tilbage i 70érne, undrede mange sig over den tilsyneladende dårlige lyd, der var på plader med Fleetwood Mac fra perioden med Peter Green som sanger (1968-70). Pladerne lød jo nærmest som de var optaget igennem en tragt. Og det var faktisk også hvad de til dels var.

Da peter Green og hans gruppe Fleetwood Mac startede, i 1967, var det for at tilføre tidens beat noget mere af den oprindelige blues. Hvis unge i 1967 tænkte blues, var det dengang stadig den oprindelige blues, (bluesen var endnu ikke så udbredt blandt unge, i radio og lign.) der dukkede op i de unges bevidsthed. I ved den slags blues fra gamle dage (fra tyverne) med tragtlyd. Alle havde på et eller andet tidspunkt hørt noget sådan musik, måske i radioen.

For at give sin musik et autentisk skær, indsang Peter Green netop igennem en tragt, så det på den måde kunne lyde som noget "rigtigt" blues fra gamle dage, fra den tid man hørte noget sådan musik.

Med et rimeligt anlæg høres det uden problemer, at det kun er sangen og ikke musikken der kommer ud med tragtlyd. Resten af orkesteret er lydmæssig indspillet med en naturlighed, man ikke mere hører (øv øv).

Peter Green endte jo også på kolbøttefabrikken (for meget fjolletobak var det vist) ..men alligevel en interessant historie, har altid holdt meget af Fleetwood Mac.
Har ikke hørt så meget med dem fra Peter Green tid.

Der er en del der sværger til tiden med netop Peter Green
Absolut fed musik, så giv det et lyt

Med venlig hilsen
Birger

Ligesom Syd Barrett (pink floyd), var Green en af disse originaler, som aldrig rigtig vendte tilbage igen fra sine ture til lsd-land.

Musikken med Fleetwood Mac blev i Green´s æra (68-70) indspillet "live in studio", hvilket medvirkede til at give den autentiske lyd.
"live in studio" betød man indspillede hele seancen (med forstærker på sang og guitar) over mikrofon, istedet for at køre det direkte til mixerpult.