Jeg vil gerne give mit besyv med her, da jeg trods alt har "leget" en del med rør... Det er min(!) oplevelse, at Psvane laver nogle af de mest korrekt spillende rør, og måske de bedste. Andre vil være uenige og det er OK 
Forskellen mellem Horizon, Art, Acme og Summit er alene hvordan de måler. Den grundlæggende "indmad" i rørene er den samme uanset model.
Summit er de 2-3% bedst målende rør, i forhold til Psvanes egne referencer/præferencer. Acme er de 3-5% bedst målene (tidligere 5% inden Summit dukkede op. Dog findes de ikke som 6sn7). Herefter kommer Art (ingen % angivelse), og sidst Horizon.
Jeg har selv stiftet bekendtskab med Acme, Art og deres tidligere standard serie som er afløst af Horizon. Og det er min(!) oplevelse, at forskellene bliver mindre og mindre, jo dyrere de bliver. Samtidig kræver det grej af allerbedste skuffe, at honorere de sidste mindste forskelle.
Jeg benytter selv Art 6sn7-TII (og Art 12au7) som indgangsrør, og det er de bedste og mest korrekte jeg(!) har hørt. Så det bliver svært at finde noget bedre, som ikke også er urimeligt dyre, som f.eks. Ray Tubes (som er en Psvane variant!). Jeg har også benyttet Art som rør i en riaa, og det var også her fremragende.
Min(!) konklusion, og kun min egen holdning(!) er, at Psvane allerede er i bedste liga. Så hvis du skal opgradere noget, så skal det være udskiftning af Horizon rørene til Art T-II eller III. Jeg er ikke sikker på at dit udstyr kan honorere den lille og meget dyre forskel Summit måske udgør.
Jeg ville i stedet bruge penge på noget pæn og effektiv dæmpning af stue/lytterum, hvis du ikke allerede har gjort det... det er her man får mest for pengene i denne hobby 
(Jeg håber mit indlæg bliver positivt modtaget, selv om jeg havde lovet at holde mig ude af debatten. Men lige her følte jeg at jeg kunne byde ind med noget, på neutralt grundlag
)