfor audiogrej.


Med høflig hilsen
G&S

Ghammel & Suhr

Goddag i stuen, hr. Duelund!

Det ser alligevel ud til, at vi tænker nogenlunde i den samme retning - eller også driller du blor mere end før, kanske...?

Problemet med den ydre behåring er, at vi også kan retningsbestemme med dem.

De ydre hårceller er ikke kropsbehåringen, de sidder i øresneglen og har fat i såvel den tectoriale - som den basilare membran. Det er dem, der ved elektrisk signal fra hjernen, kan bevæge den basilare membran, så de indre hårceller kan blive aktiveret og udføre deres mission. 

Eksempelvis vil lufttrykket fra en ting, der bevæger sig forbi os uden vi ser det, fortælle os hvilken vej, den pågældende ting bevæger sig.

Det er trykket, der fortæller os, at der er en "ting" (den indadrettede bevægelse af de ydre fimrehår).

Undertrykket fortæller os retningen på "tingen" (den kombinerede udadrettede og højre- eller venstrerettede bevægelse af de ydre fimrehår).

Jeg fristes næsten til at sige en neural påvirkning, der bevæger sig fra fase til modfase, så det gør jeg.

Det samme gør sig også gældende for kroppens behåring.

Men kan vi få disse påvirkninger med i den lydmæssige påvirkning fra et system med kun to højttalere? Ville det ikke også kræve en båndbredde (her mener jeg headroom, for at undgå fasedrej), der ikke kan lade sig gøre med dagens speakerteknologi...?

Acoustic Renaissance for Audio (ARA, 1995) - det bør efter min mening ende med minimum 24bit@96KHz til audiobrug, såfremt der skal være bare en lille smule fremtidssikring, set i forhold til udviklingen indenfor audiogrej.

Ganske enig, det kunne man nøjes med, men deres forslag går fra 2 Hz til 100 kHz.

mvh  Steen Duelund

Duelund skrev: Ghammel & Suhr Goddag i stuen, hr. Duelund! Det ser alligevel ud til, at vi tænker nogenlunde i den samme retning - eller også driller du blor mere end før, kanske...? Problemet med den ydre behåring er, at vi også kan retningsbestemme med dem. De ydre hårceller er ikke kropsbehåringen, de sidder i øresneglen og har fat i såvel den tectoriale - som den basilare membran. Det er dem, der ved elektrisk signal fra hjernen, kan bevæge den basilare membran, så de indre hårceller kan blive aktiveret og udføre deres mission.  Eksempelvis vil lufttrykket fra en ting, der bevæger sig forbi os uden vi ser det, fortælle os hvilken vej, den pågældende ting bevæger sig. Det er trykket, der fortæller os, at der er en "ting" (den indadrettede bevægelse af de ydre fimrehår). Undertrykket fortæller os retningen på "tingen" (den kombinerede udadrettede og højre- eller venstrerettede bevægelse af de ydre fimrehår). Jeg fristes næsten til at sige en neural påvirkning, der bevæger sig fra fase til modfase, så det gør jeg. Det samme gør sig også gældende for kroppens behåring. Men kan vi få disse påvirkninger med i den lydmæssige påvirkning fra et system med kun to højttalere? Ville det ikke også kræve en båndbredde (her mener jeg headroom, for at undgå fasedrej), der ikke kan lade sig gøre med dagens speakerteknologi...? Acoustic Renaissance for Audio (ARA, 1995) - det bør efter min mening ende med minimum 24bit@96KHz til audiobrug, såfremt der skal være bare en lille smule fremtidssikring, set i forhold til udviklingen indenfor audiogrej. Ganske enig, det kunne man nøjes med, men deres forslag går fra 2 Hz til 100 kHz. Og det glatpolerede spørgsmål er så : Hvor "indbygger" vi luftens påvirkning af frekvensgangen opefter ? og "hvor hårdt" kan vi gå til værks (simuleret afstand) i forhold til optageafstand ? Waal mvh  Steen Duelund

G&S
Jeg driller aldrig så:
Jeg tror jeg vil stoppe her. Det er ved at udvikle sig til det muntre hjørne. Det er underligt, at når noget væsentligt skal fremlægges og det er lidt svært, så på med den danske humor i ren og skær afvæbning p.gr.a. manglende forståelse. Ja Gu' er det svært, men ikke sværere end at det kan forklares.

Men nok om det. Absolut polaritet får stå som i de sidste 50 år - i det uvisse.

mvh  Steen Duelund

Duelund skrev: G&S Jeg driller aldrig så: Jeg tror jeg vil stoppe her. Det er ved at udvikle sig til det muntre hjørne. Det er underligt, at når noget væsentligt skal fremlægges og det er lidt svært, så på med den danske humor i ren og skær afvæbning p.gr.a. manglende forståelse. Ja Gu' er det svært, men ikke sværere end at det kan forklares. Men nok om det. Absolut polaritet får stå som i de sidste 50 år - i det uvisse. mvh  Steen Duelund

Hvorfor tage sådan på vej blot fordi G&S spærrer for udsigten med sine tæmmede hårduske

Lur mig om ikke flere har behov for at få "klaret udsigten" til begivenheden, og der er både den absolutte fase og afstanden vigtige ingredienser.

Waal

Hr. Duelund,

Indtil videre har denne tråd mere end 800 visninger, det er da meget godt. Hvis du ønsker kvalificerede kommentarer, må du jo ligesom lægge op til nogle spørgsmål. Lidt humor må der jo også være plads til, så længe den ikke er af destruktiv karakter.

Jeg synes ihvertfald det er et spændende emne med lidt kød på. Efter min mening har der gennemgående været alt for lidt fokus på korrekte faseforhold og en opfattelse af at den hellige gral ligger begravet i frekvenslinearitet. Hvordan absolut polaritet så passer ind i alt det her, det kunne da være interessant at høre dine teorier om.

Så fortsæt endeligt, jeg lytter og skal nok også kommentere hvis jeg mener at have kvalificerede spørgsmål eller kommentarer.

Mvh,

Karsten

Hej Steen Duelund!

Jeg er da ked af, hvis du føler dig trådt over tæerne, da det ikke på noget tidspunkt har været min hensigt.

Blot har jeg forsøgt at gøre et for nogle noget tørt og meget tungt fordøjeligt stof en smule mere fordøjeligt.

Det hverken var eller er på nogen måde et forsøg på at forklejne din enorme indsats på området - tværtimod! Blot skal vi undertiden passe på, at det hele ikke støver til i plejen af den akademiske udtryksform.

Jeg siger at du driller, fordi det netop virker som om, du har en meget afklaret og overodnet pointe med dine indlæg. Samtidig er du også katten om den varme grød, om man så må sige.

Drilleri har mange niveauer, der ikke nødvendigvis begrænses til at række tunge. Måske har du drillet mig (eller andre) uden at vide det, ejheller have det til hensigt? Du virker ellers som en mand, der i tankeprocessen sagtens kan have adskillige bolde i luften på én gang.

Da vores "hørelse" ikke begrænser sig til ørerne alene, men derimod involverer hele den menneskelige krop som sanseorgan, såvel eksternt som internt, så mener jeg ikke man kommer uden de problemer dette kan give mht. vores opfattelse af lyd, set i forholdet til den absolutte fase.

Nu har jeg betegnet de yderste fimrehår i øret som "den ydre behåring" - den troede jeg ærlig talt, du havde gennemskuet, da netop dét just var omtalt fra din side i et nyligt indlæg. At jeg så senere i mit indlæg nævner også kropsbehåringen som en del af vores omfattende sanseorgan, var kun for at understrege, at vores tilstand som hørende individ er yderst kompleks. Beklager abstraktionen, men hvis du læser lidt indenad i mine indlæg, vil du se, at der står mere end som så.

Med stor respekt for din viden på området, så har jeg en smule (ikke meget, men alligevel) viden om det subliminale og neurale apparat i mennesket, og jeg mente derfor det var relevant i sammenhængen. Men hvis du mener, at tråden kun bør handle om selve øret, så sig dog dét.

Hvis du med "afvæbning pga. manglende forståelse" mener, at der er noget, jeg ikke har forstået, så vil jeg da gerne vide helt konkret, hvad det er - ellers er det jo nemt nok blot at slynge ud. Lad os i stedet forsøge at blive lidt rigere.

Jeg har tydeligvis fornærmet dig uden at selv vide det. Det var bestemt ikke hensigten, så det har hermed min undskyldning for.

Blot mener jeg ikke, at din reaktion er fordrende for den videre forståelse eller udbredelse af området, hvilket vi trods alt er nogle stykker, der er dybt interesserede i. Og dit engagement er unikt, skal du vide.

Ingen grund til at stoppe her, Steen Duelund... og så lige når Waal stiller et yderst interessant spørgsmål, som du garanteret har svaret på.

Jeg holder mig pænt væk fra resten af tråden, men vil alligevel tillade mig ivrigt at følge med. Du bør ikke begrænses i dit forehavende af en smågusten provocateur som mig.

Alligevel kan jeg ikke sige mig helt fri for en fornemmelse af, at jeg måske er kommet til at træde på et enkelt græsstrå, som du på din vandring i de store marker har overset...? Ret mig gerne, hvis jeg tager fejl. I modsat tilfælde: Don't shoot the messenger...

Mvh
G&S

waal skrev: Duelund skrev: G&S Jeg driller aldrig så: Jeg tror jeg vil stoppe her. Det er ved at udvikle sig til det muntre hjørne. Det er underligt, at når noget væsentligt skal fremlægges og det er lidt svært, så på med den danske humor i ren og skær afvæbning p.gr.a. manglende forståelse. Ja Gu' er det svært, men ikke sværere end at det kan forklares. Men nok om det. Absolut polaritet får stå som i de sidste 50 år - i det uvisse. mvh  Steen Duelund Hvorfor tage sådan på vej blot fordi G&S spærrer for udsigten med sine tæmmede hårduske Lur mig om ikke flere har behov for at få "klaret udsigten" til begivenheden, og der er både den absolutte fase og afstanden vigtige ingredienser. Waal

Ja! hvorfor? - fordi jeg ikke som du har den humor, der åbenbart skal til for at være her. Emnet er forbandet svært og jeg må gå nye veje i forsøget på at hente ny information af velkendt stof. Nu er "velkendt" et vidt begreb. Men at "tolke" hårceller som behåring, må jeg opfatte som drilleri. Og at indføre infralyd - her nok tænkt som en svag brise forårsaget af vejrlig eller anden årsag - som nævnt et køretøjs passage - har meget lidt med lyd at gøre. Så også det må være indført også som drilleri. Og indrømme må jeg, at det kan jeg ikke fordrage.  Stoffet er alt for svært og for mig vigtigt til at jeg også skal bruge kræfter på den side af en debat. Er min fremstilling for svær, så kan man s'Gu da bare spørge. Den litteratur jeg søger i er ikke korthåret.

At den absolutte fase og afstanden er vigtige ingredienser.. Ja! det kan vi hurtigt blive enige om, men der er altså mere endnu. F.eks forvrængning som luften introducerer, og hvad sker ved refleksion og hvad vores hørelse er indrettet til at hente mening ud af. Det er ikke spor let, men logisk nok til at det kan præsenteres i en form, der skulle være til at forstå for den, der er åben for at anskue sagen fra en anden synsvinkel.

mvh  Steen Duelund

StudioSound

Hr. Duelund,

Indtil videre har denne tråd mere end 800 visninger, det er da meget godt. Hvis du ønsker kvalificerede kommentarer, må du jo ligesom lægge op til nogle spørgsmål. Lidt humor må der jo også være plads til, så længe den ikke er af destruktiv karakter.

Angående spørgsmål, så skulle de vel komme ud fra teksten selv. Humor? kan gerne være, men mig forstyrrer det, for jeg ved så ikke, om det er for alvor eller for sjov.

Jeg synes ihvertfald det er et spændende emne med lidt kød på. Efter min mening har der gennemgående været alt for lidt fokus på korrekte faseforhold og en opfattelse af at den hellige gral ligger begravet i frekvenslinearitet. Hvordan absolut polaritet så passer ind i alt det her, det kunne da være interessant at høre dine teorier om.

Fuldstændig enig. Men Ohm, Helmholz, Fourrier, Fletcher m.fl. er store herrer at komme uden om. Jeg tager emnet dybt alvorligt, og at "den hellige gral" så vidt jeg kan se er et epifænomen - altså en følge af noget andet - står helt klart for mig. Men det er ikke det samme som, at det er lige så klart for andre. Derfor meget gerne en opklarende debat. Er noget ment som "sjov", kunne det så ikke fremgå tydeligt med en smiley.

Så fortsæt endeligt, jeg lytter og skal nok også kommentere hvis jeg mener at have kvalificerede spørgsmål eller kommentarer.

Jeg vil da prøve igen. Men vil nok holde en lille pause for at se om jeg kan fremlægge det på en anden måde eller orden. Hørelsen er for mig en naturlig indgangsvinkel, men der findes også andre. Lad se, om jeg kan disponere det anderledes.

mvh  Steen Duelund