Jannick skrev: Man skulle tro at i var en flok journalister/forfattere som ikke kan få nok af at skrive. Nu har jeg ikke lige taget mig sammen til at læse 20 sider, men har det nogen ende?

Næh! nok ikke. Hvorfor skulle det det? Så ville den ganske højttalerverden gå i stå. Mere end 30 års stilstand har den befundet sig i, skal den fortsætte?

mvh  Steen Duelund 

Redigeret af Duelund

Lyd og de indre hårceller

 

Den biologisk menneskeskabte lyd – talen, sangen, skriget, skrålet, hvisket, hvæset, brummet, grinet, o.s.v. beskrives målemæssigt bedst igennem et spektrogram.

Den menneskelige stemme overgår alle kunstige instrumenter i versatilitet og udtryk. Til detektion af denne menneskeskabte lyd  (fonetik) har udviklingen frembragt/videreudviklet en særlig frekvensfølsom del af hørelsen, nemlig de indre hårceller.

 

Vi er så vante til, når vi taler musik, at fokusere på tonens frekvens og  et mindre antal overtoner, som gør det hele let og overskueligt, men det er ikke så enkle signaler vores indre hårceller er indrettet til. Næh, den er bestemt til at behandle mange, rigtig mange toner på én gang.

Belastes vores hørelse med en enkelt tone, skal den ikke være så forfærdelig høj i niveau før de indre hårceller fejler i deres detektion af tonen.

 

Nyfødte børns skrig er forskellige afhængige af om de ligger varmt og godt hos moderen eller er adskilt fra hende. I sidste tilfælde taler man om særlige højfrekvente separationsskrig, hvis frekvensområde rækker langt ind i det ultrasoniske område. Smart nok egentlig, for deres udbredning fra barnet er mindre på grund af luftens absorption, så det forhåbentlig vil hidkalde moderen og ikke et fjendtligt dyr.

 

Dette nyligt undersøgte fænomen understreger, da mænd ikke kan være mødre, at der meget vel kan findes en biologisk forklaring på kvinders ”afsky” for højttalergengivelse.

 

De indre hårceller skal ses i deres helhed og naturlige underafdelinger  - Barks.

Dem er der 24 af hver indeholdende 150 hårceller i en nydelig række, så den enkelte hårcelle sidder på en bestemt ”frekvensplads”

Inden for en gruppe på 150 indre hårceller påvirker de hinanden, lidt à la omkring resonansfrekvensen på en højttaler.  Nabofrekvenser til resonansfrekvensen leverer energi til den, så de selv bliver ”overhørt”.

Dette kaldes ”maskering”, når vi taler hørelse.

Altså:

 

Lyde der i frekvens ligger tæt på en med kraftigt niveau vil ikke selv blive hørt, men vil blive brugt til at bestemme ”styrken” af den med det kraftige niveau.

 

Dette kan udnyttes i datareduktion som f.eks. MP3, da kun information om den kraftige lyd behøver at blive lagret. (styrken kan bestemmes direkte)

Det skal her understreges at der altså kræves en kraftigere lyd.

En sådan haves ved lydtryk over 40 dB SPL., der er det maksimale lydtryk, en enkelt hårcelle kan behandle selvstændigt.

 

Inden vi går videre, var det måske på sin plads at få lidt basal viden om de indre hårceller.

 

Sidst så vi nærmere på de ydre hårceller, som havde et antal af 12000 placeret i 3 rækker på den basilare membran i øresneglen og forbundet med kun 5 % af nerverne fra Cochlea.

 

De indre hårceller optager altså 95 % af neuronerne (nervecellerne) fra cochlea, og det på trods af deres ringere antal (3600). Joh! De indre hårceller vægtes meget, men er altså bare ikke det hele, selv om de er udnævnt til ligesom at være det.

 

 

 

 

Den basilare membran er en slags frekvensanalysator, der fysiologisk set direkte kan detektere frekvenser fra 50 Hz til 24 kHz. De højere frekvenser hører barn/ungdommen til. Som voksen må man lade sig nøje med mindre, da følsomheden for den øverste oktav efterhånden bliver svækket. Men hvad opad tabes må nedad vindes igennem en bedre udnyttelse af de informationer man nu engang modtager. Hvad nytter det at kunne alle bogstaverne, hvis man ikke kan læse ord med samtidig brug af mere end 7-8 stykker. Ordbilleder kaldes begrebet inden for læsning. De enkelte bogstavers betydning minimeres, medens en mere generel total form træder i stedet.

En evne der ikke hører ungdommen til.

 

Vores hørelse er konstant under uddannelse, da input fra cochlea er under konstant ændring på grund af den hårde belastnng den i vores støjende omgivelser er udsat for. Samt dens almindelige forfald.

Vores hørelse er fuld af paradokser og besynderlige evner, som vi  faktisk ikke forstår særlig godt - om overhovedet. Vi har ved et tidligere møde fået demonstreret, at vi ”ser” temmelig godt med ørerne, medens vores syn ikke er brugbart til at høre med. (mundaflæsning er det eneste, jeg lige kan komme i tanke om)

 

Det paradoks, som jeg vil fokusere på, er det ganske enkle:

 

”Hvordan kan vi høre frekvenser under 50 Hz, når der IKKE er hårceller til at detektere dem?”

 

Artiklen vil gå vidt – meget vidt – i et forsøg på at vriste information ud af data, der tilsyneladende ikke indeholder disse, at føre metoden videre helt ud, for derved at vise, at betragtningsmåden kan forklare andre af hørelsens paradokser.

Den skal altså ikke læses som videnskabelige facts, men som en tour de force ud i en dybere forståelse af vores hørelses mulige mekanik.

 

Det er logisk nok, at en sådan direkte detektering af meget dybe toner ville skabe problemer. Vores indre kropslyde består af en lavfrekvent ”larm” af:

Hjertets slag, tarmenes rumlen, vores gangs stød imod asfalt, vore kroppes svulp og stød under kærlighedsakten, slåskampe, sportsudøvelser m.m. I sandhed en larm, der ville være uudholdelig at høre på. Så vores hørelse har indrettet sig anderledes. Den kan høre LF udefra men ikke den indefra.

Man slås af stumhed over den genialitet, som millioner af års udvikling har bragt i anvendelse over for lydens fysiske realitet i vort indre øre og dens evne til at hente fuld information af stærkt filtrerede signaler.  Men det kan den altså.

 

Tricket baserer sig på modulation.

Uden at kende særlig meget til det på teknisk niveau, går det ud på, at når flere toner udsendes samtidig, vil ulinearitet i lydens transport i instrument, luft, højttaler, rum og ører fremkalde sidefrekvenser i et forholdsvist stort antal.

Taget meget enkelt vil ulineariteten ud fra  tonen 200 Hz og 300 Hz frembringe en sumtone på 500 Hz og en differenstone på 100 Hz  - i alt 4 toner.

Tre toner 200, 300 og 750 Hz vil danne 500, 950,1050,100,550og 450 Hz i alt 9 toner.

Fire bliver til 16, 5 til 25, 6 til 36 osv.

At lyd samtidig interfererer øger blot kompleksiteten, så to mennesker der sidder ved siden af hinanden kan siges IKKE at høre det samme., selv om de med rette kan påstå, at de gør det.

Nej det er ikke nemt.

Vores høresans har fundet veje igennem disse tilsyneladende uoverstigelige problemer.

 

BARKS.

Hårcellerne er opdelt i 24 barks. Der er 150 hårceller pr. bark  så 150*24=3600 hårceller.

 

Bark nr. 0.        0-100               1.00463           I denne Bark er den faktiske registrering dog

Bark nr. 1.        100-200                       1.00463           ) fra 50 Hz

Bark nr. 2.        200-300                       1.0027 )

Bark nr. 3.        300-400                       1.00192           ) hertil er 1 bark = 100 Hz (lineær skala)

Bark nr. 4.        400-510                       1.00162           ) videre op logaritmisk skala

Bark nr. 5.        510-630                       1.001878

Bark nr. 6.        630-770                       1.0013387

Bark nr. 7.        770-920                       1.001187

Bark nr. 8.        920-1080                     1.0010695

Bark nr. 9.        1080-1270                   1.001081

Bark nr. 10.      1270-1480                   1.0010207

Bark nr. 11.      1480-1720                   1.0010024

Bark nr. 12.      1720-2000                   1.001006

Bark nr. 13.      2000-2320                   1.0009899

Bark nr. 14.      2320-2700                   1.0010117

Bark nr. 15.      2700-3150                   1.0010282

Bark nr. 16.      3150-4400                   1.00223

Bark nr. 17.      4400-5300                   1.0012415

Bark nr. 18.      5300-6400                   1.001258

Bark nr. 19.      6400-7700                   1.0012336

Bark nr. 20.      7700-9500                   1.0014

Bark nr. 21.      9500-12000                 1.0015586

Bark nr. 22.      12000-15000   1.0014887

Bark nr. 23.      15000-  ??? 

I Denne Bark er den fysiologiske højeste frekvens 24000 Hz

l Tallet til højre er et udtryk for frekvensafstanden fra hårcelle til hårcelle i den enkelte bark, idet frekvensen for den næste hårcelle nås ved at gange en frekvens med tallet og gange resultatet af den udregning igen  og så fremdeles.

Eks. bark 0.

Hårcelle 50 Hz. Næste hårcelle 50*1.00463=50.2315 *1.00463=50.464*1.00463=50.698 osv.

Forskellen i frekvens fra hårcelle til hårcelle her. 0,2315 og 0,232 og 0.234 osv angiver den laveste modulationsfrekvens vores hørelse er i stand til at detektere.

Det beregnede passer fint med målte data.

 

Men det var jagten på detektion af bas under 50 Hz  der var målet. Så vi fortsætter på samme måde med alle 3600 hårceller, og det giver en graf, hvor x-aksen er grundfrekvens og kurverne viser forskellen imellem 2,3,4,5,6 hårceller. Altså y-aksen er også en frekvensakse.

 

Det kræver en del arbejde ved computeren for at få disse tidligere beregnede kurver udregnet igen.

Så jeg vil holde en pause, så andre kan komme til med deres fornuftige kommentarer og jeg kan færdiggøre beviset.

 

mvh   Steen Duelund   

 

Redigeret af Duelund

Bølger - herunder lydbølger - er et interessant fænomen som er animeret på URL:

http://www.kettering.edu/~drussell/demos.html

Nogle klare oplysninger om højttalere og kabinetter kan fås på URL:

http://hyperphysics.phy-astr.gsu.edu/hbase/hframe.html

mvh   Steen Duelund

Redigeret af Duelund

Det subjektive indtryk og den faktiske lyd behøver ikke at være det samme. De der bedømmer alene ud fra lyden hørt, bliver i den grad snydt og bedraget af deres egen sansning. Man kan selvfølgelig fastholde at det hørte er sanheden for dem. Det har de selvfølgelig lov til. Men deres betragningsmåde er som  en kolos på lerfødder. Uden hold i virkeligheden

Der er masser af eksempler på dette snyderi, bedst undersøgt i forbindelse med algoritmen for MP3 lydreduktionen.

Lær og lyt på:

http://ccms.ntu.edu.tw/~karchung/Phonetics%20II%20page%20thirteen.htm

Der kommer mere, når jeg har fundet adresserne.

mvh   Steen Duelund

For yderligere at vise, at det vi hører ikke altid er til stede, altså at vores hørelse lyver i forhold til det, vi mener at høre, så kan lydeksempel 13 anbefales i URL:

http://www.kyushu-id.ac.jp/~ynhome/ENG/Demo/illusions.html#13

Den melodi der høres, er der beviseligt ikke.

mvh  Steen Duelund

Og lidt mere om falskneriet-

technofile
Al Fasoldt's reviews and commentaries, continuously available online since 1983

---

The low-bass notes in my head

By Al Fasoldt
Copyright © 1988, The Syracuse Newspapers

    Researchers who study sound like to think of their craft as the original field of inquiry. The ancients knew more about acoustics than any other natural science, and the Greeks were able to coax sound waves to spread into the farthest reaches of their large amphitheaters.
    Yet acoustics remains out of reach for most of us, dozens of centuries later. Part of the reason may be the essentially subjective nature of hearing.
    Unlike vision, in which most of what we see is easy to compare with reality, hearing is full of little traps and pitfalls. Take the problem of pitch, for example. If you play two tones on your hi-fi system, each with exactly the same pitch and each at precisely the same volume, and then make one of them louder, they will suddenly have different pitches.
    A frequency meter will tell you that their measured pitch hasn't changed at all, but your ears will tell you the opposite. Which do you believe? Your ears, of course -- because the most important rule in audio is that the two most important measuring instruments are the ones at each side of your head.
    Studying what happens to our auditory perceptions when they don't match measured reality is part of the science of psychoacoustics. Usually this sort of thing is interesting, but not very useful. But the other day I discovered an eminently practical psychoacoustic effect that most of us make use of every day without even knowing it.
    Before explaining my little discovery, I must confess that it was completely accidental. I was pursuing what I thought was an astonishing phenomenon-the amazing capability of my pocket tape player's headphones to pump out the deepest organ bass I have ever heard-and literally stumbled across the reason. It was only then that I turned to a little research to find out what was going on.
    I had better start at the beginning.
    We don't get many sunny days in the winter where I live, so when the sky turned china blue a few weeks ago and the sun made everything seem new again, I zipped my little tape player into my jacket pocket, unfolded the headphones that came with it, and stepped out for a jaunt.
    When I got to the corner, I abandoned my original idea of a hike around the country block in my little village and instead decided to watch a utility crew put in new light poles. The workers had turned off the electric line and were getting their power from a diesel generator tagged like a trailer onto the bumper of one of their trucks.
    I watched them as I listened to an old organ recording, one I had made as a demonstration of the low-bass capabilities of my first really big loudspeakers about 15 years ago. The performance was full of extended pedal notes, ranging from 60 Hz or so -- which is pretty low as it is -- all the way down to 32 Hz and even, in one or two passages, 16 Hz. That's low enough to qualify as thunder.
    After two or three minutes I began to realize that I was hearing more than just the usual Walkman-type sounds from my tiny headphones. As the organist stepped down onto the pedals that actuated the huge pipes, rumbles of the deepest imaginable bass poured into my ears. I was hearing sounds that I had never heard from my tape player before.
    Yes, it was playing properly, and yes, I was hearing those glorious pedal notes. I became so excited when I tried to push the player back in my pocket that I tripped over the headphone cord. The headphones were yanked off my head.
    In that instant, my world of discovery and delight turned upside down. With my headphones dangling near the ground, I realized I was still hearing those bass notes. They were just as loud and clear, only this time they had no organ accompaniment.
    One of the workers walked over to the diesel generator and switched it off, and my bass notes disappeared.
    My disappointment was total. I had been hearing an ordinary engine's chug-chugs and interpreting them as Bach's mellifluous pedal-point. I stalked off on another path, away from generators and tractor-trailers and other unfriendly noisemakers.
    The path led me to another discovery, one that was genuine and much more important to anyone who likes to listen to music.
    My embarrassment led me to search for information on how low frequencies are perceived in ordinary listening. I ran frequency-response checks on my portable player's headphones, and then listened to a variety of music on them. I was surprised to find that the test instruments showed them to have almost no bass at all.
    When I played a lab tape consisting of the most simple test tones possible, pure sine waves, what I heard matched what the tests had shown. The 'phones had practically no low-bass output.
    And yet the bass sounded fine when I listened to music. To be sure, my little headphones couldn't play organ pedal notes no matter how much I turned up the bass control (except, of course, under what we might call "diesel conditions"), but regular bass could be heard with no problem.
    Perplexed, I went back to my tests, and found once again that test tones could barely be heard at all when they were down around the frequency of bass guitars and kick drums. Yet, when I played my all-time favorite piece of country music -- Hoyt Axton's "Captain America" -- the drums and guitars came through as clearly as they do when I play them on my super-fi home sound system.
    What was going on? A day spent in research and a few more hours of listening provided the answers.
    As it turns out, what we hear when we listen to complex sounds -- sounds full of overtones, such as the sounds produced by all musical instruments -- comes to our brains through a different process than the way we hear when we listen to such simple sounds as test tones.
    Simple sounds are perceived according to their frequencies. A test-tone sine wave at, say, 400 Hz (cycles per second) is heard as a pure (and dull-sounding) tone in the lower midrange, and a sine wave at 2,000 Hz is heard as a pure tone in the high frequency range. What we hear when simple tones are played is the basic frequency of the tone, nothing more and nothing less.
    But what we hear when complex musical tones are playing is much different.
    The wave patterns of these tones, if we draw them on a piece of paper, are nothing like the steady up-and-down waves of simple tones; they rise and fall in patterns that look like a rugged mountain range in cross-section.
    The jagged shapes represent harmonics, which are frequencies that are created at the same time as the original tone. These harmonics are multiples of the basic tone, meaning that their waves wiggle twice as fast, or three times as fast, and so forth.
    Our ears do something unusual with these complex patterns of sound waves:
    Rather than hearing many frequencies all at once, each more or less on top of the other, our ears sense the structure amid the harmonics. That structure turns out to rest on the "fundamental" tone, the one that started everything going in the first place.
    In other words, even though a tone sent out when a guitar string is plucked may be vibrating at frequencies of 240 Hz, 480 Hz, 560 Hz, 1,120 Hz, 2,240 Hz and 4,480 Hz, our ears hear the 240-Hz tone as the pitch of the guitar string.
    That's amazing, but the best is yet to come. Through a process that seems more like magic than science, our ears sense the structure of the complex tone under the most difficult conditions-even when the fundamental frequency is too weak to hear. Our ears actually fill in the missing part of the sound wave.
    This happens all the time whether we're aware of it or not. Suppose, for example, you are listening to a piano in a large room. Except for the volume of the notes, the piano sounds the same far away as it does close up -- despite the fact that scientific measurements will show that the fundamental tones of the lowest bass notes are too faint to hear from the back of the room.
    Yet your ears fill in the missing tones, and the conscious part of your hearing never realizes what is actually going on. As far as you're concerned, everything sounds just fine.
    This process goes on in everyday life at home, at school and in the office, too. Try to pick out the faint sound of a tuning fork in a noisy room and you'll have no luck at all. But you'll be able to hear someone's voice at the same fundamental frequency, especially if that voice is rich with harmonics -- which give the ear more to work with when it reshapes the sound waves.
    And of course it goes on any time we hear full-range sound from the tiny headphones that come with our Walkman-style tape players. And I now understand that was just what was happening to me when I heard Hoyt Axton's drums.
    In a way, knowing that what I am hearing might not be what is coming into my ears is a sad realization. How am I to judge which sounds are real and which are after-the-fact reconstructions? In this sense at least, I am a prisoner of my own perceptions.
    But this is getting too deep, and I have some music that I want to get back to. I'll be darned if I'm going to let a little psychoacoustics stand in the way, even if it's all in my head.

 

What the ear doesn’t hear

 

by Andrew Derrington

Have you ever been kept awake by the throbbing beat of a disco? Does the booming bass of music on your neighbours' hi fi disturb your dreams? Or is your problem the opposite: are you dissatisfied with the tinny sound of your own stereo system? Either way, engineers at Philips Research laboratories in Holland could have good news for you.

Ronald Aarts and Erik van der Tol are working on a device called ultra bass that will alleviate the acoustic consequences of a fundamental physical limitation on sound reproduction. Loud low frequency sounds, the ones that we hear as bass notes, cannot be generated by small objects of any sort, be they organ pipes, piano strings, or loudspeakers. A low frequency sound wave sets a large volume of air in motion. Trying to generate one with a small loudspeaker is like harnessing a mouse to a brewer's dray.

Ultra bass uses a psychoacoustic (psychoacoustics is the scientific study of how we perceive sounds) confidence trick called the missing fundamental illusion togenerate an impression of bass notes. The illusion occurs because musical sounds are not pure tones. They consist of a mixture of a fundamental tone, whose frequency determines the pitch of the note, and its harmonics which are tones with frequencies that are whole multiples of the fundamental.

The harmonics determine the quality, or timbre, of a note. The same note sounds differently on a violin and on a flute because the two instruments produce different patterns of harmonics. However, it does not take a great deal of arithmetic to show that the harmonics also contain information that reveals the pitch of a note. They are all multiples of its fundamental frequency, so it should be possible to work out the frequency of the fundamental from those of the harmonics.

In fact, whether or not we can solve this arithmetic puzzle on paper, our brains do it unconsciously. When the fundamental is removed from a musical note by electronic filtering, or when an artificial note is constructed by adding together a series of tones that are harmonics of an absent fundamental. The brain reconstructs the pitch of the fundamental even though it is not part of the sound that arrives at the ear. We hear the pitch of the fundamental even though it is not there.

Ultra bass takes advantage of this by removing low frequency notes - which would not be well reproduced on a loudspeaker anyway - from the sound signal. It replaces each note it removes with a series of its harmonics that are reproduced by the loudspeaker, and cause a human listener to perceive the missing fundamental. The result is that the bass notes both sound better and have less low frequency energy. Since it is primarily the low frequencies in a sound that are transmitted through walls "the neighbours don't hear it" says Aarts.

Ultra bass is not the first electronic device to exploit missing fundamentals. We hear them every day in telephone conversations. Telephones do not transmit low frequency sounds at all, but we have no difficulty hearing the deep notes of a man's voice because our brain reconstructs it from the harmonics that are transmitted. The reconstruction is effortless and automatic. It is part of the processing that the brain carries out to produce a perception of pitch.

Researchers in psychoacoustics are still trying to explain how the brain. According to Chris Plack, of Sussex University, the perception of pitch may depend on the timing of the nerve impulses that are sent from the ear to the brain.

The idea is that the brain encodes pitch by measuring the period of time in which a sound wave repeats itself. For pure tones this period depends only on the frequency, but sounds made by adding several different pure tones together have a repeat period given by the difference between the frequencies, which is the same period as the missing fundamental. It appears that the interval between impulses fired by nerve fibres in the auditory pathway corresponds to the period of the missing fundamental even when only higher harmonics are present.

Plack is investigating ways in which this neural information may be analysed by the ear to produce a single unambiguous pitch. However, pitch is not everything. Plack stresses that although the ultra bass system may provide a more accurate reproduction of the bass melody of a tune on a small system, it will not have the same deep "timbre" as a large speaker would produce. The perception of a deep bass depends on the low frequency components being physically present, "although your neighbours may not appreciate these advantages" he says.

The author is professor of psychology at the University of Nottingham

Published in The Financial Times, July 5^th 1997

 

Så får det vel være nok til at Mike-Js og Jonas Boyers læggen så megen vægt på det de hører, kan tilbagevises. Man kan ikke udfra det hørte sige så meget om den lyd, der blev hørt til.

Man kan gå fra det objektivt målte til det subjektivt hørte, men ikke omvendt. Det er jo netop derfor, at MP3 reduktion virker efter hensigten. 

Vi udleder bas, ja såger mellemtone udfra hvad der frekvensmæssigt ligger højere og tidsmæssigt registreres tidligere inden for et særdeles kort tidsspand. Derfor skal diskantgengivelse være så korrekt som muligt. Jeg har arbejdet med Vifa's ringradiator og har nået fine resultater med dem. Jeg er dog kommet undervejrs med, at der muligvis findes en endnu bedre dansk fremstillet lukket bånddiskant. Den forhandles af Per Skåning fra det andet danke firma "Audiotechnology". Værd at prøve.

Enheden Raidu Acoustics FTT 75 er ihvertfald et gennembrud.

mvh   Steen Duelund

 

 

Duelund skrev: For yderligere at vise, at det vi hører ikke altid er til stede, altså at vores hørelse lyver i forhold til det, vi mener at høre, så kan lydeksempel 13 anbefales i URL: http://www.kyushu-id.ac.jp/~ynhome/ENG/Demo/illusions.html#13 Den melodi der høres, er der beviseligt ikke. mvh  Steen Duelund

Meget interessant og en smule overraskende! Min kæreste var også helt rundt på gulvet fordi hun vitterligt regnede med at det var en melodi der blev spillet med henblik på at lyde som en melodi som for hende "lød meget irriterende"! Hørelsen snyder os sommetider, fandt hun ud af!

__________________
Watching "Full House" with the Olsen-twins feels like having a heart attack in slow motion!!

Ronin skrev: Duelund skrev: For yderligere at vise, at det vi hører ikke altid er til stede, altså at vores hørelse lyver i forhold til det, vi mener at høre, så kan lydeksempel 13 anbefales i URL: http://www.kyushu-id.ac.jp/~ynhome/ENG/Demo/illusions.html#13 Den melodi der høres, er der beviseligt ikke. mvh  Steen Duelund Meget interessant og en smule overraskende! Min kæreste var også helt rundt på gulvet fordi hun vitterligt regnede med at det var en melodi der blev spillet med henblik på at lyde som en melodi som for hende "lød meget irriterende"! Hørelsen snyder os sommetider, fandt hun ud af!

Præcis! Det er netop derfor, at den subjektive vinkel er utroværdig. Men alligevel er det hørelsen vores overlevelse har bygget på, netop ved at lukke op for faresignaler af enhver type, selv når der ikke er nogen af slagsen, men blot muligheden for det. Vores hørelse i ikke så elendig. den afprøver blot alle muligheder - sande som falske. Den funktion der i dette eksempel snyder er The Cochlear Bell. Vi skal bruge den senere.

mvh   Steen Duelund

Vil det sige at der til hørelsen er knyttet en slags "fejlretning" der prøver at kompensere for den manglende information.

Det kan jo også forklare det fænomen, som jeg selv var vidne til for nylig jeg sad ude i haven og lyttede til en CD transmitteret fra anlægget inde i stuen til nogle trådløse højtalere via FM signal, det lød umiddelbart som om det var en rigtig godt optaget CD så jeg gik ind i stuen og afspillede samme stykke musik på det store anlæg og nøj hvor blev jeg skuffet , lydkvaliteten var slet ikke i nærheden af det jeg ville forvente efter lyttet i haven på nogle meget små og uformående højtalere.

 

 

 hejsa !! (duelund )

jeg glæder mig meget til din side er oppe idet jeg gerne vil have hele sammenhængen , uden unødig indtrængen og i et format der er nemmere at overskue end dette forum , som er så glimrende til mange ting ellers men så lange tråde med ingriben hele tiden får mig til at miste tålmodigheden og sammenhængen ditto .

 

                                              hilsen kwwel

lasse skrev: Vil det sige at der til hørelsen er knyttet en slags "fejlretning" der prøver at kompensere for den manglende information. Jah! sådan kan man godt udtrykke det. Kan vores hørelse eller nok snarere vor bevidsthed ud af de smuler den får at arbejde med, skabe noget forståeligt, så gør den det. Det kan jo også forklare det fænomen, som jeg selv var vidne til for nylig jeg sad ude i haven og lyttede til en CD transmitteret fra anlægget inde i stuen til nogle trådløse højtalere via FM signal, det lød umiddelbart som om det var en rigtig godt optaget CD så jeg gik ind i stuen og afspillede samme stykke musik på det store anlæg og nøj hvor blev jeg skuffet , lydkvaliteten var slet ikke i nærheden af det jeg ville forvente efter lyttet i haven på nogle meget små og uformående højtalere. De var nok ikke så uformående, som du tror. Det er nok snarere det store anlæg. mvh   Steen Duelund

kwwel skrev:  hejsa !! (duelund ) jeg glæder mig meget til din side er oppe idet jeg gerne vil have hele sammenhængen , uden unødig indtrængen og i et format der er nemmere at overskue end dette forum , som er så glimrende til mange ting ellers men så lange tråde med ingriben hele tiden får mig til at miste tålmodigheden og sammenhængen ditto .                                                 hilsen kwwel

Det er klart. Dog vil det skabe endnu mere ukarhed om tråden brydes.  Budskabet er langt, og tråden endnu længere. Den kan ikke fortælles kort.

mvh   Steen Duelund

Jeg mangler stadig nogle beregninger at udføre. Jeg vil ikke føre nogen bag lyset ud i dette spring ud i ukendt land, hvor en forståelse af perception af bas muligvis ligger.. Har det ingen interesse, så er der da ingen grund til al det besvær. Jeg har meget andet at gøre - faktisk.

Jeg vil lade et par dage gå uden indlæg. Sker der intet, så er tråden død, for andre end mig. Jeg har masser at fortælle, men uden tilhørere og bidragsydere, så har jeg ingen ønsker om at fortsætte for min egen skyld.

mvh   Steen Duelund 

Duelund skrev: Jeg mangler stadig nogle beregninger at udføre. Jeg vil ikke føre nogen bag lyset ud i dette spring ud i ukendt land, hvor en forståelse af perception af bas muligvis ligger.. Har det ingen interesse, så er der da ingen grund til al det besvær. Jeg har meget andet at gøre - faktisk. Jeg vil lade et par dage gå uden indlæg. Sker der intet, så er tråden død, for andre end mig. Jeg har masser at fortælle, men uden tilhørere og bidragsydere, så har jeg ingen ønsker om at fortsætte for min egen skyld. mvh   Steen Duelund

Hej Steen

Har du tænkt over at det kan være at flere er med på en "lytter" -uden at bidrage til tråden ?

Nu har du ro til at beskrive til bunds, så kan du ikke bare rende væk igen

Personligt ser jeg gerne at tråden fortsætter. Gerne med kvalificeret modargumentation.

Såfremt andre har samme synspunkt som jeg, skal jeg ikke undlade at opfordre til, at de giver en tilkendegivelse.

 

Bolden er hermed givet videre.

Mvh.

Frederik

Alex E Nielsen skrev: Duelund skrev: Jeg mangler stadig nogle beregninger at udføre. Jeg vil ikke føre nogen bag lyset ud i dette spring ud i ukendt land, hvor en forståelse af perception af bas muligvis ligger.. Har det ingen interesse, så er der da ingen grund til al det besvær. Jeg har meget andet at gøre - faktisk. Jeg vil lade et par dage gå uden indlæg. Sker der intet, så er tråden død, for andre end mig. Jeg har masser at fortælle, men uden tilhørere og bidragsydere, så har jeg ingen ønsker om at fortsætte for min egen skyld. mvh   Steen Duelund  Hej Steen Har du tænkt over at det kan være at flere er med på en "lytter" -uden at bidrage til tråden ? Nu har du ro til at beskrive til bunds, så kan du ikke bare rende væk igen

Det er ikke mig, der brokker sig over trådens længde, hvis det skulle have forbigået din opmærksomhed. Det skulle gerne ende i en højttaler, der kan det, som de skal, for at tjene lytteren hvem så det end er. Blot det er et hørende menneske.

mvh  Steen Duelund 

 

Hej Duelund

Lad være med at stoppe tråden pga. af dem som brokke sig, men viderefør i stedet tråden for dem der er interesseret.

Hej

Jeg har sgu ikke lagt mærke til at der er brok over trådens længde ... -det har sikkert forbigået mit høgeblik

Nå, Steen ... skyd endelig vidre, så vi når en brugbar speaker på denne side af 2003, jeg er med på en lytter