Det har du nu så gjort, Carsten.......og du har ret.

__________________
If you can't explain it simply, you don't understand it well enough

Lauryn Hill Unplugged kunne måske være et bud... Den hører her, i skrivende stund...

Der gik juleaften i den i går aftes. Havde bagt muffins med æbler og kanel, og hvad var så mere naturligt bagefter end at lytte til Händels Messias?
Nej, vel!

I den fremragende Philipsindspilning - såvel musikalsk som teknisk - med LSO + kor dirigeret af Colin Davis med bl.a. Heather Harper og Helen Watts
som solister.

Jeg er erklæret ateist, men efter sådan en omgang ku' man godt blive en smule småreligiøs

Måske var det også den lille smule Highland Park "Einar", der sneg sig indenbords undervejs, der gav den småreligiøse oplevelse

Der er mange religiøse sange, salmer, hymner o.s.v., som jeg holder meget af, meget smukke mange af dem. Men, de 'omvender' mig ikke, selvom jeg godt forstår hvad du mener, Analogueman .

Lauryn Hill er fin, men netop 'Unplugged' er efter min mening belastet af, at hun snakker alt for meget, i stedet for at synge .

Sad i går aftes i sofaen med min gamle rødstribede hankat og lyttede til Beethovens klaverkoncert nr. 2 med Rubinstein og Krips. Jeg har en aftale med katten om, at den kan acceptere klassisk, så længe, det ikke er for højt.
Alle 5 klaverkoncerter indgår i samlingen RCA Living Stereo vol. 2, som ikke kan anbefales nok.

__________________
mvh
Jens-B

Mange aftener med behagelig musik er efterhånden gået siden seneste indlæg i denne hyggelige tråd.

Jeg hygger mig lige nu i godt selskab med nyindkøbte George Benson - "Tenderly".

God aften til alle!

Godt, at du fik genoplivet tråden, Draagmad

Hos mig står den på Bachs cellosuiter spillet af Nikolaus Harnoncourt på en Harmonia Mundi-indspilning fra 1978. Hr. Harnoncourt er ellers mest kendt for at svinge taktstokken (som dirigent, naturligvis), men er uddannet cellist og spillede i perioden 1952-1969 cello for Wienerfilharmonikerne.

En glimrende indspilning, hvor hr. Harnoncourt viser, at han håndterer cellobuen på samme høje niveau, som han håndterer taktstokken.

Hos mig er det Jazz



For 20 år siden var dette, ja og det meste klassisk utænkeligt, men man ældes, kanter afrundes, og livet leves...

Mvh
Birger

PREFAB SPROUT; Crimson/Red
Ikke særlig god indspilning, men for dælen det er go musik :-)

__________________
mvh Ning

Struktøren skrev: Hos mig er det Jazz For 20 år siden var dette, ja og det meste klassisk utænkeligt, men man ældes, kanter afrundes, og livet leves... Mvh Birger

Det kaldes "at blive klogere"

Jep
Meget klogere

Nu står den på



Også på cd, men man overvejer kraftigt om de ikke skulle hjem på vinyl? 😜

Mvh
Birger

Her i huset er det JJ Cale album 5 lige nu.

Så blev det mørke manden Nick Cave - push the sky away

Jeg hører Leonard Cohen - Popular problems

__________________
/SWULP

Niel Young - harvest moon fantastisk album

Struktøren skrev: Jep Meget klogere Nu står den på Også på cd, men man overvejer kraftigt om de ikke skulle hjem på vinyl? 😜 Mvh Birger

Hvis du kan li' Mingus, så bør du anskaffe dig hele striben (sådan da) af udgivelser fra ca. 1959 til ca. 1964. De holder med meget få undtagelser en
ekstremt høj kvalitet. Du kan selv dyrke diskografien, men titler som "The Black Saint and the Sinner Lady" og "Mingus, Mingus, Mingus, Mingus,
Mingus" er "must haves"

Getz-Gilberto + Jobim med bl.a. The Girl From Ipanema. SKAL spilles regelmæssigt, så man ikke kommer i "underskud". Er spillet regelmæssigt siden midten af 60'erne. Og så er det jo på Norman Grantz's plademærke Verve.

__________________
mvh
Jens-B

Skønt med en masse god inspiration til både kendt (og ind i mellem glemt) og nye gode bud i denne genre.

Nogle af mine yndlinge der ikke er nævnt:

Sophie Zelmani - ikke mindst albummet Love affair
Freddie Mercury: The very best solo
Simply Red: Simplified

Jens-B skrev: Getz-Gilberto + Jobim med bl.a. The Girl From Ipanema. SKAL spilles regelmæssigt, så man ikke kommer i "underskud". Er spillet regelmæssigt siden midten af 60'erne. Og så er det jo på Norman Grantz's plademærke Verve.

Jeg kan tilføje, at Norman Granz' (og ikke Grantz) plademærke Verve Records var en fusion af Clef og Norgran. Verve blev solgt til MGM - vist nok i
slutningen af 1950'erne - og det var først i 1973, at Granz for alvor vendte tilbage til jazzen, da han etablerede Pablo Records.

Nå, men selv om Granz aldrig selv spillede en eneste tone, så er han nok en af de mest indflydelsesrige i jazzverdenen ... måske endda den mest
indflydelsesrige.

Og ja, Getz/Gilbert (+Jobim) skal spilles med jævne mellemrum ... det er en fantastisk indspilning med en ganske særlig stemning.

Det må være et skoleeksempel på nemesis ...

Der skulle stå "Gilberto" - fandens iPad og fandens manglende rettetast ...