Så har jeg fået anskaffet mig et par af disse næsten legendariske budgethøjttalere. Grunden var, at jeg skulle bruge et par små højttalere der ikke forstyrrer min nabo så meget i de senere aftentimer. Yderligere var jeg også bare nysgerrig efter HVOR gode de egentlig er.
Dette indlæg er tænkt som endnu en gennemgang af mine oplevelser med de famøse små banditter, og så håber jeg at kunne beskrive nogle af de små projekter jeg allerede har tænkt mig med dem. Endvidere vil jeg prøve at beskrive hvilke kvaliteter der hjælper til, at de er så populære.
Først og fremmest fandt jeg dem til 250 kroner brugt. De står fuldstændigt som nye.
Jeg kunne ikke rigtigt vente med at høre dem, så selvom jeg var på visit ved kæresten, blev jeg nødt til at spænde dem for hendes Denon PMA-360, hvilket såmænd også er en fin stereoforstærker.
Jeg havde en fordom om, at de var blevet populære ved at have en meget fremtrædende bas, hvilket i så fald ville distancere dem fra mange andre helt billige højttalere. Dette skulle vise sig at komme lidt til skamme, for modsat den gang mudderbas jeg havde forestillet mig, leverer de faktisk en ualmindeligt fast bas, der lyder som noget fra reohøjttalere til et par tusinde kroner. Trommen i Money For Nothing rammer præcis som den skal, og skal ikke bruge tid på at samle sig i en mudder af kabinetbulder. Yderligere står især stemmer super klart, og man føler generelt ikke man går glip af noget!
Diskanten er knap så imponerende. Jeg er meget vant til ringradiatordiskanter, som levere en meget hård og tydelig diskant, med masser af "smæld". Her er domerne Monitor 3 slet ikke med. Det ville selvfølgelig også være uretfærdigt at sammenligne dem med diskanter der koster mere end nyprisen på højttalerne. Derfor testede jeg dem mod kærestens Minipods, og der var ingen tvivl om, at diskanten var betydeligt mere klar på de betydeligt dyrere "snemænd". Der var mange flere detaljer at komme efter. - Det lød lidt som om, at nogen havde placeret et stykke papir foran diskanten på Monitorhøjttalerne i ren sammenligning. Til gengæld måtte jeg til min store forbavselse erkende, at de små Eltax'er faktisk leverede en meget mere levende samlet oplevelse, som var mere behagelig at høre på, og som gjorde sig bedre, når man tog hele paletten af musikgenrer frem: Den bedre bas gør simpelthen, at højttalerne virker større. Et godt eksempel er Niels Lofgren's guitar i Keith don't go, som simpelthen får mere bund og lyder mere lækker. Der er ikke meget dåselyd at komme efter, og dynamikken er også overraskende. Der var ingen tvivl om, at det var forstærkerens 60 watt der løb op, før højttalerens mekaniske grænser.
Derfor måtte jeg jo sætte dem på min Cayin. 100 watt og 90.000 uF burde kunne levere saft nok til, at der ikke var nogen slinger i valsen. Det gjorde en stor forskel! Faktisk forsvandt der lidt bas i de lave niveauer (er ikke sikker på, om der har været indstillet lidt på den Denon), men til gengæld blev bunden strammet godt op, og i de høje lydtryk blev bassen meget stram og lækker at høre på. Desværre måtte jeg erkende, at diskanten simpelthen ikke lever op til bassen. Diskanten lyder fint ved de lavere lydtryk, men forvrænger i de højere lydtryk. Det kan være den er delt for lavt, og simpelthen forvrænger fordi den kommer for tidligt op overarbejde.
En anden ting der faktisk overraskede mig, var den fysisk størrelse af højttalerne. De er på højde med Minipods (uden de lange spikes) og virker temmeligt massive. Vægten er der heller intet galt med. Her kan vi nok også finde en forklaring på den gode bund.
Jeg kunne selvfølgelig ikke holde fingerene fra dem, så enhederne blev afmonteret. Til min store overraskelse var højttalerne næsten ikke dæmpede. Der var lidt akustisk dæmpemateriale på bagerste side, men ellers var alle siderne "nøgne". Yderligere var kabelkvadratet pinligt lav. Min mobiloplader er forsynet med en tykkere ledning! Delefilteren er heller ikke en demonstration i lækre komponenter. Selve kabinettet virker dog kraftigt nok, så vil gætte på der er tale om 12 mm MDF. Jeg kan ikke lade være med at blive benovet over lydkvaliteten på trods af disse helt billige løsninger, så min umiddelbare tanke er, at der må være mere at hente hvis man går ind og modder lidt.
Jeg fandt noget dæmpemateriale jeg havde liggende og gav den ene højttaler en hurtig behandling. En times AB-testning har givet et klart svar: Der er mere at hente! Det gav ikke ekstremt meget, men det gjorde et godt indhuk i den smule dåselyd der var. Således står sangstemmerne nu bedre, og man bliver udsat for en del færre af de tandemaljesprængende forvrængninger i den højeste mellemtone. Generelt en mere blød lyd, så højttaleren nu har en rigtig god og afrundet lyd. Jeg tror ikke den er super liniær, men detaljegraden er ganske udmærket, og lyden er af den slags, man kan høre på i lang tid af gangen uden det bliver belastende.
Det sidste der virkelig står i øjnene er, at finérkvaliteten absolut også er billig. Samlingerne er dårlige, og man skal ikke ret tæt på, før der står lysende klart, at disse kabinetter ikke er bygget af ægte træ.
Diskanten flugter heller ikke særlig godt med baflen. Nogle steder stikker diskantens egen baffel 1 mm ud fra højttalerens ditto.
Derfor er mit samlede indtryk, at der på mange måder er tale om en billig højttaler (dårlig samlekvalitet, billigt udseende filterkomponenter, forfærdeligt spinkle kabler og manglende dæmpning) der alligevel i høj grad forstår at levere en god lydoplevelse der kan give entrylevel reolhøjttalere til et par tusinde kroner røde ører. Jeg vil klart anbefale dem hvis du står og mangler et par højttalere til garagen eller køkkenet, der bare skal levere en udmærket lyd til lavest mulige pris. Jeg tror selv nogle af dem med mest sarte ører vil finde lyden ganske udmærket.
De største minus'er er altså, at de kræver raltivt meget saft, hvilket synes modstridende med muligheden for, at sætte dem til et microanlæg, og at de kræver noget luft omkring sig for ikke at buldre. Derfor er jeg sikker på de vil gøre sig udmærket som stander- eller væghøjttalere. Det skal dog siges, at man sagtens kan spille med en mindre forstærker, men så skal lydniveauet holdes nede. Min Pioneer A-X30 med 2x20 watt fik sved på panden og kom til at lugte noget varm. - Noget der kunne tyde på nogle impedansdyk?
Især tror jeg disse højttalere kan gøre en god gerning for mange af os: De er perfekte til den helt grønne hifi-nysgerrige, der gerne vil have en lille forsmag på, hvordan hifi kan lyde. Det kan være de lokker flere til at have den interesse vi alle nyder. Jeg vil i hvert fald anbefale dem til en håndfuld forskellige mennesker der skal prøve noget andet end PC-speakers. 
Nå, men jeg har planer om, at modde lidt på disse højttalere da jeg tror der er endnu mere lydkvalitet at hente. Jeg vil give dem en ordentlig indvendig behandling med akust deluxe og evt. noget blygummi. Yderligere skal kablingen have noget diameter. Jeg kunne også godt finde på, at udstyre dem med en bedre diskant, og se om ikke man kunne trække dem op i en helt anden liga, da jeg mener bassen allerede er godt med. - Dette vil også klare problemet med de noget sølleudseende filterkomponenter, da jeg så får dem skiftet.
Ja nu blev det jo en noget lang tekst jeg fik skrevet, og det er egentlig bare til dem, der også synes det er lidt sjovt med helt billige højttalere der alligevel kan spille musik. Jeg ved godt der er skrevet meget om dem i forvejen, men jeg ville komme med mine oplevelser.
Det kunne være sjovt hvis I også bød ind med jeres erfaringer med disse små "lykketræf" fra Eltax.
EDIT: Spredningen er for resten ikke så god! Lyden er ikke så "omfavnende" som man kunne ønske.
__________________
Mvh Bjarke Hedegaard