GRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRR

Hvorfor overhovedet købe de nye 180gram lper hvis de gamle er mere dynamiske.

Jeg skal ikke have den pink Floyd plade, blæse være med at der er lidt dybere bas og et ekstra nummer hvis dynamikken er hakket i stykker

For mig er det dynamikken på pink Floyds plader der gør det hele så godt, når der bliver slået på en tromme skal det sige BANG og ikke lyde som om der er en der taber en småkage på gulvet

LYDFREDE skift job

k.s.p skrev: Jeg skal ikke have den pink Floyd plade, blæse være med at der er lidt dybere bas og et ekstra nummer hvis dynamikken er hakket i stykker

Nu hvor jeg har lyttet begge udgivelser igennem nogen gange, er jeg faktisk tilbøjelig til at gi' dig ret! Den gamle udgivelse er måske nok i virkeligheden mere lyttevenlig...


__________________
Fordi Cerwin Vega 1215MKII SE er SÅ undervurderet en højttaler...

M.a.o. "Much Ado About Nothing" for nu at citere en kendt engelsk skuespilforfatter ...

Analogueman skrev: Nå, tilbage til stakken af "nye" lp'er ... en nabo kom lige forbi og forærede mig ca. 250 lp'er ... andre glade givere er også velkomne

Hey sådan en nabo vil jeg også ha'

Hvor må det være fedt at få en stak musik på den måde

Det tætteste jeg har været på den situation, var da jeg arvede ca 15 gamle Elvis skiver fra en gammel ven der gik bort.

__________________
If you can't laugh at yourself...Dont't worry, sombody else will.

Der var faktisk en lille stak Pink Floyd iblandt, men altsammen noget jeg havde i forvejen. Nå, men renset bliver de, og så kommer de ned i arkivet i
kælderen. Fruen tillader ikke mere end ca. 1.000 lp'er i stuen ... men det er også OK

En kammarat jeg har, købte for en del år siden The Wall og The Final Cut på japanske pres. Det var lang tid før al den ødelæggelse man ser nu og i de sidste 10 år. Disse 2 perler, er de almindelige pres overlegne. De almindelige virker lidt klemte og lidt tamme ved siden af. Japan pres'ene er meget mere frigjorte og dynamiske, samt har væsentligt mindre overfladestøj. Der er også lidt mere info i toppen. Husker ikke plademærket. Godt man kan låne dem af og til. De blev købt i Studio 50 på Amagerbrogade i sin tid.   

__________________
If you can't explain it simply, you don't understand it well enough

Fuldstændig rigtig Allan, og jeg mener at det var noget med JVC. (kan ikke checke det nu, da jeg er i kolonihaven).

     carsten

Jeg tror, det er vigtigt at skelne mellem indspilnings-, mastering- og pressekvalitet, omend det kan være svært. Alle elementer kan være lige
ødelæggende eller befordrende for den gode lyd, men det er bestemt muligt at have en presning af høj teknisk kvalitet (støjfri overflade, perfekt
centrering, plan overflade etc.), som ikke lyder godt, fordi indspilningen og/eller masteringen er dårlig.

Det svarer vel næsten til at have en superlækker og velkørende sportsvogn med perfekt afstemt motor, gearkasse og undervogn og så montere den
med dårlige "lakridsdæk", så den skøjter rundt uden mulighed for at udnytte dens fulde potentiale. Der skal helst være (optimal) balance i tingene.

Men ja, japanerne og især JVC kunne tilsyneladende et eller andet både omkring mastering og pressekvalitet. Deres kvalitet - hvem husker ikke JVC
Super Vinyl - er i hvert fald legendarisk. Ærgrerligt, at JVC opgav pladepresningen til fordel (?) for at støbe cd'er, men der kom sikkert et tidspunkt,
hvor den del af forretningen ikke længere var rentabel.

King Records i Japan leverede også skyhøj kvalitet, men jeg husker ikke, hvor de fik presset deres plader.

pinkhenrik skrev: For mig er det en Roger Waters solo skive: A requiem for the post war dream, by Roger Waters, står der på omslaget. Den er skrevet af ham, og de fleste numre er indspillet uden nogen af de andre i bandet, Richard Wright er slet ikke med Den er skrevet i en tid hvor Waters havde så meget på hjerte, at han næsten ikke kunne klare det. Da han kom med materiale til The Wall, måtte de andre bede ham om at skære en masse numre fra, de blev så til hans solo skive " The Pros And Cons Of Hitchhiking" og igen andre blev til "Final Cut". Da Waters / Floyd startede på "Final Cut"var det meningen at det skulle være en forlængelse af filmen The Wall. Og man brugte arbejdstitlen "Spare Bricks" Jeg mener at nummeret The Final Cut var et af dem der blev frasorteret under indspilningerne til The Wall, men spørgsmålet er så hvor meget Waters, senere hen ændrede i teksten til sangen. Læg mærke til der i sangen hvor Waters synger: Dial the combination, open the priesthole. And if I'm in I'll tell you...og sætningen afbrydes af et geværskud. I teksthæftet kan man imidlertid læse hele sætningen: Dial the combination, open the priesthole. And if I'm in I'll tell you what's behind the wall. Dette kunne indikere enten at sangen oprindeligt var en væsentlig del af The Wall - eller at der er visse bindetråde mellem Final Cut og The Wall.

Tak for interessant indlæg

Den eneste ulempe ved japanske presninger er vel prisen, samt at de altid (for mit vedkommende) biver taget i tolden..

Kan ikke helt forstå hvorfor det er nødvendigt at ødelægge lyden på så fin en plade som the final cut, hvorfor skal det mixes ned til en eller anden tåbelig standard, er det for at det kan spilles på en mobiltelefon eller til radioen, der er ingen radiostationer der spiller the final cut GGGGRRRRRRRRR det gør mig sur

ja ,vi mikser til ipods ikke high end hifi ,i sidste ende er det mp3 versionen der sælger

Plademærket på de 2 Pink Floyd super pres er Master Sound. Det er vist Sony, der står bag. Jeg har en ditto med Al Di Meola (lidt et fejlkøb) og så har jeg Kitaro- Silk Road på Canyon, også købt i Studio 50. Godt nok elektronisk musik, men denne udgave har ikke den lukkethed/klemthed over sig + det, at den heller ikke som de fleste almindelige lp'er, en overdreven fokus på den øvre mellemtone, og så er dybbassen bedre. Det samme kan siges om de øvrige super pres med P.F. Priserne den gang, var omkring de 300kr.

__________________
If you can't explain it simply, you don't understand it well enough

Det forekommer at være en mønt med to sider, når der diskuteres remastering. Jeg kan som udgangspunkt ikke bruge målinger til noget, da det ikke siger noget om, hvordan det LYDER.

Som eksempel: Pink Floyd Animals, hvor den originale gamle, i følge målinger, skulle være bedre, men den nye lyder bedre, da lyden er blevet 'åbnet', hvor den før lød underligt indelukket.

Jeg vil tro, som en anden nævnte, at man også skal kigge andre steder end bare målinger.
Eksempelvis har jeg en stribe Bowie remastered CD'er, som lyder HELT forfærdeligt, så der er vist ikke andet for end at prøve sig frem.

I øvrigt går jeg og venter på Animals, som den næste SACD, da både Dark Side Of The Moon og Wish You Were Here er de bedste udgaver, jeg nogensinde har hørt. De er lavet af det samme hold, så det kunne man jo også holde øje med

lydfrede skrev: ja ,vi mikser til ipods ikke high end hifi ,i sidste ende er det mp3 versionen der sælger

Det er sgu da sørgeligt, tror ikke der er mange af dem der bruger ipod der lytter til pink Floyd, der skulle laves 2 versioner en med god lyd og en til dem der vil have skodlyd på deres ipod GGGRRRRRR   

k.s.p skrev: lydfrede skrev: ja ,vi mikser til ipods ikke high end hifi ,i sidste ende er det mp3 versionen der sælger Det er sgu da sørgeligt, tror ikke der er mange af dem der bruger ipod der lytter til pink Floyd, der skulle laves 2 versioner en med god lyd og en til dem der vil have skodlyd på deres ipod GGGRRRRRR

Men er det ikke den gamle "sang" om igen...
Betamax versus VHS. Spolebånd versus kasettebånd. Lakplade versus LP. LP versus CD. Cd versus DVD. DVD versus Bluray...
Det vil vel aldrig tage en ende, for der vil altid dukke noget "bedre og smartere" op, som de unge vil ha'



__________________
If you can't laugh at yourself...Dont't worry, sombody else will.

pinkhenrik skrev: k.s.p skrev: lydfrede skrev: ja ,vi mikser til ipods ikke high end hifi ,i sidste ende er det mp3 versionen der sælger Det er sgu da sørgeligt, tror ikke der er mange af dem der bruger ipod der lytter til pink Floyd, der skulle laves 2 versioner en med god lyd og en til dem der vil have skodlyd på deres ipod GGGRRRRRR    Men er det ikke den gamle "sang" om igen... Betamax versus VHS. Spolebånd versus kasettebånd. Lakplade versus LP. LP versus CD. Cd versus DVD. DVD versus Bluray... Det vil vel aldrig tage en ende, for der vil altid dukke noget "bedre og smartere" op, som de unge vil ha'

Nu er det jo industriens job at producere hvad der kan sælges og at udvikle det kunderne er interesserede i, og det har vi da alle haft stort udbytte af. Men generelt er den tekniske kvalitet af ny musik da langt bedre end rygtet. Jeg har haft the Final Cut siden udgivelsen, men den har ikke sat sig spor, nok fordi jeg ikke hører PF ret meget, da de absolut ikke er nogen humørspredere, man bliver simpelt hen ofte i dårligt humør af deres musik.

__________________
Venlig hilsen
Hermann

Ja netop, men nogen har et lyst sind, og andre har et mørkt sind.

      carsten

CARS10 skrev: Ja netop, men nogen har et lyst sind, og andre har et mørkt sind.       carsten

Og hvis sindet kan påvirkes af musik, så har det menneske jo også et skrøbeligt sind

He he, som Pink Floyd skriver i en tekst:
We all have a dark side, to say the least... it's the nature of the beast.

Men ja Hermann du har da ret i at de ikke er kendt for deres jubeloptimistike sange, men det område er der jo nok af andre
hjerte-smerte-sangere, der tager sig af.



__________________
If you can't laugh at yourself...Dont't worry, sombody else will.

CARS10 skrev: Fuldstændig rigtig Allan, og jeg mener at det var noget med JVC. (kan ikke checke det nu, da jeg er i kolonihaven).      carsten

Jeg kom i tanke om, at jeg havde en lp på det plademærke selv. Så nyd du bare din lille have, Carsten.

__________________
If you can't explain it simply, you don't understand it well enough