Er der nogen, der har et godt bud på en solid fysisk forklaring på, hvorfor der kan være forskel på lyden i digitale signalkabler. Jeg er ikke ude på at genstarte den Store nordiske Kabelkrig, så lad os antage, at der kan høres forskel. Blot undrer det mig såre, at de, der kan høre forskel, omtaler den i samme termer som ved analoge kabler (lyse, åbne mørke osv.). For der er jo tale om overførsel af bits, formentlig ved en fast frekvens, og det er en underlig tanke, at det skulle være f.eks. alle de små bas-bitter, der blev vendt. En evt. forringelse/forbedring vil vel fordele sig tilfældigt over hele lydbilledet. Ud fra den tankegang bruger jeg selv et tyndt, tyndt UTP cat. 6 net kabel til overførsel. Det er jo lisssem skabt til den slags, sku' jeg mene. Men den fysiske forklaring - hvem har den? Og vil den osse gælde for kopiering af CD'er (uha, nu kommer krigen vist alligevel - prøv at holde tråden).

__________________
Novicen

Hej Novice!
Du er da slet ikke så dum som dit navn antyder.
Du kan sikkert sagtens lære at bore en Tomos
Digikabler skal overføre HF signaler og når man gør den slags, så ber man om problemer.
Ved HF skal belastningen af digitalkablet og digitaludgangen (tilsammen en transmissionslinie) være korrekt tilpasset. Ved SPDIF er det 75 ohm.
Det betyder at digikablet skal have en karakteristisk impedans på 75 Ohm.
Hvis disse forhold mistilpasses, så får du reflektioner af signalet. Det skyldes at energien der forsøges transmitteres ike 100% optages af belastningen.
Der skal således allevegne benyttes tilpassede komponenter fra Drev til DAC, ellers opstår der probs.
Du kender sikkert fænomenet, hvis du prøver at forlænge en antenneledning med et stykke netledning, så vil billedet på tv´et typisk se helt besynderligt ud med skygger og ekstrabilleder og indstrålet støj fra toptunede Tomosser, der kører rundt og jagter piger i nabolaget.
Så derfor er og kan der være forskel på digikabler.

Her er iøvrigt den tilhørende matematik, så kan du selv regne efter.

Refleksjon
	Refleksjon av energi, strøm og spenning vil føre til tap og forvregning av signalet. Refleksjon forårsakes av mistilpasning mellom linjen, Z0 og lasten, ZL. Dersom all energi som er tilført linjen tas opp av lasten blir det ingen refleksjon.
	Ved overføring av HF signaler, og spesielt mikrobølger, kan vi se bort fra tap. I alle fall er tapene så små at de overskygges av problemene ved refleksjon. Stående bølger oppstår når impedansen i transmisjonslinjen er forskjellig fra lasten.
	Figur 14.4 Reflektert bølge.
	Jo større forskjell det er mellom impedansen i transmisjonslinjen, Z0 og lastimpedansen, ZL, jo større del av det opprinnelige signalet reflekteres.
	Strøm overført til lasten, IL er strøm inn i linjen, Iinn minus reflektert strøm, Irefl:
	(14.12)
	Og spenning ved lasten, UL er spenning inn på linjen, Uinn pluss reflektert spenning, Urefl.
	(14.13)
	Og da kan vi legge merke til at laststrømmen, IL:
	(14.14)
	eller
	(14.15)
	Det vil si:
	(14.16)
	Dette uttrykket løser vi med hensyn på:
	(14.17)
	(14.18)
	(14.19)
	Dette utrykket kalles refleksjonskoeffisienten, r L.
	Vi har også en tilsvarende koeffisient for kilden, r S (s, eng.: source, kilde):
	(14.20)
	Her ser vi at det blir flere problemstillinger. Tre aktuelle er:
	Når lastimpedansen er lik linjeimpedansen, ZL=Z0, rL=0. Det vil si at det er en korrekt terminert linje. Lastimpedansen er større enn linjeimpedansen, ZL>Z0, rL=positiv. Reflektert spenning har samme polaritet som Uinn. Lastimpedansen er mindre enn linjeimpedansen, ZLZ0, rL=negativ. Reflektert spenning har motsatt polaritet som Uinn.
	Eksempel 1
	La oss se på de to siste tilfellene, a) ZL>Z0, b) ZL<Z0:
	a) Vi lar ZL = 4 · Z0 og ZS = ·Z0 får:
	b) Vi lar og ZS = ·Z0 får:
	Uinn vil etter hvert ( i forhold til forsinkelsen i linjen, tpd) vokse eller avta, i forhold til om r L er positiv eller negativ :
	(14.21)
	Ved misstilpasning, når Z0 ¹ ZL, vil originalt og reflektert signal summere seg langs linjen og vi får stående bølger.
	Figur 14.5 Stående bølger.
	Originalt og reflektert signal har samme frekvens, og dermed får vi nullpunkter, knuter og maksimalpunkter, buker, langs transmisjonslinjen. Mellom en knute og en buk vil det alltid være ¼ bølgelengde. Når vi senere skal benytte et diagram (Smith-diagram) for å beskrive hvordan forholdene i en krets er vil det være nok å beskrive forholdene for ¼ l .
	Standbølgeforholdet, SWR (eng.: Standing Wave Ratio) kan uttrykkes som:
	(14.22)
	UF er fremoverettet signalspenning (originalsignal)
	UR er reflektert signalspenning
	når ZL>Z0
	eller som
	(14.23)
	IF er fremoverettet signalstrøm (originalsignal)
	IR er reflektert signalstrøm
	når ZL>Z0 .

Tak i to - der blev jeg >>lidt<< klogere

/HC 

Hej Kubik

Novicer er ikke generelt dumme - der er bare noget, de ikke har hørt endnu.

Så fik vi impedancen på plads. Så vil jeg prøve at skifte mit UTP kabel (som vist som regel har en impedans på 100 ohm) ud med en antenneledning. Og så må jeg jo udslynge paradoksen - hvad tæller for, at jeg skulle købe et af Taralabs' til 614 000 pr. m. frem for at snuppe noget overskydende fra mit fjernsyn. Begge er fine, tykke og 75 ohm.

PS! Hvis det at bore en Tomos kræver ligeså mange brøkstreger lærer jeg det aldrig.

__________________
Novicen

Hej Novice!

Prøv også med de ægte HF typer såsom RG59, 173 m.m.
Jeg mener det er sådan, at dem med et ulige nummer er 75Ohm og dem med lige typer er 50Ohm, men I´m not shure.
Århus Radiolager har dem, og forbløffende mange andre kræmmere ligger med en slags i ruller.
I øvrigt er der ret beset behov for, at også stikkene er 75Ohm udgaver.

Hej Kurt

Jeg har ikke rigtig tiden og lysten til de store forsøg, så jeg starter stille med at prøve noget almindelig antenneledning. Så fortæller jeg på mandag, om jeg kunne høre forskel. Og du kan være sikker på, at hvis jeg ku' høre forskel ud over "lidt bedre" eller "lidt dårligere" - f.eks. "lysere", "dybere" eller "luftigere", så kan du være forvisset om, at jeg spørger forfra. Nu MÅ det frem!

__________________
Novicen

Der sker RF instråling i kabler. Se evt. henvisning i første indlæg i pkt. 2 om forskel på coax kabler i "jitter diskussion".

VH
Kramer

Husk !!nu at få skærmen ordentligt med op i stikket når du lodder det ¨

Tror det er der at købe kabler de vinder over dem man selv laver

Jeg er en nød til at lave kabler så jeg vil aldrig kunne lave et optimalt kabel

Men jeg er jo heller ikke nogen kabel-abe

Det er der nogle andre mennesker der bruger 4 år af deres liv på at

uddanne sig til  

Tak Kramer. Jeg kan skimte noget af en forklaring, men er desværre for elektronidebil til at få det fulde udbytte. Og tak for rådet Martin. Men når det kommer til lodning er jeg nu ingen novice. Og er i øvrigt ikke ude på at lave det optimale kabel. Lige nu studerer jeg bare forskelle.

__________________
Novicen

Tja, hvad skal jeg sige. Nu har jeg forsøgt mig med et tykt, fedt coaxkabel på en halv meter. Jeg kunne ikke høre nogen som helst forskel fra mit tynde 8 m lange cat 6 kabel. Det skal lige siges, at jeg nok er en smule inhabil, for jeg håbede faktisk ikke at kunne. For så skulle jeg have nye og bredere kabelbakker. Der kan ikke mases mere ind i de eksisterende. Men indtil videre vil jeg slå mig til tåls med, at samtlige bits nok når frem i den rigtige rækkefølge og med den rigtige værdi.

__________________
Novicen