Er det egentlig ikke nemmere bare at benytte en tangentialarm - så slipper man for at bekymre sig om ikke-centrerede lp'er (hvilket vel var det væsentligste argument for at konstruere/bygge Nakamichien)

Mine egne erfaringer er i hvert fald, at ikke-centrerede lp'er er fri for hørbare hastighedsvariationer, når de afspilles med en af mine tangentialarme - hvilket ikke er tilfældet, når de afspilles med en af mine (traditionelle) radialarme ... og jeg har da adskillige af begge slags i mange forskellige prisklasser.

Men ellers enig - hvis nogen herinde hoster op med en DIY-Nakamichi TX1000-klon, så får de sgu også en klapsalve af mig

Og apropos selvbyggermaterialer, så overvejer jeg i øjeblikket en plint til min Garrard 401 bestående af en alu-bicellestruktur (honeycomb) imellem plader af enten birkekrydsfiner eller kulfiber - stærkt inspireret af valget af sub-chassis til Pink Triangle-pladespillerne (den oprindelige PT1 og efterfølgende varianter).

Cellestrukturen kan evt. fyldes med (ovntørret) sand - dog ikke, hvor der skal være gennemboringer til centerleje m.v. - hvis yderligere dæmpning ønskes.

Efterfølgende kan plinten ophænges i tårne i gummi-O-ringe, som det fx ses hos SME eller Kronos.

I skal nok høre (og se) nærmere, hvis projektet får luft under vingerne

A-mand, alternativt til tårnene kan du hænge gummistropperne på en slags hyldeknægte der er fastgjorte og stikker ud, fra den (selvfølgelige) bærende væg, et stykke højere oppe, over tonearm.

Aldrig i livet, Valla

Det kan der vist ikke komme en æstetisk tilfredsstillende løsning ud af. Hyldeknægte er og bliver tudegrimme. Jeg har et par pladespillerhylder skruet fast i en yderst solid betonkældervæg, og Garrarden er i givet fald tiltænkt en plads på en af de nævnte hylder.

Bortset fra at isolere fra vibrationer for omgivelserne - her tager pladespillerhylderne nok allerede en del - så er idéen med tårnene også, at de skal give mulighed for at nivellere pladespilleren (så den er i vater). Det forekommer mig alt andet lige temmelig bøvlet med en eller anden Storm P-hyldeknægtanordning.

Måden, som en SME, en Kronos eller for den sags skyld en Alphason Sonata (som dog hænger i fjedre og ikke i O-ringe) kan justeres på, er både relativt kompakt og forholdsvis elegant.

Og sidst, men ikke mindst, så skal jeg jo bruge min drejebænk og fræser til et eller andet, og jeg kan ikke finde nogen bedre anvendelse for maskinparken end at fremstille nævnte tårne

Og hvis jeg ikke gider tårnene, så drejer jeg bare nogle (ganske almindelige og højdejusterbare) fødder til plinten - den skal som nævnt stå på en pladespillerhylde, der allerede isolerer ganske glimrende ...

Tangential- eller radialarm har ikke nogen betydning for hastighedsvariationerne. Hvis pladen er skævt centreret er der jo hhv. længere eller kortere fra centrum til aftastningpunktet for hver omdrejning. Det giver den hastighedsafvigelse, ikke armen.
Generelt synes jeg ikke det er et problem, som kræver så meget som Nakamichi gjorde ud af det. Lang tid siden jeg har oplevet skævt centrerede plader.

Så hellere lave en arm uden kontravægt og undgå en masse inerti og vægt.


__________________
Jan Nielsen
Music is all about the groove, and you don't find grooves on a cd......

Ja lige præcis, variationer i ikke-centreret plader kan også høres med tangent.
(den første b&o-4000 tangent, længe før Nagamichi, var selvregulerende både ind- og udefter, og derfor selvcentrerende)
Men jeg syntes nu heller ej ikke-cent plader nogensinde har været et problem for mig.

Janils, hvorfor ikke gå imod trenten og lave arm kortere end 9", f.eks en 7" eller 8".
            Den vej får man mindre inerti, mindre friktion, mindre masse, større stivhed på bekostning af marginalt dårligere
             sporings-geometri.

Valla, er 99,9% sikker på, at du ta´r fejl omkring 4000 "arm movement" (øsnketænkning måske??)
Så vidt jeg husker, har alle B&O´s T-arme "kun" kunnet køre indad, modsat min f.eks. gamle Pioneer PLL-1000, der havde optisk sensor for både frem og tilbage. Ikke at det gjorde fejlcentrede plader mindre "falske" i lyden, da det er acc. og deacc., der skaber problemet, men i mit univers har ingen B&O T-arm haft sensor, der kunne få armen til at køre udad ved afspilning.
Men ret mig endelig, hvis jeg husker forkert.

__________________
Alt under 500 watt er til garagen.
Mens Løgnen løb fra Bagdad til Konstantinopel, fumlede Sandheden fortsat rundt efter sine sandaler.

Du husker forkert.

ps.   Jeg har også haft en Pioneer pl l1000 men hvad er det for noget sensor-halløj du skriver om?
       Mig bekendt var armen hydraulisk styret. (men det er mange år siden )

Jan, Nils og Hasse!

Tak for jeres korrektion - og jeg bøjer mig i støvet!

D er naturligvis pu'ens accelerationen og deaccelerationen ved skævt centrerede lp'er, der skaber den "bævrende" lyd. Det spøjse er, at jeg oplever
lyden som mere stabil og mindre "bævrende", når jeg benytter en af mine tangentialarme (jeg har fem) sammenlignet med mine radialarme (som jeg
har syv af), men det må skyldes andre fordele ved tangential aftastning, som giver det indtryk. Teoretisk/geometrisk er der nemlig ingen gevinst at
hente på det punkt.

Alle mine tangentialarme er i øvrigt mekaniske, dvs. nul (små) motorer og elektronik til at styre arm/armslæde.

Og så ellers tilbage til trådens emne

nils valla skrev: Du husker forkert. ps.   Jeg har også haft en Pioneer pl l1000 men hvad er det for noget sensor-halløj du skriver om?        Mig bekendt var armen hydraulisk styret. (men det er mange år siden )

Tja... med den bemærkning om hydraulisk styring, tror jeg heller ikke meget på din viden om Beo-4000. Under armbasen på PL-L1000 sidder to optokoblere, som mere eller mindre kan dækkes af armbevægelsen, og derved få armen til at "slide" enten indad eller udad. Den kører desuden på rullelejere i et magnetfelt, som er drivkraften på armens bevægelse, altså ikke skyggen af hydraulik hér. Ej heller i liften, som er mekanisk og remtrukket af en lille separat motor.
Undskyld til trådstarter for sidespringet

__________________
Alt under 500 watt er til garagen.
Mens Løgnen løb fra Bagdad til Konstantinopel, fumlede Sandheden fortsat rundt efter sine sandaler.

Jeg havde den fra 1980-83, og gik dengang kun op i musikken, men tak for svaret.
Troede dengang, det var hydraulik som styrede armen, og har ikke siden tænkt mere på det.    .

Det var vist kun første model (4000) der blev styret begge veje (elektronisk).
Med den næste model (4002 ?) havde B&O netop droppet denne feature, da den var ekstrem dyr at lave og ikke (ifølge folkene hos B&O) gjorde den store forskel. (sjovt nok noget vi her 35år efter er enige i ).

Undskyld til trådholder for at yderligere at forlænge.

Pickuppen belastes ved skævt centreret plade af alt for høj armmasse. Armen går i selv sving og skal skiftevis bremses eller avancere ved hjælp af
gummiophænget i pickuppen. Det kan ikke klare opgaven ved tunge arme og for bløde ophæng. Ladegård lavde nogen forsøg der tyder på at den
ideelle arm resonans skal være højere end de 12-13hz der betragtes som den ideelle.