hejsa !!

waal skrev :Fornøjeligt, du er blevt udsat for hvad et flertal ikke tror muligt.

Et flervejssystem der opfører sig som én enhed. Resultatet af den synkronitet samme flertal ikke vil vide af og nærmest opfatter som fri fantasi

well jeg tænkte nu ikke på det som en fuldtone , men nu du nævner det så er det måske der ligheden  er

Steen har iøvrigt begået 2 fremragende hornkonstruktioner + enheder så du kan godt sætte dine Hørningfiduser til salg

En overvejelse værd hvis du er afhængig af din svagelige 8 watter

det er netop med henblik på et af duelunds horn jeg har indleveret et sæt fuldtoner , når nu jeg er addicted til den der svagpissertriodesag !! :-)

men jeg tror nu ikke de kommer til at erstatte mine hørning da de også besidder nogle egenskaber som formidler jeg holder meget af

jeg har heldigvis en søn der bor hjemme som har plads til at sæt " rigtige horn " som duelunds jo er og ikke en klon som hørnings er

mit større problem er nok snarere at jeg altså har fået en ret stor lyst til at prøve duelunds nye system af , men hvad der skal til af bestikkelse for at få endnu et sæt monster kabinetter ind i stuen har jeg endnu ikke udtænkt , men planen er langsomt ved at indfinde sig !!

                              hilsen kwwel

Duelund skrev: [QUOTE=Thomas(s)]Til Steen. Vil du henvise til en URL med (korrekte) forklaringer på tekniske udtryk i højttalersammenhæng? Jeg tænker på banaliteter som f.eks., hvad er et Q? (Engelsk- eller dansk sproget URL's er at foretrække). Denne lille håndsrækning vil medvirke til at vi bedre forstår dig og lærer at accepterer dine konstruktioners funktionelle udseende med henblik på mest rigtig lyd. Hmm! kan denne bruges? http://www.bkelec.com/Professional/Loudspeaker%20Drivers/Eminence/Speaker%20Anatomy.htm eller denne? http://www.purebits.com/appnote16.html med udregninger: http://www.epanorama.net/documents/audio/speaker_parameters.html mvh   Steen Duelund

Tak herfra,

Thomas

kwwel skrev: hejsa !! waal skrev :Fornøjeligt, du er blevt udsat for hvad et flertal ikke tror muligt. Et flervejssystem der opfører sig som én enhed. Resultatet af den synkronitet samme flertal ikke vil vide af og nærmest opfatter som fri fantasi well jeg tænkte nu ikke på det som en fuldtone , men nu du nævner det så er det måske der ligheden  er Steen har iøvrigt begået 2 fremragende hornkonstruktioner + enheder så du kan godt sætte dine Hørningfiduser til salg En overvejelse værd hvis du er afhængig af din svagelige 8 watter det er netop med henblik på et af duelunds horn jeg har indleveret et sæt fuldtoner , når nu jeg er addicted til den der svagpissertriodesag !! :-) men jeg tror nu ikke de kommer til at erstatte mine hørning da de også besidder nogle egenskaber som formidler jeg holder meget af jeg har heldigvis en søn der bor hjemme som har plads til at sæt " rigtige horn " som duelunds jo er og ikke en klon som hørnings er mit større problem er nok snarere at jeg altså har fået en ret stor lyst til at prøve duelunds nye system af , men hvad der skal til af bestikkelse for at få endnu et sæt monster kabinetter ind i stuen har jeg endnu ikke udtænkt , men planen er langsomt ved at indfinde sig !!                               hilsen kwwel

Du kunne jo forsøge dig med et lille bitte monster. Hr. Gregersen og undertegnede lever fint med et sæt små fikse 3 vejs. Til gengæld fedter vi ikke med forstærkereffekten.

Her i huset bestemmer fruen farven på kabinetterne. Sort, hvid og "unaturlige træsorter" er forbudt.

Eksemplevis ville B&W 801 være en overtrædelse med skærpende omstændigheder.

De skal ligne højttalere og ikke noget fra et Korsikansk Bordel.

De må ikke vælte og det skal være nemt at komme hele vejen rundt med en Nilfisk på slæb

Waal

Jeg vil lige høre duelund eller andre med kendskab til hans højtalere fremgangsmåder.

Hvordan bestemmes om en enhed er egnet til at bruges i en højtralerkonstruktion?

I følge indlægende fra Duelund ligges der stor vægt på en bred frekvensresponse på enheden. Men der vel langt fra ensbetydende med god lyd fra enheden ? Selvfølgelig er det nødvendigt for at delefilteret skal opføre sig efter hensigten..

Der er f.eks. stor forskel på lyden fra en softdome og en diskant lavet af f.eks. ceramic. målemæssigt kan de på frekvensresponcen sagtens ligne hinanen.

Skal man istedet se på vandfaldskurven for den pågældende enhed?

Eller er man nød til at gå den hårde vej og lytte til alle alternative for at høre om "klangen" lyder fornuftigt og derefter modificere enheden så frekvensområdet bliver udvidet ?

Hvis det er lytningen der i første omgang bestemmer hvordan er man sikker på at den man umiddelbart syntes lyder bedst også er bedst efter modifikation ?

problemet er også at det er svært at høre en enhed alene, så samspillet med de andre enheder spiller vel også ind for hvilken man synes lyder bedst.

Jeg har f.eks. spillet med softdome i flere år, hvor jeg syntes at lyden var korrekt, men efter at have skiftet til mine accuton(Thiel) ceramiske diskanter lyder kan man tydeligt høre at softdomerne har en karekteristisk klang som jeg nu ikke synes lyder korrekt. Men det kan være at det er mine ører der har vænnet sig til lyden fra mine diskanter.

Så mit spørgsmål er ganske enkelt hvad skal kriteriet være for at vælge en enhed til sin højtaler for at få mest rigtig lyd? 

  

LGrau skrev: Jeg vil lige høre duelund eller andre med kendskab til hans højtalere fremgangsmåder. Hvordan bestemmes om en enhed er egnet til at bruges i en højtralerkonstruktion? Ved målinger og mulighed for modifikationer. Der er mange ting, der skal falde på plads samtidig. Dog er den vigtigste direkte parameter impedansen, den afslører egentlig det meste. Derefter kommer frekvensgangen, der skal kunne forstås udfra impedansmålingen. Det er et snørklet sæt af målinger, der skal til før at enheden går igennem brugbarhedsfilteret. Brugbar er den enhed, der ved det simplest mulige filter, kan bringes til at opfylde filteret krav. I følge indlægende fra Duelund ligges der stor vægt på en bred frekvensresponse på enheden. Men der vel langt fra ensbetydende med god lyd fra enheden ? Selvfølgelig er det nødvendigt for at delefilteret skal opføre sig efter hensigten.. Du må mene enhed + elektrisk filtrering. Der er f.eks. stor forskel på lyden fra en softdome og en diskant lavet af f.eks. ceramic. målemæssigt kan de på frekvensresponcen sagtens ligne hinanen. Det mener jeg nu ikke, at de gør. Skal man istedet se på vandfaldskurven for den pågældende enhed? Det kan man da godt. men vandfaldskurver er som oftest målt i nærfelt, så det man hører og det man måler ikke er det samme. Eller er man nød til at gå den hårde vej og lytte til alle alternative for at høre om "klangen" lyder fornuftigt og derefter modificere enheden så frekvensområdet bliver udvidet ? Hvis det er lytningen der i første omgang bestemmer hvordan er man sikker på at den man umiddelbart syntes lyder bedst også er bedst efter modifikation ? problemet er også at det er svært at høre en enhed alene, så samspillet med de andre enheder spiller vel også ind for hvilken man synes lyder bedst. Fuldstændig enig - svært er det. Dog skal der være "logik" i det enheden præsterer, under synsvinklen at en enhed bør være en båndpass. Jeg har f.eks. spillet med softdome i flere år, hvor jeg syntes at lyden var korrekt, men efter at have skiftet til mine accuton(Thiel) ceramiske diskanter lyder kan man tydeligt høre at softdomerne har en karekteristisk klang som jeg nu ikke synes lyder korrekt. Men det kan være at det er mine ører der har vænnet sig til lyden fra mine diskanter. Nej! du har fuldstændig ret, men den "fejl" domer har kan afhjælpes. Så mit spørgsmål er ganske enkelt hvad skal kriteriet være for at vælge en enhed til sin højtaler for at få mest rigtig lyd?  Mest rigtig lyd nås i samspil mellem enheder. Man kan ikke vælge frit da det hele er vævet sammen til at danne én enhed. Herom senere. mvh  Steen Duelund

Der var et par småfejl. Udregninger og konklusion kommer i morgen.

 

Det indre øre rummer 2 sæt af hårceller. De indre og de ydre. De indre er delt op i barks og bruger 95% af alle de nervebaner der fører fra og til hårcellerene.

 

Hver bark 24 rummer 150 hårceller, så

 

Bark nr. 0.             0 -100  (50-)          1.00463       

Bark nr. 1.             100-200(150)        1.00463        )

Bark nr. 2.             200-300 (250)       1.0027          )

Bark nr. 3.             300-400 (350)       1.00192        )

hertil er en bark = 100 Hz videre op logaritmisk skala

Bark nr. 4.             400-510(450)        1.00162        

Bark nr. 5.             510-630(570)         1.001878

Bark nr. 6.             630-770(700)         1.0013387

Bark nr. 7.             770-920(840)          1.001187

Bark nr. 8.             920-1080(1000)      1.0010695

Bark nr. 9.             1080-1270(1170)    1.001081

Bark nr. 10.           1270-1480(1370)     1.0010207

Bark nr. 11.           1480-1720(1600)     1.0010024

Bark nr. 12.            1720-2000(1850)    1.001006

Bark nr. 13.            2000-2320 (2150)    1.0009899

Bark nr. 14.            2320-2700(2500)      1.0010117

Bark nr. 15.            2700-3150(2900)      1.0010282

Bark nr. 16.            3150- 3700(3400)     1.0010734

Bark nr. 17.            3700-4400(4000)      1.0011558

Bark nr. 18             4400-5300(4800)      1.0012415

Bark nr. 19.            5300-6400(5800)      1.001258

Bark nr. 20.            6400-7700(7000)      1.0012336

Bark nr. 21.            7700-9500(8500)      1.0014

Bark nr. 22.           9500-12000(10500)   1.0015586

Bark nr. 23.           12000-15500(13500) 1.0014887

Bark nr. 24.           15000- ??? 

 

Tal med rødt er barkens midtfrekvens.

Tallet til højre er et udtryk for frekvensafstanden fra hårcelle til hårcelle i den enkelte bark, idet frekvensen for den næste hårcelle nås ved at gange en frekvens med tallet og gange resultatet af den udregning igen  og så fremdeles til den 150 værdi er nået. Derefter udregnes springene i Hz for alle hårceller.

 

lige noget for en computer.

 

 

 

Dette enkle grundlag er den basis hvorfra jeg vil udlede, at der er en mulighed for at vi kan høre den bas vi ikke kan forklare hørt og yderligere den meget dybe bas, som vi overhovedet ikke kan høre bevidst, men som vores krop alligevel reagerer på ved øget hormonudskilning  f.eks. adrenalin  (tag kampen op eller spæn væk)

 

Jeg har fået en skadet arm ved et fald, så jeg vil gøre det kort i denne givne situation. Det var lidt værre end først antaget, da der også var et par trykkede ribben - derfor den lidt længere pause

 

mvh   Steen Duelund

Hej Steen,

Forhast nu ikke arbejdet for vores (min) skyld. Trykkede ribben er ikke sjovt. God bedring!

Mvh

Hej Duelund.

Tak for svarende. Jeg venter spændt på de kommende indlæg. Men som Granholm siger Forhast dig ikke.

Lige et par spørgsmål mere. Kan enhedens fase også afspejles i impendanskuven?

For at enhederne skal spille i takt skal enhederne vel have samme fasedrej i frekvensområdet hvor de overlapper. Eller kan det justeret ind med delefilteret ?

 

God bedring

LGrau skrev: Hej Duelund. Tak for svarende. Jeg venter spændt på de kommende indlæg. Men som Granholm siger Forhast dig ikke. Lige et par spørgsmål mere. Kan enhedens fase også afspejles i impendanskuven? For at enhederne skal spille i takt skal enhederne vel have samme fasedrej i frekvensområdet hvor de overlapper. Eller kan det justeret ind med delefilteret ?   God bedring

I ventetiden på at Steen får samlet sine gebrækkelige knogler sammen kan du jo kaste et blik på Torbens HiFi side. (link her på siden)

Under simuleringen af 4-vejs systemet er fasekurverne for de filtrerede enheder lagt ind på samme ark. Der er kun EN kurve da de er sammenfaldende.

Det forudsætter at enhederne optager samme plads, det var det jeg ikke måtte skrive i tråden "sidemonterede basser"

Ved den fysiske højttaler er enhedernes filtrerede output og dermed fasen sammenfaldende i lytteposition.

God læselyst

Waal

LGrau skrev

Hej Duelund.

Tak for svarende. Jeg venter spændt på de kommende indlæg. Men som Granholm siger Forhast dig ikke.

Lige et par spørgsmål mere. Kan enhedens fase også afspejles i impendanskuven?

Bravo! præcis! En enheds impedans er netop et udtryk for noget af fasedrejet. I den dybe ende - præcist, hvor i den høje ende andet og mere spiller ind. Enheden bryder op, dens spredningsevne mindskes m.m.  Impedanskurven skal være helt glat og vise kun den mekaniske LCR kreds, der danner forholdene omkring resonansfrekvensen og derfra stigende impedans, der viser svingspole induktion i serie med svingspolens DC-modstand. Er der variationer på dette "glatte" forløb er der et lokalt fasedrej omkring det overordnede grundliggende faseforløb. Dette ekstra fasedrej har sit eget nulpunkt på uregelmæssighedens spids og har et mindre kapacitivt/induktivt fasedrej omkring denne frekvens. Der kan dog godt være  yderligere fasefejl, der ikke slår igennem til svingspolen. De må så klares, hvor de opstår. Det er slet ikke let, men kan altså klares.

For at enhederne skal spille i takt skal enhederne vel have samme fasedrej i frekvensområdet hvor de overlapper. Eller kan det justeret ind med delefilteret ?

Højttalerenhed og delefilter skal ses som et samlet hele. Det er deres samlede filterfunktion, der skal passe med det beregnede. Dér og kun dér passer matematikken præcist. Man skal arbejde med ulineære komponenter fra mange kanter, så det kan skønnes for umuligt. Det er det ikke selv om det er den gængse holdning. Det er blot svært.   Altså ja! til spørgsmålet, men ikke kun.

God bedring  -   Tak!

mvh   Steen Duelund

En vigtig kurve sammen med kurven over fluctuation Strength er equal loudness kurven:

http://replaygain.hydrogenaudio.org/equal_loudness.html

Det fremgår tydeligt at frekvensaksen for de første 4½ barks (undtagen bark 0) er strengt lineær. Denne linearitet aftager men er dog stadig nogenlunde aktuel så længe som midtfrekvensen reelt er midt på. Vi skal faktisk op til bark 11 før  nogen skævhed opstår. Det passer fint med Leonhards betragtning at frekvensområdet fra omkring 1500 Hz er frekvensrelateret, og da det er digitalt registreret er grunden jo enkel - jitter skal undgås - og da det også er i fin relation til luften transport af lyd inden for den afstand, hvor tale forstås og høres, så kan man nok med sikkerhed sige, at en højttaler også skal undlade at indføre jitter, altså ikke have fasefejl i det område.

Områdets nedre grænse er ca. omkring 75 Hz hvad forståelse angår, men ikke hvad høring angår, da er grænsen tidligere angivet 20 Hz ved højt lydtryk og lytning til sinustoner.

Vi ville aldrig have overlevet det barske tilstande vi blev budt som højtudviklede primater, hvis det passede. Vi har som primater fastlåste ører, og kan ikke som de fleste andre pattedyr vende øret en anden vej. Det sidder som det er sat.

Vi må have udviklet høresansen i overensstemmelse med det faktum, samt det andet faktum at vi principielt er hårløse.  Hvad det kunne betyde kommer jeg til senere.

Det store problem for mig at se, er at vi kan høre frekvenser langt dybere en vores hørelse fysiologisk gør os i stand til.

Den øgede følsomhed ved 4 Hz (Fluctuation Strength) er da helt uforståelig, den kan vi overhovedet ikke høre bevidst. Men følsomheden er der, så det kunne være fornuftigt at lede efter hvor det lavfrekvente område kunne findes i vor normale hørelse.

Herom  næste gang.

mvh  Steen Duelund

 

 

kort og præcist om det mest nødvendige:

http://hyperphysics.phy-astr.gsu.edu/hbase/sound/hearcon.html#c1

Siden går ikke så dybt, men som skrevet - kort og præcist.

mvh  Steen Duelund

Når 2 toner sendes samtidig og transorteres igennem et ikke lineært medium dannes der ud af de toner a og b også nogle sidebånd a-b  og a+b.

lader vi nu den ene tone a f.eks. være 5 Hz og den anden 1000 Hz så hyperpositionerer de så de 1000 Hz ligesom bæres af de 5 Hz. Det ses tydeligt på et oscilloskop. Tonerne står rent og skulle de have en lidt forskslig retning vil sammenblandingen kun ske i deres fælles område. Anderledes hvis transporten ikke sker lineær. Så dannes der difference og summen også. Vores hørelse har en tendens til at høre difference og undertykke summen. De 5 Hz høres overhovedet ikke, så tilbage står de 1000 Hz og 995 Hz noget til meget svagere.

Fasen for de 1000 Hz står fast medens fasen for de 995 Hz må skifte. De to toner registreres ikke samtidigt af vore hårceller, der registrerer de to toner hver for sig. Denne forskel mener jeg at vores hørelse har lært at tolke som 1000 Hz og et vigtigt element, der registreres som 5 Hz tilstede. Ikke hørt, men registreret og perciveret. Det betyder at vores hørelse ved noget om bastonerne der bærer de højere frekvenser længe før disse bastoner overhovedet registreres direkte i cochlea eller hvor det nu måtte forgå - i fodballerne måske?

Vi ved hvad kommer og knyttet til de højere frekvenser, som jo registreres hurtigst , blot med ikke bestemt pitch. for det tager tid.

Lad os se lidt på nabohårceller hvis frekvenforskel løseligt kan udregnet. Betingelsen herfor må være at fordlingen er logaritmisk for at have en chance for at ramme nogenlunde rigtigt.

11. 1480    1.48 Hz til 1.72 Hz

12. 1720    1.72 Hz til 1.999 Hz

13. 2000    2 Hz til  2.35 Hz

14. 2320    2.35 Hz til 2,8 Hz

15. 2700    2,8 Hz til 3,49 Hz

16. 3150    3,49 Hz til 4.17 Hz

17. 3700    4.17 Hz til 4.93 Hz

18  4400     4.93 Hz til 6.66 Hz

19. 5300     6.66 Hz til 7.89 Hz

20. 6400     7.89 Hz til 10,8 Hz

21. 7700     10,8 Hz til 14,8 Hz

22. 9500     14,8 Hz  til 18,7 Hz

23. 12000    18,7 Hz til 24 Hz

24. 15500    24 Hz  til noget i 30'erne

 

Den øgede følsomhed i området 2-5 kH for equal loudness svarer ganske nøje til den øgede følsomhed for Fluctuation strength, når nabocelleforskelle indføres.    ------   Et tilfælde?

Indfører man en mellemliggende hårcelle øges frekvenssspringet til det dobbelte, og bassen er detecteret "foreløbig" i diskanten. Er den der ikke i virkeligheden, så antager hørelsen at den skal være der og hørt bliver den.  Bliver ad anden vej noget andet detekteret, der ikke  passer i fase men frekvens, så lægges det til, og noget uforståeligt nås.

Jeg tør slet ikke tænke på unoder i diskantreproduktionen - det smitter af på bassen.

fortsættes med faktisk registrering af dybe baslyde.

mvh   Steen Duelund

One person who does not hear him is Evelyn Glenny, the prodigious, Welsh, deaf percussionist.

ONE OF THE WORD'S BEST-KNOWN PERCUSSIONISTS, EVELYN GLENNY, HAS BEEN DEAF SINCE CHILDHOOD. 

Underligt - det er alt jeg kan finde om denne, hvad hørelse angår, meget spændende person.

Der var mere om hende tidligere, så jeg må berette fra hukommelsen.

Hun optræder altid i bare tæer. Hun lytter til radio ved at holde den imellem fødderne og føle musikken. Hendes favoritgruppe skulle være et drengeband, jeg husker ikke lige navnet.

Hun bl.a. viser at der er en anden side af vores hørelse, som vel ikke kan kaldes hørelse, men en "bekræfter".

Det er jo logisk nok, at udviklingen har udstyret os med et to-vejs høresystem. Trommehinden til det finere og hudoverfladen til det grovere.

Der er jo intet overraskende i det. Det er velkendt at bas også føles og af mange søgt ved grov opskruen af niveau eller anbringen af bag på basvibrerende flade. samt hovedtelefonbrugeres brug ag subwoofer. Det ville dog være mere naturligt at søge en mere fornuftig løsning.

For at kunne det må oplysninger søges.

Om det kan findes på nettet, det ved jeg ikke endnu. Emnet der skal søges på hedder Meissners korpuskler eller Meissner Corpuscle.

mvh  STEEN dUELUND

Et link mere om højfrekvens opfattelse:

http://jn.physiology.org/cgi/content/abstract/83/6/3548

Mvh

Granholm skrev: Et link mere om højfrekvens opfattelse: http://jn.physiology.org/cgi/content/abstract/83/6/3548 Mvh

Heureka! Heureka! det er netop fra denne side fuldteksten kan findes.

mvh  Steen Duelund

Men en anden jagt skal indledes, for af fastholde dokumentationen

Det var rimelig let. En at anbefale blandt mange må være:

http://psych.athabascau.ca/html/Psych402/Biotutorials/27/meissners.shtml

Af korpuskler er der to, en for lavfrekvens og sørme også en for højere frekvenser. Transientfølsom   -   interessant.

mvh   Steen Duelund

Der er vel ingen grund til at grave dybere i menneskets evne til at geristrere lyd - fra det mest lavfrekvente til det mest højfrekvente. Jeg ynder at bruge huskereglen at vi kan registrere lyd fra 0,2 Hz til 0,2 MHz. men hører kun den del bevidst, der groft set har med tale og almindelig adfærd at gøre - vedtaget at være fra 20 Hz til 20 kHz.

At blive bevidst om noget tager tid. At reagere for overlevelse må ingen tid tage skal det nås inden skaden er sket. Så lyden tager 2 veje - en hurtig og en langsommere. Det ses tydeligst af det forhold der kaldes premasking, tidligere omtalt.

I Thor Nørretranders bøger beskrives dette forhold på hel fin vis.

Hvad højttalere angår, så må det være klart, at skal de gengive virkelighedens lyde som de registreres i virkeligheden, så skal det selvfølgelig omfatte alle lyde som vi registrerer og være i rimelig overensstemmelse med den måde de bliver præsenteret på i virkeligheden også. Ellers kan vi jo ikke forholde os til dem som virkelige.

Katastrofen for HiFi skete i 60'erne da DIN normen for HiFi fremkom. Den udrettede noget - fik lagt en standard på hvad højttalere skulle kunne, men desværre rummede den i sig selv forkerte antagelser og krav og dem har vi så  levet med siden.

Der har været protester fra B&K, fordi overholdelse af normen giver en unaturlig lydgengivelse. KEF bør retteligen og omfattes af protestgruppen, men DIN normen vandt, netop fordi den angav en norm, hvorefter producenter af enheder kunne rette deres produktion af enheder imod. Gode diskantenheder blev de rene rædsler, men de overholdt normen.

Sjovt er det egentlig al den skriven op og ned om CD mediet brutale filtrering over 22kHz,at når det kommer til diskantenheder, så accepteres det fuldt. Heldigvis så  er højere troværdighed slået igennem også dér, men stadig så vælges de gode fra ja sågar produktionen ophører, fordi de ikke følger normen.

Nå! men vi skal i gang med højttaleren, så vi skal se på hvad dér kan gøres.

mvh  Steen Duelund

 

 

Duelund skrev: Der er vel ingen grund til at grave dybere i menneskets evne til at registrere lyd - fra det mest lavfrekvente til det mest højfrekvente. Jeg ynder at bruge huskereglen at vi kan registrere lyd fra 0,2 Hz til 0,2 MHz. men hører kun den del bevidst, der groft set har med tale og almindelig adfærd at gøre - vedtaget at være fra 20 Hz til 20 kHz. At blive bevidst om noget tager tid. At reagere for overlevelse må ingen tid tage skal det nås inden skaden er sket. Så lyden tager 2 veje - en hurtig og en langsommere. Det ses tydeligst af det forhold der kaldes premasking, tidligere omtalt. I Thor Nørretranders bøger beskrives dette forhold på hel fin vis. Hvad højttalere angår, så må det være klart, at skal de gengive virkelighedens lyde som de registreres i virkeligheden, så skal det selvfølgelig omfatte alle lyde som vi registrerer og være i rimelig overensstemmelse med den måde de bliver præsenteret på i virkeligheden også. Ellers kan vi jo ikke forholde os til dem som virkelige. Katastrofen for HiFi skete i 60'erne da DIN normen for HiFi fremkom. Den udrettede noget - fik lagt en standard på hvad højttalere skulle kunne, men desværre rummede den i sig selv forkerte antagelser og krav og dem har vi så  levet med siden. Der har været protester fra B&K, fordi overholdelse af normen giver en unaturlig lydgengivelse. KEF bør retteligen også omfattes af protestgruppen, men DIN normen vandt, netop fordi den angav en norm, hvorefter producenter af enheder kunne rette deres produktion af enheder imod. Gode diskantenheder blev de rene rædsler, men de overholdt normen. Sjovt er det egentlig al den skriven op og ned om CD mediet brutale filtrering over 22kHz,at når det kommer til diskantenheder, så accepteres det fuldt. Heldigvis så  er højere troværdighed slået igennem også dér, men stadig så vælges de gode fra ja sågar produktionen ophører, fordi de ikke følger normen. Nå! men vi skal i gang med højttaleren, så vi skal se på hvad dér kan gøres. mvh  Steen Duelund

Principielt så bør en højttaler have evnen til at gengive det elektriske signal ind som akustisk ditto ud. Der bør ikke være nogen forskel. Det vil der imidlertid altid være, da det ikke er muligt at dele det totale elektriske signal i to eller flere dele og samle de dele akustisk igen uden at tilføre fejl.

Man må vælge hvilke fejl, man mener at kunne leve med. Dog må fejlene identificeres.

Det har i lang tid været vedtaget, at hvis overføringsfunktionen giver summen 1 uanset frekvens, så er alt i den skønneste orden. Det siger matematikken, det siger alle målinger og der skal nok være adskillige, der vil påstå, at det siger deres hørelse også. Adskillige fabrikanter sværger til det filter. Det matematiske grundlag er i orden og det er billigt i sin simpleste form - nemlig førsteordens filteret.

Det er imidlertid ikke i orden, når der skal involveres en menneskelig lytter og det skal der vel?

Ved delefrekvens skal filterdæmpningen være -3 dB. og det er fejlen. For det viser at enhederne ikke spiller sammen, men har forskellig fase på præcis 90 grader.

Havde det været i en ledning og derfor også via en mikrofon så er der intet at udsætte på det. Men det er blot ikke tilfældet imellem to enheder på en højttaler. Dér høres det, at der er en faseforskel, altså også en dybdeplaceringsforskel og den kan vi på grund af at vi lytter med to ører intuitivt høre.

Man kan hoppe og springe, men filtersynteser, der giver summen 1, er uanset den meget smukke matematik, ikke godt nok, når et menneske med 2 fungerende ører lytter med.

fortsættes

mvh  Steen Duelund