Granholm skrev

Lige som Steen gerne vil have at vi er enige om hans grundparametre

Det er ikke rigtigt, Bevis at de er forkerte, og kan du ikke det, så må du acceptere dem som sande. Jeg så dem gerne modbevist.

ville jeg også syntes at det ville være rart om dette kunne blive det sidste indlæg hvor der blandes subjektive oplevelser af musik ind i debaten (her i tråden). Men det er selvfølgeligt kun min mening (nu kom kaffen;o)

Også min, men der bliver svært for det kommende, hvor netop menneskets hørelse vil blive bragt i fokus og forsøgt forklaret, så den menneskelige perception af lydlige fænomener bliver udvidet til sådan cirka fra 0,2 Hz til 0,2 MHz.(mnemoteknisk regel), Der kan sagtens skæres en oktav fra i begge ender om man så vil, ja endnu mere i den lave ende op til 2 Hz.

En kunsnerisk/musikalsk oplevelse og en korrekt gengivelse af en (korrekt) optaget begivenhed er ikke nødvendigvis den samme ting. Og de kan sagtens diskuteres hver for sig hvis man anstrenger sig lidt ;o)

Det bliver de jo allerede. Tråden bliver sværere at læse, men det er så min opgave at skrive et kort resume. Som jeg gør med opremsninger af URL's. Om de så læses og bruges som intenderet, skal jeg ikke blande mig i. De er der fordi der blev bedt om dem.

mvh   Steen Duelund

 

Redigeret af Duelund

Duelund skrev:  Granholm skrev Lige som Steen gerne vil have at vi er enige om hans grundparametre Det er ikke rigtigt, Bevis at de er forkerte, og kan du ikke det, så må du acceptere dem som sande. Jeg så dem gerne modbevist. Jeg anfægter ikke dine beviser! Jeg prøver bare at præsisere hvad der er temaet i denne tråd! Og det var Waal’s kommentar om naref”dut” der fik mig op af stolen. Hvis naref”dut” er et udtryk for at man ikke får den oprindelige oplevelse serveret korrekt så er jeg helt enig (dog mener jeg folk kan gøre som de vil og hvis de er glade ved det så dem om det. Det bliver deres oplevelse ikke ”mindre” af i min verden). ville jeg også syntes at det ville være rart om dette kunne blive det sidste indlæg hvor der blandes subjektive oplevelser af musik ind i debaten (her i tråden). Men det er selvfølgeligt kun min mening (nu kom kaffen;o) Også min, men der bliver svært for det kommende, hvor netop menneskets hørelse vil blive bragt i fokus og forsøgt forklaret, så den menneskelige perception af lydlige fænomener bliver udvidet til sådan cirka fra 0,2 Hz til 0,2 MHz.(mnemoteknisk regel), Der kan sagtens skæres en oktav fra i begge ender om man så vil, ja endnu mere i den lave ende op til 2 Hz. Hørelse og perception er en hverdagsting vi alle har erfaring med, men der er forskel på hvilken musik vi finder behagelig og det var det jeg gerne ville holde uden for diskutionen. Stærk forvrængning og andre mærklige behandlinger af elektroniske eller akustiske signaler kan underholde de underligste eksistenser imens andre vil væmmes ved samme. Men en optagelse af samme burde have samme effekt på igen samme eksistenser hvis den blev reproduceret korrekt?!? En kunsnerisk/musikalsk oplevelse og en korrekt gengivelse af en (korrekt) optaget begivenhed er ikke nødvendigvis den samme ting. Og de kan sagtens diskuteres hver for sig hvis man anstrenger sig lidt ;o) Det bliver de jo allerede. Tråden bliver sværere at læse, men det er så min opgave at skrive et kort resume. Som jeg gør med opremsninger af URL's. Om de så læses og bruges som intenderet, skal jeg ikke blande mig i. De er der fordi der blev bedt om dem. Tak ;o) mvh   Steen Duelund

Jeg påstår ikke at jeg har nogen endegyldig sandhed!!..  det jeg jo siger er at det er der INGEN!! der har!...

Men hvis nogen tror de har så er det jo deres sag!!

Men for at gøre det simpelt!..

Hvis du stiller en MarkLevinson forstærker op samt en Krell, en Gryphon, samt en Audioreserch eller en Linn Klimax, for den sags skyld en Classe Omega..  så vil jeg straks vælge en af dem som jeg mener lyder mest "rigtig" og derfor mest troværdig!..

Dette gør jeg udfra min opfattelse af hvordan det skal lyde, denne baseret på de erfaringer og de oplevelser samt den viden jeg nu har i forhold til hvordan musik instrument gengivelse mm. lyder og derfor også skal gengives!..

Det samme gælder for cd. kabler, forforstærkere og ikke mindst højtelere ( helt ned til valg af enheder og komponenter i disse ting )

Og helheden skal så summere i overensstemmelse med netop den opfattelse jeg nu har af hvordan noget skal lyde!.. dette sideløbende med at data på udstyret og højtalernes frekvensgang skal være så i orden som nu teknisk mulig..  når alt dette er valgt ud fra alle disse parametre har jeg så en lyd som er troværdig da den er som jeg nu opfatter at musik lyder!..

MEN!!!!!!!!

Der er jo andre der garanteret ville treffe andre udstyrs valg!... hvorfor mon??

JO!..... da de har en anden opfattelse!!!!!!

Der er så andre igen der slet ikke ville vælge noget da INTET! af det i deres øre og efter deres opfattelse, lyder troværdigt og eller rigtigt!!...

Men det er jo så DERES!! opfattelse af tingene og den kontra de andre der mener at kunne finde noget der gengiver rigtigt og troværdigt! hvad dette så end er!??

Sten D ( og hans "diciple" ) påstår at ALLE!! og ALT!! er forkert og ikke fungere og skal laves anderledse!..  herved mener han sig at vide bedre end al verdens teknikere og forskere, udviklere mm. inden for hifi!... OK!! det er så deres opfattelse og mening!!..

Hvem har ret???

Alle vil nu råbe op om at DE!! har ret!!!!!... og Sten D & co. vil sige at alle har uret!! hvis ikke de lige går efter HANS!! principper og viden mm....

Jeg vil ikke som jeg før har sagt, udelukke noget af hvad Sten siger! og hævde at han ikke har ret i meget af de teorier og ting han siger!.. jeg mener bare ikke at han som ene mand i verden har fundet de "vise" "sten".....

Og jeg vil påpege at jeg selv har prøvet lidt tweaks med "stripning" af plast! og på samme måde som enkelte andre har jeg oplevet en forskel!.. bare IKKE! til det bedre!..  hvis denne forskel gjorde tingene mere rigtig! så fri mig for det rigtige og giv mig endelig det forkerte!! for det lød bedre!.. og derfor for mig mere troværdigt!...

Jeg skal ikke udelukke at Sten D har nogle løsninger og kan lave højtalere der spiller fremragende og rigtigt!??  jeg har tilgode at lytte til disse!.. MEN!! lad det være sagt at hvis de IKKE!! spiller som de referancer jeg allerede har!.. og på den måde jeg nu opfatter at musik lyder og derfor skal gengives!?? så er de ikke troværdige eller rigtige for mig!!... uanset hvor rigtigt lavet de nu er og hvor korekt de behandler signalet og laver lyd!!!!

Hvis det i mine øre ikke stemmer overens med min egen opfattelse og oplevelse af hvordan musik og lyd skal lyde og derfor gengives!..  så er det som sagt IKKE! rigtigt eller troværdigt i mine øre!...

Og sådan vil jeg tro at flertallet faktisk har det!.??  for hvem gider at have noget stående der IKKE! spiller troværdigt efter deres mening, opfattelse?? selvfølgelig går man efter netop DET! der giver en den bedste og største oplevelse af troværdighed!.. og der igennem lyder rigtigt og godt!...

Det er jo sådan vi næsten alle vælger udstyr!!..  rigtigt eller forkert unedrordnet!!

Det er som før sagt, derfor der netop er så mange forskellige løsninger og hifi mærker på markhedet!..   det er der af den grund at der er så mange forskellige opfattelser af hvordan det skal lyde!.. både blandt konstruktørene af udstyret samt køberne!..

Jeg har den mening at Sten D har sine løsninger blandt mange andre løsninger.. hvad han siger er ikke forkert, men heller ikke den eneste ene sandhed og løsning!..

Men en ting er sikkert manden ved meget om lyd og højtalere mm. og har meget at øse ud af!.. samt nogle markante holdninger!.. og det har jeg da intet imod!..

Grunden til jeg skriver og laver indlæg er jo netop for at få debat! da dette jo er et debat forum!..   og alle har ret til at argumentere for og imod ting og sager og komme med deres holdninger og synspunkter, teorier og andet!..  og DET! gør jeg så...

Når nogen forsøger at fremstå som ekspert eller all vidende og at kende sandheden og lyset!.. må jeg jo lige sætte spørgsmålstegn ved dette og påpege at der er andre holdninger, løsninger mm... og påpege at det jo faktisk er en meget relativ og subjektiv verden vi lever i!..  alt hvad vi mener er faktum og ubestrideligt er og bliver jo konstand revurderet og sat spørgsmål ved og mange gange bevist at det er det IKKE!.. 

Enstein var det jo vist der sage ALT ER RELATIVT!!!  og det har jo indtil nu vist sig at holde ganske godt!..

Så de der hævder at kende sandheden og LØSNINGEN!! kan tygge lidt på dette og tage sig lidt i agt!...

Mn det er jo så bare min mening!.. og hvis ALT!! er relativt så må det at ALT! er relativt også være relativt!???   øhhh....  ok!... jaaameeen...

mvh.

Jeg kan komme på to ting på stående fod som ikke er relativt:

GUD

HIFI

(ovenstående er bare for sjov :-))

For søren da Mike. Kan du ikke nøjes med at henvise til tidligere skriverier, i stedet for at komme med den samme smøre 17 gange? Måske skulle du sætte dig ned og bruge et par timer på at sammenfatte, kort og klart, hvad du mener. Helst uden udråbstegn, prikker, kinesiske tegn og store bogstaver?

Ikke at det her var særligt brugbart, men hurtigere at læse, trods alt.

Peter Ulriksen

P.S. Bruger du copy and paste, eller hvad? For hvis du ikke gør det, må jeg alligevel tage hatten af for din sans for kvantitet. Og ellers håbe på at du mestrer et habilt ti-finger-system...

Redigeret af peter.u

Ja, det er ikke for at være grov men, Mike J du gentager dig selv endnu engang.

GUD??? 

Han er kun relevant hvis man tror på ham!!..  så han er for den enkelte også relativ!!... eller ligemeget!..

Husk mange lever godt og lykkeligt med fremgang og gode liv uden at tro!!! hvad skal man så tro om det??  det burde de jo ikke og hans vrede burde ramme dem!!..  men ak!! nooooot!!... ( så var da et par stykker rundt omkring der burde være ramt af "lynet" eller anden ulykke for længst!)

Ikke at jeg ikke tror!!... men det gør alle jo ikke!! og hvad med muslimerne det tror jo også om end lidt anderledes end os..?? og alle andre underlige tyrosretninger?? IGEN!! hvem har ret??...

Jeg låser mig ikke i blind tro på noget ABSOLUT!!... men holder alle muligheder åbene!!..  jeg hverken kan eller vil dømme hvad der er ret og uret, andet end for mig selv!!...

Men nu skal dette jo ikke gå hen og ende i en religiøs debat!!...

Men som sagt ALT er relativt!!!

Og iøvrigt GENTAGELSE FREMMER FORSTÅELSEN!! .........

mvh.

Redigeret af Mike-J

Granholm skrev: Duelund skrev:  Granholm skrev Lige som Steen gerne vil have at vi er enige om hans grundparametre Det er ikke rigtigt, Bevis at de er forkerte, og kan du ikke det, så må du acceptere dem som sande. Jeg så dem gerne modbevist. Jeg anfægter ikke dine beviser! Jeg prøver bare at præsisere hvad der er temaet i denne tråd! Og det var Waal’s kommentar om naref”dut” der fik mig op af stolen. Hvis naref”dut” er et udtryk for at man ikke får den oprindelige oplevelse serveret korrekt så er jeg helt enig (dog mener jeg folk kan gøre som de vil og hvis de er glade ved det så dem om det. Det bliver deres oplevelse ikke ”mindre” af i min verden). Det er jeg fuldstændig enig i. Dog burde den med den rigtigste lyd også være blandt udvalget, om man så skal bygge den selv. ville jeg også syntes at det ville være rart om dette kunne blive det sidste indlæg hvor der blandes subjektive oplevelser af musik ind i debaten (her i tråden). Men det er selvfølgeligt kun min mening (nu kom kaffen;o) Også min, men der bliver svært for det kommende, hvor netop menneskets hørelse vil blive bragt i fokus og forsøgt forklaret, så den menneskelige perception af lydlige fænomener bliver udvidet til sådan cirka fra 0,2 Hz til 0,2 MHz.(mnemoteknisk regel), Der kan sagtens skæres en oktav fra i begge ender om man så vil, ja endnu mere i den lave ende op til 2 Hz. Hørelse og perception er en hverdagsting vi alle har erfaring med, men der er forskel på hvilken musik vi finder behagelig og det var det jeg gerne ville holde uden for diskutionen. Stærk forvrængning og andre mærklige behandlinger af elektroniske eller akustiske signaler kan underholde de underligste eksistenser imens andre vil væmmes ved samme. Men en optagelse af samme burde have samme effekt på igen samme eksistenser hvis den blev reproduceret korrekt?!? Igen enig! En kunsnerisk/musikalsk oplevelse og en korrekt gengivelse af en (korrekt) optaget begivenhed er ikke nødvendigvis den samme ting. Og de kan sagtens diskuteres hver for sig hvis man anstrenger sig lidt ;o) Det bliver de jo allerede. Tråden bliver sværere at læse, men det er så min opgave at skrive et kort resume. Som jeg gør med opremsninger af URL's. Om de så læses og bruges som intenderet, skal jeg ikke blande mig i. De er der fordi der blev bedt om dem. Tak ;o) mvh   Steen Duelund

Granholm skrev: waal skrev: Granholm skrev: waal skrev: vilmann skrev: waal skrev: Det der forlader højttalerne SKAL være en identisk kopi af det der blev opfanget af mikrofonerne. Det er det vi er nogle der søger, den HØJE TROVÆRDIGHED. Teknikerens ENESTE opgaver er at placere mikrofonerne korrekt og iøvrigt sørge for at optagelsen kommer fejlfri "i kassen" Waal Saxofoner, violiner, trommer og andre akustiske instrumenter er altså ikke sådan lige at optage helt naturtro. Jeg er enig med Falk. En optagelse af min saxofon kommer aldrig til at lyde som den gør i virkeligheden. Ligegyldigt hvilket rum den er i, hvem der spiller på den, hvor jeg står i forhold til saxen, hvem der optager den og hvad for noget udstyr der bruges. Dermed ikke sagt at den ikke kan lyde fedt på en optagelse. For det kan den, men det lød ikke sådan da jeg jeg spillede. /vilmann Dit svar tyder på du aldrig har været udsat for en god optagelse gengivet over nogle kvalificerede højttalere. Det kan umuligt "lyde fedt" hvis det ikke er en naturtro gengivelse Du lader dig jo spise af med narre*beep*, det kan du da ikke være tilfreds med ? Waal Til Waal Det kan da godt lyde fedt! Det er en subjektiv vurdering og siger intet om hvordan man ville stille sig overfor den rigtige lydoplevelse. Det er lidt det samme som at sige at elektronisk musik ikke er musik. Den musikalske oplevelse og den korrekte gengivelse hænger ikke nødvendigvis sammen. Du vil opleve en bedre illusion med en mere korrekt gengivelse, men tænk hvis det oprindelige resultat ikke var det musikalsk mest optimale (for din smag) og der ved at ændre lidt her og der kunne opnåes en bedre musikalsk oplevelse?!? Skræmmende tanke ;o) Mvh Det eneste skræmmende er faktisk at musikere og spillesteder slipper godt fra at forstærke akustiske instrumenter uden smålig skelen til om det rent faktisk er nødvendigt. Jeg kan ikke erindre et eneste eksempel hvor scene-forstærkning ikke har destrueret musikken. Selv Hammond-orgel er man i stand til at ødelægge ved at ved at køre det gennem mikserpult og PA-anlæg. Hammond/Leslie er et instument for sig, ydeligere forstærkning går galt HVER GANG Jeg vil have den ægte vare, og jeg vil have den rå. Lader du dig nøje med narref..... og proteser så dig om det. Waal Nu har jeg endnu ikke fået min morgen kaffe så det kan muligvis forklare min manglende evne til en positiv stillingtagen til ovenstående. Det var mudder kastning der skulle undgåes og vi er midt i en diskution om den mest korrekte lyd! At nogen foretrækker lyd frembragt af ting der kan fremstille af lårbensknogler, flintesten, dyreskind og hule træstammer og andre finder fornøjelse ved lidt mere advancerede lydfrembringelser er sagen ret uvedkommende (iøvrigt er jeg ikke selv så snæver i min omgang med musik og finder faktisk fornøjelse ved ganske mange musikformer - ikke at det har noget med sagen at gøre) At kalde det ene for narrefi**e er ret beset for ringe. Hvis der havde eksisteret en op-amp for 100.000 år siden havde du muligvis kun haft kendskab til akustiske signaler som dem der altid omgiver os i vores hverdag og ville kun kende musik som noget der blev lavet elektronisk. Sikkert udviklet til noget vi ikke kan forestille os og nok om det. Jeg spiller selv både akustisk og elektrisk guitar og kender en del af de problemer der er ved forstækning og optagelse af disse. Men det er jo netop bla. forstærkning af guitaren der har skabt de lyde som Jimi Hendrix frembringer og en del af dem finder jeg feks. meget musikalske. Min egen rørforstærker spiller først "rigtigt" når indgangstrinnet er godt overstyret og lyder forfærdeligt ved lav volumen. Alt sammen efter min smag. Lige som Steen gerne vil have at vi er enige om hans grundparametre ville jeg også syntes at det ville være rart om dette kunne blive det sidste indlæg hvor der blandes subjektive oplevelser af musik ind i debaten (her i tråden). Men det er selvfølgeligt kun min mening (nu kom kaffen;o) En kunsnerisk/musikalsk oplevelse og en korrekt gengivelse af en (korrekt) optaget begivenhed er ikke nødvendigvis den samme ting. Og de kan sagtens diskuteres hver for sig hvis man anstrenger sig lidt ;o) Mvh

Du VIL ikke forstå. "Hr. Henriksen" betjente sig af en Fender med masiv krop sidst jeg så ham (på 3 meters afstand i KB hallen) Bemeldte guitar er/var konstueret til at benyttes sammen med egen forstærker

Jeg skriver tyyyydeligt forstærkning af AKUSTISKE instrumenter og vi lever i en verden hvor akustiske instrumenter er helt almindelige og ikke spor eksotiske
og ethvert forsøg på forstærkning af almindeligheder som
flygel, kontrabas og trommer går galt hver gang.

Min musiksamling er umådelig bred, bredere end flertallet i min omgangskreds kan kapere, men det er for hovedpartens vedkommende akustisk

En musikalsk hændelse uanset genre må vel siges at være korrekt, dvs. den oprindelige hændelse. Den skal der sgu ikke pilles ved hverken af tonedøve knappomaner eller uduelige højttalerproducenter.

Waal   

Til Waal,

Det bliver lidt for langt med en quote så lige til sagen.

Det er nu ikke fordi jeg ikke vil forstå. Det er bare den narref... der stikker mig i øjet. Det er et ret negativt ladet udtryk i min hverdag og der er faktisk en herr Brian og en herr Denis (ganske stereotype personer uden sammenligning med levende mennesker) der føler sig ganske glade og overordentligt musiklask stimuleret af netop sådan en "Narref.... Deres musikalske oplevelse syntes jeg ikke man skal anfægte. Selvfølgeligt kan man anfægte at musikken fra starten burde være optaget til at lyde som om det kom fra en overstyret gettoblaster uden styr over basenhederne hvis det blev gengivet på et ordentligt anlæg.

Jeg er helt enig I at man skal rense kæden så den bliver så "ren" som muligt og det så bare er om at få presset på for at få noget anstændigt software.

Lad Steen komme til. Dog har jeg stadig hovedpine af at tænke over lydbølger hvor overtrykket prøver at overhale undertrykket ;o)

Men der falder vel noget på plads på et tidspunkt!

Mvh

Granholm skrev: Til Waal, Det bliver lidt for langt med en quote så lige til sagen. Det er nu ikke fordi jeg ikke vil forstå. Det er bare den narref... der stikker mig i øjet. Det er et ret negativt ladet udtryk i min hverdag og der er faktisk en herr Brian og en herr Denis (ganske stereotype personer uden sammenligning med levende mennesker) der føler sig ganske glade og overordentligt musiklask stimuleret af netop sådan en "Narref.... Deres musikalske oplevelse syntes jeg ikke man skal anfægte. Selvfølgeligt kan man anfægte at musikken fra starten burde være optaget til at lyde som om det kom fra en overstyret gettoblaster uden styr over basenhederne hvis det blev gengivet på et ordentligt anlæg. Jeg er helt enig I at man skal rense kæden så den bliver så "ren" som muligt og det så bare er om at få presset på for at få noget anstændigt software. Lad Steen komme til. Dog har jeg stadig hovedpine af at tænke over lydbølger hvor overtrykket prøver at overhale undertrykket ;o) Men der falder vel noget på plads på et tidspunkt! Mvh

Ikke hvis" Brian og Dennis" skal tilgodeses. Deres stimulanser må jo ikke antastes. Der er det samme som at acceptere laveste fællesnævner som gældende norm.

Narref. er da et udmærket udtryk. Der er en betegnelse for noget der giver sig ud for at være noget det ikke er.
Kan købes i enhver HiFi biks

Waal

Granholm

Lad Steen komme til. Dog har jeg stadig hovedpine af at tænke over lydbølger hvor overtrykket prøver at overhale undertrykket ;o)

Det må du bestemt ikke få, det afgørende at forstå er at luft forvrænger ved høje lydtryk, og at sådanne findes tæt ved højttalerenheder og instrumenter.

Men der falder vel noget på plads på et tidspunkt!

Det må man håbe, for sandt er det. Jeg mener at huske at et teknisk papir fra Cervin Vega beskriver det. Men eksisterer de mere? Som skrevet tidligere så er navnene at søge på Fubini og Fay.

mvh   Steen Duelund

 

Det hørende menneske.

Mennesket, der jo anser sig selv som kronen på skaberværket, har en eneste egenkab, der reelt adskiller os fra andre dyr, nemlig at vi kan huske, at vi har en langtidhukommelse. Den egenskab  alene samt den ændring af struben, der giver os den egenskab at vi kan udtrykke os verbalt i andet end vokalprægede grynt.

Vi kan korrellere det sete med det hørte, så det hørte alene kan frembringe "billedet" af det sete, også uden at det sete igen er nødvendigt.

Den mekanisme er så indarbejdet, at vi ikke tænker over det. Navneordene blev tidligere skrevet med stort begyndelsesbogstav, netop for at understrege vigtigheden af dem. Det tyder også på, at der er et helt specielt sted i hjenen, hvor netop de er gemt. En blodprop i hjernen kan godt fjerne netop dem fra det talte  sprog.

Hele vores verbale sæt af egenskaber hviler på billededannelse ud fra det talte ord.

Alle lyde i vort sprog, har et karakteristisk lydbillede, der fremsagt og hørt ét for ét, danner ordbilledet og er så enentydige at stavemåden kan udledes direkte.

Musik er også en slags tale, en særlig afart af verbale udtryk, som Mills Brothers perfektionered at gengive med menneskestemmen. At musikinstrumenter "taler" til os er der ingen tvivl om, men stavningen glipper det med.  Det ændrer dog ikke, at også musik høres i "billeder" og fra den sete verden kendes karikaturen, der straks genkendes blot de væsentlige ansigtstræk er med. Overdrivelse fremmer forståelsen.

Sådan er det også med lyd. Så korrekt gengivet lyd af mange beskrives som kedelig. Så tendensen med ekstra bas og diskant har sin rod i det subjektive og ikke i det objektive. Det er med lyd som med kosmetik. Indholdet bliver ikke ændret af indpakningen.

I det næste "ikke svar" vil der blive brugt pluk i referencerne:

http://www.cco.caltech.edu/~boyk/spectra/spectra.htm

http://www.leonhard.dk/

http://iesk.et.uni-magdeburg.de/~blumsche/M30.html

også andre end nr. 30.

http://sln.fi.edu/brain/contents.html

for at udvide den menneskelige hørelse til at omfatte det af ARA søgte frekvensområde på fra 2 Hz til 100 kHz. Hvorom samt meget andet, der kan læses her:

http://www.meridian-audio.com/ara/araconta.htm#contents

mvh   Steen Duelund 

Redigeret af Duelund

Hvor herligt, pludselig så er den her på nettet. The hypersonic Effect.

http://jn.physiology.org/cgi/reprint/83/6/3548.pdf

http://www.cco.caltech.edu/~boyk/spectra/spectra.htm

begge disse handler om højfrekvens høring og udsendelse.

Der er ingen grund til at at jeg skal ødelægge ovenstående URL og deres veldokumenterede indhold. 

Der foregår en del over 20 kHz og vi kan registrere det, som vedkommende når der er noget laverefrekvent der hører til ellers ikke, for så er der ikke noget at bruge det til og det kasseres som uvedkommende.

Det sjove ville selvfølgelig være om vi kunne bestemme hvor og hvordan det foregår. Det bliver et langt indlæg, men dog for intet at regne i forhold til referencerne.  Husk nu at læse dem, for jeg lader dem tale, så der bliver lidt kød på pølsepinden og ikke kun debateren for debattens skyld. 

mvh  Steen Duelund

 

Redigeret af Duelund

http://www.netaudio.de/psychoakustik/Daten/dokumentation/Magisterarbeit_kritische_Bandbreiten.pdf

En meget informativ side - lang grundig og på tysk.

Vores hørelse har en tidsmæssig (temporal) side og frekvensopløsende (lign, Fourier transformation), der opløser lyden i et frekvensspektrum.

Jeg vil starte med den temporale del, der så vidt jeg kan se rummer nøglen for vores ganske hørelse. Det er den ældste del - skelettet - den resteredne del bygger på.

Den temporale hørelse

 

Den temporale (tidslige=fasefølsomme) hørelse er udviklet tidligere i evolutionen end den, der registrerer frekvenser, selv om der selvfølgelig ikke er tale om en fuldstændig separation.

Evolutionært set, var det vigtigere at overleve, end at forstå det talte sprog, som jo heller ikke endnu var udviklet fra basale brøl og gestikulationer. 

 

 

Sproget er en langt senere gren på stammen for udviklingen og derfor ligeledes den del af hørelsen, der specielt tager sig af det. Det er egentlig svært at skille ad, lidt som med ægget og hønen.

Spørgsmålet er nu, hvor er den temporale hørelse gemt?

Evolutionen har det med at beholde det gamle og bygge nyt ovenpå.

Vi har stadig evnen, der sikrer overlevelse, selv om vi lever i støjende og trygge omgivelser, hvor evnen ikke længere bliver trænet specifikt, så mekanismen/organet må stadig være der, men hvor?

En vigtig indikation kan findes i vores helt uændrede evne til at retningsbestemme en lydkilde ved to-ører princippet.

Vi er i stand til imellem de to ører at detektere så kort en tidsforskel som 6 us - godt nok altså binauralt – men det må betyde, at der må være en mekanisme i hver øresnegl, der kan aftegne et tids-mæssigt ret skarpt lydbilled at sammen-holde med.

Det er klart, at den helt basale temporale funktion er indrettet til hurtigt at retningsbestemme, at finde kilden til lyden - også uden for synsfeltet - og derved tjene overlevelsen i naturlige omgivelser.  Vi ville jo ellers have været ilde stedt og var nok i højere grad blevet dræbt/spist, i overensstemmelse med den helt grundlæggende lov ”The survival of the fittest”.

Hvilken mekanisme i øresneglen kan være så hurtig? Og måske endnu

vigtigere, er den en bevidst del af vores hørelse?

Det er forhåbentlig klart, at den del af den basilare membrans sitren, der relaterer til det, vi hører, alene drives af den væske, den befinder sig i (over og under den).

Det er også klart, at det meget store antal af ydre hårceller (12000) set i forhold til deres få nerveforbindelser ( < 3000), som de så må deles om, samt deres interne seriekobling  ved delingen, fortæller noget væsentligt , men hvad?

At flere enkelte ydre hårceller er koblet på én og kun én neuron  er i fuldstændig modsætning til, at hver enkelt  indre hårceller har adskillige neuroner koblet til sig (Antallet varierer afh. af placering på den basilare membran - visse frekvensandele er vigtigere end andre og forsyner flere centre samtidig).

Det specielle forhold for de ydre hårceller kunne være sådan for at sikre, at mindst én af dem er polariseret (opladet til at afgive et elektrisk signal) altid.

Derved bliver frekvensen godt nok usikker, men der vindes derimod en sikker tidslig præcision. 

Først når aktiviteten er for stor, så et væsentligt antal af dem er midlertidigt ude af funktion for at blive opladet (hyperpolariserer), vil vi høre dette forhold som tab af præcis orienteringsevne. Dette er netop tilfældet, når mange instrumenter spiller samtidigt fra næsten samme retning. Der dannes en karakteristisk summeret mur af lydkilderne (lydgruppe), hvilket ikke er tilfældet, hvis det samme antal instrumenter var fordelt i rummet omkring lytteren.

Seriekoblingen af hårceller kunne også være således indrettet, fordi den hændelse, der kunne blive registreret ved dette arrangement, glider meget hurtigt henover disse cellers mest trykfølsomme del. .

Denne sidste forklaring ville altså forudsætte en særlig opbygning af cellen, der i det tilfælde også skal være følsomme for tryk, hvilket netop er tilfældet for de ydre hårceller.

At de ydre hårceller yderligere er direkte forbundet til/vokset ind i undersiden af den tectoriale membran, samt den besynderlige egenskab, at deres længde ændrer sig op til 80 % - lange når de er polariseret og korte når de er depolariseret - antyder netop følsomhed også for tryk - modsat de indre hårcellers følsomhed kun for sideværts bevægelse., ovenikøbert kun i én retning

Mekanismen får mig til at tænke på en "Baskerwille" fjeder. (klikfrø - gammelt legetøj).

Et lille tryk udløser stor reaktion. (De lydafgivende metalstykke er forspændt ved en lokal deformation), ganske på samme måde er de ydre hårceller forspændt imod den tectoriale membran.(ved hyperpolarisering forlænges de indtil fyring – forkortes/forlænges igen, med det resultat at en og kun en bestemt samlet fyringsfrekvens faktisk betyder absolut stilhed.

En sådan mekanisme vil afgive et  signal langt større end påvirkningen antyder (stor følsomhed/alt eller intet) og vil yderligere ved samtidige fyringer fra naboceller kunne angive kraften af det registrerede signal.  

 

Transienter er ret specielle signaler, som er kortvarige, energi- og frekvensrige, og som for at blive registreret korrekt kræver en stor reaktionsvillighed over for ekstremt kort påvirkning over mange frekvenser /steder på den basilare membran. (De ydre hårceller kræver ingen bevægelse af den basilare membran for at afgive signaler, men vil kunne registrere høj frekvente trykændringer i væsken over den tectoriale membran, som de jo delvis er vokset ind i.

For at få et indtryk af, hvor små størrelser vores hørelse er i stand til  registrere, svarer, 0 dB SPL  til amplitudeudsving på trommehinden, der er mindre end diameteren på et brintatom. Hørelsen kan høre op til 10 måske 20 dB under 9 dB SPL, når der høres efter tale og kan for få menneskers vedkommende registrere den naturlige støj luft i sig selv har ved naturlig kollision imellem luftens molekyler. Det er helt vildt og heldigvis kun for de få, men alligevel.

Begrebet ”bølger”  bryder sammen ved så lave niveauer, så transienter tager over og der må langt mere være tale om forplantning af stød..

Trykbølgen fra et transient signal forplanter sig longitunalt (i længderetningen) igennem øresneglens væske, som en trykfront med lydens hastighed i lymfevæ-sken omkring 1360 m/s, medens de transversale bølger langs den basilare membran har en varierende hastighed,  afhængig af den basilare membrans egen masse og stivhed.

30 mm med en hastighed på 1360 m/s svarer til en tid på 22 us, men de trans-versale (tværsvingende) bølger sagtner farten og gennemløber den basilare membran på så lang tid som lige under 10 ms samtidig med svingningsenergien aftager i højfrekvensindhold. Det går altså ikke nær så stærkt med de indre hårcellers registrering af den vandrende bølge , som de ydre hårcellers mulige registrering af tran-sienternes forkanter. (stød)

Det kan her anbefales at læse den danske forskers Leonhard’s patent

Hvad der foregår ved start og slut af den basilare membran, er absolut ikke som for det store midterstykke, hvorfor frekvens- og fasedetektion for den fysiologiske del af vores hørelses yderender er tids- og stedsbestemt på en helt speciel skala, der ikke følger den for den resterende mellemliggende dels nydelige eksponen-tiale skala.

Det har den overraskende konsekvens at fase opfattes lineær,på midterstykket dog ikke på en lineær skala, men på en logaritmisk ditto og at lineariteten brydes for dyb bas og høj diskant.

Disse forhold viser med al ønskelig tydelighed at laboratorielydene er idealiseret til trommehinden alene, er særtilfælde for undervisning og  bestemte til at passe i en tænkt verden for at belyse netop sådanne idealiserede tilfælde.

Problemet er bare, at det ikke er en sådan verden, vi lever i og hører på omkring os. Dette er, så vidt jeg kan se. den faktiske dybere årsag til, at gengivelse af lyd over højttalere har været låst uafhjælpelig fast i de sidste tre årtier.

Den korrekte, omfattende, mod den menneskelige lytter og ikke mindst besværlige løsning findes ikke i lærebøgerne eller bliver uddannet i inden for dette meget vanskelige felt af ingeniørkunsten. Den kan forøvrigt heller ikke fås færdig nogen steder.

Det er ikke så underligt, at stadet for højttalere er så fortvivlende lavt. Der er kun én læremetode – ”at gøre det” og den gælder for alle. Man kan ikke dele proces-sen op i løse højttaler, løse kabinetter, løse delefiltre m.v. samle det og så tro på, at det hele vil gå op i en højere enhed. Var det bare så simpelt.

fortsættes.

mvh Steen Duelund

Redigeret af Duelund

fortsættelsen:

Lydens hastighed i væske er faktuel også i starten af den basilare membran, hvor denne er meget tynd og endnu ikke kan nedsætte hastigheden væsentligt.

Skal den omsættes til frekvenser dér, er det tilstrækkeligt at se på den halve bølgelængde da vi jo kun direkte registrerer den ene halvdel af bølgen. Vores hørelse har en diodeagtig virkemåde..

6 us vil svare til 83 kHz og 4 mm  så det må være på dette lille stykke  eller mindre af den basilare membrans start, at den ubevidste registrering af den ultrasoniske del af lyd må foregå. Hvis den altså overhovedet foregår dér.

Det er sandsynligt, at det er sådanne overvejelser, der har ledt til udvidelsen af samplingsfrekvenserne og rettelig så.

Om de så vil blive udnyttet til fulde er nok mere tvivlsomt – det vil kræve noget af en indsats på mikrofonområdet, hvor stor frekvensbredde ikke er foreneligt med høj følsomhed.

Der er dog en tynd sti også der, der ikke er beskrevet i fagbøgerne, som har vakt min interesse.

At vores hørelse ikke opfatter disse høje frekvenser bevidst, er ikke det samme som, at de ikke registreres og anvendes.

”Premasking”  er et fænomen, der med al ønskelig tydelighed viser, at vi sanser og anvender lyd, før vi egentlig hører den. Vi  - så at sige - hører ubevidst ganske kort ind i fremtiden (2-5 ms), så vi reagerer på det ikke hørte, med usvigelig sikkerhed, således at den bevistheds formende del af hjernen  er fuldt forberedt på det, der kommer. Den så at sige smider det væk, den var i gang med da advarslen om det kommende indløb.

Mekanismen burde selvfølge være af stor interesse for enhver audiofil eller i hvert fald for alle alvorlige selvbyggere.

I ønsket om ”høj troværdighed” er det klart, at vi skal reproducere alt det, vi registrerer, og ikke kun den del af helheden, som vi tror, vi gør.

Reelt at se ind i fremtiden er der selvføl-gelig ikke tale om, men en udnyttelse af tidsforskellen imellem hændelsen selv, den neurale registreringen af den, og dennes placering i et større lydmæssig sammenhæng i Audio Cortex (hørecent-ret), der leverer ”sin” fortolkning af det registrerede til vor bevidsthed, som det vi hører eller rettere ”hørte”.. Dertil bruges tid  – kort tid ganske vist – men det er dette senere registrerede, vi så at sige ”hører”, som virkelighedens lyd..

Det, vi hører, er altså ikke det samme, som det, vi registrere.

Hvorimod, det vi reagerer på, er det vi registrerer. Det er derved, at en del af tidsforskellen opstår.

At have kort tid at reagere på, er for overlevelsen bandsat vigtig. Derfor er , så vidt jeg kan se, en mekanisme for lynhurtig registrering af lyd en simpel nødvendig.

Vi skal her forlade sinusbølgen, som er anset som byggestenen for al lyd.

Så vidt jeg kan se er der igen tale om et laboratorielydideal. Den er så pæn og informationsfattig. Egentlig blot en 2 dimensional illustration af et punkt på et usynligt roterende hjul set fra siden og bevægende sig med den konstant hastighed som gælder for lyd i luft.

Den virkelige verden derimod er fuld af transienter og det ved alle frekvenser ned til nær DC.

Skal sådanne omdannes til en sum af sinustoner (ved en Fourier trnsformation) ender man i den barokke situation, at der skal bruges et uendeligt antal frekvenser på én gang – ud glider begrebet sinustoner.

Den optimale transient, kaldet  ”delta-funktionen”, ville kræve et ubrudt frekvensbåndet fra DC til lys.

Vi kan selvfølgelig nøjes med langt mindre, da vores hørelse er frekvensbegrænset i forhold til det, men vi er skrappe til at genkende og forstå selv lydkarikaturer (telefonlyd f.eks.)

Vores hørelse kan direkte/indirekte detektere frekvensbåndet fra 0,2 Hz til omkring 0,2 MHz minus en oktav i begge ender med den individuelle følsomheds-variation, hver af os nu engang må have. (Den Gausske fordelingskurve i arbejde)

I sandhed meget mere end den normalt noget smallere begrænsning fra 20 Hz til 20 kHz.

 

Ævl! Vil mange nok sige og det er da for mig helt i orden. Nogen er tilfredse med familiebilleder optaget med et Instamatic og andre vil have intet mindre en 6*9 format på Kodacrom 25 i 3-D.

Det sidstnævnte er langt mere besværligt, men forskellen kan ses.

Det er ganske det samme med lyd.

Jeg må understrege, at mange undersøgelser har vist, at vi kan høre mere end fra 20 Hz til 20 kHz, men sådanne undersøgelser må nødvendigvis benytte højttalere og/eller høretelefoner, som i sig selv har fejl og mangler, og anvende laboratorielyde og/eller optagne lyde, som igen er begrænset af mikrofonens parametre og derudover også testmedlemmernes  egne begrænsninger.

Den nyeste af mig kendte er gået en langt mere interessant vej end andre, nemlig at bruge et overtonerigt instrument, godt nok gengivet over en specielt frekvensbred  højttaler, men med kombinerede målinger af aktivitet i hjernen samt lyttetests. (hypersonic effect)

Den viser, at der er en ubevidst registre-ring af ultrasonisk lyd, som influerer på den bevidste del og dermed altså også indirekte høres.

 

Den basilare membrans vandrende bølge vil skabe et umiddelbart tryk imellem den selv og den tectoriale membran, som de ydre hårcellers stereocillia (følehår) er fastgroet ind i.

Derfor kan de ydre hårceller i modsætning til de indre registrere og skabe vibrationer og trykændringer i begge membraner samtidig eller hver for sig.

De ydre hårceller beskrives i faglitteraturen som "combined sensoryeffector cells" fordi

1. Deres størrelse varierer i overensstemmelse med celle membran potentialet.

2. Dette potentiale varierer med stimulationsfrekvensen.

3. hvorfor deres størrelse varierer med stimulationsfekvensens variation.

 

Jeg har fået fortalt at afbrydelse af disse ydre hårceller blot nedsætter rumorienteringsevnen og hæver følsomhedstærsklen med omkring 30 dB.

Alkohol skulle også nedsætte deres detektionsevne.

Det er godt nok fra børn og fulde folk at man skal høre sandheden, men når det kommer til lyd er ingen af dem troværdige vidner.  

Det er dog interessant alligevel, for det der vindes ved overgang fra 16/44.1 til 24/96 digital opløsning, der jo som basal gevinst har godt en oktav vundet, er netop en forbedret rumorientering og korrekt placering af overtoner til det enkelte instrument.

Der synes at være en mulig forbindelse til de ydre hårcellers frekvensfølsomhed over 20 kHz og uafviselige øgning af ørets følsomhed.

Det kan dog ikke afvises, at en bedre fase korrekthed kan spille en rolle også. (Det ville dog egentlig ikke ikke ændre kravene til højttaleren – de skal blot så også arbejde synkront ogdeved have bedre fastsat fase)

Overgangen fra 16 til det ønskede mål på 24 bits er rent ”guf” for de ydre hårceller, det er nemlig dem der reagerer på de helt svage signaler.

At vi på en eller anden måde kan ”høre” langt over 20 kHz er uden for diskussion, men hvordan vi gør det er ikke rigtig kendt.

 

fortsættes 

mvh  Steen Duelund

 

Det sidste.

 

De få steder i litteraturen, hvor muligheden har været åbnet for, er det blevet formuleret forsigtigt, så der ikke fremkom direkte konflikt med den accepterede begrænsning. Man skulle jo nødig blive til grin i det videnskabelige miljø.

Jeg er dog temmelig sikker på, at de ydre hårceller spiller en helt afgørende rolle, der ikke endnu er fastlagt.

 

Hele deres funktionsmåde viser, at de må være bandsat hurtige og kan registrere kortvarige trykstød op til de der svarer til 6 us altså mindst  166666 kHz måske endda højere.

Det er sjovt, som de nye normer sigter den vej, der kan udtrækkes af hørelsens fysiologi og neurologi. Det kunne være interessant at få at vide, hvilke skrevne overvejelser der ligger bag disse udvidelser af den digitale norm.

 

De indre hårceller skal ses udviklet senere end de ydre, netop som et ekstra lag ovenpå de eksisterende tre lag af ydre hårceller.

De indre hårceller udvider de ydre hårcellers præstationer til kun at registrere vibrationer på den basilare membran med særlig lineær vægt på frekvensområdet fra 200 til 2000 Hz  med center ved 632 Hz og yderligere intens vægt på området fra 2000 til 5000 Hz. Der, hvis de medtages vil give et center ved 1000 Hz.

Talens frekvensområde bedes holdt op imod denne vægtningsfordeling. Vores bevidste hørelse er såvidt jeg kan se rettet/optimeret imod netop den..

 

Kan det siges tydligere?

 

Nu vi er ved talen, så ved vi fra vor skoletid, at skal vi nedskrive talelyde, så må vi dele dem op i stavelser (fonemer). Disse svarer ganske til en slags byggesten, som på alle sprog bliver afgivet i en bestemt rytme omkring 4 Hz. (Fluctuation Strength, herom senere når vi skal se på basperceptionen).

Kommer en foredragsholder under den frekvens, vil man som tilhører have en tendens til at falde i søvn og kommer man over den skal man anstrenge sig voldsomt for at følge med.

En bravaldertale fra det modsatte køn, har i min verden altid været ret uforståelig. Ved en anmodning om en gentagelse - for at øge forståelsen selvfølgelig – er kadencen enten sat yderligere op eller ordene har matrialiserer sig i potter og skår.

Det vigtige at holde sig for øje er at vi som mennesker har en særlig høj hørefølsomhed for området omkring 4 Hz og omkring 2-5 kHz. Det sidstnævnte kan vi høre bevidst, hvorimod det førstnævnte frekvensområde siges kun at kunne høres ved meget høje og ubehagelige niveauer.

 

Det talte sprog kan forstås selv om det tales med et niveau mere end 10-20 dB under støjgulvet, således også frekvensen ved de 4 Hz. Det er brugen af laboratorielyden sinusbølgen, som ikke giver høresansen noget at bygge på, men talen gør.

Enhver stavelse indeholder en vokal; enten a, e, i ,o ,y, æ, ø eller å, der alle kan varieres med hensyn til tryk og finere nuancer og derved give ordene ny betydning.

Tag f.eks den danske sætning:

”Han stod på sporvognen,”

Der skal kun en ganske lille ændring af trykket på ”O’et” ordet ”stod” for at ændre meningen ret drastisk.

Vokaler kan som stavelse stå alene, men vi ynder at koble en konsonant på enten for eller/og  bag, men også flere i række.

Ordet ”Angstskrig” har for dansk en kraftig konsonantophobning, men den er for intet at regne set i forhold til det skrevne aramæiske sprog. Det rummer ingen vokal overhovedet.

Ingen vokal er en ren tone selv om den har en tydelig frekvens, men er karakteriseret ved et tæt væv af overtoner og småtransienter, der giver tonen en genkendelig vokalform og det uanset, hvor på den basilare membran formen dannes.

Konsonanterne derimod er nogle forskrækkelige størrelser, hvis vi skal se på deres frekvensindhold.

Konsonanterne er:

B, C, D, F, G, H, J, K, L, M, N, P, Q, R, S, T, V, X, og Z.

Disse kan reduceres til fonemerne:

B, D, F, G, H, J, K, L, M, N, P, R, S, T OG V. og kan tilføjes talte konsonanter: det bløde D, stemt S det afrikanske ”klik” f.eks. 

Alle disse kan ikke stå alene som stavelse, men udgør en speciel opstart eller afslutning på en vokal.

Derved dannes de enkelte stavelser som udtales i en rytme på 3-5 Hz

Lo-ko-mo-tiv-fø-rer

O-no-ma-to-po-e-ti-kon

Spor-vogn-skin-ne-skidt-skra-ber-u-ni-form-kas-ket-skyg-ge-for-kant-pyn-te-bånd.

For tydelighedens skyld bliver pauserne varieret for det sidste kunstigt lange ord.

Ikke alene opfattes stavelserne enkeltvis, men de sættes også sammen i betydning. En lyd kan indgå i en større sammenhæng inden for 5 sekunder, hvorefter sammenhængen svækkes drastisk. Det er derfor at hørbar lavfrekvent modulation har sin grænse ved omkring 0,2 Hz.

Det sjove er at alle, der har afspillet LP’er kender fænomenet. Et skævt centreret hul kan tydeligt høres på trods af at den lave frekvens omkring 0,5 Hz påstås at være ikke hørbar.

Men sådan er der så meget.

Konsonanters frekvensindhold rækker vidt, meget vidt.

Et ”H” er en lavfrekvent luftstrøm, som efterhånden i takt med radiofoniens udbredelse og derved manglende gengivelse, er blevet svækket, så der ikke mere er hørbar forskel på ordet ”hjul” og ”jul” eller på ”hvor” og ”vår” eller ”vor” m.m.

Stavemåden for vort sprog afspejler faktisk, hvordan ordene blev udtalt for ikke så mange år siden.

Hvislelydene ”S”, ”T” og ”F” rummer også lavfrekvente dele samt højfrekvente andele til langt over 20 kHz.

”P’et” er nok den værste konsonant at optage og gengive. Mikrofonen må pakkes ind/beskyttes imod den konsonant. Det går selvfølgelig ud over al resten, som mikrofonen skal optage.

Nej! Det er ikke nemt med de bastransienter,

Næste gang vil vi se lidt på dem, og få en mulige forklaring på, hvordan vores hørelse, hals, skulder, krop og fødder m.m alle ser ud til at deltage i opfattelsen af dem.

 

Aldrig færdig –

altid på vej.

 

Det var så de højfrevente signaler.

 

mvh   Steen Duelund

 

Det er altid rart med nogle billeder. Det kan ikke gives i denne tråd, men det er der råd for. Man kunne kaste et blik på billeder i massevisl  på URL'en:

http://www.vimm.it/cochlea/index.htm

mvh   Steen Duelund

waal skrev: Granholm skrev: Til Waal, Det bliver lidt for langt med en quote så lige til sagen. Det er nu ikke fordi jeg ikke vil forstå. Det er bare den narref... der stikker mig i øjet. Det er et ret negativt ladet udtryk i min hverdag og der er faktisk en herr Brian og en herr Denis (ganske stereotype personer uden sammenligning med levende mennesker) der føler sig ganske glade og overordentligt musiklask stimuleret af netop sådan en "Narref.... Deres musikalske oplevelse syntes jeg ikke man skal anfægte. Selvfølgeligt kan man anfægte at musikken fra starten burde være optaget til at lyde som om det kom fra en overstyret gettoblaster uden styr over basenhederne hvis det blev gengivet på et ordentligt anlæg. Jeg er helt enig I at man skal rense kæden så den bliver så "ren" som muligt og det så bare er om at få presset på for at få noget anstændigt software. Lad Steen komme til. Dog har jeg stadig hovedpine af at tænke over lydbølger hvor overtrykket prøver at overhale undertrykket ;o) Men der falder vel noget på plads på et tidspunkt! Mvh Ikke hvis" Brian og Dennis" skal tilgodeses. Deres stimulanser må jo ikke antastes. Der er det samme som at acceptere laveste fællesnævner som gældende norm. Narref. er da et udmærket udtryk. Der er en betegnelse for noget der giver sig ud for at være noget det ikke er. Kan købes i enhver HiFi biks Waal narref. fint udtryk, kan sættes på alt og alle, alt efter hvem man er !

Mange ord brugt, men det er ikke så nemt at forklare.

Jeg håber nu at I kan indse at vi hører mere end vi lige går og tror. At det vi hører er en karikatur, barberet gengivelse, renset for det der ikke er vedkommende, og dog ikke helt renset. Bevisthedens renseprocedure er ikke så ren i kanten, at alt uvedkommende bliver fjernet. Al den lyd bevidstheden (nærmere Audio Cortex) ud fra sin erfaring (eller mangel på samme) kan placerer som instrumentlyde bliver det. Det giver ligesom lydtråde, der binder flere instrumenter sammen, hvor de burde være klart adskilt.

En anden parameter vi kan bedømme er afstanden til en lydkilde. Man må ikke have 2 eller flere lydkilde, der giver den samme lyd uden at de er strengt equidistante til lytteren. De fleste højttalere derud falder slemt igennem på det punkt. Det er så dejlig nemt, at placere alle brugte enheder på et frontvendt plan, ja måske endnu mere tosset med basenheder på siden. Det er nemt og billigt, men forfærdelig forkert. Det var man i 70'erne godt klar over, og kun få selskaber holder stadig fanen højt på det punkt. Der er så mange problemer med filtre og enheder, at der har været en tendens fremme i mange år snart, at kun 2-vejs duer, så to-vejs er det blevet fra lille diminutiv til de rene kæmper f.eks. Megasline German Physics og andre.

Højt at flyve - dybt at falde.

Hvordan kommes der tilbage igen.

Nå! derom senere.  Vi skal nok engang ind i øret for at finde frem til en mulig forklaring på, hvordan og hvor den dybe bas, det ikke kan forklares, hvordan høres på trods af ,at vi hører den, og derfra og ud fra den forklaring at tage springet til de 4 Hz og derfra videre til de 0,2 - 0,3 Hz som vi også er i stand til. Mekanikken er den samme, og om denne mekanik ved dens resultater kan bevises derudfra, så kan springet helt ud på det dybe vand foretages.

Vi skal tage skridtet og ende i tilbygningen - de indre hårceller.

mvh   Steen Duelund

Redigeret af Duelund

Man skulle tro at i var en flok journalister/forfattere som ikke kan få nok af at skrive.

Nu har jeg ikke lige taget mig sammen til at læse 20 sider, men har det nogen ende?

__________________
MVH Jannick Petersen