Tilbage til HIFI4ALL.DK 31. maj 2025 | 10:10   

  NAVIGATION  Retningslinier for brug af Hifi4all  
HjælpHjælp  ChatChat  Aktive emnerAktive emner  Vis brugereBrugere  Søg i forumSøg  Opret ny brugerOpret ny bruger  Log indLog ind
Musik og film
 HIFI4ALL Forum : Musik og film
Emne Emne: Bedste version af klassisk musik? (Emne lukket Emne lukket) Indryk indlægOpret nyt emne
Forfatter
Besked << Forrige emne | Næste emne >>
rotelman
Forum Bruger
Forum Bruger


Bruger siden: 12 April 2008
Lokalitet: Fyn
Status: Offline
Indlæg: 537
Sendt: 15 Marts 2014 kl. 20:51 | IP-adresse registreret  

Hej

Tænkte jeg ville spørge herinde.
Hvis man kan lide noget Pop / Rock musik så må man jo tit leve med den originale indspilnings udgave i 16/44.
Hvis man er "heldig" kan man måske sågar få en speciel remaster eller 24/96 udgave.

MEN i klassisk musik findes der jo masse af forskellige indspilning (opsætninger) af et værk f.eks. Mozart's figaros bryllup som man kan vælge imellem.

Er der nogen herinde som kender et site/forum eller liste hvor man kan se i klassiske værkers udgivelser i rank efter bedste kunstneriske og tekniske indspilning kvalitet?

På forhånd tak
Til top Vis rotelman's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af rotelman
 
Hamster
Forum Bruger
Forum Bruger


Bruger siden: 24 April 2006
Lokalitet: Midtjylland
Status: Offline
Indlæg: 140
Sendt: 15 Marts 2014 kl. 21:16 | IP-adresse registreret  

Hvis det er lp-udgaver du er ude efter, så er denne liste vist nok en god reference. Best Sounding
Recordings
Til top Vis Hamster's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Hamster
 
Jens-B
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 28 Februar 2009
Lokalitet: Østjylland
Status: Offline
Indlæg: 665
Sendt: 23 Marts 2014 kl. 11:44 | IP-adresse registreret  

Engelske Gramophone udgiver hvert år "Bibelen" over klassisk musik. Bl. a. også med en liste over, hvad man minimum bør have i sin klassiske samling. Ganske nyttig og ofte velskrevet. De kære forfattere har dog fra tid til anden nogle - efter min opfattelse - noget rabiate ideer om fx "originalinstrumenter" og vibrato.
Fornøjelsen er i øvrigt ofte at have flere indspilninger af samme værk. I min besiddelse er fx 15 versioner af Mozarts bedste opera (synes jeg), nemlig Cosi fan Tutte. Beethovens 5. og 9. symfoni er også ganske vanskelige at holde nede på et lavt stykantal. Der sker så højest det, at man bliver klogere!
Penguin Books har lavet en liste over 1000 klassiske indspilninger, man bør have. Også velskrevet og til tider vittig. Begge bøger købt hos Amazon. Kan varmt anbefales begge 2. Gramophone har sådan en ranking, som du spørger om.
Du kan jo sende en pb, hvis der er noget særligt, du er interesseret i. À propos Figaros Bryllup: På cd vil jeg især anbefale Karl Böhms version på DG fra 1968 med Fischer-Dieskau, Gundula Janowitz, Edith Mathis, Hermann Prey, som en aldeles fremragende Figaro. 449 728-2. Vil du have den på Blu Ray, kan versionen med Erwin Schrott, Miah Persson, Gerald Finley og Dorothea Röschmann varmt anbefales, rigtig godt skuespil og fremragende sang. Dirigeret af Antonio Pappano. Opus Arte BD7033 D

__________________
mvh
Jens-B
Til top Vis Jens-B's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Jens-B
 
mollecon
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 05 December 2003
Lokalitet: Odense
Status: Offline
Indlæg: 4790
Sendt: 26 Marts 2014 kl. 22:40 | IP-adresse registreret  

Og husk, at kunstnerisk værdi og lydmæssig kvalitet desværre langtfra altid følges ad.
Til top Vis mollecon's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af mollecon
 
Analogueman
Lukket konto
Lukket konto

Eget ønske!

Bruger siden: 01 December 2005
Lokalitet: København
Status: Offline
Indlæg: 3262
Sendt: 26 Marts 2014 kl. 23:49 | IP-adresse registreret  

Jeg forstår godt din iver efter at finde VERSIONEN, men det svarer lidt til at bede os om at udpege verdens bedste vin, bil, højttaler eller smukkeste
kvinde. Nogle kan måske godt, men for de fleste - vil jeg tro - er og bliver det et spørgsmål om personlige præferencer og dermed også stærkt
subjektivt.

Du kan måske med fordel stikke næsen i Penguin Books' The Penguin Guide To Recorded Classical Music og bruge den som udgangspunkt. Den
uddeler en såkaldt rosette til versioner, der efter skribenternes opfattelse er helt exceptionelle fortolkninger og fremførsler af et givet stykke
musik/komposition.

Anbefalingerne heri kan være et godt udgangspunkt for at sammenstykke en klassisk musiksamling af høj kunstnerisk og musikalsk kvalitet, men i
sidste ende er det dine egne præferencer, der må være bestemmende. Hvad nytter det fx at have en rosettemærket version af 1812-overturen i
samlingen, hvis man - som jeg - finder værket trælst og larmende og uden evne til at holde lytteren interesseret? Eller finder man fx Carlos Kleibers
valg
af tempo i 1.-satsen af Beethovens 5. symfoni for dynamisk og forfriskende? Eller er det totalt misforstået og ganske u-Beethovensk? Tja, der er
masser af valg (og kontroverser) i den klassiske musik.

Jeg håber, du finder frem til noget musik i nogle indspilninger, som DU kommer til at holde af
Til top Vis Analogueman's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Analogueman
 
Struktøren
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 19 September 2012
Lokalitet: Midtjylland
Status: Offline
Indlæg: 2522
Sendt: 27 Marts 2014 kl. 08:17 | IP-adresse registreret  

Ak ja, smag og behag, den er nu lettere at finde på alt muligt, bare lidt sværere med klassisk musik
Dirigenterne har deres fortolkninger af hvordan værkerne skal fremføres.
Musikerne har deres fortolkninger hvordan instrumenterne skal lyde.
Lokalet som der indspilles i, vil også gerne blande sig.
Så som Analogueman skriver, er det op til DIG og dine ører, hvad der er godt eller not
Men nu kommer vi igen til en af de oplevelser af den positive slags med internettet, nemlig at man kan dele sine oplevelser, dele sin individuelle smag,
dele erfaringer og dele lidenskaben for god musik, hurtigt evt. Med billeder og links, ja enddog med lydfiler. Ikke et øje er tørt.

Struktøren
Til top Vis Struktøren's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Struktøren
 
Lencofyn
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar
Tidligere schmidt2

Bruger siden: 06 Januar 2009
Lokalitet: Bornholm
Status: Offline
Indlæg: 705
Sendt: 02 April 2014 kl. 19:13 | IP-adresse registreret  

Jeg suger decca udgivelser til mig.
Gentagne gange har jeg haft uhyre positive oplevelser med netop Decca plader.
Har bla. Fundet en yderst vellydende mono af Beethovens 7 symfoni.
Vil næsten sige det er den som giver mig mest gåsehud.
Der er også en 7 sym. Med minnesota symph. Orch. Dirigeret af Osmo Vänskä, skru godt op og lad dig omfavne.

Og så er der de 10 andre udgivelser af samme symfoni

Men hvad er dit udgangspunkt med klassisk musik? Er du novice eller connoisseur.
Det er jo kedeligt at blive anbefalet ypperlige indspilninger af værker der, i dine ører, er røvkedelige.
Må selv tilstå at jeg har det sådan med en højt priset jazz indspilning (jazz at the pawnshop) go musik, men småkedelig.
Til top Vis Lencofyn's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Lencofyn
 
Jens-B
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 28 Februar 2009
Lokalitet: Østjylland
Status: Offline
Indlæg: 665
Sendt: 06 April 2014 kl. 12:37 | IP-adresse registreret  

Det er jo netop det sjove og spændende ved klassisk musik, at der er så mange muligheder. Har man sin nysgerrighed i behold, kan der opnås nogle fantastiske og uventede oplevelser.
P. T. er jeg genhuset i noget i retning af en skurvogn, med de ret få cd-er, jeg havde fået med mig.
Når man så har fået ubændig lyst til at høre Beethovens violinkoncert, og der kun gemmer sig en enkelt version i kassen, så må man jo "nøjes".
Jeg er for rigtig mange år siden holdt op med at købe indspilninger med Karajan, men jeg fandt violinkoncerten med den purunge Fräulein Mutter og Berlinerne under en særdeles ældre Karajans ledelse.
Jeg har aldrig rigtig gidet høre den, da jeg altså hverken ku' lide en dirigent, der stod og dirigerede med lukkede øjne og rigtig nød sig selv, eller DG, der vel nærmest har rekord i elendige indspilninger.
Og hvad oplevede jeg så?
En purung pige på ca. 13-14 år, der spiller aldeles vidunderligt og et orkester, der yder hele foretagendet fuld retfærdighed. Indspilninger er FREMRAGENDE med god luft og en optagelse af violinen i særklasse SYNES JEG!!!

S..... osse, så fik man igen ødelagt en af sine fasttømrede opfattelser.


__________________
mvh
Jens-B
Til top Vis Jens-B's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Jens-B
 
Boydk
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 02 Juli 2006
Lokalitet: Århus
Status: Offline
Indlæg: 6372
Sendt: 06 April 2014 kl. 12:45 | IP-adresse registreret  

Den med lukkede øjne og nyde sig selv, må nok stå for din egen regning. Min egen opfattelse er mere dyb koncentration, og skulle der komme et smil på læben undervejs, må det nok være, at orkestret udfører lige præcis det, manden står med indeni sit eget hovede.

Men til lykke med opdagelsen af den unge Anne-Sophie og den ældre Herbert, er det ikke såååå fedt, når man bliver "rykket" ud af sine egne vildfarelser???

__________________
Alt under 500 watt er til garagen.
Mens Løgnen løb fra Bagdad til Konstantinopel, fumlede Sandheden fortsat rundt efter sine sandaler.
Til top Vis Boydk's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Boydk
 

Du har ikke adgang til at besvare dette indlæg.
Dette emne er lukket.

  Indryk indlægOpret nyt emne
Printervenlig udgave Printervenlig udgave

Skift forum
Du kan ikke oprette nye emner i dette forum
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Du kan ikke slette dine indlæg i dette forum
Du kan ikke redigere dine indlæg i dette forum
Du kan ikke oprette afstemninger i dette forum
Du kan ikke stemme i dette forum

Copyright © 2025 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes