helt klart Sussi når hun giver Smoke on the water

Min allerstørste favorit er selvfølgelig David Gilmour fra Pink Floyd han er GUD !

Ellers er nogle af mine favoritter også nævnt:

Hendrix - Slowhand - BB king - Snowy White - Blackmore og mange flere...

men jeg har en lille favorit blandt danske Guitarguder nemlig: POUL HALBERG.

Han er jo mest kendt fra samarbejdet med Mona Larsen, men har medvirket på stort set alt dansk musik op gennem 80'erne og 90'erne, både som musiker og "maskinmester". Tjek hans solo skive Freedom ud, her beviser han at han virkelig hører til i eliten af dansk musik.

 

__________________
If you can't laugh at yourself...Dont't worry, sombody else will.

Billy Gibbons



Dave Murray


John Petrucci

Mig selv - har ikke noget billede lige nu, men kommer måske senere.

Med venlig hilsen

Det er svært at nævne flere! Jeg har lidt ondt af de guitarister som kommer frem i dag. Hvad skal de stille op? Jeg har altid gået efter guitarister som havde deres egen lyd og altid kunne genkendes. Første tone så ved man bare hvem det er. Samtidig må de også godt have skabt noget selv og ikke bare kopieret andres numre.

Jeg har plader med 95 % af de nævnte guitarister i dette forum. Ingen har nogensinde imponeret mig så meget som Ritchie Blackmore. Han er kompositorisk stærk, teknisk eminent, genkendelig og frem for alt er hans evner for improvisation sublime.

Jimmy Page har melodierne, kan koble det hele sammen og kan improvisere. Fantastisk.

Eric Clapton: Feeling, spontanitet, genkendelig. Hans tragiske fortid sidder i strengene. Godt for os andre. 

Jeff Beck: Han er vist ikke nævnt. Det er ham som de ovenstående beundrer. Han kan lidt af hvert. Jeg kan især godt lide ham når han er gæstemusiker på andres plader.

Jimi Hendrix: Han var den første med Fender Stratocaster og marshall-amp. Suveræn lyd, improvisation på højt plan, personlighed, feeling. Mange har lavet covernumre af hans musik, men Jimi spillede dem på en fantastisk måde.

Tony Iommi: Måske bedst kendt for sine betonriff. Han spiller også flere steder ganske fine soli. Han har en fed lyd, måske hans manglende fingerspids giver den vibrato.

Joe Bonamassa: Han lider under at de andre blev født før ham, samtidig er inspirationen også hentet der. Han mangler at bevise noget som skaber men knægten kan spille guitar og trods glimrende teknik har han forstået at pauser med guitaren også kan være interessante.

 

Lead

1. David Gilmour (Pink Floyd)
 
2. Slash (Guns N Roses)

3. Jeff Beck (primært solo)

4. Brian May (Queen)

5. Andy Timmons (solo)

6. Joe Satriani (solo)

7. Kirk Hammett (Metallica)

8. John Petrucci (Dream Theater)

9 Randy Rhoads (Ozzy Osbourne)

10. Tony Iommi (Black Sabbath)

11. Gary Moore (solo)

12. Jimi Page (Led Zeppelin)

13. Jimi Hendrix (solo)

13. Ritchie Blackmoore (Deep Purple og Rainbow)

14. Marty Friedman (Megadeth og solo)

15. Eric Clapton (Bluesbreakers, Cream, Derek and the Dominos og solo)


Rythm

1. Burnard Butler (Suede)

2. Edge (U2)

3. David Gilmour (Pink Floyd)

4. Jimi Hendrix (solo)

5. Nick McCabe (The Verve)

6. Izzy Stradlin/Slash (Guns N Roses)

7. James Hetfield/Kirk Hammett (Metallica)

8. Robby Krieger (The Doors)

9. Tony Iommi (Black Sabbath)

10. Jimmi Page (Led Zeppelin)

11. Pete Townsend (The Who)

12. Keith Richards (Rolling Stones)

her er en række guitarister, hvis arbejde jeg har nydt igennem årene. Listen er ikke prioriteret...

- David Gilmour
- Tom Morello
- Steve Vai
- John Petrucci
- Slash
- Mark Knopfler
- Jimi Hendrix
- Kai Hansen
- Angus Young (har også en SG 61' reissue ligesom Angus. Den er dælme ren rock'n Roll )
- Dave Murray
- Zakk Wylde
- Brian May
- Van halen

Brian321 skrev: Zakk Wylde skal da også nævnes.

Yup yup... han er også på min liste. Findes næppe nogen nuværende guitarist der er SÅ glad for pentatoniske skalaer som Zakk.... . Lyt HER....

Mrhviid skrev: Brian321 skrev: Zakk Wylde skal da også nævnes. Yup yup... han er også på min liste. Findes næppe nogen nuværende guitarist der er SÅ glad for pentatoniske skalaer som Zakk.... . Lyt HER....

Det er der nu intet specielt i. Stakkevis af guitarister dyrker den pentatoniske skala.

soka skrev: Pearl Jams Mike McCready har en feeling i sine soli, der placerer ham helt oppe mellem de største legender.

McCready spiller til tider ganske glimrende soloer. Men at placere ham blandt de største legender er malplaceret. Dertil har han hverken nok musikalitet, teknik, indflydelse, innovation og vedvarende høj standard til at ligge.

Men som sagt, når McCready er bedst, så holder jeg også meget af hans spade.

Jeff Beck

Joe Bonamassa

Eric Clapton

Neil Young

Lindsey Buckingham

Buddy Guy

Stevie Ray Vaughan

m.fl.

Vilkårlig rækkefølge. Bortset fra Jeff Beck

 

__________________
Rod Stewart: Every Picture Tells A Story, 1971
NAD C390DD - SA Ranger - Cambridge 751BD - Bluesound

Jeg har hørt mange forskellige guitarister men jeg koger det altid ned til en 3-4 stykker.

1: Jimi Hendrix

GUD. Sådan! Det vil han altid være. Selv en off night er klasse(Isle of wight 1970)

2: Ritchie Blackmore

Attitude og stil der ikke minder så meget om andre fra samme periode.

3: Franz Beckerlee

Jeg har altid været fan af Gasolin' og Franz var ikke tosset. Han's solo udgivelser? Ikke det store.

4: Randy Rhoads

For en så skolet musiker som han var er han's spillestil fantastisk. Jeg bliver aldrig træt af ham ligesom Steve Vai eller Satriani etc.

 

Adachi Kumi

http://www.youtube.com/watch?v=ROkxTnUDlOs&feature=relat ed

Lasse Bak - Tidligere Illdisposed og Panzerchrist samt andet gøgl!
Han har saaaaaaaatme styr på sin spade og lavede grooooooove så det ville noget

Michael Amott - Arch Enemy
Fyren spiller bare genialt, mere er der ikke at sige.

Kim Larsen - Saturnus (ikke flaben!)
Han river i og kæler for strengene på Saturnus' "Paradise Belongs To You"-album, og INTET slår det album!

Barry Thompson og Gary Ward fra Bolt Thrower:
De to laver groove, som få andre

Dino Cazares fra Fear Factory:
Manden gør et eller andet ved sin guitar, så den forvandles til en helvedesfabrik, hvorfra ondskab udgår i så voldsomme mængder, at selv ikke Djævlen ville vove sig i nærheden. Han er stjernen!

Jarvig skrev: Mrhviid skrev: Brian321 skrev: Zakk Wylde skal da også nævnes. Yup yup... han er også på min liste. Findes næppe nogen nuværende guitarist der er SÅ glad for pentatoniske skalaer som Zakk.... . Lyt HER.... Det er der nu intet specielt i. Stakkevis af guitarister dyrker den pentatoniske skala.

Præsentér mig da lige for nogle gode klip der understøtter påstanden og sætter Zakk's ovenstående lille demo til skamme...


__________________
Acourate FTW!

dfms skrev: Adachi Kumi http://www.youtube.com/watch?v=ROkxTnUDlOs&feature=relat ed

Det gør Jeff Beck noget bedre http://www.youtube.com/watch?v=VC02wGj5gPw&feature=relat ed Her er også noget bedre bas solo af Tal Wilkenfeld

__________________
Rod Stewart: Every Picture Tells A Story, 1971
NAD C390DD - SA Ranger - Cambridge 751BD - Bluesound

Brian321 skrev: Jarvig skrev: Mrhviid skrev: Brian321 skrev: Zakk Wylde skal da også nævnes. Yup yup... han er også på min liste. Findes næppe nogen nuværende guitarist der er SÅ glad for pentatoniske skalaer som Zakk.... . Lyt HER.... Det er der nu intet specielt i. Stakkevis af guitarister dyrker den pentatoniske skala. Præsentér mig da lige for nogle gode klip der understøtter påstanden og sætter Zakk's ovenstående lille demo til skamme...

Nærmest enhver (lead)guitarist du nogensinde har hørt har trådt deres barnesko i major og minor pentatoic scale + bluesskalaen.

Det svarer lidt til at du siger, at en tilfældig tennisspiller kan noget specielt blot fordi han slår en forhånd med topspind. Nope det er der 50 mio. andre tenninsspillere der også gør.

Men ja, som en seriøs rockguitarist, så kan Zakk selvfølgelig spille røven ud af den pentatoniske skala.

Jarvig skrev: Nærmest enhver (lead)guitarist du nogensinde har hørt har trådt deres barnesko i major og minor pentatoic scale + bluesskalaen. Det svarer lidt til at du siger, at en tilfældig tennisspiller kan noget specielt blot fordi han slår en forhånd med topspind. Nope det er der 50 mio. andre tenninsspillere der også gør. Men ja, som en seriøs rockguitarist, så kan Zakk selvfølgelig spille røven ud af den pentatoniske skala.

Præcis, hvorfor jeg antog det som utænkeligt at du gad pointere at han ikke var den eneste der anvendte skalaen, men nedgjorde hans måde at komponere og levere en vare af sagt type.


__________________
Acourate FTW!

efter at have gennemlæst tråden, så slår det mig, at de flestes favoritter ligger i hårdrock/heavygenren med et par enkelte afstikkere her og der. Jeg er enig i nogle af de nævnte guitarister, men forstår slet ikke, hvorfor genren er så smal. Jeg synes, at det er fint liiige at få nævnt Segovia eksempelvis - Karsten Skovgård er nok en af de sikreste og alsidigste på dansk grund, men selv her i Danmark er der en hel del og mange flere end de nævnte, både af andre og jeg.

Jeg kan selv lige komme på nogle af mine favoritter på danske nummerplader:

Poul Halberg

Lars Hybel

Mick Rasmussen

Troels Skovgård

Jacob Fisher

Hannibal

Søren Reiff

Samt de fleste af kons-drengene, som vi aldrig hører på radioen og som hermed sjældent bliver kendte.

Af udenlandske synes jeg, at Jerry Donahue - Brent Mason - Sol Philcox - Vince Gill - John Jorgenson er de bedste - de er Countryguitarister (Telecaster-playing style) - + ca. 500 andre amerikanere, som, når de bliver udstyret med en Telecaster kan flytte guitarspillet et sygt sted hen. 

Rockgenrens pentatonguitarister gåtr der 12 af på dusinet - der er tusinder og atter tusinder, som er fantastiske og det må her være totalt umuligt at smide nogle op på piedestalen. Så er der alle de klassiske guitarister, som nok ikke får airplay nok til at de bliver kendte, men der er også nogle særdeles giftige typer imellem - hva' m. jazz'erne? - fusionsdrengene? -

Vær opmærksomme på, at tråden vel handler om at være god på en guitar (hvad det end vil sige?) - og ikke at have lavet eller spillet med på noget god musik, som vi kan lide. Dette er vel en anden ting.

Dette udelukker allerede en hel del af de foreslåede guitarister efter min mening - fx Neil Young, selv om jeg altid har været totalt vild med ham. Carlos Santana - bum-bum....

Vh

Freddy

 

fredmarantz skrev: efter at have gennemlæst tråden, så slår det mig, at de flestes favoritter ligger i hårdrock/heavygenren med et par enkelte afstikkere her og der.

Man kunne jo fristes til at tro, at det skyldes, at den påkrævede dygtighed inden for genren er ret stor, i forhold til andre genrer?
Jeg kunne forestille mig, at det er sværere at spille flotte og gode riffs i højt tempo, end klimte enkeltstrenge i langsomt tempo...

Men hvad ved jeg?