I mange mange år var jeg af den opfattelse, at der hørtes to retninger i hifi: enten musikalsk eller analytisk gengivelse. det førte bl.a. til at jeg udelukkende havde Linn-udstyr. Nogle hedengangne (desværre) Hifi4all deltagere (KvK) opponerede mod dette. Siden er der løbet meget vand gennem mit hifi-anlæg, og der er intet Linn tilbage.

På det seneste er der kommet nye højttalere og tweaks ind. Jeg læste med interesse Mikkel Gige's anmeldelse af Audiovector SR3 Avantgarde Arreté, hvor han oplevede at nogle indspilninger ikke var så interessante aflyttet på netop den analytiske højttaler. Jeg kan følge ham, men her er det ikke så udpræget - måske fordi mit ikke endnu er den nyeste model Audiovector, og har ikke helt samme lave noise floor. Mine er dog analytiske og uforvende i forhold til så meget andet, også i forhold til mine gamle B&W 805 Diamond.

Jeg har genfunden et album fra samlingen, som jeg ikke før syntes var interessant. Jeg er ikke så vild med "klogejazz uden melodi", og dette album lød lige en tand over kanten mod det. Men, på mit seneste set-up er der kommet så meget liv i tingene og der eksponeres så mange interessante detaljer, at det lyder rigtig fedt, fordi optagelsen er nøgen, og det vises nu gennem anlægget:

Det er Thomas Clausen Trio "My Favorite Things" fra 2001! Han skriver på cd'en: This is my choice from the 20 tunes we recorded on the 15th of October 2001. They were all first takes, we gave spontaneity higher priority than perfection... We were sitting close together, and didn't use head phones or bass amplification. A recording with no superfluities or extras, like in the old days!

Den er optaget med 3 mikrofoner direkte ned i to spor.

Jeg har albums som lyder underligt gennem et ufarvende anlæg, men ikke hos mig dog direkte utåleligt. Og når der så er en supernaturlig optagelse, hvor musikkerne nyder at spille, så er det som om lytterummet kobles direkte på optagestudiet. Og gammel musik fra samlingen opnår ny lytteglæde.


__________________
Er blevet ret passiv læser.

Man kan jo også tage et par af de fine optagelser Opus 3 lavede i 70'erne. Disse lyder meget ægte i klang og dynamik, men meget "stille" i det, i forhold til mere manipulerede optagelser af samme type jazz. Ingen tvivl om, at disse plader kan lyde direkte pappet og spinkelt på det forkerte anlæg, sammensætning angår. Men på det vellykkede ditto, - sikke en forskel mellem stille passager og udbrudende i musikkens dynamik.

__________________
If you can't explain it simply, you don't understand it well enough

Min pointe var, at en optagelse der musikalsk var uniteressant FØR, er blevet musikalsk intessant EFTER anlægget er blevet mere analytisk. Jeg har ret meget musik i min samling, og med mindre du har set den kan du nok ikke afgøre om jeg er musikinteresseret, hifiinteresseret ELLER begge dele. Det er meget få indspilninger, som jeg skriver, der afsløres til at være uinteressante, men de er der, ligesom Mikkel skriver i sin anmeldelse.

 


__________________
Er blevet ret passiv læser.

Jeg kan sagtens følge dig.
Der er jo forskellige meninger om, det er de gamle (helt analoge) eller nye optagelser der giver bedste lyd.
Men anlægget man spiller over, afgører nok den tvist.

Er det ikke sådan, at for hver gang man udskifter i sit udstyr, får man også nye yndlingsplader.
(Selv en en pu-fintuning kan føre nye yndlingsplader med sig)

(ja,ja en pu-justering er nok ikke så vigtig, når man som dig spiller cd.

Alle mine plader er "ynglings-plader", fordi både CD og vinyl lyder godt her...

Det er min opfattelse, at et system som kun kan spille et vist antal plader, er mangelfuldt!

Målet må være, at få et setup, som agerer i musikkens tjeneste, og ikke kun fokuserer på de tekniske sider af musikken. Man kan sagtens få begge dele, om end det bliver dyrt...

Med et begrænset budget ville jeg til enhver tid vælge musikken, frem for teknikken. Detaljer er dejlige, men hvis det koster for meget at få dem med, så vil jeg hellere undvære dem, end at være begrænset i hvilke plader, jeg kan høre.

Helt enig.

Jeg vil uddybe min pointe jf. ovenstående egen kommentar: før var der i det "kloge-jazz" lidt for mange toner, som rodede, og det lød usammenhængende forvirret på mig. Men, øget opløsning har bragt ro og overblok, så jeg lettere kan følge musikerne.

Det har altid lydt mere eller mindre godt, og enig i, at hver opgradering bragte ny lyttelyst på pladerne og cd'erne.


__________________
Er blevet ret passiv læser.