Tilbage til HIFI4ALL.DK 9. juni 2025 | 14:19   

  NAVIGATION  Retningslinier for brug af Hifi4all  
HjælpHjælp  ChatChat  Aktive emnerAktive emner  Vis brugereBrugere  Søg i forumSøg  Opret ny brugerOpret ny bruger  Log indLog ind
Kommentarer til nyheder
 HIFI4ALL Forum : Kommentarer til nyheder
Emne Emne: KURO - nu også som LCD (Emne lukket Emne lukket) Indryk indlægOpret nyt emne
Side af 4
Forfatter
Besked << Forrige emne | Næste emne >>
Landsbytosse
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 26 Oktober 2006
Lokalitet: Østjylland
Status: Offline
Indlæg: 135
Sendt: 01 August 2008 kl. 21:43 | IP-adresse registreret  

Når der nu gåes så meget op i korrekte indstillinger på TV, hvorfor er der så ingen der har brugbare standart indstillinger?

Det bør ikke være svært at indstille 10 -20 skærme optimalt og finde et snit for dem og bruge som en standart indstilling på alle TV der ryger ud af fabrikken?

Det er mig en gåde hvorfor der ikke er nogle der gør dette, for det er immmervæk et fåtal der får kalibreret deres tv, selv herinde.
Til top Vis Landsbytosse's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Landsbytosse
 
Otto J
Branchemedlem
Branchemedlem

Dynaudio

Bruger siden: 04 Marts 2007
Lokalitet: Østjylland
Status: Offline
Indlæg: 3050
Sendt: 02 August 2008 kl. 13:38 | IP-adresse registreret  

Landsbytosse skrev:
Når der nu gåes så meget op i korrekte indstillinger på TV, hvorfor er der så ingen der har brugbare standart indstillinger?

Det bør ikke være svært at indstille 10 -20 skærme optimalt og finde et snit for dem og bruge som en standart indstilling på alle TV der ryger ud af fabrikken?

Det er mig en gåde hvorfor der ikke er nogle der gør dette, for det er immmervæk et fåtal der får kalibreret deres tv, selv herinde.

Du har som sådan helt ret, det er ikke specielt svært for producenterne at lave en fornuftig "gennemsnits" indstilling, der måske ikke er helt korrekt, men så i hvert fald brugbar. Det gør nogle producenter da også, ved at have en "film" preset der er rimelig korrekt (det gælder faktisk blandt andet Pioneer). Men der er flere ting i det der gør at det ikke er særligt udbredt: For det første, så sælger det ikke ret mange flere tv at have sådan en indstilling. Dét der sælger TV, er de pumpede standard-indstillinger, ellers ville producenterne jo netop ikke have disse pumpede standard-indstillinger. Fakta er ganske enkelt at de fleste tv ikke er designet til at stå i en stue, de er designet til at stå i et udstillingslokale. Det eneste man kan gøre ved dét, er at undervise forbrugerne i hvordan de gennemskuer forskellen på hvad der er imponerende i udstillingslokalet, og hvad der fungerer i stuen, så de frasorterer de producenter der ikke designer tv'ene til at blive brugt.

Derudover så er det svært at tage højde for alle tænkelige situationer når man skal lave sådan en indstilling, for producenten ved ikke hvilket udstyr du sætter til. De fleste producenter vælger derfor at lave en "præ-kalibrering" som bevidst ikke er 100% korrekt, men som tager højde for alle tænkelige situationer. Eksempelvis, så er det mindre problematisk at have for meget blå i billedet end at have for meget grøn. Ved at sætte tv'et op så det bevidst har lidt for meget blå, så sikrer man sig at ingen løber ind i den mest problemfyldte fejl, for meget grøn. Tilsvarende, så justerer man ofte brightness for lavt, eller har en særlig "black level adjustment" feature der aktivt justerer sort-niveauet i billedet ned, for at undgå at hvis du har en afspiller der leverer et for højt sort-niveau, så bliver billedet udvasket.

Kort sagt, så er det bedre for producenten at de ikke får nogen klager, end at 30% har et fantastisk billede, 50% har et ok billede, og 20% har et dårligt billede. Så er det bedre at 100% har et ok billede. Når man kalibrerer tv'et i dét setup det skal bruges i, kan man se bort fra disse hensyn, og kalibrere udstyret så det performer optimalt i dét setup.

Et andet issue, der nok er mindst lige så relevant, er at det simpelthen sælger dårligt at levere korrekte billeder, for hvis alle producenter jagtede det korrekte billede, ville forskellene mellem forskellige mærker og modeller simpelthen være for lille. Derfor er der en væsentlig værdi for producenterne ved at vænne forbrugerne til at billedkvalitet er en smagssag, så de for det første kan vælge at foretrække "Sony farver", "Philips farver" eller "Samsung farver", for det andet har producenterne så nemmere ved at videreudvikle så de kan give kunderne et argument for at skifte tv'et ud. En producent som Pioneer har jo det "problem" at en kunde der køber et PDP 5090 og får det kalibreret, reelt ikke har noget væsentligt argument for at opgradere om et par år (udover størrelsen måske).

En væsentlig detalje omkring dé tv-standarder som TV-ene arbejder med, og som man kalibrerer ud fra: Standarderne er lavet med et væsentligt formål for øje: Det skal være nemt og billigt at følge standarden. Nogle standarder opfylder dette bedre end andre, men det grundlæggende princip er i direkte modstrid med producenternes interesser, de har en interesse i at gøre det så vanskeligt som muligt at følge standarderne. Et eksempel er blu-ray afspilning. At gengive billedet korrekt via HDMI fra en blu-ray afspiller er ikke svært, og det kan principielt gøres i en afspiller til 1000,- uden problemer, hvis producenten ved hvad han laver. Der er ikke nogen reel mulighed for producenten for at forbedre billedkvaliteten ud over dét. Det er så så heldigt stillet for producenterne at de ikke har kunnet blive fuldstændigt enige om hvilke standarder der skal være obligatoriske, så man kan fylde merværdi på ved at understøtte internet-funktioner, have indbyggede dekodere osv., men dybest set er standarden designet til at kunne fungere optimalt selv med en møgbillig afspiller. Og det er simpelthen dårlig business for producenterne (og forhandlerne for den sags skyld).



__________________
Otto Jørgensen, Dynaudio A/S
Til top Vis Otto J's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Otto J
 

Du har ikke adgang til at besvare dette indlæg.
Dette emne er lukket.

<< Forrige Side af 4
  Indryk indlægOpret nyt emne
Printervenlig udgave Printervenlig udgave

Skift forum
Du kan ikke oprette nye emner i dette forum
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Du kan ikke slette dine indlæg i dette forum
Du kan ikke redigere dine indlæg i dette forum
Du kan ikke oprette afstemninger i dette forum
Du kan ikke stemme i dette forum

Copyright © 2025 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes