Rasslyn skrev:
Hej Millemis
.....For mig at se er DSP et helt naturligt skridt, og ikke et onde, indenfor udvikling og produktion af audio-udstyr, idet man kan
opnå en langt mere præcis og effektiv styring med højttalerenhederne. Det er vel bedre at "kompensere" og optimere signalet
fremfor eksempelvis at "overstyre" en enhed. Med DSP teknikken tilpasser man vel egentligt blot det signal, der "slipper
igennem", så det afstemmes med enhedernes fysiske formåen, arbejdsbetingelser og miljø (rum).
DSP (digital signal processing) kan vel næsten siges at være en digital udgave af det analoge delefilter (som absolut ikke er
tabsfrit). Jeg ved, at meningerne er mange omkring analog kontra digital, men jeg mener helt klart, at B&O betræder den
rigtige vej som teknologivirksomhed, som B&O uomtvisteligt også er.
Alt andet lige tror jeg da også, at DSP er kommet for at blive. En lang række førende audio-producenter har også adopteret
teknikken. Prøv at klikke ind på www.linn.co.uk - skotterne er gået "digital by default".
....
|
|
|
Det er lige nøjagtigt det , som jeg har forsøgt at fortælle Peter Pan!
Uden brug af DSP/B&O's ABL-teknologi havde der ikke været nogle B&O-højtalere, som vi kender dem i dag.
De havde været køleskabsstore, eller mandshøje tykke søjler med dusinvis af enheder - og det havde nok ikke været den salgssucces,
som B&O's højtalere har været gennem mange år. De ville heller ikke kunne spille så fornuftigt ved alle former for lydtryk, som de nye.
----
Et andet aspekt er brugen af DSP i forbindelse med 'lyd-maskinen' i B&O's tv.
I et tv med en surroundforforstærker (som der har været i BV i en del år nu), er der nemlig også brug for
digital lydbehandling.
Her kommer det dog an på, hvordan DSP'en bliver brugt - hvad formålet er.
Der har i de senere år været tendenser til at kunne/ville 'manipulere' lyden, så der f.eks fra et stereosigal
(eller sogar fra et mono-signal) bliver 'spyttet' et 5.1- (eller sogar et 7.1-) kanals-signal ud til højtalerne.
Personligt mener jeg at man skal passe på ikke at gå for vidt - jeg hører til de mere puristiske, der foretrækker
et ubehandlet (flat) signal hele vejen igennem.
Jeg tænker, at - når lydteknikerne på en film (bluray-skiven) stiller et signal i f.eks Dolby TrueDH 5.1 eller sogar
som ren 24/96 PCM i 5.1-kanaler til rådighed - er det også det, som skal bruges hele vejen igennem.
Der er ingen grund til at lave fiksfakserier med dette.
Findes lydsporet 'kun' i stereo, er det vel det, vi burde høre/få ud af lydprocessoren/højtalerne.
Jeg savner således en mulighed for at lade et (analogt) stereo-signal fra et (slave-)audioanlæg gå fuldkomment
ubehandlet gennem lydprocessoren i BV'et ('direct-mode').
En 'opgradering' at dette vha en eller anden 'Dolby EX-dimse-algoritme' er for mig på grænsen af det utålelige
At der er nogle nye (ret fantastiske) muligheder i BV11/BSys3/V1 for selv at 'tweeke' (custom sound modes), er jeg klar over.
Jeg glæder mig til at udforske dem, når jeg får mit V1-32 i hus.
Med den nye konverter, er en 'direct mode' helt umuligt, da der under alle omstændigheder skal konverteres fra analogt
til digitalt (i konverteren) og sidenhen fra digitalt til analogt (i BV'ets lydmotor).
Og muligheden for at føre et digitalt signal fra en cd-spille i et ML-baseret audioanlæg direkte til et NL-baseret BV findes ikke.
Der kan dog sagtens være tilfælde, hvor det giver mening, at 'behandle' lyden i 'lydmaskinen' - bl.a også for at optimere den
til f.eks en bestemt højtaleropsætning m.m.
Det forekommer mig også fornuftigt, at B&O (som de har gjordt i årevis) 'skaber' et centerkanals-spor af et stereosignal
i forbindelse med video/tv-lyd.
----
Bevæger man sig så over i et tredje område, hvor DSP-teknik bliver brugt (ja, brugt voldsomt meget): optagetekniken/'engineering',
bliver det nok endnu mere kompliceret og uigennemskueligt.
Dette ligger dog i de fleste tilfælde uden for B&O's og dermed også vores rækkevdde.
At man kan lave et mainstream-hit ud af et par få samples og lidt teknikersnilde (og et computerprogram),
kan dog få mig til at trække i nødbremsen.
Et eksempel på misbrug af DSP er også det velkendte 'loudness war'-symdrom.
Men her hersker andre kræfter, end de jeg kan mønstre - nemlig markedskræfter, financielle interesser er på spil
Det forekommer mig sundt en gang i mellem at lytte til uforfalskede menneskestemmer og akustiske
instrumenter - det kan hjælpe med til at skærpe ens sans for uforvansket kvalitetslyd.
Spændende tema, det her.
Man bliver aldrig færdig med at lære - med at lære nyt.
N.B! Har man lyst til det, så kan man lære lidt
her.
Hilsen MM
__________________
Missekatten - B&O-ambassadør uden vederlag