Mine overvejelser omkring en topklasse "low budget sub" 
Jeg har aldrig rigtig troet på Peerless subs, men må efter en del "studeren" og grundige overvejelser erkende at til hifi laver Peerless nok alligevel rigtig fine og attraktive sub enheder - og nu siger jeg sikkert noget upopulært, men jeg vil klart foretrække EN kvalitets enhed, fremfor flere billigere enheder
De har ekstrem lavt Fs, og det til trods relativ lav mms(100-150gram), og jeg synes det er fint at de har gummibølge, da jeg ikke rigtig stoler på de skumfiduser. Gummistøvle ophæng har i årevis været den hånlige omtale, men det faktum at de har både lav mms og lav Fs indikerer at det alligevel virker på bedste vis - alt i alt synes der at være flere gode argumenter til fordel for i det mindste enkelte af Peerless enhederne
Det er værd at bemærke at modellerne som laves i 4ohm, 8ohm og 4+4ohm(DVC) lidt overraskende har vidt forskellige data
Egentlig er jeg ikke til basrefleks og enkelte af modellerne med højt Qts kunne fungere i lukket - men tanken om at få den helt i bund er særdeles tiltrækkende
men skal nok gøres med omtanke
Egentlig ønskede jeg at bruge 2 enheder i pushpull, som kunne resultere i større linearitet, symmetri og lavere forvrængning. En virkelig spændende tanke, men lidt for dyrt og ville medføre større kabinet. Isobarisk ville løse det problem, men ville stadig kun spille som EN enhed, dog stadig med fordel i lavere forvrængning. Desuden er de fleste af enhederne 4ohms, og med en DC modstand på måske nede på 3ohm, vil paralel kobling medføre urimelig lav impedans. DVC enheden ville dog være en særdeles fin løsning, og har næsten samme data som den enhed jeg valgt
Til kabinettet ville der nok blive dobbelte flader med 50mm mellemrum til sand, så den ville blive dejlig tung
Jeg har udvalgt en XXLS 12"(830952) med alu membran og data som får den ned til 20hz i basrefleks. Følsomhed på 91db er målt med 2.85V/1m og ikke 1w/m som ville give en lavere værdi, men det er den højeste følsomhed blandt Peerless enhederne
1stk enhed koster hos BMM 1400kr og en Reckhorn AS-402 subamp 1855kr, dertil porto og træ ca. 1000kr - i alt ca. 4255kr
Det synes jeg er ganske fornuftigt, når vi tænker på at det er super gode komponenter
Dog temmelig pinligt at RYTHMIK har en ny Signature Edition med 15" og servo forstærker til små 1000USD, fiks og færdig i pianolak
Nå, men VIFA har annonceret nye spændende enheder, som nok lige skulle vurderes - og tanken om pushpull eller isobarisk spøger stadig
Men i sidste ende vælger jeg nok alligevel at equalize et par solide ægte 18" PRO basser, monteret i lukket 