DSD-formatet blev oprindeligt brugt til at digitalisere Sony's bagkatalog af ældre analoge optagelser,
så de ikke gik tabt pga at båndene blev for gamle m.m.
Lige før år 2000 blev standarterne for DVD-Audio fastlagt - det blev muligt at producere diske
med high-res indhold (24/96), og at distribuere disse - DVD-A disken var født.
(PCM i 24/96 var det format, som man brugte i optage- og redigerings-processerne, da 'lyden blev digital').
Dette passede ikke Sony (og Philips), som foretrak et (disc-)format, der muliggjorde kopi-sikring.
DSD-formatet blev atter hevet frem - og født var SACD'en.
Og licenserne ville jo skæppe godt i kassen, hvis de kunne få folk til at bruge deres format
Problemet ved DSD-formatet er så bare, at det ikke tillader de redigerings-funktioner,
der er nødvendige i processen fra optagelse til færdigt produkt.
Den digitale teknik har forlængst holdt sit indtog i musik-produktionen.
Kun ganske få 'nørder' bruger analog teknik, og dét så også kun delvist.
Hvis altså et digitalt format skal bibeholdes, er alt det, som er nødvendigt for at 'klargøre' filerne,
kun muligt efter en konvertering til PCM-formatet.
SACD-formatet er imidlertid nu dødt - på nær hos nogle få hifi-nørder.
Fremtidens måde at distribuere lyd/lydfiler på er 'download' og på lidt længere sigt 'streaming'.
Derfor blev DSD-formatet gjordt tilgængeligt og de tilsvarende DAC's blev udviklet.
Hifi-nørderne fik nyt legetøj, og musik-producenterne fik mulighed for at sælge deres bag-katalog endnu en gang.
Udviklingen bliver dog ikke stående!
Det ville således være fint, hvis man til de DSD-forvændte kunne sælge filerne en gang til!
En opkonvertering til 24/384 blev opfundet.
Dvs dette format blev ikke opfundet - det var nemlig for længst en del af det, man kunne gøre med PCM-formatet.
Det, der blev opfundet, var et nyt navn: DXD - så det stadigvæk smagte af DSD og SACD.
Problemet er så bare, at en opkonvertering til 24/384 ikke (!) gør optagelser foretaget i 24/96 eller 24/192 bedre.
24/96 hhv 24/192 er fornuftige i en optageproces, da der skal være noget at 'arbejde med' bagefter
i redigerings/mixnings/mastererings/etc-processerne.
Der er inget - næsten intet - audio-gear, der kan afspille et frekvens-område, der svarer til mere end højst 96kHz
og signal/støj-forholdet i en 24bit-fil ligger en del over, hvad almindeligt fornuftigt hifi-grej kan yde.
Ydermere giver det slet ikke mening at bruge mere end CD-standartens 16/44.1-kvalitet til et slutprodukt,
hvis udgangs-punktet for den digitaliserede fil er/var en analog/båndet optagelse.
Ser man det altså fra et brugersynspunkt, er der ingen fornuft i at lade sig pådutte slut-produkter i DXD-format.
Ved langt de fleste musik-produktioner rækker en 16/44.1-kvalitet for os derhjemme i stuerne.
Kun ved optagelser, foretaget efter 'alle kunstens regler' og skånsomt editeret og mastereret, kan 24/96-formatet være fornuftig.
Det giver dog god mening, hvis man som musik-rettighedsindehaver kan sælge folk det samme, som de allerede har købt en gang, endnu en gang!
Og det hjælper helt sikkert producenterne af highend-grej til at holde hjulene i gang - til at sælge 'nye' produkter, og til at skabe mere omsætning!
Folkene i Stuer har altid haft benene godt plantet på jorden!
Forvent ikke, at de hopper på den limpind - deres ambitioner ligger et andet sted.
N.B. Personligt mener jeg, at vi hellere skulle bruge vores krudt (og penge) på at få musikindustrien til at højne niveauet på deres musikproduktioner.
Brug af teknikere, der kan deres håndværksmæssige kram, vile være en fordel fremfor nutidens brug af automatiserede
redigerings/mastererings-processer.
Lidt mindre indflydelse fra marketingsafdelingerne ('Loud is better!') og mere inflydelse til kunstnerne (de rigtige - ikke de kunstigt skabte)
og til teknikere med omsorg for produktion af gode optagelser, ville være et langt større skridt på vej til en bedre 'lydkvalitet' hjemme hos os,
Et langt større skridt end nye pseudo-filformater og tilsvarende nyt 'fantastisk' hifi-grej.
MM
__________________
Missekatten - B&O-ambassadør uden vederlag