min eva cassedy lp er en 180 gram har en hel del 180 grams fra blandt andet stockfisch records. deres direct metal marster cut vinyl serie. de kan varmt anbefales

Ok så må vi se om jeg kommer frem til samme konklution. Min er fra S & P records, ved ikke om der skulle findes flere forskellige indspildninger fra forskellige labels.

__________________
Hilsen Henrik

K--L skrev: min eva cassedy lp er en 180 gram har en hel del 180 grams fra blandt andet stockfisch records. deres direct metal marster cut vinyl serie. de kan varmt anbefales

Jeg har også enkelte fra Stocfisch og de er godt indspillet ligesom cderne fra dem. 

__________________
Hilsen Henrik

min eva cassedy er også fra s&p records den er efterhånden ikke så nem at få fat i mere jeg har fået mit eksemplar hjem fra usa

K--L skrev: min eva cassedy er også fra s&p records den er efterhånden ikke så nem at få fat i mere jeg har fået mit eksemplar hjem fra usa

Det samme her, har lige fået den ind af døren i dag fra USA

__________________
Hilsen Henrik

K--L skrev: hej vil gerne høre hvad du syntes om kvaliteten af de der 180 grams vinyl jeg har den med eva cassedy og er meget skuffet i mine øre en meget skidt indspilning har den også på cd som bestemt ikke er bedre. jeg er vild med dit plinius anlæg jeg har hørt et tilsvarende setup med et sæt sonus faber cremona m hos high-performance audio det er noget af det bedste jeg nogensinde har hørt og jeg har hørt en hel del også anlæg til en god million

Tak for de rosende ord vedr. Plinius udstyret. Det er købt hos Morten HPA det hele, super service og rigtig value for money produker selvom det ikke ligger i den helt billige ende . Dertil ser det flot ud i stuen specielt de runde hjørner gør det rigtig flot.

Har lyttet lidt til Eva C pladen og det er ikke nogen top indspildning efter min mening. Den stikker af specielt i toppen ligesom cdén..... men pyt det er stadig super musik.

Anmeldelse af resten af pladerne kommer senere.

__________________
Hilsen Henrik

Sad lige og kikkede på div. test af forskellige produkter og faldt over denne på min Hiato forstærker. Jeg er ikke den eneste der syntes at dette er en super intg. forstærker

Testen på engelsk kan læses her: http://www.avguide.com/review/plinius-hiato-integrated-ampli fier-tas-201?pag=

Og jeg har oversat den til dansk via google her:

Den Plinius Hiato er et bæst af en integreret forstærker. Jeg ved ikke, hvordan man ellers at sige det. Det er store, tunge, og på en ukuelig 300Wpc blot outguns meste af konkurrencen. Plus det elsker undervisning højttalere hvordan man opfører sig. For mig er det Hiato minder om New York Street scene fra filmen Crocodile Dundee, hvor vores helt, en Aussie fra outback, er konfronteret med en voldsmand svingede med en beskeden størrelse Switchblade. Til voldsmand rædsel en forvirret Dundee tager i den situation, så gnidningsløst unsheathes og overvejer sin egen kendetegnet ved lange Bowie kniv. Flytte øjnene mellem de overfaldsmand's våben og sin egen, han siger den udødelige linie: "Det er ikke en kniv, og nu dette er en kniv." Bruge et par timer med Hiato og du ved præcis, hvad han mener. Nu dette er en forstærker.
 
Plinius Hiato Integreret forstærker
På det sprog, de maorierne i New Zealand, Hiato betyder "harmoni" eller "at samle." I en e-mail udveksling med Plinius ledende tekniker Aidan Moody bemærkes, at Hiato "opstod behovet for at bygge videre på vores seneste udvikling af produkter med en integreret enhed af samme høje kaliber. "sin begyndelse kan spores tilbage til Odeon multikanals forstærker og senere, den 225W SA-201 forstærker. Den Hiato har tilføjet musklen er venligst udlånt af tyve outputenheder (ti pr. kanal) og et rimeligt større strømforsyning end den SA-201. Den Preamp fase er afledt af den nuværende flagskib Tautoro, mens de valgfri phonostage kloner design og topologi direkte fra Koru phono preamp. Moody bemærkede, at "taget særligt hensyn til støj-kilder som f.eks magt skinner og kontrol af data i særdeleshed. PCB blev omhyggeligt lagt ud for at sikre korrekt behandling af signaler og passende afstand for at isolere eventuelle uønskede effekter fra lyden. Wire og spor længder er lige, og layout er meget symmetrisk at sikre kanal mellem kønnene. "Desuden vigtigste valg i komponenter, forbindelser, og tråd typer blev også gjort.
Den Hiato viderefører wrap-around frontpanelet fra Odeon og 9200. Stilistisk, den kvasi-industrielle look med sin udsatte blå subchassis har alderen godt. Grib håndtag på bagsiden vil støtte den modige få, der forsøger at hejse Hiato ind i et rack. Per Plinius den nuværende praksis, den brede frontpanelet huse ingen "big-screen" numeriske display-en potentiel kilde til støj. Snarere, hver indgang er angivet med en række af lyse mikro-LED pin-lys. En enkelt blidt pulserende stråle betegner Hiato hviler i Standby. Der er en ændring til lydløs funktion som det er nu kun tilgængelige fra fjernbetjeningen. I en klemme, som jeg er i stand til at slå fra den komponent, som godt. De Hiato tilbyder fire line-level inputs med WBT RCA-stik, en valgfri helt ny phono-indgang (afledt, som nævnt, fra den højtydende Koru og justerbare for gevinst og læsning), og balancerede XLR-indgange til CD og Line One. Der er også en hjem-teater bypass, en jord-lift skifte, fjernbetjening IR-udgang, 12V triggers, og et 3,5 mm front-panel-stik til transportabel medier. Fire par højttalere terminaler er fastsat biwiring. I en harmonisk nikke til at gå grøn, også Hiato overholder de nyeste internationale standarder for at fjerne stoffer er skadelige for miljøet. Endelig er der en aluminium selvstændigt fungerende fjernbetjening med den slags nightstick heft, der ville gøre en fængselsbetjent stolt.
 
Det er rimeligt at sige, at jeg har været TAS's uofficielle Plinius reviewer for et par år. For nylig har jeg skrevet om de 9.200 integreret CD-101 afspiller, og det kraftcenter SB-301 forstærker. [Jeg har boet sammen med Plinius Odeon multikanals effektforstærker og troede, det var for reference quality.-RH] Lad mig gøre det klart fra starten-de Hiato er ikke bare en styrket op 9.200. Det er heller ikke en SB-301. Dens sonic karakter har Plinius signatur-rige, men ikke alt for modne mids, fast stramt kontrolleret lavere oktaver, og fremragende udvidet diskant. Hvor 9.200 syntes at vise sin musikalske bedste fra midrange udad, den Hiato starter fra et dybere sted, næsten omdefinere arten og timbre kvaliteten af lavfrekvente forlængelse i dette segment af markedet. Raket-slæde forbigående angreb har altid været et dagligt syn i Plinius design, og det har ikke ændret sig. Men Hiato er endnu mere dynamisk opfindsom end tidligere integrerede modeller i kraft af sin massive strømforsyning. Der er lidt at ingen fornemmelse af komprimering, med dynamik kaster det lette bolte. Det eneste der kan sammenlignes med oplevelsen af at lytte til de Hiato gennem en større højttaler system som det Magico V2 (skal revideres i vores næste nummer) vil blive optaget i cirkus og har selv skudt af en kanon.
Den Hiato største bedrift, dog er forbeholdt finere spørgsmål, især samspillet mellem tone-og mikro-dynamiske kontraster. Den anden måde gør skarpere skelnen mellem tilstødende billeder end de fleste ampere. Det skaber en slags sonic topografi, der placerer hver vokal og orkestral spiller i fysisk lindring vis-à-vis en anden. Sagt på en anden måde, hver sektion i orkester-selv hvert instrument i denne sektion, der høres leverer specifikke, meget gradueret lydstyrke og klangfarve oplysninger, accenting note-by-note distinktioner og fast greb dem fra start til slut, som i Tchaikovsky Violin Koncert med Anne Sophie Mutter og LSO [Telarc].
Den Hiato er ikke en sødning enhed. Og det er ikke en tendens til at blive mørkere billeder. Dens karakter har et køligere, tørrere dimension, især i den forlængede diskant, men også i de lavere oktaver, hvor det udviser en sådan uhyggelig kontrol. Det er ikke til at sige Hiato er en hjerteløs, kold fisk af en forstærker. Det vil afsløre en rigtig romantisk registrering af, hvad det er, men det vil også give dig mulighed for at høre et par af backup-sangere overbelastning en mikrofon dybt i sammensætningen af en Linda Ronstadt track som "Dårlig Pitiful Me" fra Simple Dreams [Asyl]. Og det udsætter lag af information i den måde, en arkæolog børster væk årtusinder af støv og snavs fra en bronzealder levn ikke er større end din miniature. Men du behøver ikke lede efter det at have den følelsesladede varme i Pass Labs INT-150 eller beroligende, fin og relativt mørkere toppen af rør-hybrid Magnum Dynalab MD-309. Plinius ampere har generelt valgt en hurtig og let strålende præsentation, og så det går med Hiato.
Som jeg lige havde installeret den Sumiko Celebration Palo Santos drejespoleinstrument patron i mit system, kunne timingen ikke have været bedre, når det kom til at give Hiato phonostage en hvirvel. Det er nemt at få adgang til at vinde og læsning DIP-switche fra Hiato ryg panel. Ved første jeg bemærkede en smule af lavniveau-hum-alle spor, som forsvandt under normal afspilning niveauer. Men jeg har siden fået oplyst, at dette var en tidlig-produktion-run anomali og er blevet løst med en mindre omlægning af nogle interne kabelføring. Ikke desto mindre, i forhold til min nuværende henvisning til JR Transrotor Phono II, Hiato messer virkelig godt. Det har en varmere, silkier smag end JRT og udviser en stærkere og mere specifik forstand af de tre-dimensionelle. Basydeevne er omtrent på niveau med de JRT, hvilket vil sige meget godt. Faktisk, jeg engang begyndte at lytte til LP'er gennem Hiato jeg hovedsagelig opgav at lytte til digital for de fleste af denne gennemgang varighed. Den Plinius enhed pustet nyt liv i gamle lp'er, afsløringen miniscule detaljer, som jeg ikke husker hørt før. Selv om en optagelse som bekendt som Fleetwood Mac's hit Rumours [Warner], den Hiato manglende kompression og nøjagtigheden af klangfarve lavet sange som "Dreams" og "Second Hand News" lyde, som om de havde for nylig blevet remastered. Ligesom de bedste forstærkning, har Hiato den beslutning at bringe det indre liv i akustiske instrumenter og vokal harmonier. På rygter jeg udviklet en ny forståelse og respekt for Mick Fleetwood's farverige og tekstureret trommespil, Lindsey Buckingham fantastiske guitar-arbejde, og den samlede soniske glans af produktionen.
 
På den direkte-til-disk-videooptagelse magten og æren [M & K RealTime] anlagde Hiato den fulde bredde og dynamiske stemme af et organ under den første Menighedens Kirke i Los Angeles til livet. Mere end en enkelt attribut jeg beundrede mangel af en elektronisk gardin overlejres den soundspace. I stedet var der en organisk (absolut) følelse af musik ganske enkelt sted i rummet i stedet for at blive gengivet via en hi-fi. Soundstage dybde var superb, og takket være de to og tredive-fods rør og intensiteten fra højtryks-trompeter, omfanget af sted, begyndte at tage form i mit værelse. Det, der virkelig slog mig var det ultra-low-level detalje, at Hiato greb under "The Bells of St. Anne de Beaupre." Her, orglet spiller en bedragerisk enkle motiv af delikate og tilsyneladende fjernt kirkeklokkerne understøttet af en lav - niveau bas tremolo. Hvis dit system (og tonearm / kassette) er i stand til, vil dette spor genskabe en omfangsrig akustiske rum og de mærkelige rumlen følelse af en seismisk brudlinje udviklingslandene under dit hus. Jeg har aldrig hørt dette spor er gengivet i mit værelse på dette niveau af ekspertise.
Da jeg gennemgik Plinius SB-301, er det kun naturligt at drage sammenligninger. Den Hiato afslører en køler personlighed i den øverste oktaver end rosenrødt complected SB. Nogle af de lette og dobbelt-ende smidighed, der er så meget en del af SB's laveste og mellemste oktaver strammer lidt. Harmonisk energi vokser lidt hårdere, jo blødere strømninger af luft, der syntes at ophæve diskant for SB-301 er en lidt tyndere og køligere med Hiato. På et nummer som Bruce Springsteen's "Thunder Road" fra Hammersmith Odeon koncerten, den Hiato forstærker den hastighed og klarhed Springsteens vokal, men der er også en lidt mindre blomstrer udvide ud over den øjeblikkelige bane af billedet.
Et andet punkt bjørne diskussion. Har du brug for 300Wpc? Ja og nej. To meget krævende talere, jeg havde på hånden, min egen ATC kompakt overvåger og Magico V2 aldrig kom næsten lige så levende, som da Hiato var fremdriver dem. Den lydbillede manglede højde, og begge højttalere lød mørkere, løsere og mere dynamisk kvalt. Den Hiato fjernet disse begrænsninger og kneb. Musical textures øges i kompleksitet til den grad, at jeg begyndte at glemme den samlede kæde af elektronik. Jeg blev involveret i en mere grundlæggende elementært måde. Så det korte svar er, at Hiato virkelig skinner på at blive tildelt den store kaliber jobs, som kræver at bringe lav følsomhed eller krævende højttalere som ATC eller Magico på linje. Sikkert, mindre krævende højttalere ligesom Verity Audio Finn (gennemgået i dette nummer), der også vil drage fordel af Hiato-dens forforstærker trin er fremragende, men meget af sin produktion potentiale er lige til at sidde omkring tomgang.
Den Plinius Hiato er et dristigt kraft til at regne med. Under de rette omstændigheder, parret med en usædvanlig højttaler og source-komponenter, der kun en håndfuld konkurrenter kan udfordre det. Mens det sidste ord er endnu ikke talt i dette segment, den Hiato behøver ikke bekymre sig, i hvert fald for nu. Dette er benchmark-resultater, der taler for sig selv.
Specifikationer og priser
Udgangseffekt: 300Wpc i 8 ohm
Inputs: Fire line level phono, to balanceret XLR, en phono (valgfrit)
Output: En pre, en linje niveau

 

__________________
Hilsen Henrik

Henrik300 skrev: K--L skrev: hej vil gerne høre hvad du syntes om kvaliteten af de der 180 grams vinyl jeg har den med eva cassedy og er meget skuffet i mine øre en meget skidt indspilning har den også på cd som bestemt ikke er bedre. jeg er vild med dit plinius anlæg jeg har hørt et tilsvarende setup med et sæt sonus faber cremona m hos high-performance audio det er noget af det bedste jeg nogensinde har hørt og jeg har hørt en hel del også anlæg til en god million Tak for de rosende ord vedr. Plinius udstyret. Det er købt hos Morten HPA det hele, super service og rigtig value for money produker selvom det ikke ligger i den helt billige ende . Dertil ser det flot ud i stuen specielt de runde hjørner gør det rigtig flot. Har lyttet lidt til Eva C pladen og det er ikke nogen top indspildning efter min mening. Den stikker af specielt i toppen ligesom cdén..... men pyt det er stadig super musik. Anmeldelse af resten af pladerne kommer senere.

Hvorfor vil du af med det?

Hvad er det for et rørsystem du har kig på? Og med hvilke højttalere?

Fortæl, fortæl

__________________
Med venlig hilsen,

Brian7500

Ja, vi er ret nysgerrige Henrik   

Uha nu skal det nuværende lige sælges før jeg tager stilling til hvad jeg skal have i stedet.

Jeg kunne godt tænke mig noget Audio Research og af ht. tager jeg i første omgang mine egne 2 vejs i stuen igen. Betingelsen er at det er en intg. rør forstærker, og cd afspilleren også bliver med rør må tiden vise.

__________________
Hilsen Henrik

Det lyder spændende......men ja, det andet skal jo lige sælges først

Det skal lige nævnes at jeg absolut ikke er ked af mit Plinius udstyr. Det er fremragende godt og rigtig smukt og stilrent at se på. Det er efter min menig et at de flotteste anlæg der pynter en hver stue uden for mange blinkende lamper og display.

Den anden grund er også at vores stue pga. ombygning er blevet en del mindre så nu spiller det i et rum på ca. 20 kvm. hvilket gør at det nuværende er en del overkill.

Bliver stuen igen større om en del år så er der en meget stor chance for at der igen står Plinius i stuen igen.

__________________
Hilsen Henrik

dumbo skrev: Det lyder spændende......men ja, det andet skal jo lige sælges først

Jeps men det haster ikke, jeg har det jo godt med udstyret.

__________________
Hilsen Henrik

Så er der tømt godt ud på hylderne og nyt er ankommet, men der mangler stadig en rør forstærker og evt. nye ht.

Spiller på mine egne 2 vejs SS 300 LE som spiller lystigt lige nu

Der er dog kommmet en

Den er sku en fed sacd afspiller

__________________
Hilsen Henrik

Henrik300 skrev: Så er der tømt godt ud på hylderne og nyt er ankommet, men der mangler stadig en rør forstærker og evt. nye ht. Spiller på mine egne 2 vejs SS 300 LE som spiller lystigt lige nu Der er dog kommmet enDen er sku en fed sacd afspiller

Og for os som både er blinde og uvidende. Hvad er det for en?

Hvor er du henne i forstærker overvejelserne?

__________________
Med venlig hilsen,

Brian7500

Det ligner en Classé Omega SACD......den er godt nok lækker....savle savle

Tillykke med dyret....

dumbo skrev: Det ligner en Classé Omega SACD......den er godt nok lækker....savle savle Tillykke med dyret....

Jeps det er den

Spiller super og er bygget rigtig flot. Bare lyden når skuffen går ud og ind er en fornøjelse - det er som at lukke døren på en dyr tysker øse

__________________
Hilsen Henrik

He he, det tror jeg gerne Henrik....hvis jeg husker ret, er nypris omkring 90 K?

dumbo skrev: He he, det tror jeg gerne Henrik....hvis jeg husker ret, er nypris omkring 90 K?

Jeps det er en af de tunge drenge

__________________
Hilsen Henrik