Jeg ved godt at man måske skulle skrive dette på et eller andet film forum men nu kunne jeg egentlig godt tænke mig at høre fra jer! :D

Det har undret mig mange gange at mange af de film som bliver rost til skyerne inde på imdb og af anmeldere ofte ender virkelig dårligt. Og jo indrømmet jeg er lidt en sucker for happy endings (ikke nødvendigvis i forbindelse med massage).

Her er et par eksempler med film der egentlig er gode nok hele vejen igennem. Jeg føler mig underholdt og de er spændende men alligevel sidder jeg efter filmen og tænker: "øøøøh nå, det var så den film, hvad fanden gik det ud på".

• Inception (Falder den skide mønt eller hvad?)
• Fight Club
• Se7en
• Knowing
• London Boulevard
• Drive (her er slutningen egentlig ikke så slem men synes bare jeg generelt var SÅ SKUFFET efter at have set den, delvist nok pga. fantatiske anmeldelser)
• The Departed

Og jeg forstår godt dem der synes det er ret fedt hvis man ikke har regnet hele plottet ud efter 2 minutter men man kan jo godt kombinere den slags ting. Det sker f.eks. i The Whole Nine Yards og The Whole Ten Yards som jeg synes er super fede film da der kommer nogle ret vilde tvists undervejs.

Er der nogen herinde der kan forklare mig hvorfor de åbne eller meget ulykkelige slutninger (hvor alle bare dør) er så gode? Hvad er det for en brik der skal falde på plads før det giver mening?

På forhånd tak for en god debat! :D

Se ovenstående film igen, så kan det være du fanger alle detaljerne som gør man ikke undres. Nogle gange er det ikke lang tid man skal kigge væk
før man misser en vigtig pointe. Ovenstående film er imo relativt lige til. Hvis du vil se en hvor du undres skal du se Mulholland Drive.

__________________
Mvh Thue

Det er jo et rigtig godt spørgsmål, og jeg tror det bliver en diskussion uden ende hvis man skal overbevise hinanden om en film har en god slutning eller ej - da det jo er kunst og ens personlige smag er alfa og omega i den sammenhæng.

Nu har jeg ikke set alle film på din liste, men f.eks. Inception synes jeg i den grad lægger op til en åben slutning da hele filmen omdrejningspunkt er virkeligheden/drømmeverden. Ved at efterlade tilskueren i tvivl om udfaldet, provokerer instruktøren dig til at tænke over det, en lukket slutning vil efter min mening være antiklimaks og gøre filmen fattigere.

BTW: har du set 2001 - a space odyssey ?

Inception har en genial slutning - fanger hele essensen af budskabet i filmen. Jeg smilte og klappede begejstret efter den slutning.

Mulholland Drive kan jeg stadig gruble over.

Min absolutte hade-film hvad slutninger angår er Arlington Road - en skod slutning, som ødelægger hele filmen!

__________________
Jan Nielsen
Music is all about the groove, and you don't find grooves on a cd......

Jeg har ikke set eller hørt om "Mulholland Drive" eller "2001 - a space odyssey" men hvis nu man tager Inception. Slutningen handler vel dybest set om at man efterlader publikum med tankerne om er hele filmen en lang drøm eller virkelighed? Det der irritere mig i den forbindelse er nok bare at jeg ikke kan lide at sidde tilbage med det spørgsmål. Det er lidt som om filmen ikke rigtig er slut før man får svaret.

Hvis i har et andet bud på hvad konklusionen er så må i meget gerne prøve lige kort at forklare mig den. Så prøver jeg at se Inception igen i aften og ser om jeg får noget anden ud af den. :D

Iøvrigt godt at se den hurtige start på debatten. Og desuden som exciter skriver så er det ikke en diskussion om hvilke slutninger der er gode eller ej men om hvorfor der er rimelig bred enighed om en type af slutninger (de åbne)

Af andre film der kan minde lidt om inception hvor man også har samme forvirring er "Source Code" der derudover er en ret god film.

Når man har set en film skulle man gerne have haft en god oplevelse og sidde tilbage med nogle indtryk man kan tænke
over de næste par dage, måneder eller resten af livet. Åbne slutninger er glimrende til dette formål, da man tænke og
tænke uden nogensinde at få svar. De fleste husker vel stadig slutningen på Basic Instinct?

Slutningen af Knowing er direkte genial, men hvis du ikke kan lide den, må nok også holde dig væk fra A.I. (2001).

Svaret ligger måske allerede i dit spørgsmål: Du husker disse film og har tænkt over hvorfor de slutter som de gør, allerede
her er de jo mere interessante end film der i virkeligheden bare handler om at sende dig ud af biografen i godt humør. Der er
intet galt med en happy ending, men kunst skal gerne udfordre, og det gør en film der sætter flere spørgsmål end svar.

__________________
You aint nobody without a naim!

Uldar skrev: Slutningen handler vel dybest set om at man efterlader publikum med tankerne om er hele filmen en lang drøm eller virkelighed? Det der irritere mig i den forbindelse er nok bare at jeg ikke kan lide at sidde tilbage med det spørgsmål. Det er lidt som om filmen ikke rigtig er slut før man får svaret.

Du har absolut fattet pointen!

Prøv at se eXitenZ... slutter på samme måde.

Jeg forstår inderligt godt pointen i dit spørgsmål - og jeg elsker selv 'happy endings'.

Det være sagt, så skal en film helst hænge rimeligt sammen, fra start til slut. Mange dramatiske film starter med meget negative forudsætninger (i plot, personer o.s.v.). At lave en sandsynlig 'happy ending' på den slags er ikke nemt, og mange Hollywood film forfalder til at lave komplet usandsynlige lykkelige slutninger, der for mig får hele filmen til at kolapse - jeg vil sgu hellere græde over en ulykkelig slutning, end jeg vil sidde med et falsk grin over en tåbelig lykkelig.

Se7ven er den næstværste film jeg har set, m.h.t. slutning, og det ER en god film. Michael Hannekes Funny Games (både den oprindelige tysksprogede og den senere US-version) er virkelig dybt negativ, og fremragende - jeg agter IKKE at se de film igen, de er ikke til at udholde.

Vil man gerne se en film, der starter negativt, og ender godt (med en vis sandsynlighed), kan man se Kieslowskis 'Blå'. Men, den er polsk/fransk og 'kunstnerisk', smuk og human og al den slags taberagtigt.

"Inception" er en god film - og svær at følge med i.

Sagen er vel at man forsøger at presse alle film ind i 1 timer og 30 minutter og det uanset om bogen/manuskriptet er
200 eller 500 sider,
Oprigtig, alle film skal bare laves i den længde som filmen nu engang skal være for at afspejle bogens indhold.

Tænk engang hvis man gjorde det samme med musik, altså afkortede et/flere nummer bare for at det kan være på en
CD, men ups man skal aldrig skrive aldrig, det sker måske endag.

Køb første del af noget godt musik nu, og forsættelse følger om 180 dage ha ha


__________________
vh Hans Lund

Al denne snak om slutninger på film, får mig til at tænke på et rigtigt godt eksempel:

Blade Runner

Den er udgivet i to versioner, simpelthen for at gøre flere tilfredse...

Der er den negative slutning (man ved ikke hvad der vil ske), hvor vores to "helte", der er på flugt, blot går ind i en elevator til sidst - så man ikke aner om de slipper væk eller hvad der skal ske.

Den "lykkelige", hvor filmen lige har fået tilføjet en scene efter elevatoren, hvor man ser dem køre i en skov og er glade - med lidt yderligere monolog ind over - så ingen er i tvivl om at det er den gode slutning.

Her kan man jo se filmen, og selv vælge sin slutning

Personligt kan jeg bedst lide at være i uvidenhed om hvad der vil ske - og selv digte det videre forløb.

Klart en af mine absolut favoritfilm - jeg frygter den remake der kommer inden for et par år - dog heldigvis med samme insktruktør: Ridley Scott.

__________________
DanielS - Alkohol tager toppen af ubehagen ved livet - Der findes ikke dårlige ideer, kun mangel på vilje til at udføre dem!

daniels skrev: Klart en af mine absolut favoritfilm - jeg frygter den remake der kommer inden for et par år - dog heldigvis med samme insktruktør: Ridley Scott.

Lidt off-topic, men jeg er så træt af disse remakes, hollywood er efterhånden gået fra at være drømmefabrikken til remakefabrikken. Jeg kan forstå det hvis en film er rigtig gammel (king kong f.eks) eller afviger meget fra manuskriptet/bogen, men de her relativt nyere film synes jeg er fjollet at skyde på ny. Hørte i radion for ikke så lang tid siden at man vil lave en remake af Robocop

En af de bedste film, der for mig at se, blot er kørt ud som en lang fortælling/historie og har en lykkelig slutning m.m. er
Shawshank Redemption (aka. 'En verden udenfor')

Ikke de helt store twists, en fabelagtig historie om venskaber imellem fanger, livet i et fængsel for dem og deres værdier der,
materialistisk set, bliver mindre og mindre værd, men får en enorm personlig værdi for dem.

Jeg er dog selv til de meget åbne slutninger. Var/er også en af dem der får sitren eller gåsehud når jeg ser Inception bl.a.

exciter skrev: daniels skrev: Klart en af mine absolut favoritfilm - jeg frygter den remake der kommer inden for et par år - dog heldigvis med samme insktruktør: Ridley Scott. Lidt off-topic, men jeg er så træt af disse remakes, hollywood er efterhånden gået fra at være drømmefabrikken til remakefabrikken. Jeg kan forstå det hvis en film er rigtig gammel (king kong f.eks) eller afviger meget fra manuskriptet/bogen, men de her relativt nyere film synes jeg er fjollet at skyde på ny. Hørte i radion for ikke så lang tid siden at man vil lave en remake af Robocop

Enig!

På imdb.com kan man se flere remakes på vej...

Desværre er trenden så også at det bliver nogle umodne teenagere, som spiller rollerne - troværdigheden er gået helt fløjten.

Der har været lidt snak i medierne om at finanskrisen gør at der satses på de mere sikre film og en happyending er mere udbredt deraf...

__________________
DanielS - Alkohol tager toppen af ubehagen ved livet - Der findes ikke dårlige ideer, kun mangel på vilje til at udføre dem!

daniels skrev: Al denne snak om slutninger på film, får mig til at tænke på et rigtigt godt eksempel:Blade RunnerDen er udgivet i to versioner, simpelthen for at gøre flere tilfredse...

Det er der faktisk flere eksempler på:

Brazil
Butterfly Effect
I Am Legend

sshd skrev: daniels skrev: Al denne snak om slutninger på film, får mig til at tænke på et rigtigt godt eksempel:Blade RunnerDen er udgivet i to versioner, simpelthen for at gøre flere tilfredse... Det er der faktisk flere eksempler på: Brazil Butterfly Effect I Am Legend

Så kan man gøre alle tilfredse alt efter hvad humør man er i 

__________________
DanielS - Alkohol tager toppen af ubehagen ved livet - Der findes ikke dårlige ideer, kun mangel på vilje til at udføre dem!

Faktisk tror jeg, at der er hele 3 versioner af Blade Runner . Et godt råd: se altid en film som en film, ikke som en filmatisering af en bog. Ignorer såvidt muligt bogen, når du ser filmen. Romaner og film er så forskellige medier, at sammenligninger er ret håbløse.

Der er syv forskellige versioner af Blade Runner...

Den største grubler af dem alle må være "donnie darko" kun et plus at den også har verdens fedeste Soundtrack.....
Elsker den film.

Jeg synes også at shawshank redemption er en fantastisk film og selvom den virker meget trist i perioder er der stadigvæk en afklarende slutning.

Ligeledes elsker jeg filmen "Finding Forrester". Jeg kan ikke se slutningen uden at klemme en lille tåre men det er en rørende film.

En film som Inception kan jeg jo heller ikke så har en negativ slutning da slutningen tolkes så forskelligt at det er svært at sige og det er i virkeligheden det jeg ikke kan lide. For mig er slutningen på filmen ligesom måden at runde af på og det er derfor en lang rejse der slutter der, men film med åbne slutninger slutter jo ikke der. Der sidder jeg bare tilbage med undren og alt for mange underlige tanker i hovedet, og det er jo så det nogen elsker og andre hader. :D

Angående remakes skulle man så ikke foreslå at man remaker de film der egentlig har en god historie bag men bare er lavet vildt dårligt i stedet for at lave remakes af allerede udemærkede film. :D