Led Zeppelin - Physical Graffiti (2CD - 1975)

Derek & the Dominos - Layla and Other Assorted Love Songs (SACD - 1970)

Roy Buchanan - Dancing on the Edge (CD - 1986)

Free - Fire and Water (CD - 1970)

Cream - Disraeli Gears (CD - 1967)

The Jimi Hendrix Experience - Are You Experienced? (CD - 1967)

Tidlig formiddag. En bil passerer forbi. Ud gennem det åbne vindue strømmer 'Been Caught Stealing' og minder mig om, det er længe siden jeg har hørt Jane's Addiction. Der rådes bod:

 

Jane's Addiction :  "Nothing's Shocking"

 

Jane's Addiction :  "Ritual de lo Habitual"

 

Jane's Addiction :  "Strays"

 

 

 

@ Hermann og bittermand

I jeres meningsudveksling omkring Clapton tidligere i tråden, synes jeg lidt i glemmer denne her skønhed fra 1975:

Eric Clapton :  "E.C. was Here"

En, efter min mening, rigtig god og upoleret live skive med masser af blues feeling fra mesteren og hele backing bandet.

Sakset fra allmusic:

Review

by Matthew Greenwald

Following Eric Clapton's recovery from heroin addition in 1974 and subsequent comeback (announced by 461 Ocean Boulevard), the guitar legend retained his fine band and toured extensively, and this live album is a souvenir of that period. Despite having such pop-oriented hits as "I Shot the Sheriff," E.C. Was Here makes it clear that Clapton was and always would be a blues man. The opening cut, "Have You Ever Loved a Woman," clearly illustrates this, and underlines the fact that Clapton had a firm grasp on his blues guitar ability, with some sterling, emotionally charged and sustained lines and riffs. A short version of "Drifting Blues" also drives the point home, with a lazy, Delta blues feel that is intoxicating. Aside from these standout blues workouts, Clapton provides a surprise with two songs from his Blind Faith period. "Presence of the Lord" and Steve Winwood's classic "Can't Find My Way Home" are given great readings here and highlight Clapton's fine touring band, particularly co-vocalist Yvonne Elliman, whose singing adds a mellifluousness to Clapton's blues vocal inflections. The market was a bit oversaturated with Clapton and Cream reissue products at the time, and this fine record got lost in the shuffle, but it remains an excellent document of the period.

 

Velvet Crush - In the Presence of Greatness (CD - 1991)

 

Fantastisk skive............

"Vokser"  for hvert gennemlyt........

 

var en tur På markede
og fik disse med hjem som nu bliver gennemhørt
LP






__________________
Teknikken er midlet ikke målet.

 

Hører Eminem "loose yourself" fra hitpladen Curtain call the hits.
Hvis ikke pladen er i hus rundt omkring er det med at komme afsted. Det skal lige siges at det jo ikke er den ny skive han har afstedekommet.. Det er den næstnyeste.




__________________
mvh

gl.jas skrev: "Vokser"  for hvert gennemlyt........

Ja, den er faktisk kvali, meget varieret og cool-cool lyd, måtte lige høre den igen. Har du hørt hans sidste?

gl.jas skrev: "Vokser"  for hvert gennemlyt........

Egentlig sjovt, den har den modsatte virkning på mig - i starten (for et års tid eller så siden) syntes jeg den var rimelig god - lidt vel overstyret i bassen, men egentlig noget god, gedigen blues - måske henad blues-rock. Men jo oftere jeg har sat den på synes jeg den er kedelig og uinspirerende, og den har desværre gjort at jeg ikke skal have flere plader med ham. Der er flere andre blues kunstnere jeg ikke kunne leve uden...

Kim Larsens bedste líve album til dato

Der er så meget stemning og glæde over dette album, at man ikke kan undgå at sidde med et kæmpe smil og trampende fødder

__________________
Vin & Vinyl

Joe Bonamassa er en fremragende guitarist. Jeg har set og hørt ham tre gange til koncert. Jeg synes hans sound er lækker...

Denne LP/CD er fremragende!

 

Har i dag bl.a. lyttet til:

Porcupine Tree "Stupid Dream" DVD-Audio lyder særdeles godt!

 

Philip Catherine "Meeting Colours"

 

Ray Lamontagne "Trouble"

 

Venlig hilsen Ludvig

plafitracer skrev: gl.jas skrev: "Vokser"  for hvert gennemlyt........   Egentlig sjovt, den har den modsatte virkning på mig - i starten (for et års tid eller så siden) syntes jeg den var rimelig god - lidt vel overstyret i bassen, men egentlig noget god, gedigen blues - måske henad blues-rock. Men jo oftere jeg har sat den på synes jeg den er kedelig og uinspirerende, og den har desværre gjort at jeg ikke skal have flere plader med ham. Der er flere andre blues kunstnere jeg ikke kunne leve uden...

ludvig skrev: Joe Bonamassa er en fremragende guitarist. Jeg har set og hørt ham tre gange til koncert. Jeg synes hans sound er lækker...

Jeg holder faktisk af at lytte til Joe Bonamassa, men hans problem er vel, at han ikke lyder særlig "autentisk", og det hjælper bestemt ikke, at hans lyd er lækker (er der noget blues IKKE må være, er det vel lækker). Der er det særlige ved blues i højere grad end ALT andet musik, at det ikke er nok at vide, hvilke akkorder og toner man skal spille hvornår; man skal helst også vide, hvorfor de behøver at blive spillet - ikke at jeg hører til dem, som mener, at man pinedød skal være neger for at spille blues, så langtfra endda - jeg har selv spillet i et bluesband og er endog meget bleg...hehe. Prøv at smide en Joe Bonamassa-CD og en Stevie Ray Vaughan-CD i spillen...det bør tydeliggøre min pointe. JBs spil mangler meget af det SRVs indeholder, og det er smadderærgerligt, for hold da op hvor kan han dog ellers en masse på sine hegn; der går bare lidt for meget Satriani/Vai/og-hvad-har-vi i den. Man kan vel sige, at mens SRV er "the real deal", ja så er JB stiløvelser. Det er iøvrigt af samme årsag, bluesguitarister altid scorer højt på (de lidt absurde) lister over verdens bedste guitarister, selvom de teknisk set vel ikke hører hjemme der og ofte må se sig distanceret af denne verdens Satriani'er og Vai'er. Men jeg beholder og vil fortsat fra tid til anden lytte til mine 4 JB-CD'ere, for dårlige er de så bestemt ikke.

Medlem skrev: gl.jas skrev: "Vokser"  for hvert gennemlyt........   Ja, den er faktisk kvali, meget varieret og cool-cool lyd, måtte lige høre den igen. Har du hørt hans sidste?

 

Har desværre ikke lytte på " henry" endnu..
Men denne skive ryger jævnligt i spillen:

Har lige hentet den nye Mew som udkom i dag hos pladepusheren.

Dette er endnu et mesterværk fra deres hånd. På højde med Frengers

__________________
Mvh Thue

Efter at have blæst hovedet igennem 2 gange af Mew spiller Newton Faulkner

Fremragende Singer / Songwriter. Og faktisk udemærket lydkvalitet på cd´en... 

__________________
Mvh Thue

Desværre sidste udspil, hvor Allan Olsen backes af Norlan, for føj hvor var det et fedt band, og desværre også foreløbig sidste rigtig gode udspil fra ham:

• Allan Olsen, vokal, akk. guitar
• Knud Møller, el. guitar, kor
• Lars Hybel, el. guitar
• Olle Nyberg, orgel, klaver, kor 
• Georg Olesen, bas
• Claes Antonsen, trommer

Allan Olsen & Norlan - Rygter fra randområderne (2CD - 1994)

Nu kan "blues"musik jo være mange ting. Der findes også mange stilarter i anden musik fx jazz og klassisk. I visse jazzfora findes "jazzpolitiet". Et selvbestaltet organ der mener at vide, hvad der er "den ægte vare", og hvad der er "ikke jazz". Og det er helt OK med mig!

Her er noget af det "blues"musik jeg oftest lytter til:

SRV i topform! Han skulle ikke have fløjet med helikopter.

 

Seasick Steve (Steve Wold) "Dog House Music" - "Bourbon Blues"?

 

Få lige fat i denne skive! En af de meget få kvindelige bluesguitarister.

 

Coco Montoya - glimrende bluesguitarist!

Venlig hilsen Ludvig