Se på forpladen på Gryphon Cantata. Den er lavet, som Bjørn synes - det er bare ikke filt! Ville det gøre forskel, hvis det var filt? Vi ved det ikke, men jeg vil godt vide det. Men min lumske mistanke er at Bjørns filt virker, fordi han laver en fuldstændigt jævn overflade omkring driveren, og at materialet er af mindre betydning. Her ønskes måledata: tag en ht, der måler flot med filt. Smør så spartelmasse på filten og mål/lyt igen (blindt) -  seriøst ment.
Til Peder M: nogen er mere kritiske/kræsne/sarte end andre (jeg er ikke svært angrebet selv), men det er de kræsne, der driver udviklingen frem:
"The reasonable man adapts himself to the world; the unreasonable persists in trying to adapt the world to himself. Therefore, all progress depends on the unreasonable man"
venligst tvivler-jazzman

Bjørn skrev "Hvorfor forsøger du at skyde mig, for dig ukendte, meninger/løsninger i skoene ?"

Øhh, ikke forstået.

Du skriver at Cantata'ens forplade er som jeg ville lave den ! Det er den IKKE

Hvad jeg prøver at fremkaste som teori, er at det er overfladen, og ikke dens evt. flexibilitet, der betyder noget - når vi taler diffraktion. Lydbølgernes udbreden henover kabinettet, falske ekkoer fra kanter etc. Hvorfor i alverden skulle modellervoks her opføre sig anderledes end hårde materialer?
Hvis snakken er resonansdæmpning, forholder sagen sig anderledes. M-vokset har høj indre dæmpning, men hvis et trækabinet kan bringes til at stå stille (og det er, indrømmet, ikke let), kan det vel osse gå.

Tæt på enheden bliver bidrag fra forpladen en del af den direkte lyd og de eksperimenter jeg har været med til har alene haft til formål at tilvejebringe den jævnest mulige amplitude fra en given enhed i et givet kabinet og deri indgår både facon og overflade. Hvad der kan klares af mekanisk vej slipper man jo for når filtret skal konstrueres.

Jeg er kun interesseret i en spændende og udviklende diskussion. Så er man jo nødt til at gribe fat i de emner, hvor der er noget at diskutere, ikke?

Jo da

Bjørn: du skylder altså tråden at komme med en detaljeret verbal beskrivelse af dit højttalersystem. Du har tydeligvis stor erfaring - hvad har den resulteret i? Skidt med at stumperne ikke kan købes længere. Vi er ikke kopister. Jeg tror at folk, der læser denne tråd, er ude på at lade sig inspirere.

En beskrivelse OK men det bliver skriftligt og (desværre) uden billeder. Jeg har ingen hjemmeside og den lokale overvågning bliver næppe begejstret for små 100MB billedmateriale. 

Det anvendte filter kan ses her: centerfrekvens dog 800Hz (a=4) (glem komponent værdierne )http://tkhifi.homepage.dk/due3vejs/duesynkronsimu3vejs.html og højttalen er delt i 3 kabinetter der er indbyrdes justerbare. Den nuværende bestykning består af 2x7½ (små ottere) fra Grundig/Isophon. SPH130 mellemtone og D29/9300 i toppen. Bas og mellmtoneenheder er modificeret. I forhold til ovenstående link er dc modstanden 3.8 ohm for basserne, 5.6 ohm for mellemtonen og 4.7 for diskanten. Følsomheden er ca. 90dB. Baskabinettet er opbygget med ca. 320 matrixkamre (ca.70l, historien følger senere) mellemtonekabinettet er på ca. 16 l og med lang færre kamre (24) Diskantkassen er uden bund og skjuler mellem/diskant filter. Resten sidder i en skuffe i bunden.

Den lange version kræver lidt forberedelse, men systemet startede som et rent genbrugsprojekt og har også været brugt som prøveklud for flere "små opfindelser". De fire basser og den oprindelige 5½ Celestion Bas/mellem var ægte kluns og Vifa diskanterne kom fra rodekassen. Samtlige kondensatorer stammer fra Jensens gamle (nu tømte) "er afskrevet lager" . En del af spolerne er hjemmeviklede. Den indvendige kabling er fladvalset kobber isoleret med silke og vacuumimpregneret i mineralvoks. Et forsøg der aldrig er blevet gentaget da det er et grusomt svineri at håndtere. 

Kabinetternes farve forbliver indtil videre en hemmelighed (fruens valg)

fortsættes senere

venligst jazzman

Hvis billederne er scannet ind, kan scannerprogrammet uden tvivl komprimere billederne til en for forum tilladt størrelse, ellers findes der utallige gratis programmer der kan dette.

http://www.tucows.com/imgedit95_default.html

Hej

Bare lige lidt "input" - som det hedder på dansk..

Der er faktisk lidt fornuft i brede bafler - selv om de ikke er så kønne at se på.

Ved normale smalle kabinetter, som passer det næsten altid med at der er et stort diffraktionsdyk på diskanten - lige der hvor den skal til at dele over til mellemtonen

Brede bafler giver også et godt "afsæt" for enhederne - dvs. enhederne får god støtte - så man f.eks i nogle tilfælde kan få fin dynamik og flere detaljer med en mindre mellemtone.

Som det allerede er nævnt - så anvendte Snell jo generelt relativ brede bafler - og specielt ved Type A er det ført helt ud i livet.

Revel har også til dels anvendt det ved deres topmodeller og M20 - men de er ved at falde i modebølgen

Og til det jeg gerne sige:

Hvis jeg skulle lave en højttaler med bred baffel - så ville jeg ikke dæmpe den. Rockuld og filt anvendes normalt for, at enhederne ikke skal "se" baflen - det anvendes normalt på højttalere med smal baffel f.eks. Wilson og Vandersteen.

Revel og Snell anvender i sted den brede baffels form til at give ekstra god spredning. Men det kræver et delefilter, der også sikre god spredning - altså typisk højere ordens filter.

Jeg har forsøgt mig mange gange med dæmpning af baflen - men jeg synes det gør lyden lidt "død" i det.

Men der er selvfølgelig ikke noget så uinteressant som andres erfaringer  - så prøv selv.

Hilsen

Nørd

jazzman skrev: Et højere ordens filter giver bedre vertikal sprdning, fordi der er mindre overlap=udfasning mellem enhederne. Se fx testen i HF af B&W N805 med "1." ordens filter og en lidt ujævn spredning i vertikalplanet (ikke at det nødv. er en katastrofe..) jazzman

Der skal være overlapning, jo mere jo bedre. Man skal blot bruge de rigtige filtre så løser samtidighedproblemet næsten sig selv . Enhederne skal samarbejde for at få et sammenhængende hele 

Hej

Det er der jo nok flere meninger om  - se f.eks Joseph audio, der virkelig anvender uendelig stejle filtre.

LAST: Generelt giver højere ordens filtre bedre spredning.

Lavere ordens filtre har det med at måle (lyde) godt lige forfra - hvorimod spredningen er meget ujævn. Det betyder, at højttaleren bliver mere følsom overfor lytterummets akustik i modsætning til en højttaler, der har jævn/ensartet spreding.

Har man ikke styr på spredningen (og måske ikke vil have styr den) - så kan man bruge filt og lignende til at reducere spredningen og mindske følsomheden  overfor rumakustik. 

Hilsen

Nørd

Bjørn: "men i virkeligheden er der vundet meget lidt ved at gå udover 30-40cm i baffelbredde med mindre man løber linen ud og bygger en hel væg."

Hvorfor ikke?

Jeg er helt med på at forskellige filtertyper kan give forskellige spredningsresultater. Men stiller baffle breden særlige krav til filtertypen?

Næh, men du opnår måske ikke andet en at sætte dig mellem 2 stole

Hilsen LAST

Oh, en diskussion om filterteori..nok til at splitte enhver tråd ad...

"Enhederne skal samarbejde for at få et sammenhængende hele". Hvorfor det? Hvor står det? Hvis enhederne er gode, dvs. med lav kompression og anden forvrængning, kan de da sagtens spille hver for sig. Stejle filtre vil pga. kamfiltereffekten, som også er en del af vor fælles indiskutable viden, besidde et mere homogent udstrålingsmønster. Også i forhold til Duelunds, som uanset formler skærer med 6dB/oktav, hvis kurverne står til troende.
Men efter min mening kan enhver stejlhed bruges. Man skal bare have et åbent sind. Det er ligesom hård membran/blød membran skolerne: der findes gode exempler i begge lejre, man skal plukke. Og hvem drikker udelukkende syrah, selv om det er en god drue?

Både den involverede fysik og den tilhørende matematik er lykkeligvis ikke påvirkelig af hverken vandrehistorier, overleveringer eller religiøse bevægelser fra højttaleruniversets overdrev. Kan du ikke "se" med hvilken orden synkronfiltrene ruller af har du enten behov for briller, har set den anden vej eller noget helt fjerde. Da jeg gerne hjælper en evt. synshandikappet kan jeg oplyse at 2 vejs systemet er af 2. orden, 3 vejs systemet af 4.orden og 4.vejs systemet af 6.orden. Filtret er heller ikke påvirkelig af sindsstemninger    

Til LAST: Der kræves ikke specielle filtre til brede bafler. Men seriespolerne til mellemtonen skal have en lavere værdi end sædvanligt, fordi 6dB steppet kan bringes udenfor enhedens arbejdsområde. 55cm baffel har 6dB step ved ca. 200 Hz, dvs. responset er stort set jævnt over denne frekvens. Se Troels Gravesen-linket eller google "baffle step"

Bjørn skrev "i virkeligheden er der vundet meget lidt ved at gå udover 30-40cm i baffelbredde med mindre man løber linen ud og bygger en hel væg"
Hoho - det skulle du da have skrevet først i denne tråd, Bjørn - vi skriver jo i den fordi vi tror de brede bafler kan noget, de andre ikke kan. Hvor får du de 30-40 cm fra?

Praktisk, håndterlig dimension der dækker et bredt udvalg af enheder og som ikke indbyder til særlige problemer ved filterkonstruktion og anbringelse.

Og til slut med filt: Jeg tror, det var Duelund, der skrev (og det lyder sandsynligt) at overfladeuregelmæssigheder skal være på mindst 1/4 bølgelængde for at være effektive. Det er 8mm for 10Khz - groft filt....

Effektive uregelmæssigheder ????? Jeg har stort set samtlige artikler fra Duelunds hånd (i kopi) både de der er tilgængelige og de der ikke er. Jeg var en af de der læste korrektur da han stadig skrev som en løbsk maskinkanon. Vi var et par tre fire stykker der hjalp med at fange de værste finker.

Ny bold: stivere er godt. Hvad med massedæmpning mellem stiverne? Bitumenplader? Bly? Andet? Og er tyk MDF altid bedre end tynd+dæmpning?

Medium pladetykkelse (12-16-19mm) gerne lamineret og masser af afstivning med matrix opbygning som det mest probate middel. Jo tungere masse der kan sættes i svingninger jo sværere at den at stoppe

Bjørnehilsen 

jazzhilsen