S-lyde kommer af ujævn frekvensgang i diskanten. det kan være en enhed som er født sådan eller et af dine led i lydkæden
som forvrænger. Nu har du en cd-spille så medmindre den eller din forstærker er defekte vil jeg mene det er højtaleren som
er født sådan.

Mange "moderne" højtalere er efter min mening afstemte med en "visle" diskant for at give illusionen af mange detaljer og
rum, samt en gumpebas som giver illusionen af noget "liv". Det er bare min mening i forhold til mine lydpræferancer, men
hvis du har nogenlunde samme ide om hvordan musik gerne må lyde på anlæg, ja så har du måske bare fået fat i den
forkerte højtaler.

mvh. Asger

Hej til Jer alle.

Mange tak for gode input - jeg har prøvet nu med en andet amp og en anden CD, det er sgu nok højttalerens karakteristika
at lyde lettere betonet i toppen. Problemet er der uanset om jeg spiller højt eller lavt - det er ikke alle indspilninger som lider
under det - feks sad jeg og lyttede til Anders Blichfeldt live CD med radioens bigband - ikke en eneste s- lyd. Men især
optagelser hvor vokalen er fra en kvinde og hvor vokalen er "trukket tilbage" i lydbilledet, da opstår problemet.

Jeg tror nu ikke min ht kable er for dyre til mine højttalere, som én foreslår, 100 kr. meteren er vel OK - og de lyder klart
bedre end mine gamle Supra kabler :-)

Jeg må på jagt efter et nyt sæt - og er også igang med skaffe nye diskanter til mine gamle Castle ht - der er en forhandler i
Norge som måske ligger inde med dem.

Mange tak til Jer alle - dejligt forum!!
Martin

Kære Martin,

Glem alle båtnakkerne der taler om at skifte kabler. Det kan aldrig ændre frekvensgangen og membranens opbrydning i det område hvor 's' lydene findes.
Disse 's' lyde findes sådan ca. i området omkring 5000 Hz til 8000 Hz ~ og kan virke generende. Hvis diskanten er af metal kan det være opbrydning og/eller et uhensigtsmæssigt konstrueret delefilter der er årsagen.

Aluminium bryder op (hvis jeg husker ret) ved lidt over 7000 Hz, mens titanium gør det ved ca. 4000 Hz. Min erfaring er, at titanium generelt er mere problematisk, mens alu kan lyde ganske glimrende.

Det hjælper nok ikke ret meget at vinkle højttalerne, da diskanten spreder temmelig meget.

mvh.
Kris

hasselbaink du kan sku selv være en båtnakke

Er der nogen som kan anbefale højtalere som ikke har det problem med den lyse diskant og s-lyde ? Synes nemlig mine Dali
højtalere også lider af det :(
Tænker på højtalere i prisklassen max 10.000 kr. sæt.

Køb nogle med en soft dome

Jep softdome og korrekt pol vendt højtt kabler...

 

Du kan ikke tweake dig ud af dit problem. Det kan blive bedre, men lydsignaturen og det åbenlyse problem er den metaldome. Den skriger

Som nævnt køb en anden højttalere evt. med en scanspeak . Kig efter et par Avance sig.3 Mkll og du vil opleve en langt større musikglæde. Blot med mindre betoninger

 

__________________
"Det er musikken det drejer sig om"

mike dk skrev: Er der nogen som kan anbefale højtalere som ikke har det problem med den lyse diskant og s-lyde ? Synes nemlig mine Dali højtalere også lider af det :( Tænker på højtalere i prisklassen max 10.000 kr. sæt.

Du kan prøver at tage kig på nogen brugte Vienna højttelere dem jeg har haft var med super behelig diskant

__________________

Mange er glade for Harbeth http://www.tekni-fi.dk/php/producent2.php?producentID=21 så de er måske et lyt værd.

Eller måske skulle du alligevel overgive dig og prøve med et enkelt blad wc papir foran diskanten.

nhj4 skrev: hasselbaink du kan sku selv være en båtnakke

Det er da totalt underligt at foreslå en mand at skifte kabler, vende fasen, hænge toilet papir!!!!!!!! foran højttaleren pga s-lyde! Hvorfor skal det altid være sådan underlige løsninger? Medmindre mandens grej er i stykker, har højttaleren bare denne lyd. Hvilket er meget sandsynligt!

Mike dk

Prøv at undlade at vinkle dine Dali direkte mod dig. Lad dem pege ret frem. Det vil hjælpe en del på klangen. Sid lidt længere fra dem, end afstanden i mellem højttalerne er.

__________________
If you can't explain it simply, you don't understand it well enough

sigma6 skrev: nhj4 skrev: <SPAN ="bold">hasselbaink du kan sku selv være en båtnakke</SPAN> Det er da totalt underligt at foreslå en mand at skifte kabler, vende fasen, hænge toilet papir!!!!!!!! foran højttaleren pga s-lyde! Hvorfor skal det altid være sådan underlige løsninger? Medmindre mandens grej er i stykker, har højttaleren bare denne lyd. Hvilket er meget sandsynligt!

Hvad vil du endelig med dit indlæg, når tusind indlæg hurtigere, har du selv bedre forslag, tror du ikke der andre der har stået i dette dilemma og derfor skriver udfra deres erfaringer.

Der er en hel del ting i dette, der skal være s-lyde på en plader, det er naturligt når mikrofonen stort set tit er plaseret inde i munden på kunstneren, og stort set altid er for tæt på.

S-lyde behøver ikke være et problem selv om de er kraftige hvis de er godt opløst og gengives harmonisk det indikerer bare at du er tæt på.
Det kan være vanskeligt at opnår den helt korrekte balance, nogen dræber alt som ligner s-lyd hvilket med stor sandsynlig er forkert, og det vil helt sikkert give andre problemer i gengivelsen

Alt i anlægget indgår i dette problem, så der er naturligt at der arbejdes med fase, kabler forstærker osv. og naturligvis højtalere, og højtalerens placering, plus dæmning af rum.

Steen Duelund har så forslået en nem og billig løsning en blad wc papir, det har den egenskab at den måde som det afruller frekvensgangen på minder meget om den måde luften gør det, så man for altså lidt ekstra afstand til begivenheden, hvilket tit er meget tiltrængt, jeg har målt at afrulningen er ca 1-2db ved 20Khz.

Afrulninger og måden dette forløber på mener jeg har meget større betydning for lyden end det normalt tillægges, det gælder både i toppen, hvor det bør ligne luftens afrulning af lyd, i bunden bør der idealt set ikke være nogen afrulning, men det kan næppe lade sig gøre. Man kan få elektronikkæden til at gå til DC og det mener jeg man bør gøre hvis det er muligt.
Eller i det mindste komme så tæt på DC som muligt, en sjov ting er er at gengivelsen af den lave ende påvirker hvordan den høje ende lyder, hvilket tit betyder at når basgengivelsen falder på plads så falder diskantgengivelsen tit også på plads.

Afrulningens form kan direkte oversættes til det man i højtalerteknik kalde Qts, og den bør lægge omkring 0.5 for optimal impulsgengivelses. hvilket er ønskeligt.

Tre gode nummer jeg selv bl.a. bruger til at teste s-lyde med er på High Fidelity reference CD No. 19 hvor der er tre nummer med Skara Cathedral Choirs, det ene nummer er der klare s-lyde på. De to andre nummer er nogen s-lyde på, det ene nummer har flere s-lyde end det andet nummer hvor der stort set ingen er.

Problemet er jo kendt og det er hverken sort magi eller kabler. Det skyldes ganske simpelt højfrekvens opbrydning i metaldomen. Målinger på visse B&W højttaler og andre (Husker en SNELL) viser peaks på 10-20 dB omkring de 20 kHz eller lige under.

At der stadig produceres højttalere med denne "skavank" her i 2011 er mildt sagt for dårligt. Godt nok kan jeg ikke længere høre så høje frekvenser, men jeg kan høre den intermodulation det laver længere nede. Frygteligt!

Effekten blev meget godt beskrevet af en god ven; "Det lyder så hårdt at emaljen skræller af tænderne".

Nyere hårde domer med f.eks. beryllium, diamant eller keramik lider ikke af denne skavank. For det første er resonansen rykker op over 30 kHz og for det andet er den dæmpet. Spiller p.t. med TAD 4002 beryllium driver alternativt en SS dome med beryllium dome. Absolut ingen problemer - luft og detaljer og ingen betoninger.

__________________
Jan Nielsen
Music is all about the groove, and you don't find grooves on a cd......

Jeg tror det er de færreste mennesker der vil have toilet papir hængende i stuen. Der ud over undrer det mig, at mennesker oplever forskellen som nat og dag ved at vende et stømkabel! Med mindre mandes grej er i stykker, må han leve med den lyd fra de B&W.

janils skrev: Problemet er jo kendt og det er hver sort magi eller kabler. Det skyldes ganske simpelt højfrekvens opbrydning i metaldomen. Målinger på visse B&W højttaler og andre (Husker en SNELL) viser peaks på 10-20 dB omkring de 20 kHz eller lige under. At der stadig produceres højttalere med denne "skavank" her i 2011 er mildt sagt for dårligt. Godt nok kan jeg ikke længere høre så høje frekvenser, men jeg kan høre den intermodulation det laver længere ned. Frygteligt! Effekten blev meget god beskrevet af en god ven; "Det er så hårdt at emaljen skræller af tænderne". Nyere hård domer med f.eks. beryllium, diamant eller keramik lider ikke af denne skavank. For det første er resonansen rykker op over 30 kHz og for det andet er den dæmpet.

Hej Janils. Den Snell du hentyder til, kan det være Snell C3 med Vifa metal domen? Det kan der godt være noget om. Har ikke C3 men C4 med samme dome, så du kan se hvilken jeg mener.    

__________________
If you can't explain it simply, you don't understand it well enough

Nej det var en nyere Snelle. Den havde en peak på 18 dB omkring 19 kHz! Men der er flere andre, som er lige så slemme. Se blot målingerne i Stereophile på de nyeste KEF.

 

__________________
Jan Nielsen
Music is all about the groove, and you don't find grooves on a cd......

Uddrag af min anmeldelse fra 2003 - B&W 805 Signature:

"Toppen har den karakteristiske ”B&W lyd” eller man som jeg kalder det ”metaldome lyd”. For nogle er det en selvfølge, at sådan skal det lyde – især når der står B&W på fronten - for andre er det et irritationsmoment, som i den grad ødelægger helhedsindtrykket. B&W hævder godt nok at de har rykket egenresonansen op og uden for det hørbare område. Ja, den er helt sikkert over 20 kHz, men alligevel er opbrydningsfænomenet hørbart og i høj grad generende (for mig!). Hvorfor ikke blot konstruere en diskant der ikke bryder op, eller indføre en dæmpning ved opbrydningsfrekvensen?

(Bemærkning april 2005:  det har de så gjort nu med deres nye diamantdiskanter, så måske de hele tiden har været klar over problemet?)

Resultater er at hele det egentlige diskantområde tonalt adskiller sig fra den fremragende bas/mellemtone. Hør f.eks. kvindestemmer – Eva Cassidy eller Jennifer Warnes. Der en tydelig ekstra fokusering på ”h”, ”f” og andre pustelyde, der umiddelbart kan virke som ekstra detaljer, men som i længden bliver yderst generende. I det øvre område – overtonespektret bliver gengivelsen pirket og det hele har et ekstra lag af filigran med små krumelurer – en slags kunstig glans og glimmer. Beklager de finurlige udtryk – men det er sådan jeg synes det lyder.  Ved f.eks. et kraftigt anslag på en triangel, klokker, eller anden metal i det øvre frekvensområde, bliver der med det samme fokuseret på de øverste frekvenser, så det trækker opmærksomheden væk fra alt det positive og åbne som højttalerne ellers er i besiddelse af.

Det er ikke bare synd men direkte en skam, at en ellers fremragende højttaler i mine ører bliver skæmmet af en diskant, der ligger langt fra den standard, man kan forvente i selv billigere højttalere. Eneste formildende omstændighed er, at der foregår en vis tilvænning. Efter et par uger tror man faktisk at det skal lyde sådan. Det er dog blot lige indtil man hører ganske få sekunder via en god neutral højttaler med f.eks. en god softdome fra Scan Speak eller en bånddiskant.

Nok om diskanten, for højttalerens øvrige egenskaber har jeg bestemt ikke noget at udsætte på. Der leveres en forbavsende slagkraftig og meget ”hurtig” bas af de små højttalere. Man forundres flere gang at de uden at kny sluger effekten fra selv kraftige forstærkere og bare kvitter med et højt lydtryk og en dynamisk, velkontrolleret og yderst afslørende gengivelse. Mange parametre går her op i en højere enhed. Der er således ingen tvivl om at både det fine matrixkabinet, forbedringerne i delefilteret samt den kraftigere basenhed her viser hvad B&W formår."

__________________
Jan Nielsen
Music is all about the groove, and you don't find grooves on a cd......