Jeg har i længere tid overvejet om det ikke var på tide at pensionere mit QED Qunex 2 kabel – som er den eneste overlevende fra mit gamle setup. Tilskyndelsen er blevet større efter jeg fik et sæt Mictor Clearwater inden for døren til mit hovedtelefonsetup, så kunne jeg ligesom høre hvad et godt signalkabel kan.
Men hvad skal man vælge? Jeg er gået rimelig grundigt til værks og har testet en håndfuld kabler inden jeg valgte. Kablerne er primært valgt ud fra pris, omkring 1000 kr., og tilgængelighed så jeg kunne prøve dem hjemme hos mig selv.
Alle kabler har spillet i mit system i et par dage, inden jeg begyndte den kritiske lytning.
Kimber Timbre
Kablet syner ikke af meget og ser lidt skrøbeligt ud. Det indtryk ændrer sig dog når man får kablet i hånden – der er overraskende tungt. Kablet er stift, men egentlig rimelig nemt at arbejde med. Stikkene er nogle lækre WBT låsestik, så kablet kan blive spændt godt fast.

Kimber Timbre er rimelig fremme i skoen, sådan rent præsentationsmæssigt, ikke ulig HGA kablet. Det betyder en til tider lidt skarp diskant. Desværre var de øvrige områder på samme niveau. Mellemtone var faktisk ok, men andre kabler gjorde det bedre. Bassen var til gengæld noget mudret og meget lidt præcis.

Jeg var ret hurtig klar over at dette kabel skulle jeg ikke have. Man skal nok op i et højere prisleje før Kimber kabler bliver interessante.
HGA Diva
Ligesom Kimber kablet ser HGA Diva også noget skrøbeligt ud, og indtrykket forsvinder ikke når man tager kablet i hånden. Det er meget tyndt og let og i tilgift også ret stift, så man kunne godt være lidt nervøs for om kablet kunne holde til de bøjninger det skal igennem før det er på plads i systemet. Stikkene var nogle rigtigt lækre låsestik fra LOK, så kablet sad godt fast.

HGA Diva oplevede jeg som lys og med meget hul igennem. Det gav til tider en lidt skarp diskant, der i længden blev trættende. Mellemtonen er til gengæld rigtig dejlig, Alison Krauss har sjældent lydt bedre hjemme hos mig, det lød bare helt rigtigt. Bassen er ok, fast og præcis.

Det generelle indtryk jeg sad tilbage med efter at have lyttet på HGA Diva, var et kabel der gav en lys, luftig, tør og sprød fremstilling. Rigtig lækkert, var det ikke lige for den lidt skarpe diskant.
Vdh D-102 III
Vdh er jo rimelig no nonsense, så der er ikke så meget at sige til designet. Kablet er meget behageligt at arbejde med og få på plads i systemet. Min eneste anke skulle lige være farven, som er rimelig iøjnefaldende, men det er der sikkert mange der ser som et plus (sikkert også en hel del, som er fuldstændigt ligeglade
).

Jeg fik et rigtig godt indtryk af kablet. I mangel af bedre, vil jeg kalde kablet meget lineært, der blev ikke lagt meget fra eller til. Dog oplevede jeg s-lyde ved vokal, men det var meget minimalt. Bassen kunne måske også have været lidt mere til stede, men igen, der er tale om småting.

Der er ingen tvivl om at det er et godt kabel til en god pris. Jeg kan godt forstå der er mange der har det.
Chord Chameleon silver +
Chord Chameleon har helt sikkert ikke ”the look”. Det er jævnt trist at se på – men det er jo heldigvis ikke det det kommer an på. Kablet er overraskende fleksibelt og virkelig lækkert at arbejde med – det har de sgu gjort godt.

På samme måde som Vdh kablet oplevede jeg Chord kablet som meget lineært. Det er måske det mest neutrale af de kabler jeg har testet. Men det var ikke helt lykken alligevel, det var nemlig også noget tilbagelænet. ”Pas de deux” fra nøddeknækkeren er et fantastisk stykke musik, hvor der sker en masse. Desværre var det ligesom om at Chord kablet havde trukket noget af dynamikken og livet ud af stykket – det var desværre ikke en så god oplevelse.
Oyaide Across 750
Der er heller ikke meget spræl i Oyaide Across, men de matte stik og den lidt matte farve på kablet giver et lidt mere eksklusivt look end hos Chord. Kablet er rimelig fleksibelt og til at arbejde med.

Jeg oplevede ikke så mange små fine detaljer her, som ved nogle af de andre kabler jeg har testet. Men det betød også at diskanten ikke havde de der meget skarpe kanter, men var mere kontrolleret. Mellemtonen var rigtig god, faktisk næsten på højde med HGA kablet. Bassen var rigtig god, tør og præcis. Desuden oplevede jeg god luft og separation mellem instrumenterne.

Det generelle indtryk er et kabel der ikke kan siges at være neutralt. Men leder man efter en speciel signatur, vil dette her kabel helt sikkert godt kunne bruges.
Generelt
Jeg er blevet lidt overrasket over, hvor meget forskel man egentlig kunne høre på kablerne. Sammenlignet med f.eks. et højtalerskifte er forskellene selvfølgelig minimale, men jeg er blevet godt overbevist om, at det er muligt at fintune sit setup med kabler, hvis man skulle have lyst til det.
Og hvad valgte jeg så?
Desværre har jeg købt et andet lille stykke audioudstyr, så jeg må vente en måned eller to, inden jeg kan købe et nyt signalkabel – så mit gode gamle Qunex 2 tager endnu en tur i manegen. Men når jeg skal handle skal jeg have et Oyaide Across 750, der lige gav en lille snert af varme, som passede godt ind i mit setup.
Musik:
Tchaikovsky: ’Pas de deux’ fra Nøddeknækkeren
Interpol: ’Pioneer to the falls’ fra ‘Our Love to Admire’
Allison Kraus: ‘Down to the river to pray’ fra O’ Brother soundtracket
Michel Camillo: ‘On Fire’ fra ‘On Fire’
Mercery Rev: ‘Funny Bird’ fra ‘Deserters Songs’