Thomas Sillesen skrev: Data paa G36 kan findes her: http://www.reeltoreel.de/Revox/G36.htm Ioevrigt har den et signal stoej forhold paa 55 db naar det er bedst

Gamle båndmaskiner som G36, Movic A2 m.fl. kan bibringes bedre præstationer end de oprindelige minimumsspecifikationer når de omjusteres til moderne båndtyper.

Afgørende er Tonehoveder, for/efterbetoning, formagnetisering (bias) og båndtype - alle variable størrelser

Maskinerne kan i Linn-sprog opgaderes 

Thomas Sillesen skrev: Optagelser er kun et middel til at bringe lyden i et studie hjem i din stue, ligesom Pizza kassen bringer Pizzaen hjem paa dit spisebord. Det drejer sig derfor om at faa selve musikken frem og faa den genskabt. Og kun ganske faa anlaag er i stand til at reproducere Beatles saa det ikke lyder roevkedeligt. Jeg har kun faa minutter til at besvare denne traad, da jeg skal igang med en demo i en butik i England. Men tidligere idag besoegte jeg en anmelder der skulle bruge et anlaeg. Foerste nr han spillede da det var sat op var Madonna Material Girl. Derefter spillede han 2 numre med Lloyd Cole, og vi diskuterede hvordan Lloyd Coles sangteknik havde udviklet sig i de 5 aar mellem de to optagelser. Naar jeg er sammen med hifi freaks, diskuterer de alle mulige andre ting end den musikalske oplevelse.... Med venlig hilsen   PS. Til Ronin> du skriver "Det er da noget vrøvl"...  please, kan vi ikke holde en god tone ?? ogsaa selv om du er uenig med mig.

Det er såmænd også en god tone - jeg sviner dig ikke til, og hvis jeg synes det er noget vrøvl, er jeg skam i min gode ret til at mene og skrive det! At din grænse er så lav at ordet "vrøvl" går under betegnelsen "dårlig tone", må absolut stå for egen regning.

I min terminologi er det ikke værre end at du mener at de folk der finder nogle af Beatles´ indspilninger kedelige (uden at kritisere deres glimrende musik) måske har anlæg der får det til at lyde kedeligt - så ro på med "charme-offensiven"!

Vi lever i en verden med både gode og dårlige indspilninger og de har i den grad deres at sige i et anlægs samlede performance, Beatles eller ej! Anlægget er ikke bedre end det materiale du serverer for det.....

Jeg er da også helt enig med dig - hifi-freaks diskuterer mere teknik og gimmick end egentlig lyd, de glemmer ganske enkelt musikken. Det er dog langt fra den skare der er i denne tråd - de går op i musik men på sin ganske egen måde, og det er derfor folk konstant er uenige, og uanset hvor meget debatten kører frem og tilbage, er der ingen der får endegyldigt ret fordi sandheden er så tvetydig når det er denne hobby den går på - fortolkningen klares på mange forskellige "sprog" og "dialekter"!

__________________
Watching "Full House" with the Olsen-twins feels like having a heart attack in slow motion!!

Hifiigen skriver

”det musikalske sprog er ét, hifi kan ofte være noget andet.”

”musikkens sprog bevæger lytteren, hvis man kan høre det - forstå det.”

”hifi som teknohifi: forvrængningsfrihed, perspektiver (venstre/højte, tæt på/dybt,
lavt/højt) homogenitet (intet frenhæves, og intet dæmpes), dynamik, balance
(bund er med top lige så), opløsning, ikke mindst.”

”Der er personer, som i meget høj grad har høreevner til at kunne afgøre om et
anlæg kan teknohifi .. men som ikke fatter det musiske sprog overhovedet.”

Kurt von Kubik skrev:

”lyttede til lidt halvgammelt musik med Joni Mitchell (Blue).
.. Hvis man .. lave(r) forsøg med tryllekunster, .. er jeg bange for at du mister
muligheden for intimt samvær med joni Mitchell”



Jeg vil godt kommentere på perlerne ovenfor, da de har sat nogle tanker igang
hos mig om musik, begivenhed og reproduktion. Her er lidt om hvad jeg gerne vil
bruge et anlæg til.

Hvad betyder termen ’musikken’ ? Hvad skal man bruge sit anlæg til ? Er der
mere at komme efter end ’musikken’ ?

Da jeg begyndte at høre musik på mit eget anlæg var det rock/pop top 40 musik.
Gasolin, Sweet, Suzy Q, Abba, Status Quo. Den slags som nu blev spillet dengang.
Her er begivenheden ikke interessant. På en Abba, Gasolin eller King Diamond
plade for den sags skyld føler jeg mig ikke inviteret med til en begivenhed. Der er
ikke noget der bliver opført. Her er det meningen man skal nyde melodien og lade
sig forføre af rytmerne. Nogle gange teksterne. Der skal danses. Senere måske
mere. Attitude. Knald på, rå energi der skal ud. Det hyggede jeg mig med i
mange år og hører det stadig.

Men er der mere? Er der andre oplevelser man kan få med musik og et anlæg?

Kan huske jeg som ung undredes over High Fidelitys hjemmebesøg-artikler. Her
kunne jeg ofte læse at der var blevet spillet klassisk (læs akustisk) musik. Det
forstod jeg ikke noget af. Når man har sådan et fedt anlæg, hvorfor pokker spiller
indehaveren så klassisk musik på det. Kedeligt og mærkeligt musik som gamle
mennesker hører. Jazz kunne gå an i en snæver vending, men klassisk. Hmm.
Forstod det bare ikke.

Indtil.

Som årene gik prøvede jeg at lytte til klassisk, men det fængede nu ikke rigtigt.
Så kom jeg i tanke om at sådan havde jeg egentlig også haft det med jazz og
pludselig havde den været der. Jeg lyttede og lyttede i bidder med mellemrum
over måneder. År. Hvis man forestiller sig et puslespil der ligger spredt. Snap.
Bam. Pludselig med ét er puslespillet  samlet og jeg så tydeligt hvad billedet
forestiller. Fra uoverskuelighed til forståelse og system. Kunne det ske igen? Jeg
gav det klassiske nogle flere chancer. Mange flere. Bam. Pludselig var den der.
Nååå, det er sådan. En hel ny verden med musik åbner sig. Som at få indsigt i et
nyt sprog. Sådan har min oplevelse været.

Nu forstod jeg hvorfor de så ofte havde lyttet på klassisk musik i High Fidelitys
hjemmebesøg-artikler. Der er endnu mere at komme efter. Noget ekstra, som jeg
ikke kendte fra de fleste af de rock/pop plader jeg var begyndt med som
anlæg-ejer.

Opførelsen. Den enestående akustiske begivenhed ofte i en musikhistorisk
sammenhæng.

Her møder man pludselig musikere som f.eks. Starker, Mutter og dirigenter som
Furtwängler, Harnoncourt (for at nævne nogle få) der inviterer både til ’musikken’
OG en begivenhed. Den akustiske begivenhed vi senere kan nyde på en plade.
Der kan man tale om forskelle. Fra de mest sagte toner til øredøvende brag i et
split-sekund. Rystende oplevelser og en stor udfordring til anlægget og sindet. Når
det er godt bliver det et intimt samvær med musikerne (det synes de sikkert ikke
altid er så fedt  - ”jamen, så høres vores fejl og mangler jo”, var der en der
citerede en musiker for) som var man tilstede i samme rum. Historiske
koncertrum træder frem som de instrumenter de er. Betoninger. Krop.
Instrumenters knagen. Simpelthen flytte den akustiske begivenhed der fandt sted
ved opførslen hjem i stuen. Åndedræt. Filosofere sammen med Mutter. Iagtage
hvordan hun kommer frem til sit budskab i netop de øjeblikke der er lagt på
pladen. Det kan være spændende at lave aftener hvor man sammenligner
forskellige musikeres bud på og fortolkninger af samme værk. Er det original
instrumenter eller moderne. Mono eller Stereo. EMI eller Decca. Telarc eller
Chandos. Grundelementerne i ’musikken’ kan jeg godt høre på en transistorradio
eller midianlæg, men et godt gen-givende anlæg synes jeg bringer mig de ekstra
ovenstående oplevelser og bedre viser forskellene, selvom ’musikken’ egentlig er
den samme.

Er det det sidste, jeg kalder det ekstra, man gerne vil med sit anlæg, kan
mindre ’tryl’ føre til ’mere tryl’.



mvh

Godt skrevet micjac  Der er jo et parallelt univers til fodtramp som bestemt er værd at udforske

Mvh,

Karsten

__________________
www.studiosound.dk

micjac skrev: Hifiigen skriver ”det musikalske sprog er ét, hifi kan ofte være noget andet.” ”musikkens sprog bevæger lytteren, hvis man kan høre det - forstå det.” ”hifi som teknohifi: forvrængningsfrihed, perspektiver (venstre/højte, tæt på/dybt, lavt/højt) homogenitet (intet frenhæves, og intet dæmpes), dynamik, balance (bund er med top lige så), opløsning, ikke mindst.” ”Der er personer, som i meget høj grad har høreevner til at kunne afgøre om et anlæg kan teknohifi .. men som ikke fatter det musiske sprog overhovedet.” <!--[if !supportLineBreakNewLine]--><!--[endif]--> Kurt von Kubik skrev: ”lyttede til lidt halvgammelt musik med Joni Mitchell (Blue). .. Hvis man .. lave(r) forsøg med tryllekunster, .. er jeg bange for at du mister muligheden for intimt samvær med joni Mitchell” Jeg vil godt kommentere på perlerne ovenfor, da de har sat nogle tanker igang hos mig om musik, begivenhed og reproduktion. Her er lidt om hvad jeg gerne vil bruge et anlæg til. Hvad betyder termen ’musikken’ ? Hvad skal man bruge sit anlæg til ? Er der mere at komme efter end ’musikken’ ? Da jeg begyndte at høre musik på mit eget anlæg var det rock/pop top 40 musik. Gasolin, Sweet, Suzy Q, Abba, Status Quo. Den slags som nu blev spillet dengang. Her er begivenheden ikke interessant. På en Abba, Gasolin eller King Diamond plade for den sags skyld føler jeg mig ikke inviteret med til en begivenhed. Der er ikke noget der bliver opført. Her er det meningen man skal nyde melodien og lade sig forføre af rytmerne. Nogle gange teksterne. Der skal danses. Senere måske mere. Attitude. Knald på, rå energi der skal ud. Det hyggede jeg mig med i mange år og hører det stadig. Men er der mere? Er der andre oplevelser man kan få med musik og et anlæg? Kan huske jeg som ung undredes over High Fidelitys hjemmebesøg-artikler. Her kunne jeg ofte læse at der var blevet spillet klassisk (læs akustisk) musik. Det forstod jeg ikke noget af. Når man har sådan et fedt anlæg, hvorfor pokker spiller indehaveren så klassisk musik på det. Kedeligt og mærkeligt musik som gamle mennesker hører. Jazz kunne gå an i en snæver vending, men klassisk. Hmm. Forstod det bare ikke. Indtil. Som årene gik prøvede jeg at lytte til klassisk, men det fængede nu ikke rigtigt. Så kom jeg i tanke om at sådan havde jeg egentlig også haft det med jazz og pludselig havde den været der. Jeg lyttede og lyttede i bidder med mellemrum over måneder. År. Hvis man forestiller sig et puslespil der ligger spredt. Snap. Bam. Pludselig med ét er puslespillet  samlet og jeg så tydeligt hvad billedet forestiller. Fra uoverskuelighed til forståelse og system. Kunne det ske igen? Jeg gav det klassiske nogle flere chancer. Mange flere. Bam. Pludselig var den der. Nååå, det er sådan. En hel ny verden med musik åbner sig. Som at få indsigt i et nyt sprog. Sådan har min oplevelse været. Nu forstod jeg hvorfor de så ofte havde lyttet på klassisk musik i High Fidelitys hjemmebesøg-artikler. Der er endnu mere at komme efter. Noget ekstra, som jeg ikke kendte fra de fleste af de rock/pop plader jeg var begyndt med som anlæg-ejer. Opførelsen. Den enestående akustiske begivenhed ofte i en musikhistorisk sammenhæng. Her møder man pludselig musikere som f.eks. Starker, Mutter og dirigenter som Furtwängler, Harnoncourt (for at nævne nogle få) der inviterer både til ’musikken’ OG en begivenhed. Den akustiske begivenhed vi senere kan nyde på en plade. Der kan man tale om forskelle. Fra de mest sagte toner til øredøvende brag i et split-sekund. Rystende oplevelser og en stor udfordring til anlægget og sindet. Når det er godt bliver det et intimt samvær med musikerne (det synes de sikkert ikke altid er så fedt  - ”jamen, så høres vores fejl og mangler jo”, var der en der citerede en musiker for) som var man tilstede i samme rum. Historiske koncertrum træder frem som de instrumenter de er. Betoninger. Krop. Instrumenters knagen. Simpelthen flytte den akustiske begivenhed der fandt sted ved opførslen hjem i stuen. Åndedræt. Filosofere sammen med Mutter. Iagtage hvordan hun kommer frem til sit budskab i netop de øjeblikke der er lagt på pladen. Det kan være spændende at lave aftener hvor man sammenligner forskellige musikeres bud på og fortolkninger af samme værk. Er det original instrumenter eller moderne. Mono eller Stereo. EMI eller Decca. Telarc eller Chandos. Grundelementerne i ’musikken’ kan jeg godt høre på en transistorradio eller midianlæg, men et godt gen-givende anlæg synes jeg bringer mig de ekstra ovenstående oplevelser og bedre viser forskellene, selvom ’musikken’ egentlig er den samme. Er det det sidste, jeg kalder det ekstra, man gerne vil med sit anlæg, kan mindre ’tryl’ føre til ’mere tryl’. mvh

Super indlæg - mere præcist kan det vist ikke siges!

__________________
Watching "Full House" with the Olsen-twins feels like having a heart attack in slow motion!!

Hej Micjac!

Du har stjålet mit indlæg.

Vidste du i øvrigt, at Rachs klaverkoncerter allesammen er blevet indspillet i Frichsparken i 2002 af ÅSO?
Så den d.d. hos Chr. 

  

Micjac:

Grundelementerne i ’musikken’ kan jeg godt høre på en transistorradio
eller midianlæg, men et godt gen-givende anlæg synes jeg bringer mig de ekstra
ovenstående oplevelser og bedre viser forskellene, selvom ’musikken’ egentlig er
den samme.

Er det det sidste, jeg kalder det ekstra, man gerne vil med sit anlæg, kan
mindre ’tryl’ føre til ’mere tryl’.

 

På et punkt må man give JB ret : forskelle er afgørende. Dette ændrer dog ikke på, at vi stadig står med den præcise afklaringen af forskelle........ Og ikke mindst : " mindre tryl" !!

Netop på dette punkt bliver man aldrig enig , og slet ikke vha. et skrevet forum.  Men spændende alligevel , blot vi husker den gensidige respekt. Og det er ikke just den der skinner igennem, uanset om man er "Linn-dreng eller Reproduktions-dreng".

Om fortolkning kontra gengivelse:

Lad os sige vi har et HCA eventyr som har været nævnt i tråden. Og en oplæser og et publikum.

Case 1: Oplæseren finder sprogbruget lidt kedeligt og fladt og tilføjer sin egen fortolkning. Ordene "f**k", "kanon", "vildt fedt" tilføjes overdådigt i linierne. Samtidig gøres den kvindelige hovedperson mere nutidig, toptrimmet krop og struttende siliconebryster i stramsiddende læder outfit. Vores helt har smidt hesten og kører i BMW M5.... Med andre ord, der er sku' kommet knald på historien og publikum er tændte og vilde. Dog sidder der nogle ældre iblandt der kender den originale, eller det troede de, for de syntes de hører noget helt andet...

Case 2: Oplæseren har læst og øvet eventyret på forhånd, så gengivelsen bliver så lidt famlende som muligt og så gliden og sammenhængende som muligt. For mange øhh og øhm fjerner fokus fra eventyren over på oplæseren og er uønsket. Han læser ordret op som ordene er skrevet og alt fortolkning ligger udelukkende i pauser og betoninger i de enkelte sætninger. Plandt publikum kendes historien let af "kenderene" men nyere tilhørere måske finder den lidt kedelig, flad og gammeldags. Der er jo ingen action? Og sprogbrug er jo håbløst, ja næsten pinligt!

I begge tilfælde er der tale om fortolkning af historien. Men fra to vidt forskellige sysnpunkter. Hvis vi så skal sammenligne med et hifi anlæg (og det skal vi jo ) så er det første det "musikalske" og det sidste "det reproducerende". Problemet med anlægget er blot at det ikke er intelligent. Det kan ikke tilføje saftig sprogbrug når dette kræves og undlade når det ikke er nødvendig, eller direkte uønsket. Det ligger som et konstant lag.

Det er så den enkeltes valg om man ønsker fortolkninger på alle sine plader fordi den giver flertallet af disse et nødvendigt tilskud vitaminer, eller man ønsker den uforfalskede sandhed (der ofter umiddelbart er trist og kedelig), men så samtidig kan gengive et bredt spektra af plader uden ensporet tilskud at "pep-talk".

Det er vel i høj grad af personlig smag. Men man skal jo nok være opmærksom på at den farvning der klæder ens nuværende pladesamling, kan virke som stopklods for at udvide sin musikalske horisont med nye musikformer.

Omvendt må man leve med at Beatles indspillede i 60'erne og umiddelbart kan lyde kedeligt. En smagssag igen, jeg hører til dem der syntes at Let it Be Naked, er væsentlig bedre en den oprindelige version. Men det er jo en anden diskussion, begge skal jo gengives/fortolkes efter ønske

Man skal altså tidligt bestemme sig for hvilken hovedvej men vil køre af. Herinde ser jeg David som en af fortolkerne og KurtK som gengiveren. De er i hvert fald blandt de mest markante. Respekt for begge, for de bidrager positivt og inspirerende til dette forum

Linn og fortolkning/gengivelse:

Trådens tema og der hvor kæden hoppede af var da Ole fortælte om Linns evner som gengiver. Ikke mindre en verdens bedste i følge Linns egenopfundne Tunedem, der bekvemt ikke kan verificeres objektivt

Linn kom i modvind (igen) og sjovt nok fra begge fløje! Kurt var jo en selvfølge , men David og andre mere interessant. De er jo Linn kernekunder...

Min fortolkning () er følgende:

Linn har godt fat i deres kernekunder og blandt dem er fodtramp og baseline kongerne. Det kører for dem og Linn...

Men det lille sluttede kreds er ikke stor nok til vækstambitionerne i Skotland. Jeg det sammen ville vel gælde alle virksomheder med strategiske planer om vækst. Derfor må kundegruppen udvides. Man må ind i andre segmenter på markedet. MAn vil med andre ord bevæge sig fra fortolkning imod gengivelse. Eller det er nok for beskedent.

For Ivor tænker, hvorfor segmentere markedet, hvorfor ikke gå efter hele kagen? Ved nærmere eftertanke kan han konkludere at ingen ved hvad der er på skiven, ergo kan det ikke bevises om Linn er fortolker eller gengiver. Og da Tunedem altid giver Linn vinder er filosofien klar: Linn er gengiver og intet mindre en verdens bedste. Det leverer samtidig bedst fodtramp og opliver kedelige plader. Det bedste af begge verdener! Det totale marked ligger åbent!

Kurt og hans kumpagner er ligegyldige, det er kun en håndfuld, dem syntes flertallet aligevel er nogle teknik-nørder. Men de gamle Linn kunder mumler nu også op. "Det gamle lød bedre", "De små modeller har mere fodtramp", "DET ER ALT FOR DYRT".

Linns bevægelse på markedet på grund af ændret filosofi koster kernekunder. Men who cares, hvis markedsandelen stiger? Linn er ikke en familie, det er business.

Spørgsmål Til Densen:

Har i prøvet Tunedem? Hvad er jeres erfaringer?

Kan Densen slå Linn i Tunedem?

 

 

__________________
"Gentlemen! You can't fight in here, this is the war room!"

Ronin skrev: Thomas Sillesen skrev: Optagelser er kun et middel til at bringe lyden i et studie hjem i din stue, ligesom Pizza kassen bringer Pizzaen hjem paa dit spisebord. Det drejer sig derfor om at faa selve musikken frem og faa den genskabt. Og kun ganske faa anlaag er i stand til at reproducere Beatles saa det ikke lyder roevkedeligt. Jeg har kun faa minutter til at besvare denne traad, da jeg skal igang med en demo i en butik i England. Men tidligere idag besoegte jeg en anmelder der skulle bruge et anlaeg. Foerste nr han spillede da det var sat op var Madonna Material Girl. Derefter spillede han 2 numre med Lloyd Cole, og vi diskuterede hvordan Lloyd Coles sangteknik havde udviklet sig i de 5 aar mellem de to optagelser. Naar jeg er sammen med hifi freaks, diskuterer de alle mulige andre ting end den musikalske oplevelse.... Med venlig hilsen   PS. Til Ronin> du skriver "Det er da noget vrøvl"...  please, kan vi ikke holde en god tone ?? ogsaa selv om du er uenig med mig.   Det er såmænd også en god tone - jeg sviner dig ikke til, og hvis jeg synes det er noget vrøvl, er jeg skam i min gode ret til at mene og skrive det! At din grænse er så lav at ordet "vrøvl" går under betegnelsen "dårlig tone", må absolut stå for egen regning. I min terminologi er det ikke værre end at du mener at de folk der finder nogle af Beatles´ indspilninger kedelige (uden at kritisere deres glimrende musik) måske har anlæg der får det til at lyde kedeligt - så ro på med "charme-offensiven"! Vi lever i en verden med både gode og dårlige indspilninger og de har i den grad deres at sige i et anlægs samlede performance, Beatles eller ej! Anlægget er ikke bedre end det materiale du serverer for det..... Jeg er da også helt enig med dig - hifi-freaks diskuterer mere teknik og gimmick end egentlig lyd, de glemmer ganske enkelt musikken. Det er dog langt fra den skare der er i denne tråd - de går op i musik men på sin ganske egen måde, og det er derfor folk konstant er uenige, og uanset hvor meget debatten kører frem og tilbage, er der ingen der får endegyldigt ret fordi sandheden er så tvetydig når det er denne hobby den går på - fortolkningen klares på mange forskellige "sprog" og "dialekter"!

Virkeligheden er ikke spor tvetydig. Når man som undertegnede hører levende akustisk musik mindst én gang om ugen så sidder referencen på rygraden. 

Og kan vi så ikke blive fri for det der vrøvl med at man ikke interesserer sig for musikken blot fordi man stiller høje krav til fremførelsen hjemme i stuen, det gør jeg da også når jeg går til koncert.

bjørn skrev: Og kan vi så ikke blive fri for det der vrøvl med at man ikke interesserer sig for musikken blot fordi man stiller høje krav til fremførelsen hjemme i stuen, det gør jeg da også når jeg går til koncert.

Hej Bamsefar!
Se det tror jeg næppe du kan, for syllogismelogik er en del af Densens marketing.

Eksempel: En Dm 100 laver spektakel når den er tændt, en Krell laver spektakel når den er tændt - ergo er Densen high end.

Sagt med andre ord, hvis du ikke er til rytmehans, så er du til detaljer. Vi er her oppe i de Erasmus Montanuske højder.
Det er dejligt simpelt og ligetil, det hjælper dig til at finde ud af hvad du er for en gut lige på minutten

Ja, det er sku' som Monty Pythons definition på en heks

Densen og Linn råber i kor, "det er kun os der laver musik" og lidt ret har de måske også...det er især dem der ""former"under genvivelse

Densen undgår bare behændigt at nævne egne produkter i sine indlæg, da de antager at den intelligente bruger ligger to og to sammen. I stedet for gentages ved en hver given lejlighed at "jeg har lige lyttet rigtig musik", "jeg har lige hørt rigtige master bånd ige-igen", "jeg diskuterede lige musik, teknik (pu-ha)"...igen for at den intelligente bruger skal tænke: De er sku eksperter...de ved noget om musik! Selv Paul McCartney har ikke hørt Yesterday rigtigt, for han har ikke Densen

Angående musik og ekspertise, så læs den artikel som MWA har skrevet i det nye HF....

__________________
"Gentlemen! You can't fight in here, this is the war room!"

Og tak til både Ronin og Bjørn.....vrøvl er sku' vrøvl!

Og frekvensgang på en gammel spolesag? Den er givetvis linialret i det vigtige 300-3000Hz område og derfor Linn speakeren klart overlegen. Tekniske data skal behandles varsomt, men Densen er jo også mere til Fodtramp, måske de fik sparket måleudstyret ud ved en fejl? Eller har det aldrig været tilstede?

Og den typiske omvendte logik som Densen tidligere har brugt om respons fra deres demos: Ingen sagde noget, derfor er de enige! Ingen brokkede sig, derfor er Densen bedst. Ingen brokkede sig da jeg nævnte en gammel båndoptager, derfor har jeg ret...

Nå, jeg kan ikke skrive mere, jeg skal ud og høre en liveopsætning af Figaros bryllup (i badeværelset) og derefter diskutere vokal fraseringer og udviklingen af disser over årene /egne forstås) 

__________________
"Gentlemen! You can't fight in here, this is the war room!"

Groove skrev: Ja, det er sku' som Monty Pythons definition på en heks Densen og Linn råber i kor, "det er kun os der laver musik" og lidt ret har de måske også...det er især dem der ""former"under genvivelse Densen undgår bare behændigt at nævne egne produkter i sine indlæg, da de antager at den intelligente bruger ligger to og to sammen. I stedet for gentages ved en hver given lejlighed at "jeg har lige lyttet rigtig musik", "jeg har lige hørt rigtige master bånd ige-igen", "jeg diskuterede lige musik, teknik (pu-ha)"...igen for at den intelligente bruger skal tænke: De er sku eksperter...de ved noget om musik! Selv Paul McCartney har ikke hørt Yesterday rigtigt, for han har ikke Densen Angående musik og ekspertise, så læs den artikel som MWA har skrevet i det nye HF....

Nu du nævner Payl McCartney og Yesterday, vil den mest korrekte reproduktion af Beatles så ske gennem det setup han foretrækker?.

Bare en tanke

[/QUOTE]

Nu du nævner Payl McCartney og Yesterday, vil den mest korrekte reproduktion af Beatles så ske gennem det setup han foretrækker?.

Bare en tanke

[/QUOTE]

Jeg ved ikke hvad han foretrækker, måske er han en fodstamper  Men jeg tror faktisk ikke han lytter meget til de gamle skiver. Men han spiller nok sangene ofte?

Det var mest et svar til Densen omkring deres udmelding at kun de kan levere udstyr der viser Beatles evner...

__________________
"Gentlemen! You can't fight in here, this is the war room!"

Groove skrev: Jeg ved ikke hvad han foretrækker, måske er han en fodstamper  Men jeg tror faktisk ikke han lytter meget til de gamle skiver. Men han spiller nok sangene ofte? Det var mest et svar til Densen omkring deres udmelding at kun de kan levere udstyr der viser Beatles evner...

Ja måske er han en fodstamper

Nu nævnte du Beatles, så derfor citerede jeg dig.

Det jeg tænker på er betegnelsen korrekt reproduktion. Altså da Beatles har stået for musikken, vil den mest korrekte reproduktion så ikke være den de foretrækker?. F.eks. hvis de bliver bedt om at vælge den bedste ud blandt en række muligheder.

Sillesen:

Jeg er da også helt enig med dig - hifi-freaks diskuterer mere teknik og gimmick end egentlig lyd, de glemmer ganske enkelt musikken. Det er dog langt fra den skare der er i denne tråd - de går op i musik men på sin ganske egen måde, og det er derfor folk konstant er uenige, og uanset hvor meget debatten kører frem og tilbage, er der ingen der får endegyldigt ret fordi sandheden er så tvetydig når det er denne hobby den går på - fortolkningen klares på mange forskellige "sprog" og "dialekter"!

Bjørn:

Virkeligheden er ikke spor tvetydig. Når man som undertegnede hører levende akustisk musik mindst én gang om ugen så sidder referencen på rygraden. 

Og kan vi så ikke blive fri for det der vrøvl med at man ikke interesserer sig for musikken blot fordi man stiller høje krav til fremførelsen hjemme i stuen, det gør jeg da også når jeg går til koncert.

GL.JAS:

Virkeligheden er naturligvis ikke tvetydig , men "gengivelsen" kan være ganske tvetydig. Og det er vel det Sillesen påpeger..Når vi i egne gemakker lytter på musikken , ved vi i bund og grund ikke en kæft om, hvordan performence var på stedet. Vi ved ikke præcist hvordan violinen lød, ej heller bassen etc.....At påberåbe sig denne viden , mener jeg er aldeles tyndbenet. Selvfølgelig har vi vores referencer, og forhåbentlig er denne i vid udstrækning baseret på live-musik, men medmindre vi har en direct cut , fra en musikbegivenhed vi selv har overværet , bliver det mere end svært at tale om reproduktion. Og selv et sådant cut , vil være vanskelig at bedømme entydig, set i lyset af alle de faktore der trods alt har indflydelse.

Sillesens elektronik har som så mange andre sine forcer og begrænsninger , og det gælder naturligvis også Dali - AV - osv. Men at Densen skulle være specielt ude i hampen , mener jeg, er helt skudt ved siden af. Iøvrigt bør vi såmænd være tilfredse, ja nærmest stolte,  over den imponerende stab af danske producenter der faktisk forefindes. Og det uagtet vi taler elektronik eller HTér..

Meninger - indtryk - kæpheste - bedrevidenhed - uvidenhed og andet godt fra hele sfæren omkring hifi, vil give uenighed. Men det er for lavt, når der trampes og sparkes mod personer/firmaer, der ikke passer i ens eget univers.( og det er ikke Bjørn der tænkes på).

Mht. LP12 har jeg aldrig lyttet på "drejebænken" , men en entydig bedømmelse er vel nærmest umulig. Der er et hav af faktorer der spiller ind, hvorfor enighed vil være utopi. Jeg har tilgengæld hørt cd12 , og det var ikke min kop the. Men det kan jo godt være at theén passer Sigurd , og det gør jo ikke Sigurd tonedøv og lammedikkende.....................

 

Bundgård skrev: Hopsa Bundgård En måde at optage lyd i en koncertsal på, hvor man får fornemmelsen af at være til stede, er med binaural lyd vha et kunsthoved. Reproduktionen sker så efterfølgende i et par hovedtelefoner (eller to højttalere i et anechoisk rum). Med denne optageteknik bevares (i teorien) alle informationer i lyden, bl.a. 3D informationen, mens det går tabt med almindelig optageteknik uanset microfontype. Selvfølgelig skal man bruge den rigtige type. Vil det sige at ALLE 3D informationer går tabt med de gode gamle mikrofoner fx.: Brüel & Kjaer...?   Jeg har målt i en del koncertsale efterhånden og de resulterede impulsreponser er faktisk gode nok til at kunne sammenligne koncertsalene objektivt (vha beregning) og ikke kun subjektivt. Jeg er med på den indbyrdes sammenligning. Men det interessante er, hvor meget en gengivelse/reproduktion kan bære....Er du stødt på fremragende gengivelser, som altså dækker hele spektret..? I så fald , hvilket setup...? Men mange lydteknikere er da dygtige til at fremhæve det gode i musikken og placere microfonerne på nogle udvalgte steder. Dette kræver helt sikkert erfaring. Jeg er usikker på hvad du mener med det gode i musikken...?Og når du skriver fremhæve , udelukker man så ikke bevidst elementer som egentlig burde være med på gengivelsen..? Og er gengivelsen hermed ikke en del manipuleret...? Da den binaurale reproduktion i praksis ikke er mulig med stereosetuppet hjemme i stuen, kan man jo kun forsøge at dreje det hen imod det man selv kan li'. Ændre lytterummet og setupet så det får lidt af de samme karakteristika. Dette med at ændre til oprindelig karakteristika, er jeg ikke helt med på. Kan du uddybe en anelse..?

Kurt von Kubik skrev: bjørn skrev: Og kan vi så ikke blive fri for det der vrøvl med at man ikke interesserer sig for musikken blot fordi man stiller høje krav til fremførelsen hjemme i stuen, det gør jeg da også når jeg går til koncert. Hej Bamsefar! Se det tror jeg næppe du kan, for syllogismelogik er en del af Densens marketing. Eksempel: En Dm 100 laver spektakel når den er tændt, en Krell laver spektakel når den er tændt - ergo er Densen high end. Sagt med andre ord, hvis du ikke er til rytmehans, så er du til detaljer. Vi er her oppe i de Erasmus Montanuske højder. Det er dejligt simpelt og ligetil, det hjælper dig til at finde ud af hvad du er for en gut lige på minutten

PS!  Du gør vel ikke som din nye mobile favoritklat, slipper håndstawet når du er ude å rulle på Tomoseren.

PPS! Jeg kommer aldrig til at dense med Sillesen

mvh storbybamsen

Bundgård skrev: Groove skrev: Jeg ved ikke hvad han foretrækker, måske er han en fodstamper  Men jeg tror faktisk ikke han lytter meget til de gamle skiver. Men han spiller nok sangene ofte? Det var mest et svar til Densen omkring deres udmelding at kun de kan levere udstyr der viser Beatles evner... Ja måske er han en fodstamper Nu nævnte du Beatles, så derfor citerede jeg dig. Det jeg tænker på er betegnelsen korrekt reproduktion. Altså da Beatles har stået for musikken, vil den mest korrekte reproduktion så ikke være den de foretrækker?. F.eks. hvis de bliver bedt om at vælge den bedste ud blandt en række muligheder.

Det gør stadig ikke Beatlesplader til alment anvendeligt testmateriale

Nu har denne tråd efterhånden stået på et stykke tid. Blandt de ting som er kommet frem er at der findes målinger af Dali MS og Linn Akurate der mildest talt ikke er specielt gode. Jeg protesterede mod at disse få målinger blev brugt som de eneste saliggørende i dette tilfælde, al den stund de for det første var uden informationer om under hvilke forhold de var målt og på hvilken måde målingerne var foretaget. For det andet er problemet med disse målinger at de ikke tager udgangspunkt i det helt essentielle, nemlig at en måling har størst relevans, når den viser frekvensgangen som den vil være i lyttepositionen.

Jeg er tilgengæld enig i at ret frekvensgang er et must, og at uden ret frekvensgang kan man ikke tale om reproduktion af virkligheden (Der er dog en mængde andre faktorer der er væsentlige).

Når dette krav til perfekte målinger er fremsat, må man sige at så falder brugen af audiophil optagelser i mange tilfælde til jorden. Som bekendt har Opus 3 i årevis benyttet sig af en Revox G36 spolebåndoptager, og selv  når den performer bedst, er signal støj forholdet max 55db (=lille dynamikområde), frekvensgangen går fra 40Hz til 15k + 2 - 3 db, og wow og flutter 0,3%. Den B&O kassette båndoptager jeg købte i 1978 for mine konfirmationspenge, havde bedre specifikationer... og den var altså mildest talt ikke noget unikum

En sidebemærkning er iøvrigt, at selv med de bedste bånd, kan man ikke forvente at frekvensgangen og dynamikområdet bliver væsentligt bedre, og en 40-50 år gammel spolebåndoptager, vil med garanti have dårligere data for wow og flutter, al den stund at mekanisk slid, selvfølgelig nedsætter performance.

Hvorfor bruger et audiophil pladeselskab så sådan en optager, når data er så dårlige ? Det skyldes en helt enkelt sandhed, nemlig at den klang der kommer ud finder de besnærende, ligesom produceren bag pulten der mixer Madonna ønsker at få lige præcis den klang frem han finder besnærende. Men fælles for dem er at ingen af dem opnår virkeligheden.

Med en frekvensgang med op til 5db's variation, og 0,3% wow og flutter, kan man på ingen måde genskabe et instruments oprindelige lyd. Således vil selv en stor kender af f.eks Stradivarius violiner, kun opnå at hvis han opnår nøjagtig den samme klang hjemme, så har han bare tilført nye farvninger, der får slutresultatet til at være som han ønsker. Men det siger sig selv at når man har et anlæg der farver, vil disse farvninger have forskellige indflydelser alt efter hvilken CD man afspiller. Med andre ord en yderst varierende performance.

Det ville være klædeligt at når man kritiserer en tilfældig måling af en Linn højttaler og på den baggrund bastant konkluderer at højttaleren ikke er neutral og ikke kan reproducere, at man så også er lige så kritisk når det gælder andre mærker som man åbenbart normalt har en præference for. Tilsvarende må den naturlige fortsættelse så være at når optageudstyret ikke er i orden, må man afskrive optagelserne som uegnede som reference.

Nu er der jo meget med at grave grøfter i denne debat. Det er dog værd at påpege at når jeg taler om hifi og musik, er der ikke udtryk for at jeg er uenige med jer om at de ting I lytter til er væsentlige, jeg påpeger bare at der er endnu flere parametre der er væsentlige.

I går nævnte jeg denne debat for en engelsk guitarist og hifi forhandler, og han viste mig en gammel men yderst interessant artikel af Martin Colloms (Han har siden 71 været anmelder, og er nok en af de meste kendte, og har bl.a. arbejdet for HiFi News og Stereophile). Han skrev følgende: "As a result of an engineering background, much of my early review work (which began in 1971), relied heavily on BBC-defined standards. Those relevant to  high fidelity included seminal work on medium-price monitor speakers' accurate frequency response, low coloration, transparency, fine stereo focus and perspectives, as well as articulate detail - a framework which formed the bedrock of my reviewing practice for many years. As overall source and amplifier standards have risen, speakers have responded with greater bass extension and control, plus wider dynamic range and higher peak sound levels. Much of today's high end equipment continues to subscribe to this classic formula, and very beautiful sounds can be created, particularly with classic music. Late but not too late, I got "rhythm". To be precise about five or six years ago classical pianist friend showed me what I had been missing and taught me rhythm. Yes it can be "taught". At last that strange unformed feeling at the back of my mind that some systems were more entertaining than others had found expression ! With rythm came a better understanding of dynamics pace and timing - all qualities which non-audio types have no trouble hearing at all, but which render many hyper-analytics dumb. I know, I was one of them !."

Og videre "However, this growth of my listening experience turned out to be a two edged sword. New levels of critical analysis brought the belated discovery that much of the "beautiful"-sounding and often very expensive equipment was also slow, undynamic and in several instances, just plain boring."  

Det er jo tydeligt at også for Martin Colloms var der ikke tale om at nogle kvaliteter forsvandt, bare at han fandt at der var andre og nye faktorer han ikke tidligere kendte til der havde stor betydning.

Hvorfor bliver folk så så ophidsede herinde når man siger at der er mere på optagelserne end stereoperspektiv, transperans, detaljer mv ??? Der er nok mange faktorer og jeg nævner i flæng:

A) Man har i 30 år fået at vide at disse faktorer er de eneste af betydning.

B) Man har købt et dyrt dyrt anlæg, og hvis man skal ændre sin verdensopfattelse, følger heraf at det dyre anlæg med stor sandsynlighed i virkeligheden er en fejlinvestering.

C) Pludseligt er de 30 år hvor man f.eks ikke har hørt sine elskede 70er Genesis plader fordi de lød elendig på anlægget, måske spild af 30 år hvor man med stor glæde kunne have lyttet til dem med begejstring.

D) Istedet for med stor autoritet at kunne afskrive næsten al musik som dårligt, skal man pludseligt til at vænne sig til at mennesker er forskellige, og nogle faktisk synes om musik man ikke selv kan lide, og man er pludseligt ikke en smagsdommer længere !

Jeg siger bare der er mere på optagelserne end de fleste tror ! Peace love and harmony

Med venlig hilsen

 

__________________
Med Venlig Hilsen

Thomas Sillesen