Hej lekruse87,
nu er der vist snart for mange kokke til at koge den suppe!
Lintronic-boks: fint nok - den er der nogle, der bruger.
Du får bare ikke ændret dit setup af den grund.
Det eneste du opnår, er at have én fjernbetjening (Beo4) i stedet for de nuværende...
...hvis du da ellers gider at bøvle med koder og opsætning - men det kunne du jo have klaret med
din nuværende universalremote.
Dit setup bliver jo ikke mere 'B&O'sk' af den grund - det er lidt lige som at skrive Jaguar på nøglen til ens folkevogn
"Lægge puc-koder til en Panasonic-skærm ind på et BSys3" har jeg nu aldrig hørt om, så glem det.
Du vil aldrig kunne styre dit nuværende tv på den måde.
Vælger du en BSys3 som motor, vil du udelukkende skulle bruge din Pana som skærm via et af HDMI-stikkene.
Tunere og alt andet (SmartTV) bruges så ikke - det skal BSys3 stå for.
Nogle aparater har HDMI-indgang(e), som understøtter CEC, og kan dermed tænde for det tv, de er tilsluttet.
Det kan et BSys3 ikke - du er nødt til at bruge ninja-tricks til det.
Du kan bakse noget elektronik sammen, så skærmen tænder samtidig med alt andet.
Hvis du vil tilslutte et sæt BL9 (eller andre aktive højtalere) til din Denon, kræver det, at denne har line-udgange til frontkanalerne.
Ellers skal du til at bakse med nogle dæmperled, så du får et signal på line-niveau. Det ved Peter en masse om.
En Playmaker vil ikke hjælpe dig noget - den skal også bruge et line-signal for at give lyd fra sig.
Og du skal regulere lyden seperat via en Beo4 (eller på hjulet).
Hvis du har forelsket dig i BL9, må du da bare anskaffe dem (fed højtaler) - og så bakse dem ind i dit nuværende setup.
Forvent dog ikke, at få det fulde udbytte af dem - du skal stadigvæk ind i Denon'ens menu for at kalibrere frontudgangen.
Der er noget mere elegant og præcist via et BV-tv hhv et BSys3.
Efter min mening er der ingen vej uden om et BV (BV11 eller BV7-55) alternativt et BSys3, hvis du vil 'smage gåsestegen'.
BSys4 kommer i midten/slutningen af august. Der er ikke meldt nogen nøjagtig pris ud endnu, men der er skrevet, at det
bliver billigee end det nuværende BSys3. De nøjagtige specifikationer er heller ikke meldt ud, men det er bygget på samme
maskine, som arbejder i BV11/V1.
Dette ville din forhandler også kunne fortælle dig - hvis han ellers har lyst.
Jeg ville personligt ikke satse på et BSys3 - det er gammel teknologi - når jeg ved, at der snart kommer en afløser.
Så for mig ville valget stå mellem at købe et BV11 og nogle effektforstærkere til de nuværende front/baghøjtalere...
...eller beholde Pana-skærmen og købe et BSys4 samt en ekstra center BeoLab/en effektforstærker til din nuværende center.
Men alt sammen afhænger jo også af, hvor meget du vil/kan investere.
God fornøjelse med projektet - og lad os høre hvordan du beslutter dig/ hvordan du skruer det sammen.
Hilsen Millemissen
__________________
Missekatten - B&O-ambassadør uden vederlag