Det er domes i min mening som burde ligge i den gode ende af skalaen : Focal, Dali Helicon og Sonus faber Stradivarius. Jeg kan ikke Focal modellen med den havde Beryllium Diskant, så jeg ved ikke om den tæller med.

tonykart007 skrev: Det er domes i min mening som burde ligge i den gode ende af skalaen : Focal, Dali Helicon og Sonus faber Stradivarius. Jeg kan ikke Focal modellen med den havde Beryllium Diskant, så jeg ved ikke om den tæller med.

Helicon serien benytter jo et diskantmodul med såvel bånd som dome?

Har du hørt Focals Beryllium diskant fra Diablo-serien?


__________________
Floes Pro-Ject god lyd på kontoret

Floes gamle vin på nye flasker

floe skrev: tonykart007 skrev: Det er domes i min mening som burde ligge i den gode ende af skalaen : Focal, Dali Helicon og Sonus faber Stradivarius. Jeg kan ikke Focal modellen med den havde Beryllium Diskant, så jeg ved ikke om den tæller med. Helicon serien benytter jo et diskantmodul med såvel bånd som dome? Har du hørt Focals Beryllium diskant fra Diablo-serien?

Hmm ja til Dalien , Focal var en større svend i opdelte sektioner, det skulle være en af de helt store modeller.

Et temmeligt u-teknisk indspark: Min generelle erfaring er at bånddiskanter har nogle unikke og meget vanedannende egenskaber mht. de øverste frekvenser. Til gengæld er det som regel problematisk at få overgangen til de øvrige enheder til at fungere. Så hvis man skal ridse det meget kort op (ud fra mine erfaringer ), så lyder bånd bedst i toppen, men dome giver den bedste sammenhæng. Begge dele er der "elastik" i, så man kan få domer der er mere eller mindre gode i toppen, og bånd (eller rettere konstruktioner) der er mere eller mindre sammenhængende med resten.

Lidt firkantet sagt, så vil jeg sige at en dårlig dome gør S-lyde til Z-lyde, mens et dårligt bånd gør S-lyde til SCH-lyde. Det er nok den bedste beskrivelse jeg kan give af hvordan jeg hører det. Det er straks sværere at kvantificere forskellen på en rigtigt god dome vs et rigtigt godt bånd!  Hvis jeg skal sige noget, så vil jeg påstå at der er større forskel på forskellige domer end på forskellige bånd - men på den anden side, så har jeg hørt mange flere domer end bånd, så det kan jo være dérfor...

__________________
Otto Jørgensen, Dynaudio A/S

AV Precision skrev: Et temmeligt u-teknisk indspark: Min generelle erfaring er at bånddiskanter har nogle unikke og meget vanedannende egenskaber mht. de øverste frekvenser. Til gengæld er det som regel problematisk at få overgangen til de øvrige enheder til at fungere. Så hvis man skal ridse det meget kort op (ud fra mine erfaringer ), så lyder bånd bedst i toppen, men dome giver den bedste sammenhæng. Begge dele er der "elastik" i, så man kan få domer der er mere eller mindre gode i toppen, og bånd (eller rettere konstruktioner) der er mere eller mindre sammenhængende med resten. Lidt firkantet sagt, så vil jeg sige at en dårlig dome gør S-lyde til Z-lyde, mens et dårligt bånd gør S-lyde til SCH-lyde. Det er nok den bedste beskrivelse jeg kan give af hvordan jeg hører det. Det er straks sværere at kvantificere forskellen på en rigtigt god dome vs et rigtigt godt bånd!  Hvis jeg skal sige noget, så vil jeg påstå at der er større forskel på forskellige domer end på forskellige bånd - men på den anden side, så har jeg hørt mange flere domer end bånd, så det kan jo være dérfor...

Hvordan optræder en dårlig overgang mellem enheder, når vi snakker en højttaler med bånddiskant ?

AV Precision skrev: Så hvis man skal ridse det meget kort op, så lyder bånd bedst i toppen, men dome giver den bedste sammenhæng.

Min erfaring er ikke så stor, men jeg kan godt genkende det, du siger. Jeg har netop skiftet fra XTZ 89 Front til Avance Dana 980 (igen er det ikke nogen fair sammenligning, da prisforskellen er meget stor). Men XTZ'erne har bånddiskant, og det lyder meget lækkert - jeg bliver imponeret, hver gang jeg hører dem spille god musik. Avance'erne har domediskant, og den lægger man ikke så meget mærke til. Men den store forskel på de to sæt højttalere er, at når jeg hører musik på XTZ'erne, er jeg imponeret over, hvor godt HØJTTALERNE - og især diskanten - lyder. Når jeg hører musik på Dana'erne, så er jeg imponeret over, hvor fed MUSIKKEN er - og det er jo sådan, det skal være - i hvert fald for mig.

Bånddiskant kan helt klart noget lækkert - dog er jeg nok bare mere til en lidt mere anonym diskant. Men det er smag og behag.

Spændende tråd som jeg først lige har opdaget. Jeg har prøvet en del af slagsen, men inden vil jeg lige slå fast at Infiinitys EMIN og EMIT ikke er bånd, men magnetostater. Dette gælder iøvrigt de fremragende diskanter fra Michael Børresen. (Eben / Raidho):


Jeg har prøvet et sæt af disse og toppen er fremragende, men de skal ikke deles for lavt. Naturligvis er de tilpasset Ebens egne enheder, men ellers passer de nok bedst i 3-vejs systemer.

Ellers bilver AMT - Air Motion Transformers - ofte forvekslet med bånd. Det er de ikke. Typisk rækker de støre af dem meget længere ned og de har gerne rimelig høj følsomhed. Jeg har prøvet og lyttet til flere typer. Absolut en fornem diskant, selv om de helt nye store typer fra Mundorft har nogle noget aparte frekvenskurver.

Men tilbage til bånd kontra domer.

Meget generelt kan man sige at bånd lyder lidt mere vægtløse og luftige, der mangler lidt krop og fysisk fornemmelse af at tingene vejer noget. Det har så absolut sine fordele i de allerhøjeste oktaver. Der hvor f.eks. DALI anvender bånd - altså som en egentlig superdiskant. Igen - det er en generel anskuelse - der kan være store forskelle.

På den anden side så er typiske softdomer eller ringradiatorer lidt mere fysiske og tilgivende i deres spillefacon. De kan dog være meget nemmere at integrere med en bas/melletoner og spredning er også typisk bedre i det vertikale plan.

Den 3. kategori er så de nyeste diamant og beryllium diskanter. Jeg har hørt flere af begge typer og må nok indrømme at jeg hælder mest til beryllium som det optimale. De diamant domer (B&W samt Maarten) jeg har hørt var meget glatte og behagelige, men prismæssigt er de helt uden for rækkevidde. Ja, B&Ws diskant man jo slet ikke købe til DIY.
Noget af det bedste jeg har oplevet er Focals BE-domer samt næsten tilsvarende fra Pioneer/TAD. TAD har jo lavet "domer" i form af drivere i mange år. Det samme gælder JBL. Selv om en horndriver adskiller sig en hel del fra en alm. dome, så er der afgjort meget store fordele med beryllum som membran.

Generelt vil jeg sige at de BE-enheder jeg har oplevet (4-5 stk) aller har en nærmest perfekt kombination af luft og den fysiske tilstedeværelse som rigtige musik instrumenter. Et anslag på et bækken står med den rette fysiske fornemmelse af metal, men uden af det klinger hårdt eller med det ekstra pift i toppen, som plager andre metal domer (Alu, titanium m.fl.).

P.t kører jeg med Aurum Cantus bånd fra 2 kHz og op. Inden længe bliver det JBL beryllium drivere med Aurum Cantus som superdiskant over 14 kHz. Har haft det oppe og køre en foreløbig opsætning (nemt med aktivt delefilter). Det var nærmest det bedste fra begge verdener.

Et sæt af de ny BE diskanter fra ScanSpeak er dog bestilt. Om de så skal fungere som superdiskanter i stedet for båndene, vil tiden og ørerne bestemme.

Se flere bånd og andre højttalertyper her:
http://www.soundimage.dk/Different-col/DIFF-TYPES.htm

På High End i München hørte jeg plasma diskanter .....!  Glem alt om bånd, domes og alt muligt andet. Frekvensområde til 150 kHz og et top som bare lyder rigtigt.








__________________
Jan Nielsen
Music is all about the groove, and you don't find grooves on a cd......

dysterland skrev: Min erfaring er ikke så stor, men jeg kan godt genkende det, du siger. Jeg har netop skiftet fra XTZ 89 Front til Avance Dana 980 (igen er det ikke nogen fair sammenligning, da prisforskellen er meget stor). Men XTZ'erne har bånddiskant, og det lyder meget lækkert

Så vidt jeg ved bruger XTZ denne enhed, som IKKE er et bånd, men en dynamisk enhed med flad svingspole og membran opbygget af lameller. Den lyder dog fremragende og måler lige så godt!





__________________
Jan Nielsen
Music is all about the groove, and you don't find grooves on a cd......

Når vi nu er i sankken om dome vs bånd og overgang frekvenser osv. så synter jeg bestemt det er på sin plads at smide et par elektrostater ind i samtalen her. Jeg har ikke selv den store erfaring med disse, syntes blot de par martil loganer jeg har hørt har gjort det framragende og mangler personligt bare lige det sidste mod for at hoppe på et par selv

janils skrev: Spændende tråd som jeg først lige har opdaget. Jeg har prøvet en del af slagsen, men inden vil jeg lige slå fast at Infiinitys EMIN og EMIT ikke er bånd, men magnetostater. Dette gælder iøvrigt de fremragende diskanter fra Michael Børresen. (Eben / Raidho): Jeg har prøvet et sæt af disse og toppen er fremragende, men de skal ikke deles for lavt. Naturligvis er de tilpasset Ebens egne enheder, men ellers passer de nok bedst i 3-vejs systemer. Ellers bilver AMT - Air Motion Transformers - ofte forvekslet med bånd. Det er de ikke. Typisk rækker de støre af dem meget længere ned og de har gerne rimelig høj følsomhed. Jeg har prøvet og lyttet til flere typer. Absolut en fornem diskant, selv om de helt nye store typer fra Mundorft har nogle noget aparte frekvenskurver. Men tilbage til bånd kontra domer. Meget generelt kan man sige at bånd lyder lidt mere vægtløse og luftige, der mangler lidt krop og fysisk fornemmelse af at tingene vejer noget. Det har så absolut sine fordele i de allerhøjeste oktaver. Der hvor f.eks. DALI anvender bånd - altså som en egentlig superdiskant. Igen - det er en generel anskuelse - der kan være store forskelle. På den anden side så er typiske softdomer eller ringradiatorer lidt mere fysiske og tilgivende i deres spillefacon. De kan dog være meget nemmere at integrere med en bas/melletoner og spredning er også typisk bedre i det vertikale plan. Den 3. kategori er så de nyeste diamant og beryllium diskanter. Jeg har hørt flere af begge typer og må nok indrømme at jeg hælder mest til beryllium som det optimale. De diamant domer (B&W samt Maarten) jeg har hørt var meget glatte og behagelige, men prismæssigt er de helt uden for rækkevidde. Ja, B&Ws diskant man jo slet ikke købe til DIY. Noget af det bedste jeg har oplevet er Focals BE-domer samt næsten tilsvarende fra Pioneer/TAD. TAD har jo lavet "domer" i form af drivere i mange år. Det samme gælder JBL. Selv om en horndriver adskiller sig en hel del fra en alm. dome, så er der afgjort meget store fordele med beryllum som membran. Generelt vil jeg sige at de BE-enheder jeg har oplevet (4-5 stk) aller har en nærmest perfekt kombination af luft og den fysiske tilstedeværelse som rigtige musik instrumenter. Et anslag på et bækken står med den rette fysiske fornemmelse af metal, men uden af det klinger hårdt eller med det ekstra pift i toppen, som plager andre metal domer (Alu, titanium m.fl.). P.t kører jeg med Aurum Cantus bånd fra 2 kHz og op. Inden længe bliver det JBL beryllium drivere med Aurum Cantus som superdiskant over 14 kHz. Har haft det oppe og køre en foreløbig opsætning (nemt med aktivt delefilter). Det var nærmest det bedste fra begge verdener. Et sæt af de ny BE diskanter fra ScanSpeak er dog bestilt. Om de så skal fungere som superdiskanter i stedet for båndene, vil tiden og ørerne bestemme. Se flere bånd og andre højttalertyper her: http://www.soundimage.dk/Different-col/DIFF-TYPES.htm På High End i München hørte jeg plasma diskanter .....!  Glem alt om bånd, domes og alt muligt andet. Frekvensområde til 150 kHz og et top som bare lyder rigtigt.

Så Infinity´s Emit og emin er i virkeligheden magnetostater og ikke bånddiskanter ?

Hva er forskellen ?

Hvordan er det med spredning af diskantlyden på bånd ? har før oplevet folk har haft deres højttalere med bånd vinklet lidt mod lytte position, ved dog ikke om det bare er personlig preference der har gjort det ??

Emit står åbenbart for Electro Magnetic Induction Tweeter 

tonykart007 skrev: Så Infinity´s Emit og emin er i virkeligheden magnetostater og ikke bånddiskanter ? Hva er forskellen ?

Ja - hvis du kiggede ind på det link jeg nævnte, ville du se svaret.

Men meget kort: Et bånd er en tynd korrugeret alu-strimmel placeret i et magnetfelt. Magneterne sidder til højre og venstre for båndet. På grund af den meget lave impedans anvendes en lille trafo for at få impedansen op omkring de 8 ohm.

En magnetostat har en tynd bærefolie (f.eks. mylar) med lederbaner af alufolie pålimet. Alternativt kan det være tynde kobberledninger. Magneter er så placerer på begge sider af membranen (nogen gange bare på bagsiden, som den viste fra Eben). Magnetostater har på grund af den længere og gerne tyndere leder en impedans i nærheden af de 8 ohm. Denne belastning er tilnærmelsesvis ren ohms, med meget lille udsving over frekvensområdet.

Vandret spredning -
Jo bredre en membran desto dårligere spredning får du. Med de ca. 12 mm brede bånd jeg benytter er der ikke det store problem i det vandrette plan. Mens de typisk bredere magnetostater har en meget lille spredning.


__________________
Jan Nielsen
Music is all about the groove, and you don't find grooves on a cd......

Det er forbandet svært at få magnestater eller bånd til at fungere ved en rimeligt lav delefrekvens.
Men det kan lade sig gøre! Takket være: Troels G. et kompromis løst delefilter og Per S. fantastiske enheder.
Jeg bruger Swans RT2H-A (modificeret af Troels) sammen med Audio Tecnology 6H52i special mellemtone i en DTQWT konstruktion.
Perfekt faseforløb (+/-20grader inden for 1,5 oktav), med 2x10C77ka22 til bashornet.
Fin frekvensgang, men ikke mindst et perfekt faseforløb. Det kan høres!
Jeg kan ikke rose 10C77 basserne nok ej heller 6H52i enhederne. Swans er et hit til prisen!
Det bliver nok mine sidste højttalere!