Hej alle på HiFi4All.
Jeg har netop givet mit anlæg en længe ventet opdatering, og jeg synes lige, at jeg ville lægge lidt billeder, samt kommentarer ud til inspiration.
Anlægget står i vores 35 m2 stue med ca. 3½ m til min ”lyttesofa”.
Update!
Mit Sony 32" er blivet skiftet ud med et Philips 36PW9525. Udover det større billede, er der bl.a. Digital natural motion, hvilket virker meget fint ved bl.a. tennis og fodbold. Her kunne mit gamle Sony godt "hakke" noget med bolden.
Min B&W HTM center er skiftet ud med en System audio AV70, som er den matchende center til SA 3070. Samme enheder med magnetisk afskærmning. Spiller super.
Forrige opdate...
Mine B&W 805 er skiftet ud med et sæt System Audio 3070. Herved kan fronterne spille alene ( fuldt frekvensområde ) ved 2 kanals musik. Subberne skal så kun bruges til film.

Forstærker : Harman Kardon AVR8500.

Hjertet i mit anlæg er denne utrolig vellydende og meget strømstærke surround reciever. Den gav et gevaldigt løft i lyden, da jeg skiftede fra min gamle Yamaha DSP-A1. Prøvede også en AVR7500, der ikke var nær så revolutionerende.
Super DAC og forstærkertrin. Vejer 24.1 kg.
Jeg hører simpelthen nye detaljer i musik, som jeg har hørt 1000 gange før. Det er efter min mening den absolut bedste surround receiver på markedet i dag under 20.000 kr.
Lige et kig bagpå og mine TaraLabs Axiom kabler. Læg også især mærke til højttaler terminalerne!

DVD : Harman Kardon DVD 30.

Tydeligt bedre end min gamle Pioneer DV-717. Både lyd og billede er forbedret, men også meget væsentligt er betjeningen, der er blevet meget hurtigere. Load tid og respons tid. Understøtter alle vigtige formater undtagen SACD.
Jeg har desværre ikke testet DVD audio lyden endnu, men CD lyden er af meget høj standard. Faktisk er lyden en anelse mere velopløst via analog output, end via digital out.
Har også hele 3 Wolfson 24 bit/192 kHz DAC indbygget.
Frem for alt er musikken enormt levende.
DVD´en er købt ca. 2 måneder efter forstærkeren, hvilket jeg er glad for, at jeg gjorde. Derved har jeg spredt glæden ved noget nyt ud over længere tid, og givet mig bedre mulighed for at vurdere den enkelte opdatering.
CD : Marantz 5400SE
Meget musikalsk CD afspiller, der er klasser bedre end DVD30 som musik formidler.
Ingen tvivl om at der skal en særdeles dyr DVD afspiller til at slå en CD afspiller i denne klasse. Selv om det er en relativ billig CD afspiller.
Front højttalere : System Audio 3070
Selv om B&W 805 er en fantastisk højttaler, får den virkelig smæk af mine nye SA 3070. Højttalerne kan retfærdigvis ikke sammenlignes på alle punkter, da det h.h.v. er en stander og en gulvhøjttaler, men 3070 gør simpelthen alt lidt bedre. De små hurtige enheder er virkelig en oplevelse. Musikken flyder helt naturligt, så jeg glemmer lyden kommer fra en højttalerkasse. ( hvis jeg vel at mærke lukker øjnene... hvilket faktisk er svært, for f.s.. hvor er de flotte synes jeg. ) Der mangler absolut ikke bas ved musik lytning. Frekvensgangen siger også 30 Hz ved -1½ db, MEGET imponerende af så smuk en højttaler. Selv ved nabofjendske lydtryk, står bassen og resten af lydbillledet helt klart og rent. Og bassen kan bestemt mærkes. Opløsning, stereoperspektiv og dybde er fantastisk. En anden ting er, at musikken lyder stort set lige godt i hele stuen, og ikke kun i lyttetrekanten. En stor forbedring alt i alt.
Subwoofer : AudioPro Impact
Dejlig stor sub med lynhurtig 12" p.g.a. ACE-BASS teknik og 200 W forstærker.
Bruger den stort set kun til film, men spiller også musik ret fornuftigt.
Bag højttalere – JBL 200.

Mener jeg de hedder. Det er 2 små 2-vejs satelitter, og en subwoofer. Sub´en gør, at jeg kan køre bag HT som large, og i øvrigt synes jeg de klarer opgaven rigtigt godt. Jeg ved godt, at man siger at det er bedst med samme type HT hele vejen rundt, for at få et sammenhængende lydbillede. Jeg har dog valgt denne løsning, da jeg synes de er meget begrænset med ”rigtig” lyd fra bag HT. Samtidig er det en meget diskret løsning, der passer godt til vores stue.
Det vigtige må også være, at front og center matcher klangmæssigt.
Kabler :

Prism er skiftet ud med Kimber 8VS til fronter og center. Lyden er mere behagelig, sammenhængende og musikalsk.
Jeg var ikke helt tilfreds med især mellemtonen på Prism kablet.
2x6mm^2 noname til subs ( tungt! ). – Der skal virkelig kunne løbe noget strøm…
Ixus til digital coaxial overførsel.
TaraLabs Axiom til analog stereo. Fantastisk!!!
Møbel : Audio Magic Xenta.
Det pynter nu gevaldigt med et ordentligt rack. Brugte tidligere et SoundStyle til anlægget. Dette måtte udskiftes, da jeg købte AVR8500. Den er enorm!!!
Sammenlagt synes jeg, at anlægget spiller dejligt detaljeret, uden at virke anstrengende, selv over lange lytteseancer. Lyden er, efter min mening, meget musikalsk, og lydbilledet dybt og veldefineret.. Jeg er meget tilfreds!
Bruger iøvrigt også en selector for at få digitalt kabel-tv. Kan anbefales på det varmeste.
Skriv endelig jeres kommentarer, forslag, ris og ros.
ps. jeg ved godt ledningerne ikke er helt på plads endnu
Og det er de stadig ikke helt
.
/Mcfly