I en anden tråd læste jeg om en DAC der efter sigende skulle være "endnu et skridt på vejen til at høre musikken som den blev lavet. Neutral, intet lægges til og navlig ikke trukket fra.". Udtalelsen fascinerede mig, for er det virkeligt muligt at lave sådan en erklæring uden at have været til stede da musikken blev lavet?

Sagt med det samme, det er ikke et forsøg på at hænge vedkommende ud, jeg opfatter det kun som startskuddet til en insteressant debat og jeg vælger at tage den her generelt istedet for i en tråd der egentlig handler om noget andet.

Lad os først prøve at skære alt væk og se om vi kan finde svaret på hvordan en violin lyder. Vi står på en græsmark uden reflekterende vægge, det er vindstille, vi har hyret en violinist og han har medbragt en håndfuld violiner. Først hiver han en Stradivarius frem og spiller et nummer. Vi står lige foran ham og har således optimale forhold til at høre en Stradivarius' berømte tone og klang. Herefter spiller han for os på en billig begynderviolin og han giver også et nummer på en professionel koncertviolin. Det er ganske tydeligt at de tre violiner lyder forskelligt. Der er altså ikke noget entydigt svar på hvordan en violin lyder, det afhænger af konstruktion, strenge og den slags.

Hjemme ved vores super referenceanlæg lytter vi til en violinkoncert. Vi kan afgøre ting som soundstage, luft mellem instrumenterne, om klangen er blød og rund eller skarp og detaljeret osv. osv., men kan vi reelt udtale os om anlægget er neutralt?

Lad os sige vi hører en violin der lyder som den Stradivarius vi hørte. Hvis optagelsen rent faktisk er lavet på en Stradivarius er det helt perfekt, så er anlægget neutralt. Med hvad nu hvis det lyder som en Stradivarius men rent faktisk blev spillet på en Yamaha koncertviolin? Så har anlægget jo tilføjet eller fjernet noget så Yamaha'en lyder som en Strad og så er det jo ikke længere neutralt.

Sagt på en anden måde, det er fint nok at udtale sig om klang og varme og perspektiv og soundstage og den slags, men skal man ikke være helt ufatteligt påpasselig med at bruge beskrivelsen neutral med mindre man har 100% check på hvordan selve optagelsen fandt sted, hvilke instrumenter der blev brugt og alt det der?

Udover ovennævnte kan andre ting også have stor indflydelse på lyden:
Hvilken udstyr er pladen optaget og mixet med?
Hvem har mixet pladen. Her spiller hans personlige smag også ind da han kan ændre en del på lyden?
I hvilket rum/studie er pladen optaget? Forskellige rum lyder meget forskelligt.

Et neutralt spillende anlæg er i mine øjne et anlæg hvor mange forskellige plader lyder meget forskelligt.
Den ene kan have en spids diskant, den andet have meget blød diskant. Den ene være bastung, hvor en anden nærmest mangler bas.
Desuden kan sangeren på en plade stå lige foran en og skrige en lige i hovedet. På en anden plade kan det lyde som om man sidder på 12. rækken og har hele scenen langt fra en.

Dynamik skal et anlæg også kunne udvise. Ikke alt skal lyde jævnt og behageligt. Nogle plader (desværre færre og færre) skal der være smæk på trommer og bækkener, hvor imod modsat på andre plader.

Når ens anlæg kan udvise disse forskelligheder og andre, og ikke spille al musik blødt eller omvendt, bør det IMO være ret neutralt.


__________________
Mvh Thue

Strandvaskeren skrev: I en anden tråd læste jeg om en DAC der efter sigende skulle være "endnu et skridt på vejen til at høre musikken som den blev lavet. Neutral, intet lægges til og navlig ikke trukket fra.". Udtalelsen fascinerede mig, for er det virkeligt muligt at lave sådan en erklæring uden at have været til stede da musikken blev lavet? Sagt med det samme, det er ikke et forsøg på at hænge vedkommende ud, jeg opfatter det kun som startskuddet til en insteressant debat og jeg vælger at tage den her generelt istedet for i en tråd der egentlig handler om noget andet. Lad os først prøve at skære alt væk og se om vi kan finde svaret på hvordan en violin lyder. Vi står på en græsmark uden reflekterende vægge, det er vindstille, vi har hyret en violinist og han har medbragt en håndfuld violiner. Først hiver han en Stradivarius frem og spiller et nummer. Vi står lige foran ham og har således optimale forhold til at høre en Stradivarius' berømte tone og klang. Herefter spiller han for os på en billig begynderviolin og han giver også et nummer på en professionel koncertviolin. Det er ganske tydeligt at de tre violiner lyder forskelligt. Der er altså ikke noget entydigt svar på hvordan en violin lyder, det afhænger af konstruktion, strenge og den slags. Hjemme ved vores super referenceanlæg lytter vi til en violinkoncert. Vi kan afgøre ting som soundstage, luft mellem instrumenterne, om klangen er blød og rund eller skarp og detaljeret osv. osv., men kan vi reelt udtale os om anlægget er neutralt? Lad os sige vi hører en violin der lyder som den Stradivarius vi hørte. Hvis optagelsen rent faktisk er lavet på en Stradivarius er det helt perfekt, så er anlægget neutralt. Med hvad nu hvis det lyder som en Stradivarius men rent faktisk blev spillet på en Yamaha koncertviolin? Så har anlægget jo tilføjet eller fjernet noget så Yamaha'en lyder som en Strad og så er det jo ikke længere neutralt. Sagt på en anden måde, det er fint nok at udtale sig om klang og varme og perspektiv og soundstage og den slags, men skal man ikke være helt ufatteligt påpasselig med at bruge beskrivelsen neutral med mindre man har 100% check på hvordan selve optagelsen fandt sted, hvilke instrumenter der blev brugt og alt det der?

Dette indlæg vil jeg anse for at være noget af det bedste jeg har læst i lang tid!

Jeg har tit haft antrit til at skrive om det, men har nærmest ikke orket det - det kan kan tage (i hvert fald for mig) temmelig lang tid at forklare det - men det er lykkedes meget godt her for Strandvaskeren.

I andre tråde er det ind imellem lykkedes mig at promovere, at jeg har fungeret som musiker og i 44 år og lydmand i snart 25 - og har derfor nødvendigvis hørt ualmindelig meget livemusik og instrumenter råt for usødet akustisk osv. Har altid haft stor interesse for instrumenter - ikke mindst akustiske. Når jeg så læser de mange tråde om at "den akustiske guitar fremstår helt rigtigt" - osv, så korser jeg mig tit og tænker "hvor ved han det fra?" - bækkenudklingning er anden faktor som tit bringes i spil. Det kommer helt an på, hvilket fabrikat - type og serie bækkener der bliver spillet på - og med hvad - og af hvem og under hvilke akustiske forhold. Stemmer yderligere - hvordan ved vi "kloge" hifi-nørder hvordan Luciano Pavarotti mv. lyder akustisk?

Alle akustiske instrumenter har en egenklang (jf. eksemplet med Stradivarius -men  også individuelt set (ikke to stradivariusser lyder ens - og de lyder igen forskelligt, alt efter hvem der spiller på dem, så defor kan man ikke fastslå neutraliteten før man har været med ved begivenheden - med instrumenterne - musikerne - lokalet - placeringen og akustikken. Tilmed stiller dette store krav til ørerne/hjernen, da disse lytteredskaber er kendte for at "huske" dårligt - faktisk kan de ikke huske særlig nøjagtigt over mere end ca. 30 sek.  - men de kan sagtens genkende så'rn ca.

Spændende hvad de, som kan høre hvornår det er "helt rigtigt" - kan byde ind med her.

Vh

Freddy

thuekay skrev: Et neutralt spillende anlæg er i mine øjne et anlæg hvor mange forskellige plader lyder meget forskelligt. Den ene kan have en spids diskant, den andet have meget blød diskant. Den ene være bastung, hvor en anden nærmest mangler bas. Desuden kan sangeren på en plade stå lige foran en og skrige en lige i hovedet. På en anden plade kan det lyde som om man sidder på 12. rækken og har hele scenen langt fra en.

Jo, men hvis nu anlægget tilføjer et lille løft i diskanten kan det vel stadig godt spille en bred vifte af musik med stor forskellighed, hele molevitten har selvfølgelig et lille snert for meget diskant men forskelligheden er stadig tydelig. Ret beset er sådan et anlæg vel ikke neutralt, det er "bare" alsidigt?

Man kan vel næppe lytte sig til den slags.

En højttaler er og bliver nok den mest forvrængende komponent i et stereoanlæg. Det må derfor højest kunne blive 'så neutralt som mine højttalere tillader'.

En af de få observationer jeg har lyttet mig til her i huset, er tendensen til at buldrende populærmusik af den slags fruen holder af, kommer en anelse mere under kontrol med en højopløst (det nogen sikkert kalder neutral) DAC. Ihvertfald når der snakkes musik fra computeren. Jeg har ikke sat mig ind i hvad der rent faktisk sker, men kan blot konstatere at jeg bilder mig flg. ind vedrørende output settings for toslink på media center:

44.1/16 = kedelig lyd med tendens til lyttetræthed efter et minut på loudness-rige popnumre.
44.1/24 = en anelse mere fylde i øvre mellemtone, flere detaljer, en tand bedre end ulideligt.
48/16 = Loudness-(over)følsomheden tillader nu at høre hele numre, detaljer mangler.
48/24 = som 44.1/24, flere detaljer og mere behagelig lyd.
96/16 = som 48/16, muligvis en kende bedre
96/24 = Jeg glemmer ret hurtigt at lytte efter lyd, men hører nu musikken.

Om ovenstående er sandt? Sikkert ikke, og så alligevel er det, for forskellen i dynamikken er fanget i noget nær blindtest. Vores musikafspiller-pc undergik for nyligt en opdatering af sin driver til lydkortet. Resultatet var at den 'kravlede ned' på 48/16. Der gik en lille times tid med at høre musik indtil jeg af irritation over støjende rock ville slukke, men kom i tanker om hvor lyttetræt jeg blev med den forrige 20-bit DAC. Tilbage på 96/24 lød det efter den time som når propperne i ørerne efter flyvning pludselig giver op og forsvinder.

Da jeg aldrig har rodet med lydapplikationer i windows på lavt niveau, så aner jeg mildest talt ikke hvordan lyddrivers kroger sig på kernel-lydkontrolpanelet, men det kunne være man skulle se at få kigget på det når de mørke vinteraftener holder indtog...

Mvh.

__________________
pc & dvd -> pre m. DAC -> effektblok -> højttalere

De ti største Hi-Fi løgne

Gode indlæg!

Der er uden tvivl en masse faktorer der spiller ind her, og en masse usikkerhed i det at afgøre om et anlæg spiller neutralt. Har man f.eks. været musiker i mange år (og éns hørelse ellers er nogenlunde intakt), eller i et kor som jeg selv, har man haft en masse live eller studie begivenheder tæt inde på livet. Af denne grund har man under alle omstændigheder et sammenligningsgrundlag. Det er naturligvis vigtigt at man ved hvordan et klassisk orkester lyder, en jazz trio live, og så videre. Men vi kan vist godt konstatere at INGEN anlæg formår at gengive den dynamik og åbenhed der er tilstede ved en live koncert.

Men kan man den ene gang efter den anden konstatere at en klassisk guitar, en trompet, et trommesæt eller en akustisk bas, for nu at tage nogle eksempler, lyder som om de er i lytterummet, jamen så gengiver anlægget i hvert fald nogenlunde realistisk. Hvis ingen frekvensområder stikker ud, er det også (nogenlunde) neutralt. Jeg har på et tidspunkt hørt et anlæg til RIGTIG mange penge, og det lød "næsten" som om kunstneren selv var til stede når man lukkede øjnene, men sådanne anlæg er der rigtig langt imellem.

De fleste af os kan heldigvis klare os fint med mindre end det, og hurra for det; det er jo kærligheden til musikken det handler om.

__________________
Freako (always happy but never satisfied)
Luxman - Holfi - Thule - Dynaudio - Audio Pro

Nej, det kan man ikke. For det er der ikke noget der er. Hifi er en illusion.

Man kan søge efter at sammensætte et frekvenslineært anlæg. Det vil gengive optagelsen nogenlunde korrekt. Det er måske så bare ikke lige det man kan lide at lytte til, og sådan er der så meget...

Men prøv at tage et sæt gode store følsomme højttalere med 12 tommer bas, og en god rørforstærker og tilslut en rimelig signalkilde, så er der musikalske oplevelser

Men det er hverken frekvenslineært eller "neutralt"

@ Medlem:

Meget enig i din betragtning omkring størrelsen på enheder. Det gør altså en forskel for bunden at membranen har en realistisk størrelse. Minus rør, som jeg ikke er fan af, er det også den foretrukne vej til musikoplevelser her. Aldeles ulineært men yderst charmerende. Skulle man blive træt af bassen, så har de fleste tonekontroller en mindre ødelæggende effekt på bund end på top.

For ikke ret længe siden var jeg i Hi-Fi klubben på en indskydelse (vel nærmest det man kan kalde at ose). Samtidig foregik en demo til et yngre kærestepar, der var ude for at købe et nyt stereoanlæg til stuen.

Under demoen blev afspillet alskens musik, men noget der slog mig var, at med disse nymodens stramtspillende højttalere som der langes flest over over disken af, så SKAL det jo også gå galt med loudness på udgivelserne. Ingen der køber et stereoanlæg til menneskepenge dernede ved hvordan f.eks. en pauke, stortromme eller kontrabas lyder. Hvis de gjorde det, ville de givetvis ikke køre dankortet igennem og slæbe afsted med et sæt jeg vil betegne som glimrende til afspilning af mellemtone og opefter.

En subwoofer kan rette en del af den problematik, men personligt foretrækker jeg at køre uden støttehjul...

__________________
pc & dvd -> pre m. DAC -> effektblok -> højttalere

De ti største Hi-Fi løgne

Strandvaskeren skrev: Hjemme ved vores super referenceanlæg lytter vi til en violinkoncert. Vi kan afgøre ting som soundstage, luft mellem instrumenterne, om klangen er blød og rund eller skarp og detaljeret osv. osv., men kan vi reelt udtale os om anlægget er neutralt?

Det er fuldstændigt rigtigt, det kan vi ikke. Vi var der ikke ved optagelsen, og hvad mere væsentligt er, vi ved ikke om optagelsen overhovedet er lavet til at få instrumenterne til at lyde som de gjorde i virkeligheden. Derfor kan vi ikke lytte til et stykke musik, og dérfra udtale os om hvorvidt anlægget er neutralt eller ej - der er nogle ukendte variabler (indspilningen) der gør at dét vil være umuligt.

Men det er ikke det samme som at sige at et anlæg ikke kan være neutralt. Det kan ikke være neutralt overfor instrumenterne, for allerede i indspilningen vil der ligge en farvning som vi ikke kan korrigere for i afspilningen, fordi vores indspilningsteknikker langt fra er perfekte. Derfor er det, som en anden skrev ovenfor, en illusion vi eftersøger, ikke en perfekt gengivelse af en oprindelig situation. Men vi KAN søge at gengive dét der ligger på mediet neutralt. Det skal forstås på den måde, at uanset hvad der rent faktisk ligger på en CD, så kan vi godt lave komponenter (især elektroniske komponenter, i mindre grad højttalere) der er groft sagt neutrale. Der er så uenighed om hvilke elementer i lyden der er væsentligst at have neutralt - skal vil have neutral frekvensgang, fuldstændig fasekorrekthed, lavest mulig forvrængning, bedst mulig dynamisk formåen osv - det vil altid være en afvejning. Men altså, vi kan godt gengive mediet korrekt.

Dét der er problemet er at en indspilning og dine ører er et kategorisk dårligt instrument til at afgøre om gengivelsen af mediet er korrekt. Når du ikke ved om indspilningen er frekvensneutral, kan du heller ikke udtale dig om hvorvidt afspilningen er frekvensneutral, ved at lytte til hele kæden. Du må, hvis du vil vide om gengivelsen er neutral, eliminere optagelsen fra ligningen. Det er dét man gør når man måler - man gengiver en test-tone i stedet for en optagelse, fordi så ved du præcist hvad der bør komme ud af højttalerne.

Det næste trin i debatten er så hvad man reelt kan bruge en neutral gengivelse til. Målsætningen er jo netop at høre indspilningen, ikke at høre en perfekt, neutral gengivelse af test-toner. Dét vi kan gøre, er at sørge for at der ikke tilføres fejl fra mediet og frem til dig, i forhold til hvordan mediet er lavet. Med andre ord, hvis en CD er lavet til at lyde "rigtigt" på et korrekt anlæg, og du gengiver denne CD korrekt, så vil det lyde "rigtigt" (i teorien). Men hvad nu hvis ham der lavede indspilningen har en anden opfattelse af hvad "korrekt" er, og hvad hvis han slet ikke har haft det som målsætning at det skulle lyde "godt" når det gengives korrekt? Den korrekte gengivelse er KUN en fordel såfremt indspilningen er "designet" til at blive gengivet korrekt, OG vi er enige om hvad "korrekt" er.

Hvis, og kun hvis, ham der har lavet masteringen af indspilningen og ham der gengiver indspilningen, er ENIGE om hvordan en optagelse skal gengives, så har vi en mulighed for at høre musikken "korrekt". "Korrekt" er med andre ord ikke nødvendigvis neutralt - "korrekt" er dén gengivelse der lå til grund for optagelsen. Desværre er lyd-gengivelse meget dårligt standardiseret på dét punkt, så i praksis er det umuligt at lave et anlæg der kan gengive alle indspilninger korrekt - simpelthen fordi målsætningen for indspilningerne ikke er ens. Derfor er man i praksis afskåret fra at opnå en korrekt gengivelse "end-to-end", dvs. fra instrument til lytter. Det er simpelthen en håbløs mission. Derfor kan man lige så godt fokusere på noget andet end korrekt gengivelse, nemlig følelsen af at høre musik. Opleves det i praksis godt, eller gør det ikke. Om det så er korrekt eller ej, er mindre væsentligt.

Nu har vi to jo for nyligt haft en debat på et andet forum om billedgengivelse, der er lidt parallel med dén her - tør du give et bud på hvori forskellen på lyd- og billed-gengivelse ligger i denne henseende?

__________________
Otto Jørgensen, Dynaudio A/S

freako skrev: Jeg har på et tidspunkt hørt et anlæg til RIGTIG mange penge, og det lød "næsten" som om kunstneren selv var til stede når man lukkede øjnene, men sådanne anlæg er der rigtig langt imellem.

Det er der, og der er desværre lige så langt mellem indspilninger der tillader det.

__________________
Otto Jørgensen, Dynaudio A/S

freako skrev: Men kan man den ene gang efter den anden konstatere at en klassisk guitar, en trompet, et trommesæt eller en akustisk bas, for nu at tage nogle eksempler, lyder som om de er i lytterummet, jamen så gengiver anlægget i hvert fald nogenlunde realistisk. Hvis ingen frekvensområder stikker ud, er det også (nogenlunde) neutralt. Jeg har på et tidspunkt hørt et anlæg til RIGTIG mange penge, og det lød "næsten" som om kunstneren selv var til stede når man lukkede øjnene, men sådanne anlæg er der rigtig langt imellem.

Jeg ved at rigtigt mange optagelser er lavet ved at musikerne på skift går ind i en kasse og spiller deres instrument. Det starter med et klik-track som trommeslageren basker x takter til. Herefter er det bassistens tur, på med lyttebøffer, spil det trommeslageren lavede og så laver bassisten det bassen skal. En efter en går musikerne ind og lægger deres bidrag i ensom majestæt.

Herefter går teknikerne igang med at justere bidragene ind så de passer sammen. I princippet står alle musikerne på præcis samme sted, så reelt set burde vi lyttere ende med en plade hvor samtlige musikere befinder sig durk i midten i en klump. Teknikerne placerer altså på kunstigste vis musikerne til højre og venstre for hinanden for at opbygge en soundstage der egentlig slet ikke eksisterer, men vi henrykkes over at på vore fantastiske anlæg kan man tydeligt høre at bassisten står til højre for guitaristen og trommeslageren befinder sig lidt i baggrunden. Anlægget kan i princippet være neutralt, det er bare optagelsen der er "fup".

Spørgsmålet er så om det er værd at skrue et anlæg sammen der får samlet alle musikerne i en klump i midten og får dem til at lyde som om de spiller inde i en lukket, lyddød kasse? Det er ikke sådan det lyder på pladen, men det er sådan det lød originalt.. Set i det lys har jeg engang haft en gammel køkkenradio der var ufatteligt neutral..

freako skrev: De fleste af os kan heldigvis klare os fint med mindre end det, og hurra for det; det er jo kærligheden til musikken det handler om.

Amen!

Hvis man skal vurdere et anlægs neutralitet, må man først og fremmest have en reference at sammenligne med.

Efter min opfattelse er neutralitet ikke nødvendigvis ensbetydende med en lineær frekvenskurve. Det er mere anlæggets evne til at gengive en realistisk lyd som er gældende.

Selvfølgelig er en lineær frekvenskurve ikke at foragte.. Men jeg vil til enhver tid foretrække en højtaler med gode dynamiske egenskaber og en middelmådig frekvenskurve, end en højtaler med middelmådige dynamiske egenskaber og en god frekvenskurve. (forventer ikke at alle er enige heri  )

Ligeledes kan man finde forskellige forstærkere, DACs mm., som enten spiller mere eller mindre varmt/koldt/fyldigt/tyndt osv. Dette har naturligvis også noget at sige, når vi snakker neutralitet i lyden, men i mine øjne (ører) er det igen anlæggets evne til at gengive lyden med realistisk dynamik, der har den største indvirkning på neutraliteten.

Jeg forstår altså neutralitet som en evne til at gengive realistisk og vurderer derudfra, om der er lagt noget til eller trukket noget fra. Igen er der nok andre som forstår neutralitet anderledes - men de må altså tale for sig selv.

For at kunne bedømme om der er lagt noget til eller trukket noget fra, må man selvfølgelig have en reference at sammeligne med/mod. Og det kan være svært, da der er stor forskel på hvordan eksempelvis guitarer lyder.

Jeg har et par kammerater som har Martin guitarer og klangen fra disse bruger jeg ofte som reference i bas/mellemtone området. Martin er brugt af mange musikere og er brugt på utallige indspilninger. Men igen er der jo stor forskel på lyden, alt efter hvilken model og hvilke strenge der er monteret...

Jeg har et trommesæt i kælderen og der har jeg et 16" Zildjian Thin Crash-bækken  som også er meget brugt på mange indspilninger. Lyden fra dette bækken bruger jeg meget som reference i diskantområdet. Klangen af bækkenet afhænger selvfølgelig bl.a. af rummet hvori det står. For at have en god reference, har jeg været nørdet nok til at slæbe det i haven

I basområdet bruger jeg bl.a. stortrommen og akustisk bas som reference. Der er selvfølgelig stor forskel på lyden af forskellige stortrommer. Men har man først hørt en god stortromme live og uforstærket, har man en god idé om hvor meget punch der skal være i basområdet.

Det var nogle af de referencer jeg bruger, når jeg skal vurdere et anlægs neutralitet...¨

Tak til strandvaskeren for en spændende tråd! 

Strandvaskeren skrev: thuekay skrev: Et neutralt spillende anlæg er i mine øjne et anlæg hvor mange forskellige plader lyder meget forskelligt. Den ene kan have en spids diskant, den andet have meget blød diskant. Den ene være bastung, hvor en anden nærmest mangler bas. Desuden kan sangeren på en plade stå lige foran en og skrige en lige i hovedet. På en anden plade kan det lyde som om man sidder på 12. rækken og har hele scenen langt fra en. Jo, men hvis nu anlægget tilføjer et lille løft i diskanten kan det vel stadig godt spille en bred vifte af musik med stor forskellighed, hele molevitten har selvfølgelig et lille snert for meget diskant men forskelligheden er stadig tydelig. Ret beset er sådan et anlæg vel ikke neutralt, det er "bare" alsidigt?

Det er måske ikke direkte neutralt. Men nærmere tæt på neutralt. Man vil aldrig komme ud for om et anlæg er fuldstændig neutralt. For hvad skal man sammenligne med?

Hvis anlægget har en snert af for meget diskant, som nævnt ovenfor, vil alle numre blive spillet med det snert. Og det tror jeg man finder ud af hvis man lytter på anlægget over noget tid.
Netop denne "alsidighed" tror jeg er et udtryk for at man nærmer sig noget som er neutralt og hvor tingene er i harmoni. Det skal både kunne spille stort og flot, og samtidig kunne spille "grimt" når musikken er til det.


__________________
Mvh Thue

AV Precision skrev: Nu har vi to jo for nyligt haft en debat på et andet forum om billedgengivelse, der er lidt parallel med dén her - tør du give et bud på hvori forskellen på lyd- og billed-gengivelse ligger i denne henseende?

Hmm, indenfor lyd er det alment accepteret at jagte det ypperste i stedet for en fast standard?

Som jeg skrev på det andet forum, uden for øvrigt at gide rippe op i det igen, så holder jeg enormt meget af hifi fordi det er tilladt at jagte det man personligt finder bedst. Der er ingen ballade selv om en person jagter det ypperste festanlæg til hård rock og tekno med kæmpe basenheder og skrigende diskanthorn. Man kan også jagte "musikalitet", "rørlyd", "neutralitet" og 117 andre ting, og selv om to mennesker begge jagter fx. "neutralitet" så kan de godt være enige om grundprincippet men alligevel ende med ret forskellige resultater.

Jeg elsker at der ikke er nogen "facitliste" og det udelukkende er op til folks egne ører hvordan tingene bør lyde. Det er skønt der ikke findes "ANLÆGGET" men at 500 personer i stedet ender op med 500 fortolkninger og kan bytte, lytte og lade sig inspirere på kryds og tværs.

Hele pointen med at skifte stumper ud indenfor hifi er at præge lyden på en personlig måde, uanset om man jagter det man selv mener er neutralt eller om man decideret sigter efter at farve lyden på en bestemt måde.

Kigger man på den oprindelige bemærkning, at en enhed er "neutral, den hverken tilføjer eller fjerner noget fra lyden" så giver det dårligt mening. Hvis en enhed hverken tilføjer eller fjerner noget, hvad er så formålet med at skifte? Det giver meget mere mening at sige "Den her enhed fjerner noget af det jeg synes der var for meget af, den bringer mig tættere på sådan som jeg synes tingene bør lyde".