Sendt: 29 Juli 2010 kl. 01:15 | IP-adresse registreret
|
|
|
Åh... Jeg har et mangeårigt afhængighedsforhold til denne særling af en forstærker, som især sammen med Lowther kan bringe store øjeblikke ind i stuen. Og som en skribent bemærker afbrændte enheder. Hvad mismatch ikke klarer, ordner tænd/sluk knappen, så skru ned og tænd på vægkontakten, så tordner det ikke så meget ved start... Helt ufarvet er A48 næppe (Lowther sgu da slet ikke!), men den sætter altså følelser i gang hos mig. Jeg købte for nyligt igen den oprindelige A48 version brugt efter et årti uden den, jeg købte fra ny i 1973. Pludselig genoplevede jeg en masse musik på en måde, som jeg ikke synes, at "moderne" forstærkere formidler, men kanske det er dette med, hvad man i ungdommen nemmer... Sugden forbindes ofte med klasse A forstærkere, men A48 er IKKE klasse A men AB. Lillebror A21 var/er klasse A. Den første A21 (oprindeligt Richard Allan A21) havde samme grovrobust-rustikke udseende som min gamle (og nu genindkøbte) A48: http://www.audiomisc.co.uk/JES/A21/A21.html Der er nok lidt bondestueromantik over dette med at holde af gamle britiske audiosager, men i mine gamle, slidte ører lyder Sugden A48, Lowther og Garrard med SPU som en rejse tilbage til barndommens land, når fx Bill Evans eller Miles Davis toner ud fra højttalerne, så skrot ikke din gamle Sugden - giv den en chance. Mvh.
|