Jan Bødskov / Dr. G tak for link.
Udover nye butikker i Storbritannien er det dyster læsning.
Også denne gang vil jeg (for historiens skyld). gemme teksten på club tråden.
09.12.2014. Finans.dk
Bang & Olufsen vil åbne seks butikker i Storbritannien. Bang & Olufsen vil ekspandere på
det britiske marked, og her vil det danske luksuselektronikmærke åbne seks nye butikker.
Det skriver The Telegraph, der pointerer, at selskabet vil åbne fire nye butikker drevet af
forhandlere i Leeds, St. Albans, York og Battersea samt to butikker ejet af selskabet i London.
Koncernchef Tue Mantoni siger ifølge The Telegraph, at selskabet er kommet igen efter
de tidligere økonomiske vanskeligheder, og han hævder nu, at selskabet står stærkt i både
Danmark og Storbritannien. Han forklarer, at Storbritannien nu viser Bang & Olufsens
bedste markedsudvikling takket være en forbedring i økonomien.
Han langer også ud efter folk, som siger at det er mere indpakning end indhold, idet han
fremfører, at porteføljen er blevet fuldstændig fornyet, og markedsføringsudgifterne er
reduceret med 80 pct. samt at forskning og udvikling nu udgør meget høje 15 pct.
___________
22.12.2014. Finans.dk
B&O ramt af problemer. Aktien falder over 7 pct. Bang & Olufsen justerer forventningerne
ned. Bang & Olufsens omsætning for andet kvartal i det forskudte regnskabsår ventes at falde
med 8 pct. Det vil, sammen en lavere bruttomargin og øgede kapacitetsomkostninger, resultere
i et resultat af den primære drift på et minus på mellem 90 og 100 mio. kr. sammenlignet med
31 mio. kr. sidste år.
Det negative andet kvartal får indflydelse på hele regnskabsåret. Forventningerne om, at kunne
holde en encifret vækst i omsætningen fastholdes dog. Men mens man i Struer tidligere regnede
med, at EBIT-marginen skulle forbedres, så forventer man nu, at den bliver negativ. EBIT i
anden halvdel af regnskabsåret forventes dog at være positiv, men ikke i en grad, så det kan
opveje udviklingen i første
Det er problemer med at time opstarten af produktionen i forbindelse vigtige produktlanceringer,
bruttomargin og stigende kapacitetsomkostninger, der tynger hos B&O.
»Disse og andre problemer relateret til forsyningskæden har haft en betydelig negativ indvirkning
på koncernens økonomiske resultater i kvartalet,« står der i selskabsmeddelelsen.
De frie pengestrømme i andet kvartal ender i minus 40 mio. kr. mod et minus på 52 mio. kr. i
samme periode sidste år. I anden halvdel af 2014/15 venter ledelsen, at de frie pengestrømme
vil være positive og vil landet på et sted mellem 50 mio. kr. og 100 mio. kr. Det skal lykkes ved
hjælp af en kombination af forbedret indtjening og en reduktion af nettoarbejdskapitalen.
B&O oplyser, at der fortsat er en stærk efterspørgsel efter nye produkter som f.eks. BeoVision
Avant. Der er kommet flere butikker til, salget af lydsystemer til autobranchen er i en »stabil
udvikling« i andet kvartal og er tilbage på niveauet for de foregående år, efter en negativ udvikling
i første kvartal. Salget af B&O Play gennem tredjepartskanaler er steget med 36 pct. og udgør nu
42 pct. af det samlede salg af B&O Play-prdukter.
Men der skal tages fat om problemerne i produktionen og de øgede kapacitetsomkostninger.
I selskabsmeddelelsen hedder hedder det: »Bestyrelsen og direktionen vil iværksætte en analyse
for at identificere strategiske og strukturelle muligheder for at øge omsætningen og yderligere
reducere kompleksiteten.«
Det endelige regnskab for andet kvartal vil blive offentliggjort den 20. januar. Efter et kvarters
handel er aktien faldet 7,3 pct. til kurs 38.
____________________
22.12.2014. Ritzau / Finans.dk
Her er tv'et der skaber problemer for B&O. Det halter så meget med produktionen af Beovision
Avant 55", at det giver mere end flimmer i regnskabet.
Produktionen af et nyt tv har voldt så store problemer, at Bang & Olufsen mandag har måttet gå
den tunge gang til markedet med en nedjustering af forventningerne til 2014/15.
For regnskabsåret ventes nu et underskud på driften mod tidligere et overskud, og mens omsætnings
forventningerne overordnet fastholdes, så hælder administrerende direktør Tue Mantoni nu mod,
at salgsudviklingen nærmere kommer til at ligge i den nedre ende af det indikerede vækstinterval
Skuffelsen kan knyttes til produktionen af Bang & Olufsens Beovision Avant 55 tommer tv, som
ifølge Tue Mantoni sælger overraskende godt, men til gengæld ikke er gledet ud af produktionen
på effektiv vis.
Det er klart, at det er frustrerende, for vi har nok de bedste produkter, vi har haft i lang tid, og der
er nogle ting, der er begyndt at gå i den rigtige retning. Men vi ser også nogle produktionsproblemer,
som vi også omtalte i regnskabet for første kvartal, som har ramt os i højere grad end ventet, siger
Tue Mantoni til Ritzau Finans.
Udfordringerne har bundet en del mandetimer og samtidig medvirket til, at et par andre nye tv - to
kæmpeskærme på henholdsvis 75 og 85 tommer - er blevet et par måneder forsinket.
Det er produkter, hvor vi har en højere bruttomargin, end vi har på de øvrige tv. Det betyder dels,
at vi bliver ramt på toplinjen, fordi vi ikke får salget af de store tv, og dels at vi rammes hårdt på
bruttomarginen, hvilket rammer driftsindtjeningen, siger Tue Mantoni.
De foreløbige resultater for andet kvartal viser et driftsunderskud på 90-100 mio. kr. oven i de 129
mio. kr., Struer-koncernen tabte i første kvartal. Anden halvdel af regnskabsåret ventes at byde på
et positivt resultat, men kan ikke løfte driftsmarginen i plus. Derfor venter Bang & Olufsen nu en
negativ driftsmargin mod tidligere en forbedret driftsmargin i forhold til 2013/14, hvor den blev 0,1
pct. Omsætnings forventningerne om en høj encifret toplinjevækst fastholdes, men der er knyttet lidt
mindre optimisme til formuleringen end tidligere. Vi har en guidance, som hedder høj encifret vækst
på toplinjen. Der er selvfølgelig tale om et interval, og det er nok en fair antagelse at sige, at hvor vi
før har ligget i toppen af det interval, der ligger vi nu tættere på midten eller i bunden, siger
Tue Mantoni. Han fortæller, at produktionsproblemerne nu er løst, men at der fortsat er negative
domino-effekter.
Det man normalt gør, når man lancerer et nyt produkt er, at man efter lanceringen begynder at
optimere på profitabiliteten. Det sker ved, at man optimerer på processer og på komponenter og
prisen på produktet, og det arbejde er vi først lige gået i gang med, hvilket er to til tre måneder
senere, end vi planlagde, siger Tue Mantoni. Han peger på, at der til gengæld er flere andre ting,
her går i den rigtige retning. Det gælder eksempelvis butiksnettet, der er styrket for første gang siden
2007. Om de positive elementer så også vil give sig til udtryk i et bedre resultat i anden halvdel af
2014/15 end de 36 mio. kr., Bang & Olufsen tjente på driften i anden halvdel af 2013/14, ønsker
Tue Mantoni endnu ikke at melde ud. Vi forventer et positivt driftsresultat. Det er så konkrete, vi
ønsker at være lige nu, lyder det.
__________________
Mvh. Peter Pan. Se link -
DIN-RJ45-Adapter.-
PPsetup.-
Div.& Diy.