Hvordan er det nu det er med frekvensgangsangivelserne og den samtidige minus dB angivelse

Nogle gange ser man denne angivelse Frekvensgang -3dB) : 60-20.000 Hz
fra Hifiklubben

andre gange denne Frequenzbereich (-8dB): 49 - 22000 Hz
                               Frequenzbereich (-3dB): 55 - 20000 Hz
Fra Lautsprechershop.de

eller måske denne - frequency range (-3dB): 90-19000Hz
                               - frequency range (-8dB): 50-28000Hz
Fra Lautsprechershop.de

Kan man omregne fra eksempelvis - 3 dB til - 8 dB for at sammenligne 2 forskellige angivelser?

Og ikke mindst hvad betyder minus dB angivelsen og ser man også + dB angivelser?


På forhånd tak for hjælpen

Personligt ville jeg ikke stole på den slags data. Jeg vil nok ikke gå så langt til at kalde datablade svindel, men det er måske lidt som hvor langt en bil kan køre på literen. Så direkte sammenligneligt er det nok ikke mærkerne imellem

Bortset fra det... Frekvenskurven siger ikke så meget om hvordan det lyder. Det er en erfaring man får, når man selv putter højttalere sammen og måler på dem.

For at besvare dit spørgsmål har jeg tegnet en kurve, den er altså ikke målt, men det kunne den godt have været.

 

Kurven viser at denne højttaler har en følsomhed på 90 dB ved 1k Hz.

Frekvensgangen opgives oftest som +/- 3 dB (ofte skrives bare -3 dB) - det betyder at niveauet må stige op til 3 dB fra referencen og ned til 3 dB fra referencen. Jeg har markeret det med to røde linier og nederst to røde pile. Frekvensområdet her er ca 60 Hz til 17 kHz. Hvis vi udvidder rammerne til +/- 8 dB får vi et større område. Man bruger ikke + 8 dB men istedet igen ca +3 dB og skriver igen - 8 dB. På grafen er det grønne linier og frekvensområdet bliver naturligt nok større. Her 40 Hz til ca 22 kHz.

Du skal kun bruge opgivelserne, når du sammenligner målinger. Du kan ikke omregne fra - 3 dB til -8 dB og du kan ikke sammenligne en måling opgivet som -3 dB med en der er opgivet som - 8 dB.

__________________
mvh
Ningbo

@pof@
Det er ikke et spørgsmål om hvorvidt jeg tror på databladene, eller om det har en betydning for hvordan højttaleren lyder   Jeg er mere interesseret i at forstå princippet.

@ningbo
Tak for det illustrative svar, nu forstår jeg bedre sammenhængen

vifarmi skrev: Det er ikke et spørgsmål om hvorvidt jeg tror på databladene, eller om det har en betydning for hvordan højttaleren lyder   Jeg er mere interesseret i at forstå princippet.

Princippet er at man angiver den opnåelige frekvensgang indenfor et oplyst niveau udsving -  med refence til niveau'et ved 1000 Hz

__________________
-Jan@tecdata.dk
..... en Rigtig Receiver vejer over 30 Kg

Når man snakker dB (decibel) i hifi sammenhæng refereres der til lydtrykket. Tryk er ækvilent med spænding og dB
udregnes da som: 20*log(x).

dB er altså en logaritmisk funktion!

dB er en forholds skala, så det angives altid i forhold til et reference punkt. Når man snakker lydtryk angives dB somregel i
forhold til 20 mikro Pascal (RMS), hvilket anses for at være ørets nedre grænse for opfattelse af tryk.

F.eks. er:
3dB = 1.4 gange lydtryk (kvadratrod(2)).
6dB = en fordobling af lydtryk.
10dB = 3.16 gange lydtryk.
20dB = 10 gange lydtryk.
40dB = 100 gange lydtryk.

Lad dig ikke forvirre af dem der skriver at 3dB er en fordobling af lydtryk. De forveksler tryk med effekt, hvor dB udregnes
som: 10*log(x).

Hold i mente at øret er en tryk transducer, ikke en effekt transducer eller noget andet.

Rent psykoakustisk skal der ca hele 10dB til, for at vi mennesker opfatter det som en fordobling af lydtrykket, på trods af,
at en egentlig fordobling af trykket kun er 6dB.

Vores øres følsomhed overfor ændringer i lydtryk synes at være i området mellem 0.5-1dB, du vil altså (højest sandsynligt)
ikke være i stand til
at opfatte en ændring i lydstyrken under dette niveau.
Følsomheden er frekvens afhængig, altså er øret mere følsomt overfor ændringer i volumen i f.eks mellemtone- og
diskantområdet end i basområdet.
(Tolerancerne for kabeltroende er naturligvis meget lavere end hos os andre.. [pun intended ]).

Som jan_stevns siger, er opgivelser som dem du viser, altså et mål for hvor store udsving der er i amplituden (styrken) af
lyden i et given frekvens bånd, f.eks. 49-22000Hz, hvis der afspilles et signal (lyd), som er lige kraftigt ved alle frekvenser
da det kommer ind i højttaleren.

Noget helt andet er så, at en on-axis måling (lydtrykket målt i en vinkel på 0 grader) alene ikke er så frygteligt meget
værd, når den subjektive lydkvalitet af højttaleren skal evalueres.
Det er dog en udbredt misforståelse omkring højttalere, at det sublime er en fuldstændigt flad on-axis frekvensgang.

Det bedste man kan få ud af sådanne tal, er måske, efter min mening, at man til en hvis grad kan få en fornemmelse af,
hvor
dybt højttaleren kan spille.

Eftersom jeg lige er kommet hjem fra min onkels 60års fødselsdag og min promille svæver et sted godt over 0, tages der
forbehold for det store antal stave- og grammatiskefejl (samt tanketorsk), der sikkert har indfundet sig i ovenstående
.