Hejsa

Lige et hurtigt spørgsmål.

Jeg har nyerhvervet mig et sæt Sonus Faber venere 3.0 som jeg er, indtil videre, super tilfreds med.
Til at drive dem har jeg en Lyngdorf TDAI 2200, CD 1, og streaming af flac filer via deezer.

Spørgsmålet er nu: Hvis jeg gerne vil løfte det setup jeg har vil jeg så vinde noget ved at anskaffe mig Lyngdorfs effektforstærker
og så kører Bi-amping?

Har skiftet meget rundt i både forstærkere og højttalere og synes jeg nu har `ramt`lyden jeg godt kan lide, men man vil jo altid
gerne løfte det lidt

På forhånd tak for input

__________________
Det skal jeg sgu da ha -

Jeg har valgt at køre bi-amping.
Min personlige mening er at det giver en bedre og lidt mere detaljeret lyd.

Hej

Jeg har kørt med både TDAI2200 og TDAI2170. For det første finder jeg klart TDAI2200 bedst nemlig fordi den ikke behøver at køre
biamping. Den er længe kraftig i sig selv. Ved TDAI2170 manglede jeg kræfter og prøvede med SDA2400, men var lyden var
simpelthen ikke mig desværre.

Du kan ende med at få en bas der er så knastør at det bliver kedeligt med for mange digital watt er min erfaring.

Mvh Hans

Men hvis man ikke kan løfte kvaliteten, ikke bare bassen da det spiller fint bas, men hele spektret, hvorfor så overhovedet
opgradere med mere power?
Eller som jeg tænker, at køre med bi-amping og derfor kunne levere mere direkte til øvre og under delen af spektret?

Blot nysgerrig inden jeg spendere flere midler i forstærkerdelen.

I mit tilfælde koster en Lyngdorf effekt ca 15000 kr, men er de så bedre spenderet på højtalere opgradering?

__________________
Det skal jeg sgu da ha -

Virkningen af biamping kommer af to ting. Begge dele forårsaget af en højttalers reaktive funktion. Parkerer vi teorien et øjeblik
og kigger på virkeligheden, påvirker enhederne hinanden elektrisk. De påvirker også den tilsluttede forstærker. Jo mindre den
lader sig påvirke jo mere korrekt bliver gengivelsen. Basenhederne er de værste i denne sammenhæng og ved at adskille dem
fra de øvrige jo mindre er den uheldige påvirkning. Adskilt med brug at to forstærkere har man gjort det bedste man kan i denne
sammenhæng.

Indtil man går skridtet videre - og så er vi ovre i DIY konceptet - at man tilslutter hver enkelt enhed direkte til hver sin
forstærker og opdeler frekvensområdet elektronisk inden det når frem til forstærkerne.

Hej Sølvsuper

Kajs beskrivelse er rimeligt tæt på hvad jeg og flere af min lille gruppe af Hifi brødre(& en enkelt søster Hifi iblandt) har oplevet. Jeg supplerer ved at fortælle at flere watt kun sjældent giver mere pr investeret krone stillet overfor bi-amping. Der er dog et par faldgruber og følgende antages ud fra præmisset 2,5 til 3,5-vejs højtalere.

Sandsynligheden for at få en relativt større forbedring øges hvis de to effekttrin er ens opbygget(læs samme model - eller en i samme serie som du positivt ved har ens opbygning og kun lidt forskellig strømforsyning). Ellers risikerer man at du får noget lidt andet end 'du er tilfreds men gerne vil have mere af det hele' . Antager det har noget med fase at gøre.

I praksis har jeg oftere oplevet at en lidt større model brugt til toppen og den mindre til bunden har givet bedre resultat. Ikke videre logisk og det er da heller ikke altid sådan tingene spiller af. Det er dog nemt at teste i praksis og, hvis alt andet er lige, er det nok mest styret af i hvilket område man har sit største problem.

I gamle dage, før Ingeniører og da vi spiste dinosaurer til morgenmad i stedet for bacon, lavede man højtalere mere ud fra erfaring, lytning og et antal lige dele halvgennemtykkede teorier. En af de sidstnævnte var at man, ved at dele omkring ~500hz samtidig delte belastningen i to nogenlunde lige store dele. Belastning er så dels teori om hvor meget energi i musikken der ligger på den ene og den anden side af delingen. Dels som det der, når man lytter på det, samlet set giver størst forbedring af effektforstærkerens arbejdsbetingelser på begge sider af delingen. Jeg tror, og det er et gæt, at 400hz nok er lidt mere rigtigt i dag. I praksis altså en halvering af arbejdet ved bi-amping og samtidig en, relativt, halveret udfordring for forstærkeren. Hvis man følger den retoriske matematik er det nu fire gange bedre og det er dyrt hvis det samme skal hentes i watt. Og ved en enkelt større forstærker har vi jo hele tiden det forbehold at watt/forbedret kontrol kun forbedres hvis der er brug for det. Lad os ikke glemme at den største fordel ved at fordele arbejdet ligger i at forstære som regel lyder bedre når man holder sig i god afstand fra max(a/b)

Nu kender jeg ikke benævnte Sonus Faber Venere ud fra meget andet end en kort gennemlytning hos Anders audio consult og ditto på en High end messe i Göteborg før coronaens tid. Min største erfaring kommer fra nogle få tidlige modeller hos mine lidelsesfæller (Guarneri? Snail Project og den med en kef139? i ryggen). Alle tre med et behersket antal komponenter i filteret. Jeg forstår at det ikke er sådan Sonus Faber gør det hver gang. Min gamle kammerat, Niels Nørby - æret være hans minde, talte ofte om det uheldige i at have flere spoler i serie mellem effekt + og -. Spoler ændrer nemlig modstand som funktion af temperatur. Hvilket igen kan gøre at man let løber den risiko at man ikke i alle situationer ved hvilken spole der sætter sit afgørende spor i det man lytter til(høres ofte som en lidt grynet gengivelse, hvilket også er koncistent med det jeg oplevede på Venere hos Anders). Mindre snørklet formuleret, jo færre spoler i serie(husk svingspolen) des mere har effekt at skulle have sagt. Og effekt siger som oftest mindre end højtaler. Få vidste bedre end Niels hvordan man kan styrede det forhold.

Som rosinen i pølseenden vil jeg berette at jeg, efter at have oplevet bi-amping som før beskrevet et større antal gange med god succes, selv tog skridtet videre til aktiv (analog) deling så snart muligheden bød sig. Hvilket indebærer kun en spole mellem + og - i bassen. Jeg opnåede ikke nirvana af den grund. Men ikke ti vilde heste får mig tilbage til det der var før aktiv deling. Så hellere en god tovejs. Altså - prøv det - hvis ikke det giver hvad du leder efter er sandsynligheden for at en større effekt gør andet end at spille højere meget lille Håber du kan bruge mit input. Det er skam vel ment

Kh Ingolff

sølvsuper skrev: Men hvis man ikke kan løfte kvaliteten, ikke bare bassen da det spiller fint bas, men hele spektret, hvorfor så overhovedet opgradere med mere power? Eller som jeg tænker, at køre med bi-amping og derfor kunne levere mere direkte til øvre og under delen af spektret? Blot nysgerrig inden jeg spendere flere midler i forstærkerdelen. I mit tilfælde koster en Lyngdorf effekt ca 15000 kr, men er de så bedre spenderet på højtalere opgradering?