Mit indlæg vil nok af nogle anses for at være i petitesse-afd. men vigtigt for andre.

På side 1 nr. 2 (baby i´m gonna live you) høres, under vejs, noget barnegråd tilbage i billedets venstre side.

Sjovt nok havde jeg ingen problemer med at høre det, på min første led Zep.1-skive købt i 1970.
Dengang havde jeg skiftende udstyr, men altid det billigste af det billige (var ung og fattig), men overhørte aldrig denne baby-gråd, som fremstod klart og tydeligt. Og netop denne baby-gråd fortalte denne unge version af mig, at sangen handlede ikke om en dame (hvad sange ellers tit gjorde), men om et barn.

Denne (sikkert org presning), udskiftede jeg siden (måske omk 1974), med en anden ny version af samme indspilning. Og skønt investeringer i pladespillere blev mange-doblet de kommende år, syntes jeg aldrig siden, sådan rigtigt, at have fået genskabt samme klarhed/tydelighed over denne baby-gråd, uanset pu og anlæg.

Jeg tænker, det måske en detalje som er gået tabt fra det ene pladeoplag til det næste. Har andre samme erfaringer?

Det skal jeg da lige prøve at nærlytte på min lp udgave. Retter lige noget du skrev til "baby I'm gonna leave you......ikke live. Men pyt, ved godt hvad du mener.

__________________
If you can't explain it simply, you don't understand it well enough

Det er nok hørelsen det er galt med, og ikke udstyret.

I så fald har jeg hørt skidt siden jeg var tyve.

Men se det som en åbning, til selv at komme med lignenda eksembler.

Jeg må altså også komme med en korrektion: Led Zeps første lp hedder kort og godt "Led Zeppelin" ... de var trods alt ikke så forudseende, at de
vidste, at deres anden lp ville udkomme samme år (1969), og det var først på det tidspunkt, at nummereringen begyndte.

Men ja, vi ved godt, hvilken lp du refererer til, Nils

Barnegråd eller ej, så blev albummet grundstenen i en perlerække af udgivelser

Og til Nils og allanowich ... nummeret hedder "Babe I'm Gonna Leave You", ikke sandt?

Og hvad fortolkningen angår, så tvivler jeg stærkt på, at man i anglo-saksisk sprogbrug vælger at kalde et barn (spædbarn) for "Babe", så teksten
kan næppe relatere sig til andet end en kvinde, især set i lyset af, at sangen indeholder strofer som "I ain't jokin' woman, I got to ramble" og "Oh,
woman, woman, I know, I know ... It feels good to have you back again" etc.

Der er heller ikke meget rock og rul i at synge tekster om (spæd-) børn, vel

Nå, må få lyttet til mit originalpres ... det er lang tid siden den fik et "spin", men er åben over for at lytte efter enhver form for barnegråd

Og jeg er i øvrigt ikke spor bekymret for Nils' hørelse ... det er mere aktiviteten mellem hørelsen, jeg er bekymret for (manden hører
tilsyneladende stemmer i form af barnegråd)

Hej Analogueman.

Jo jo, du har ret i der også er involveret en dame i sangen.
Men det er da sjovt, at kort efter Plant synger " I can hear it calling me back home", så hører man baby-gråd.
Og i det desperate omkvæd, hvor rytmeguitaren spiller med i de fem akorder med faldende bas, er der ingen tvivl om han synger/klager "Baby-
baby".
Jeg har nu også altid fundet det mærkeligt, at Plant benævnte babyen med "it", men han var jo temmelig ung, og sådan er der vel så meget.
At det skulle være en baby, der fik Plant til at få hjemve, har jeg selvfølgelig ikke hørt fra Plant selv , det var ligesom en fortolkning jeg selv
tillod mig at ligge.

Men prøv at lyt på nummeret, og lad mig høre din fortolkning.

Sangen er jo skrevet af (folkesangeren) Anne Bredon, og teksten kan meget vel tænkes at referere til hendes beslutning om i slutningen af 1950'erne
(mener jeg, at det var) at forlade mand og to børn.

Jeg vil dog mene, at den i Led Zeps version, sunget af og spillet af alt andet end testosteronfattige mænd, handler om en kvinde. Og ja, der synges
"baby" nogle hundrede gange i sangen, men næppe i den danske betydning af ordet (altså et nyfødt barn).

Prøv at vende det hele på hovedet.
Prøv at se "babe" "woman" som pseudonym for de lange koncert-turneer (med druk og meget andet) fortalt med billedordet "rambling", erkendt
som noget der drejer sig om afhængighed med pseudonymet "home".
Babyen (barnegråden) kan så være den dårlige samvittighed der gror sig større og større (vi kender jo alle til den dårlige samvittighed efter en
lang druktur), erkendt med det desperate håb om at blive clean, udtrykt som gåture i parken.

Men det er selvfølgelig bare min fortolkning (ikke på nogen måde bedre end din). Uden at tænke videre over det, har det nærmest for mig stået
som den måske noget uldne og uklare betydning af denne sang.
Alt var den gang meget "flydende" og tit skulle ord forstås intuitivt, tænkte man dem først igennem gav de tit ingen mening.

Ps.

Om det er Anna Bredons nummer led Zeppelin efterligner, kan man vel kun gisne om.
På pladen står der traditionelt arr. og lidt R.Plant. (men der kom af flere grunde, siden hen også en masse sager om ophavsret imod L Zeppelin).

Selve melodien "Babe i´m gonna leave you", opstår jo bare som konsekvens af den logiske rækkefølge ihvor korderne, a-mol,c,d,f og e med
faldende bas, indtræder.
En hvilken som helst komponist (gen)opfinder samme melodi, når han første gang er i stand til, at komponere med 5 akkorder.
Men heldigvis kan det være i udtrykket (nuancerne) Forskellen/variationen ligger og vel ikke mange syntes at numre som: "While my guitar",
"Summer in the city", "House pf the rising sun" lyder specielt ens.

Jeg håber andre har mod/lyst til at komme med andre bidrag, da det kan være interessant at høre om.
(jeg ved godt det er jul, og ikke alle kan lukrere på familien som jeg (jeg en nasserøv)
men god jul til alle. Vi fortsætter kl.oo.o1

Det er stadigvæk ikke Led Zep, men Anne Bredon, der har skrevet teksten (den er som sagt fra slut-50'erne), og Led Zep indspillede sangen, førend
deres vilde liv på rock og rullens overdrev tog sin begyndelse.

En hver fortolkning må tage sit udgangspunkt i en kontekst, og i dette tilfælde er der ingen sammenhæng mellem omstændighederne, som teksten
blev skrevet under og det (vilde) liv, som Led Zep (efter sigende) efterfølgende levede 11-12 år efter, at teksten var skrevet.

Anne Bredon anede faktisk ikke, at Led Zep havde indspillet sangen - hun kendte end ikke til eksistensen af Led Zep. Det var vist nok først i 80'erne
eller 90'erne, at hun ved andres mellemkomst begyndte at blive krediteret for sangen og begyndte at modtage royalties herfor.

Led Zep kendte vist heller ikke til Anne Bredons eksistens. De opfattede vist nok sangen som en såkaldt "traditional", som de kendte fra en Joan Baez-
indspilning, hvorfor de heller ikke (uretmæssigt) krediterede Anne Bredon for sangen.

Så din fortolkning er spændende, Nils ... men hvordan mit hoved end vender og drejer, så er det i mine øjne lidt af en overfortolkning - især når
konteksten tages i betragtning

Du kan meget vel have ret i, at jeg overfortolkede den.
Men sådan uden egentlig rigtigt at have analyseret teksten, fremstod den for mig som jeg beskrev. (derfor er det jo godt at høre andre meninger
her i forum).

Men led Zeppelins vilde liv, startede allerede i Yardbirds, navnet de havde inden de tog navnet led Zeppelin.

Man må heller ikke tage fra nogle store kunstnere, at de ung alder til trods, indimellem "gav" sig selv sange de syntes passede, for lige netop deres
liv og omstændigheder og på den måde gjorde sangene til sine egne.

Ps.
Jeg syntes du skal stoppe snakken omk. Anne Bredon.
Som du også selv er inde på, var der ingen dengang som kendte til hende.
Og det er jo svært at kopiere en man ikke kender eksistensen af.
Som led Zeppelin selv oplyste, fik de inspirationen til teksten fra Joan Baez, men har du nogensinde hørt hendes "version"? (ikke helt samme tekst
og ikke samme melodi).

Hm... Nu er jeg lige gået fra anlægget efter en særdeles opløftende seance ( læs tråden derom)

Men blev da nysgerrig over baby gråden. Skal se om jeg har tid til lidt lytteri imorgen, i denne travle julefrokost tid.

Så ud over at analysere på kryds og tværs, er der så andre der har grædende babyer på deres LZ plader.
Og hvor er det helt nøjagtig man skal lytte?

Hej Analogueman.

Vel overstået jul?

Du fremførte igår, at der ikke er meget rock-og-rul i , at synge om spædbørn.
Jeg ved godt vad du hentyder til, og jeg er helt enig.

Men da jeg i 1969 (13 år gammel), første gang hørte "Good morning little schoolgirl" med Johnny Winther, syntes jeg det var ægte rock (blues).
Sangen handlede jo dybest set om sex med en 14-årig skolepige hvilket jeg dengang (13 år gammel) godt kunne fatte, og syntes var fedt.

Men dagsordnen har jo ændret sig noget i årernes løb, og i dag er det vel dybest set ret så kvalmt.

Hej Lencofyn.

Ja, du siger noget. Måske jeg med et ur kan tage tid på hvornår det sker.

Men indtil da, så lyt i venstre kanal efter den indledende omgang, (nok mere præcist efter anden gennemspilning af melodien) vist kort efter der
bliver sunget "calling me back home".
og anden gang umiddelbart før det store jammer/klages-udbrud, men også efter "calling me back home" bliver sunget.

Med hjælp fra internettet fik jeg det opklaret.

Der er ingen baby-gråd. Kun en Robert Plant der svagt i baggrunden i en tidligere indspilnings-session siger, "I can hear it calling me", nærmest
som "en sangerens indre stemme" sangeren hører, hvortil sangeren reagerer ved efterfølgende at skrige ud sin klage.
Det gentager sig senere i nummeret, og gør den førnævnte (ovenover) "omvendt forstået" fortolkning, endnu mere sansynlig.(efter min mening).

Det forklarer også, hvorfor det var med min dengang billige pladespiller, jeg mest tydeligt kunne hører gråden, som viste sig ikke alligevel at
være en gråd, men noget der lyder som så.
Og i kraft af jeg dengang hørte pladen tusindvis af gange, står babygråden indprintet i min hukommelse og er for mig svær at ignorere.

godt nytår.

Vær opmærksom på om du hører andre former for stemmer, det kan kræve medicinsk behandling.
        carsten

Her tænker du nok på "gammel dansk"

Okay, jeg var også noget i tvivl. Hørte lige sangen i dag og det kommer første gang ca 1.42 inde i nummeret. Forekommer også på Remasters dobbelt
cd'en. Må indrømme det godt kan lyde lidt som et par baby vræl/gråd..ihvertfald når man forestiller sig det.

__________________
Buch

"If there's no music up in heaven, then what's it for?" (Arcade Fire)