Jannik skrev: Selvom jeg ikke har haft en samtale/diskussion med Duelund, så tror jeg faktisk at han laver meget seriøse ht'ere..! Han virker meget skarp i de ting han siger..!

"Skarp" Hvad mener du?

Det er blot mange års erfaringer fra én, der kun er tilfreds med virkelighedens musik. En gammel gnavpot, der kan finde på rejse sig og gå selv fra en koncert, der jo burde svare til virkeligheden, men ikke gør det på grund af en eller anden glemt ting i rummet. Det er oplevet et par gange.

Selv levende musik har problemer med rum, og det på trods af om selv højt uddannede mennesker står bag. Afbrændingen af det gode gamle Old Fellowpalæ var et stort tab akustisk set.

At optage på trods af rum er en spændende udfordring. Men det er en anden historie. Der er så meget man kunne engang, men som er glemt.

Historien om korkproppen om igen.

mvh  Steen Duelund

At modificere en højttaler som f.eks. 8" 'en nævnt, er slet ikke så nemt, når det skal overlades til selvbyggere. Der skal bruges andre end vante metoder. Men jeg tror nok jeg har fundet en simpel vej. Det afprøves i morgen som forsøg nummer 2.

mvh  Steen Duelund

Det du kalder bølgen ,er det centreringsfjederen?

Jeg må sige at det er imponerende data du kan nå!

Det er spændende at høre om forsøg nr 2 lykkes.



__________________
Med venlig hilsen R.P.
Analoglyd er nu bedst

[QUOTE=R.P.]Det du kalder bølgen ,er det centreringsfjederen?

Undskyld! jeg faldt i fælden, at bruge det fagudtryk. Bølgen er det forreste ophæng. Centreringsfjederen kaldes "Spider" et levn fra den tid hvor phenolfjedere fik den til at ligne en sådan.

Jeg må sige at det er imponerende data du kan nå!

De er nødvendige. Det er jo ikke en basrefleks.

Det er spændende at høre om forsøg nr 2 lykkes.

Det gør det, jeg har lige tegnet det, og kan se at det ikke kan lade være. Sjovt jeg aldrig har tænkt den vej før. Men sådan er det jo - har man fundet en løsning, der dur, så klæber man til den - for den dur jo. Det er ganske herligt at angribe problemet igen, og skulle lave det anderledes.

mvh   Steen Duelund

Skal en højttaler kunne "servere" den mest rigtige lyd for en lytters hørelse, er der et hav af problemer man nok ikke er så opmærksom på.

Vi er så vante til at såkaldte "fremskridt" er en forbedring. Det er blot ikke altid tilfældet.

Stereogengivelse f.eks. er plaget af ping/pong-effekt. Det var helt galt i starten, og er efterhånden blevet bedre. Men er det godt nok?

Det skal huskes at da stereo blev introduceret var det 3-vejs.  Venstre - midt - højre, og ikke som nu kun venstre - højre.

Midten mangler men er blevet indført igen i surroundsound især til filmskuen, og bliver dér skygget af et lærred  - Gud hjælpe mig!.

Jeg er absolut ikke fortaler for at fordele et større antal højttalere rundt om mig. De to, der bruges til stereo, er problematiske nok i sig selv.

Midterbilledet skabt af en højre/venstre kilde er problematisk, for det første, fordi vi ikke helt kan adskille, at venstre lydgiver også høres med højre øre og omvendt. Alle der har set en 3D film uden brug af de specielle briller vil vide det. Det er faktisk situationen, når vi lytter til stereo og for det andet, at enhver venstre/højre relateret forvrængning vil fremme ping/pong-effekten, dvs. gøre lydbilledet bredere end det retteligen burde være.

Korrekt gengivet bør et stereoanlæg være meget lig et monoanlæg, forstået som en større mængde monokilder fordelt imellem venstre/højre og for og bag. Det er logisk nok. Det interessante er, hvor og hvad får det til at gå galt?

Det har ihvertfald for mig været overraskende at finde årsager i kabler imellem apparater og sidst og ikke mindst i den kære strøm - de 230 Volt - vi alle trækker på. Batterifolket undtaget. 

Det er altså ikke kun højttalerne der skal kigges på men også kabler, og fortsættelsen: modstande, kondensatorer, induktorer og især deres sammenstillen for at få enhederne til at gøre det, de skal, i det kabinet de er placeret i og i det rum der spilles i.

Der er meget at tage fat på, men heldigvis behøves alt ikke på én gang. Kun hvis den mest rigtige lydgengivelse er målet.

Man skal lære at krybe før ret at gå.

mvh Steen Duelund 

NB! om det kan nås på 50 sider? jeg tror det ikke.

 

 

Duelund skrev: Jannik skrev: Selvom jeg ikke har haft en samtale/diskussion med Duelund, så tror jeg faktisk at han laver meget seriøse ht'ere..! Han virker meget skarp i de ting han siger..! "Skarp" Hvad mener du? Slang for at have styr (igen slang) på det man snakker om! Gå direkte til sagen, være sikker - Skarp!! (mit bedste gæt, men slang ændre sig jo hele tiden så der kan jo være ment noget andet) mvh  Steen Duelund

Mvh

Duelund skrev: Ragnar Lians indlæg (på norsk) kan findes på: http://www.dahlgroup.com/AES984.doc God læsning. mvh Steen Duelund

Hej

Nu har jeg endelig fået læst artiklen.

Jeg kan virkelig anbefale den, den tager fat på mange af de grundlægende fejl der ikke tages højde for ved produktion af enheder.

Jeg synes også at det kunne være spændende at lave en forstærker der kan levere høj musikeffekt, men en del mindre RMS effekt, På den måde kan man spare en del penge på komponenter.

Samtidig kan man slippe for at lade lytterne i kraftige strømstød som skaber støj i hele forstærkeren.

Mvh Lennart

LGrau skrev: Duelund skrev: Ragnar Lians indlæg (på norsk) kan findes på: http://www.dahlgroup.com/AES984.doc God læsning. mvh Steen Duelund Hej Nu har jeg endelig fået læst artiklen. Jeg kan virkelig anbefale den, den tager fat på mange af de grundlægende fejl der ikke tages højde for ved produktion af enheder. Jeg synes også at det kunne være spændende at lave en forstærker der kan levere høj musikeffekt, men en del mindre RMS effekt, På den måde kan man spare en del penge på komponenter. Samtidig kan man slippe for at lade lytterne i kraftige strømstød som skaber støj i hele forstærkeren. Mvh Lennart

Ganske enig! var det enkelt og let så var det gjort. Man kunne forestille sig at nyere højttalere med forstærkere integreret kunne gå den vej. Men det bliver nok mere Icepower el. lign.

mvh  Steen Duelund

[QUOTE=Duelund]

De højttalere der vil blive brugt i denne avancerede 2 vejs konstruktion (valgt for nemheds skyld) vil blive Vifas ringradiator og Scanspeak's 8" 4554 - den med kevlar membran.

Fuld modifikation af de to enheder, vil selvfølgelig blive beskrevet.

Filteret vil blive det eneste egnede til en to-vejs  - af anden orden.

mvh  Steen Duelund

[/QUOTE=Lgrau]

Dit indlæg med at teknikerne i studiet kan få instrumenterne til at stå på hovedet fik mig til at fundere lidt over valget at HT med to enheder.

Lydene er optaget af en microfon så for at gengive korrekt skal lyden vel også udstråles fra et punkt.

Derfor må det vel være mest korrekt at lave en højtaler hvor all enheder symmetrisk omkring diskantenheden. Så en tovejs kræver nødvendigvis 3 enheder.

Det kan godt være at øret nemt abstaherer fra at f.eks. et pianos grundtone bliver spillet af en enhed der er placeret 25cm lavere en diskanten som spiller overtonerne.

Men logisk set må det mindske præcisionen i lydbilledet.

Mvh Lennart

LGrau skrev

 Dit indlæg med at teknikerne i studiet kan få instrumenterne til at stå på hovedet fik mig til at fundere lidt over valget at HT med to enheder.

Lydene er optaget af en microfon så for at gengive korrekt skal lyden vel også udstråles fra et punkt.

Godt set. Min tidligere publiserede konstruktion var en sådan kaldet d'Apolitto, dog ikke med det filter, der er knyttet til det navn.

Derfor må det vel være mest korrekt at lave en højtaler hvor all enheder symmetrisk omkring diskantenheden. Så en tovejs kræver nødvendigvis 3 enheder.

Da bestemt ikke nødvendigvis. Det drejer sig om, at der også er en lytter. Sjovt nok bar den kommende konstruktion i computer og praktiske forsøg navnet "HT-Leonhard" Fordi denne danske forsker åbnede min øjne for at vores hørelse fra 1500 Hz og ned kunne anskues som en digital  tone detektor og dertil hørende DAC. der ovenikøbet, som input kun har den halve lyd at arbejde med.  Over de 1500 Hz er det tidsaspektet  kaldet den temporale hørelse der vægtes. Naturen har indrettet os sådan, og jeg er nået til den overbevisning, at frekvenser under 1500 Hz eller lidt højere skal udstråles fra, som du siger, ét punkt. Og diskant også fra et punkt placeret præcis på linie under/i/over den basalt udstrålende enhed. Denne skal af hensyntagen til en masse andre forhold placeres i ørehøjde og rettet ind imod lytter, så denne lytter præcis på enhedens akse. Kun dér kan den enentydige klarhed og præcision nødvendig for den digitale og temporale kodning af signalet opnås. Med stigende afvigelse af den lyttevinkel kastes en let tåge over lydens transienter. Igen Dr. Leonhard på spil. Det faktiske forhold, at vi mennesker er udstyret med en resonator stammende fra trommehindens placering i bunden af ørekanalen. gør at netop området for deling imellem enhederne blot skal summere korrekt. LR-filteret 2.orden opfylder den egenskab. og skal derfor følges. Diskant og bas/mellemtone skal "glide" ind i hinanden, og det er ikke så nemt, når man også skal overholder, at de to enheder derudover har deres akustiske centre i samme afstand fra lytteren. Denne sammensmeltning af de to enheder foregår over baflen, der skal ses som den dimensionsenhed som vores hørelse opfatter som ét. Hvordan enhederne er placeret i denne enhed er egentlig fuldstændig ligegyldig.

Det er baflen, der høres.

Det kan godt være at øret nemt abstaherer fra at f.eks. et pianos grundtone bliver spillet af en enhed der er placeret 25cm lavere en diskanten som spiller overtonerne.

Men logisk set må det mindske præcisionen i lydbilledet.

Korrekt! ud fra antagelsen af at hver enhed høres for sig. Sådan er det blot ikke, hvis hørelsen vægtes og ikke teknikken bag højttalere alene. Den burde tjene vores hørelse og ikke sig selv.

Det er baflen og lyden, der udgår derfra, der høres som ét, hvis og kun hvis de lydgivere fordelt derpå spiller synkront fra lyttepositionen,

mvh  Steen Duelund

Ok.

Så må en lav delefrekvens tilstræbes hvis d'Apollito princippet ikke skal tages i brug.

Selvfølgelig skal konstruktionen ikke laves for teknikkens skyld. Men for vores hørelse. Det interessante er så selvfølgelig hvad der kan høres.

Mvh Lennart

Jeg må tilstå at jeg stadig ikke har læst side 4-24 i tråden så hvis jeg spørger om noget som er taget op tidligere må der selvfølgelig bare henvises til det (gerne med sidetal).

Mvh Lennart

[QUOTE=LGrau]

Ok.

Så må en lav delefrekvens tilstræbes hvis d'Apollito princippet ikke skal tages i brug.

Nej! da! Delefrekvensen skal tilstræbes lagt symmetrisk for de to enheders dækken af det fælles frekvensområde i ufiltreret tilstand. Skal man sige noget generelt, så over 1500 Hz men vel under 2000 Hz  eller måske over 5000 Hz i alle 2-vejs højttalere.

Selvfølgelig skal konstruktionen ikke laves for teknikkens skyld. Men for vores hørelse. Det interessante er så selvfølgelig hvad der kan høres.

Præcis!

mvh  Steen Duelund

LGrau skrev: Jeg må tilstå at jeg stadig ikke har læst side 4-24 i tråden så hvis jeg spørger om noget som er taget op tidligere må der selvfølgelig bare henvises til det (gerne med sidetal). Mvh Lennart

Du skal bare spørge løs. Skulle jeg gentage mig selv, så får jeg blot den træning. Idéen om baflen + højttaleres eneråden for vor perception blev formuleret i ord netop i skriveriet med dig.

 Gerning er én ting - forståelse noget andet. 

 Jeg lærer skam også.

mvh Steen Duelund

At det er baflen med enheder og alt dertil hører vi opfatter som ét, er et spændende udgangpunkt. Jeg har fulgt den betragtningmåde i årevis, uden egentlig at forstå den synsvinkel fuldt ud. 

Det hele falder i hak. To lydgiver skal forblive to lydgivere, altså to svingspoler drivende noget membranmateriale og derfra skal lydbølgerne "glide" langs membrans/baffels overflade indtil denne bøjer af bagud. Det svarer egentlig fuldstændig til et horn overflade - blot flad. Der må ikke være nogen buler eller huller elle andet, der bryder glatheden.

Enheder skal selvfølgelig monteres nedfældet i baflen, så kurvkant/trækant er i samme plan og uden synlig fælles kant. Skrue i skruehuller, der for mig af uransalige grunde fra visse fabrikanter  er udviklet til små kunstværker omkring skruen, skal ikke kunne ses overhovedet, så det kunstneriske islæt kan slet ikke ses overhovedet, og skulle det rage op. f.eks. ved brug af særlig "dekorativ" skrue eller omgivelser, så skal de files væk.

jeg skal gå nu - vender tilbage og fortsætter på side 29

Duelund skrev: Jannik skrev: Selvom jeg ikke har haft en samtale/diskussion med Duelund, så tror jeg faktisk at han laver meget seriøse ht'ere..! Han virker meget skarp i de ting han siger..! "Skarp" Hvad mener du? Det er blot mange års erfaringer fra én, der kun er tilfreds med virkelighedens musik. En gammel gnavpot, der kan finde på rejse sig og gå selv fra en koncert, der jo burde svare til virkeligheden, men ikke gør det på grund af en eller anden glemt ting i rummet. Det er oplevet et par gange. Selv levende musik har problemer med rum, og det på trods af om selv højt uddannede mennesker står bag. Afbrændingen af det gode gamle Old Fellowpalæ var et stort tab akustisk set. At optage på trods af rum er en spændende udfordring. Men det er en anden historie. Der er så meget man kunne engang, men som er glemt. Historien om korkproppen om igen. mvh  Steen Duelund

Med "Skarp" så mener jeg at det lyder som om at du er meget præcis i dine svar..!

Duelund skrev: At det er baflen med enheder og alt dertil hører vi opfatter som ét, er et spændende udgangpunkt. Jeg har fulgt den betragtningmåde i årevis, uden egentlig at forstå den synsvinkel fuldt ud.  Det hele falder i hak. To lydgiver skal forblive to lydgivere, altså to svingspoler drivende noget membranmateriale og derfra skal lydbølgerne "glide" langs membrans/baffels overflade indtil denne bøjer af bagud. Det svarer egentlig fuldstændig til et horn overflade - blot flad. Der må ikke være nogen buler eller huller elle andet, der bryder glatheden. Enheder skal selvfølgelig monteres nedfældet i baflen, så kurvkant/trækant er i samme plan og uden synlig fælles kant. Skrue i skruehuller, der for mig af uransalige grunde fra visse fabrikanter  er udviklet til små kunstværker omkring skruen, skal ikke kunne ses overhovedet, så det kunstneriske islæt kan slet ikke ses overhovedet, og skulle det rage op. f.eks. ved brug af særlig "dekorativ" skrue eller omgivelser, så skal de files væk. jeg skal gå nu - vender tilbage of fortsætter

Lyden vil så også "glide" forbi den ikke lydgivende enhed på bafflen. Enheden er jo absolut ikke plan med bafflen men det er det vel ikke så meget at gøre ved...

Den eneste måde man kan få lavet en fuldstændig plan baffel er ved at lave en båndenhed..

Lange bølgelængder bliver ikke så "forstyrret" af små ujævnheder men smyger sig vel længere(luften får længere tid til at bevæge sig frem og tilbage og kan derved "trække" luft længere fra udbredeningspunktet med sig). Så ved den lavfrekvente udstråling af lyden må det være hele kabinettets udformning der skal laves med bløde kurver.

Jeg ved ikke om det er hold i det jeg skriver men man kunne forrestille sig at det hænger således sammen.

Ved diskantgengivelse er det de små fremspring på fronten som går sig mest gældende. Det er vel også i diskantområdet disse forstyrrelser er mest hørbare.

Er det helt hen i vejret ??

LGrau skrev: [QUOTE=Duelund] At det er baflen med enheder og alt dertil hører vi opfatter som ét, er et spændende udgangpunkt. Jeg har fulgt den betragtningmåde i årevis, uden egentlig at forstå den synsvinkel fuldt ud.  Det hele falder i hak. To lydgiver skal forblive to lydgivere, altså to svingspoler drivende noget membranmateriale og derfra skal lydbølgerne "glide" langs membrans/baffels overflade indtil denne bøjer af bagud. Det svarer egentlig fuldstændig til et horn overflade - blot flad. Der må ikke være nogen buler eller huller elle andet, der bryder glatheden. Enheder skal selvfølgelig monteres nedfældet i baflen, så kurvkant/trækant er i samme plan og uden synlig fælles kant. Skrue i skruehuller, der for mig af uransalige grunde fra visse fabrikanter  er udviklet til små kunstværker omkring skruen, skal ikke kunne ses overhovedet, så det kunstneriske islæt kan slet ikke ses overhovedet, og skulle det rage op. f.eks. ved brug af særlig "dekorativ" skrue eller omgivelser, så skal de files væk. jeg skal gå nu - vender tilbage of fortsætter

Lyden vil så også "glide" forbi den ikke lydgivende enhed på bafflen. Enheden er jo absolut ikke plan med bafflen men det er det vel ikke så meget at gøre ved...

Der er ingen ikke lydgivende enhed mig bekendt. De spiller begge blot med varieret styrke mht. frekvens. og skal derfor opfattes som én. Lyden fra hver enkelt enhed skal falde ned i støjgulvet og tie dér.

Den eneste måde man kan få lavet en fuldstændig plan baffel er ved at lave en båndenhed.

Et plan kan have mange former, jeg taler ikke om et ret plan. En konus membran er ikke et ret plan, men er den konstrueret korrekt, så danner lyden den udstråler et sådant.

Lange bølgelængder bliver ikke så "forstyrret" af små ujævnheder men smyger sig vel længere(luften får længere tid til at bevæge sig frem og tilbage og kan derved "trække" luft længere fra udbredeningspunktet med sig). Så ved den lavfrekvente udstråling af lyden må det være hele kabinettets udformning der skal laves med bløde kurver.

Du har ret i det første, men for lavfrekvente lydbølger er kabinettet på det nærmeste usynligt. Det er jo derfor at man får de 6 dB's tab.

Jeg ved ikke om det er hold i det jeg skriver men man kunne forrestille sig at det hænger således sammen.

Ved diskantgengivelse er det de små fremspring på fronten som går sig mest gældende. Det er vel også i diskantområdet disse forstyrrelser er mest hørbare.

Er det helt hen i vejret ??

Nej! Det er det ikke, men de to enheder skal udstråle et samlet hele, flettet ind i hverandre fra lyttepositionen. Til siderne går det kun langsomt galt, medens op/ned skal man være varsom med, så ryger forudsætningerne. En enkelt enhed arbejder ikke alene, som ligesom er en forudsætning for at du kan have helt ret.

mvh  Steen Duelund

LGrau skrev: Duelund skrev: At det er baflen med enheder og alt dertil hører vi opfatter som ét, er et spændende udgangpunkt. Jeg har fulgt den betragtningmåde i årevis, uden egentlig at forstå den synsvinkel fuldt ud.  Det hele falder i hak. To lydgiver skal forblive to lydgivere, altså to svingspoler drivende noget membranmateriale og derfra skal lydbølgerne "glide" langs membrans/baffels overflade indtil denne bøjer af bagud. Det svarer egentlig fuldstændig til et horn overflade - blot flad. Der må ikke være nogen buler eller huller elle andet, der bryder glatheden. Enheder skal selvfølgelig monteres nedfældet i baflen, så kurvkant/trækant er i samme plan og uden synlig fælles kant. Skrue i skruehuller, der for mig af uransalige grunde fra visse fabrikanter  er udviklet til små kunstværker omkring skruen, skal ikke kunne ses overhovedet, så det kunstneriske islæt kan slet ikke ses overhovedet, og skulle det rage op. f.eks. ved brug af særlig "dekorativ" skrue eller omgivelser, så skal de files væk. jeg skal gå nu - vender tilbage of fortsætter  Lyden vil så også "glide" forbi den ikke lydgivende enhed på bafflen. Enheden er jo absolut ikke plan med bafflen men det er det vel ikke så meget at gøre ved... Den eneste måde man kan få lavet en fuldstændig plan baffel er ved at lave en båndenhed.. Lange bølgelængder bliver ikke så "forstyrret" af små ujævnheder men smyger sig vel længere(luften får længere tid til at bevæge sig frem og tilbage og kan derved "trække" luft længere fra udbredeningspunktet med sig). Så ved den lavfrekvente udstråling af lyden må det være hele kabinettets udformning der skal laves med bløde kurver. Jeg ved ikke om det er hold i det jeg skriver men man kunne forrestille sig at det hænger således sammen. Ved diskantgengivelse er det de små fremspring på fronten som går sig mest gældende. Det er vel også i diskantområdet disse forstyrrelser er mest hørbare. Er det helt hen i vejret ??

Den i praksis manglende tolerence overfor ujævnheder gælder alle enheder. Der skal utrolig lidt til at skabe generende forstyrrelser.

Holder vi os til 2 vejs systemet er der faktisk tale om 2 fuldtoneenheder omend af forskellig størrelse og vægtning af amplitude men med samme frekvensomfang. Dog er diskanten forsynet med en seriekondensator der om ikke andet blokerer for dc. I de tilfælde hvor samme kondensator er parallelkoblet med en modtand er dc-blokereingen ikke engang tæt og så bliver begge enheder reelt tilført det fulde frekvensområde.

Waal

Lyden vil så også "glide" forbi den ikke lydgivende enhed på bafflen. Enheden er jo absolut ikke plan med bafflen men det er det vel ikke så meget at gøre ved...

Der er ingen ikke lydgivende enhed mig bekendt. De spiller begge blot med varieret styrke mht. frekvens. og skal derfor opfattes som én. Lyden fra hver enkelt enhed skal falde ned i støjgulvet og tie dér.

Selvfølgelig er begge enheder lydgivende. Men når man når et stykke over / under delefrekvensen er den enes enhed styrke faldet så meget at jeg vil kalde den ikke lydgivende. Jeg ved ikke helt hvor langt man skal ned. Måske omkring de -50db.

Begge enheder genererer konstant bølger. Men når diskanten spiller en tone på f.eks. 12khz som sandsynligvis har en gruntone lavere så kan man vel praktisk taget kalde basenheden ikke lydgivende fordi lydgengivelsen måske er dæmpet med 50db.

Over/undertrykket som diskanten her frembringer vil vel så "støde" på basenheden som selvfølgelig spiller men ved alle tilstedeværende  frekvenser i lydbilledet blot dæmpet kraftigt ved de 12Khz.

Bølgerne frembragt af diskantent vil vel så "se" basenheden som en fordybning i bafflen og vil derved blive "forstyrret" af den.

Den eneste måde man kan få lavet en fuldstændig plan baffel er ved at lave en båndenhed.

Et plan kan have mange former, jeg taler ikke om et ret plan. En konus membran er ikke et ret plan, men er den konstrueret korrekt, så danner lyden den udstråler et sådant.

Ja den vil vel virke som en plan enhed hvis løbetiden i membranen er korrekt så lyden fra midten og kanterne udstråles samtidig.

Men i diskantområdet, hvor basenheden praktisk talt ikke spiller med, er enheden jo ikke et ret plan..

Det kan så godt være at en konus med de bløde kurver ikke er specielt forstyrrende. 

Lange bølgelængder bliver ikke så "forstyrret" af små ujævnheder men smyger sig vel længere(luften får længere tid til at bevæge sig frem og tilbage og kan derved "trække" luft længere fra udbredeningspunktet med sig). Så ved den lavfrekvente udstråling af lyden må det være hele kabinettets udformning der skal laves med bløde kurver.

Du har ret i det første, men for lavfrekvente lydbølger er kabinettet på det nærmeste usynligt. Det er jo derfor at man får de 6 dB's tab.

Ok. Ved lavfrekvente lydbølger tænkte jeg ikke på basområdet men mere på det omkring det område hvor de 6 db tab sker, det er selvfølgelig afhængig af kabinettes forplade bredde/højde. Så man kan sige at udformningen af side/bagplader er mere eller mindre irrelevant eller hvad ?

Jeg tænker f.eks. på B&W nautilus diskant/mellemtone hvis "bagenden" blev skåret af så enheden kun danner en halvcirkel så vil det ikke betyde noget med hensyn til lydbølgens udbreddelse ?

Mvh Lennart Grau