Har godt nok aldrig lagt mærke til hvor meget Beatles bruger tamburin. Det er jo med på de fleste numre!  

__________________
Hands off the compression button music industry!
Hands of the DNR button Blu Ray producers!

Nå, nu har jeg endelig fået hørt både mono og stereo cd'erne, tog godt 1 uge!...:-)

Alt i alt et dejligt genhør og utroligt som deres musik kan blive ved med at inspirere og overraske! En fornøjelse af de helt store!...:-) Nå, men hvad angår remasteringen så må jeg nok erkende at jeg overall fandt stereo-cd'erne en smule skuffende...De første tre, Please.., With.., A Hard.. synes jeg stadig "lider" under de utrolig dårlige stereo mix på trods af den gode lydvkalitet...mono udgaverne er efter min mening klart bedre, meget mere punch og charme over de mix, som jeg forbinder med tidlig Beatles. Beatles for Sale er dog den bedste "overraskelse" blandt stereo cd'erne efter min mening, hvilket løft denne plade har fået! Help, Rubber Soul har nogle gode 65 stereo mix fra mono boxen, men dybest set er de her plader ret gode i alle mix!

Revolver fungerer godt i både stereo og mono, mono udgaven giver dog pladen en langt mere intim og rocket lyd, Taxman, Dr. Robert fx, hvilket er fedt!...mens stereoudgaven fungerer godt i de mere syret tracks som Tommorow Never Knows!...Skulle jeg vælge vil jeg tage mono udgaven.

Sgt. Pepper er sammen med Beatles for Sale den anden GODE overraskelse, den er simpelthen fantastisk i mono efter min mening...en katastrofe den udgave først er kommet ud nu!...

White album fungerer slet ikke for mig i de nye...der foretrækker jeg faktisk 87 udgaven!...ikke for lyden, men balancen i mixet.

De sidste plader er gode i de nye stereo, men igen kunne sagtens leve med 87 udgaverne!...

Men med alt det sagt, så lyder mine vinyl beatlesplader altså stadig klart bedst!

Dog skønt at genhøre disse plader i de nye udgaver, man hører helt sikkert mange nye spændende detaljer som før var gemt i mixet. Kan kun ærge sig over at monoudgaverne ikke er sat til salg enkeltvis, så kunne man sammensætte en fed samling fremfor at købe begge boxsets...enkeltcd'erne er allerede nede i omkring 70 kr. på amazon uk, så der kunne man ha sparet et par kroner!
     

Gryff skrev: @Andvare: Det er ikke billedopløsningen (på skærmen), der er problemet. Man skal zoome ind (helt ind til meget små brøkdele af sekunder), før man tager sit skærmdump, og før man konkluderer noget.

Hvis det handler om et "rent klip" giver jeg dig ret  - men det jeg ser her er at alle toppe er lige høje på den nye, samt at de IKKE var lige høje i orginalen. Det kan man ikke se på et meget lille udsnit. Det tyder kraftigt på at der er noget galt. hvis man "bare" havede volumen til lige under klip, så ville dynamikker være intakt og opløsningen ville være bedre. Men når alle toppe stopper præcis i samme niveau er det gået udover noget dynamik. Det kan så godt være at det alt i alt er blevet bedre - det vil jeg på ingen måde afvise. Men det virker klart som om der er ofret noget dynamik. Jeg mener heller ikke der er nogen der har lagt skjul på at det er sket.

__________________
HD HjemmeBio

DIY-tønde

@jac65: Vi kunne ikke være mere uenige. Jeg synes (fortsat), at STEREO-udgaverne lyder fremragende, mens MONO-udgaverne i bedste fald lyder "som at række tungen ud af vinduet."  Den eneste af MONO-pladerne, der kan forventes at blive spillet igen er PEPPER. Jeg kunne slet ikke holde ud til at høre på REVOLVER og THE BEATLES (den hvide) - for meget double-tracking. Og MONO-udgaverne af HELP! og RUBBER SOUL er alt for mørke og indelukkede.

__________________
DENON DCD-2000AE / DENON DVD-2900 // DENON PMA-2000AE // B&W 705 // Silversonic Revelation & Q10

hilsen Per

Gryff, helt sikkert...stereo udgaverne er også gode, slet ikke det, men foretrækker bare mono i mange tilfælde!...

gryff, betyder det at du har en "billig" mono box til salg? hehe ;-)

Gryff skrev: @jac65: Vi kunne ikke være mere uenige. Jeg synes (fortsat), at STEREO-udgaverne lyder fremragende, mens MONO-udgaverne i bedste fald lyder "som at række tungen ud af vinduet."  Den eneste af MONO-pladerne, der kan forventes at blive spillet igen er PEPPER. Jeg kunne slet ikke holde ud til at høre på REVOLVER og THE BEATLES (den hvide) - for meget double-tracking. Og MONO-udgaverne af HELP! og RUBBER SOUL er alt for mørke og indelukkede.

jac65 skrev:  Gryff, helt sikkert...stereo udgaverne er også gode, slet ikke det, men foretrækker bare mono i mange tilfælde!...

Til en begyndelse skal det siges, at jeg "kun" har købt stereo-pladerne og end ikke har hørt mono-udgaverne, så det må blive et spørgsmål om mono generelt, for jeg undrer mig såre. Hvad er attraktionen ved mono? Jeg har lagt mærke til flere her i forum søge efter mono-udgaver af en given (oftest fra 60'erne) plade eller højstemt besynge velsignelserne ved mono. Jeg forstår det simpelthen ikke - er det fordi, det er mere "autentisk", oplags- som udgivelsesmæssig og/eller er det lydmæssigt, eller hvad? Jeg har selv adskillige mono-optagne plader, de fleste opt. i 50'erne, men en af dem er fra 1996(!!!), og hver gang jeg hører den, griber jeg mig selv i at ønske, at de dog bare havde optaget skidtet i stereo, specielt eftersom der hovedsaligt er tale om first-takes live i studiet med masser af rum og atmosfære, som går lidt tabt i den to-dimensionelle og flade monolyd. En anden mono/stereooplevelse jeg har oplevet, var da jeg første gang hørte Beach Boys' 'Pet Sounds', som kun fandtes som mono-mix indtil midt-90'erne, i stereo...jamen, der er jo en verden til forskel, og pludselig giver hele universet mening. Musikken kommer i dén grad til live i stereo-versionen og gør et mesterværk, om muligt, endnu større. Dog kan det være en temmelig irriterende oplevelse, at lytte til stereo-Beatles (og andet fra 60'erne) i lyttebøffer p.gr.a. den volsomme panorering, men derfra og til at betale et par tusinde ekstra for mono-boksen...så bliver det hele lidt for morsomt til min smag. Anywho...spørgsmålet kort: tilbage til mono - hvorfor? 

Kan man høre Pauls bas på de nye udgivelser?

__________________
Rod Stewart: Every Picture Tells A Story, 1971
NAD C390DD - SA Ranger - Cambridge 751BD - Bluesound

Er der andre end mig der tænker at hvis bare alle nye udgivelser lød så godt som disse var vi godt dækket ind? 

__________________
Hands off the compression button music industry!
Hands of the DNR button Blu Ray producers!

Jeg har adskillige mono lp plader og mange af disse lyder usædvanlig dejlig dynamisk friskt og åbent med naturtro klang hvor man ikke skænker det mange tanker at det er mono, skidtet lyder højere og så meget bedre end gennemsnittet hvor nogle stereoplader kan lyde flade og uinspirerende... De fleste af disse mono plader er nok fra 60'erne. Resultatet kan sikkert blive endnu bedre hvis man bruger en egnet mono pickup og passende forstærker med monoknap..der er vist meget om filosofien på nettet.

Jeg har bestil Beatles mono cd boxen og ser frem til den men det spolerer først min nattesøvn når vinyludgaven er klar..

Hej Bittermand,



Du slutter selv af med et storslået eksempel: Phil Spector's Back To Mono boks. Spector's wall of sound duer ganske enkelt ikke i stereo.

Andre mono favoritter:

Velvet Underground & Nico (den med bananen).

Alle Bob Dylan's udgivelser op til John Wesley Harding (genudgivet på vinyl af Sundazed). I sær Highway 61 Revisited var en åbenbaring for mig.

Pink Floyd - Pipers at the Gates of Dawn.

Beach Boys - Pet Sounds. (Brian Wilson var næsten døv på det ene øre og derfor lavede han kun et mono mix).

I jazz verdenen er der utallige favoritter fra 50'erne og 60'erne.

Jeg har også en del gamle klassiske mono vinyler som lyder aldelels fremragende.

Jeg er slet ikke enig i når du skriver at mono lyder fladt og to-dimensionalt.

Moderne mono optagelser giver ikke så meget mening, det er noget der hører fortiden til.

En anden grund til at jeg foretrækker de gamle mono optagelser frem for stereo, er at det var sådan værket skulle lyde. Frem til 60'erne prioriterede man stadig mono højest. The Beatles f.eks. brugte lang tid på mono-mixet sammen med George Martin. Stereomixet blev overladt til en studie-tekniker og George Martin.

Fra: http://www.gaffa.dk/artikel/34337:

"Så The Beatles' monomasters kan regnes for de helt ægte masters, for The Beatles sad ind under mixningen med George Martin og lydteknikeren, i det mindste op til Det Hvide Album, og stereomixet ville så blive lavet af lydteknikeren og George bagefter. "Sgt. Pepper's Lonely Hearts Club Band" blev mixet i løbet af en periode, hvor monomixet varede et par uger og stereomixet et par dage. Og der var stor forskel på monomixene og stereomixene, og uden at skulle "dis'e" Geoff (lydteknikeren Geoff Emerick. Red.), så glemte ham altså, hvad han lavede, såsom at ændre hastigheden på "She Said, She Said" fra Revolver og andre små detaljer, fordi stereo ikke på den tid blev regnet for særligt vigtigt."

"for eksempel i forbindelse med det andet album ("With The Beatles". Red.); dér havde The Beatles en tre timer lang session. Det var altid tretimers-sessions, hvor de kunne lave et remix. De brugte to og en halv time på at mikse monoindspilningerne, og den sidste halve time skyndte de sig med stereo-mikset."

Jeg har ikke hørt Beatles mono udgaverne endnu - jeg er ikke stor nok Beatles fan til at punge 2000,- ud for monoboksen, men jeg ville rigtig gerne høre mine Beatles favoritter (White Album, Abbey Road, Revolver og Sgt. Pepper) i mono.

Så for mig gælder det om at komme så tæt på det oprindelige værk som muligt. Hele tendensen med at skulle pynte på tingene giver ikke mening. Jeg lever fint med de fejl og begrænsninger teknikken gav dengang.







__________________
Med venlig hilsen

"There are more love songs than anything else.
If songs could make you do something we'd all love one another."
- Frank Zappa

jac65 skrev: ... White album fungerer slet ikke for mig i de nye...der foretrækker jeg faktisk 87 udgaven!...ikke for lyden, men balancen i mixet. De sidste plader er gode i de nye stereo, men igen kunne sagtens leve med 87 udgaverne!... Men med alt det sagt, så lyder mine vinyl beatlesplader altså stadig klart bedst! ...

Det er også min oplevelse. Jeg har købt White Album og Abbey Road. Jeg mangler vildskaben og den rå lyd på White Album og jeg er slet ikke sikker på at Lennon ville synes om "forbedringen". I mine ører er White Album blevet mere McCartney end Lennon - øv...


__________________
Med venlig hilsen

"There are more love songs than anything else.
If songs could make you do something we'd all love one another."
- Frank Zappa

jac65 skrev: gryff, betyder det at du har en "billig" mono box til salg? hehe ;-)

HA HA HA - nej, overhovedet ikke. Men jeg betragter den som et kuriosum. Jeg er jo også lidt samler - så jeg beholder den. Jeg beholder også mine gamle remasters fra 1987/88.

Som jeg har skrevet tidligere, vil den uindviede lytter i de fleste tilfælde ikke bemærke forskel på de korrekte mono-mix og et fold-down af stereo-mixene. Kun på RUBBER SOUL, REVOLVER, PEPPER og THE BEATLES er der meget tydelige forskelle, som man ikke kan overhøre. CAPITOL klokkede jo selv i det, da de udgav de amerikanske mix på CD (CAPITOL ALBUMS VOL. 1&2). I det første oplag af box 2, var alle fire mono-mix lavet som fold-downs af stereo-udgaverne. De to af pladerne havde selvstændige mono-mix, da de oprindeligt blev udgivet i USA. I de efterfølgende oplag er fejlen rettet. Jeg har heldigvis den "rigtige" udgave.

For mig lyder MONO-boxens udgaver af HELP!, RUBBER SOUL, REVOLVER og "den hvide" alt for mørke og indelukkede, men smag og behag er jo forskellige.

Jeg fik iøvrigt hørt 1965-stereo-udgaverne af HELP! og RUBBER SOUL her til morgen (som det sidste i mono-boxen). De lød OK (lydteknisk), men heller ikke mere. Jeg ville have ønsket, at remaster-teamet havde arbejdet med disse udgaver istedet for George Martins 1987-remix.

__________________
DENON DCD-2000AE / DENON DVD-2900 // DENON PMA-2000AE // B&W 705 // Silversonic Revelation & Q10

hilsen Per

zaka skrev: Hej Bittermand, Alle Bob Dylan's udgivelser op til John Wesley Harding (genudgivet på vinyl af Sundazed). I sær Highway 61 Revisited var en åbenbaring for mig. Pink Floyd - Pipers at the Gates of Dawn. Beach Boys - Pet Sounds. (Brian Wilson var næsten døv på det ene øre og derfor lavede han kun et mono mix). Moderne mono optagelser giver ikke så meget mening, det er noget der hører fortiden til. Så for mig gælder det om at komme så tæt på det oprindelige værk som muligt. Hele tendensen med at skulle pynte på tingene giver ikke mening. Jeg lever fint med de fejl og begrænsninger teknikken gav dengang.

Undskyld, at Beatles-remasters er gået i mono-modus - det er ikke for at kapre tråden - jeg vil bare lige prøve at se, om jeg kan komme til at forstå den der mono-ting. Jeg er fuldtud klar over, at der er mening med "mono-galskaben" i Phil Spectors tilfælde qua det massive antal af musikere brugt. Andre tilfælde, har man måske ikke adgang til de oprindelige bånd længere, så der ikke kan laves noget stereomix af skidtet. M.h.t. 'Pet Sounds' er jeg klar over B.W.s døvhed, så det er jo kun en (u)praktisk årsag til valget af mono, ikke et kunstnerisk valg - han var selv, sammen med Mark Linnett, mester for de totalt overlegne stereo-versioner. Om tingene blev "rettet" i 1966 eller 1995 kan vel være ligegyldigt.

Jeg ser sådan på tilvalg af det oprindelige monomix, når et godt stereomix findes, så længe kunstneren selv har været mere eller mindre involveret i processen, svarer lidt til at man sidder på en restaurant med mad tilberedt af gode råvarer af en 1. klasses kok, men skidtet smager ikke af så meget, som det kunne, fordi kokken ikke har brugt nok salt, men man drysser ikke salt på, for man vil smage det, som kokken havde tænkt det. Men OK, det så bare smag og behag

Raskolnikov skrev: Er der andre end mig der tænker at hvis bare alle nye udgivelser lød så godt som disse var vi godt dækket ind?

HELT ENIG - som det vist også fremgår af mine andre indlæg.

__________________
DENON DCD-2000AE / DENON DVD-2900 // DENON PMA-2000AE // B&W 705 // Silversonic Revelation & Q10

hilsen Per

Det er åbenbart en meget individuel votering, som "Zaka" og "Jac65" er inde på. Jounalist og musikanmelder på BT Henning Høeg har lavet en top 10 over de numre som han mener har haft mest gavn af "renoveringen". Og der nævner han på 9. plasdsen fra "White Album" - "I Will" sammen m "Blackbird" ( - godt nok MCcartney) og "While My Guitar.."

Jeg tror også vi alle skal være ubetinget glade for det vi nu har fået, - og at vi overhovedet fik det . Efter min bedste overbevisning CD mediets væsentligste udgivelse, - her på tærsklen til at mediet visner hen og dør . . 

bittermand skrev: Jeg må lige undskylde, at Beatles-remasters er gået i mono-modus

Det behøver du ikke at undskylde. Det var mig, der startede tråden, og jeg synes helt fint, at vi kan diskutere mono vs. stereo her. Jeg foretrækker stereo-udgaverne, og de nye remasters over de gamle, men folk har jo (heldigvis) lov til at være uenige.

__________________
DENON DCD-2000AE / DENON DVD-2900 // DENON PMA-2000AE // B&W 705 // Silversonic Revelation & Q10

hilsen Per

*** UPS, kom vist til at sende samme indlæg to gange ved en fejl ***

__________________
DENON DCD-2000AE / DENON DVD-2900 // DENON PMA-2000AE // B&W 705 // Silversonic Revelation & Q10

hilsen Per

Andvare skrev: Gryff skrev: @Andvare: Det er ikke billedopløsningen (på skærmen), der er problemet. Man skal zoome ind (helt ind til meget små brøkdele af sekunder), før man tager sit skærmdump, og før man konkluderer noget. Hvis det handler om et "rent klip" giver jeg dig ret  - men det jeg ser her er at alle toppe er lige høje på den nye, samt at de IKKE var lige høje i orginalen. Det kan man ikke se på et meget lille udsnit. Det tyder kraftigt på at der er noget galt. hvis man "bare" havede volumen til lige under klip, så ville dynamikker være intakt og opløsningen ville være bedre. Men når alle toppe stopper præcis i samme niveau er det gået udover noget dynamik. Det kan så godt være at det alt i alt er blevet bedre - det vil jeg på ingen måde afvise. Men det virker klart som om der er ofret noget dynamik. Jeg mener heller ikke der er nogen der har lagt skjul på at det er sket.

Pudsigt. Jeg rippede samme sang, og studerede vawe-formen i programmet Power Sound Editor (Free Edition) 6.3.1, og kan simpelthen ikke genkende Hurins figur. Mine wave-forms så (ved første øjekast) ud til at klippe enkelte (men ikke mange) steder, men lige så snart jeg zoomede ind, viste det sig, at den lige nøjagtigt IKKE klippede.... og jeg var helt nede at studere tidsforløb på hundrededele og tusinde dele af sekunder. Det undrer mig.

__________________
DENON DCD-2000AE / DENON DVD-2900 // DENON PMA-2000AE // B&W 705 // Silversonic Revelation & Q10

hilsen Per

bittermand skrev: Til en begyndelse skal det siges, at jeg "kun" har købt stereo-pladerne og end ikke har hørt mono-udgaverne, så det må blive et spørgsmål om mono generelt, for jeg undrer mig såre. Hvad er attraktionen ved mono? Jeg har lagt mærke til flere her i forum søge efter mono-udgaver af en given (oftest fra 60'erne) plade eller højstemt besynge velsignelserne ved mono. Jeg forstår det simpelthen ikke - er det fordi, det er mere "autentisk", oplags- som udgivelsesmæssig og/eller er det lydmæssigt, eller hvad?

Jeg tror, at det har noget at gøre med, at det virker mere autentisk. Jeg kan forstå det for (Beatles-) singlernes vedkommende, idet de ofte først blev mixet i stereo måneder (eller år) efter, at singlen blev udgivet (kun i) mono. Eksempelvis PENNY LANE blev først mixet i rigtig stereo i 1971 (dvs. efter gruppens opløsning).

Men for LP'ernes vedkommende forstår jeg det (heller) ikke. De blev trods alt udsendt samtidig i stereo og mono, og må derfor tillægges samme kunsteriske værdi.

Mht. der autentiske, er der jo også (mange) folk i USA, der stadig foretrækker de amerikanske mix af Beatles-sangene, selvom CAPITOL mishandlede en del af dem med ekstra reverb og ekko.

__________________
DENON DCD-2000AE / DENON DVD-2900 // DENON PMA-2000AE // B&W 705 // Silversonic Revelation & Q10

hilsen Per