Sendt: 13 Juni 2010 kl. 23:06 | IP-adresse registreret
|
|
|
Da min farmor døde, arvede jeg en Beomaster 900K, som har været i familien, siden den blev købt fra fabrikken ved introduktionen i 1964. Da farmor røg cirutter fra hun stod op, til hun gik i seng, måtte jeg i gang med at skille den ad og rense den, hvorefter den har stået til udluftning i 1½ år for at komme af med resten af lugten.
Den spiller overraskende godt og har ganske god modtagelse af stationerne med den interne antenne. Desværre er lyset i "displayet" gået samme gang som farmor, hvilket fik mig til at tænke på, at det måske ville være en idé at få en professionel til at kigge på på den og måle den igennem samt evt. skifte diverse elektrolytter og kondensatorer om nødvendigt.
Kender I til nogen i Århus, som vil påtage sig denne opgave for et overkommeligt beløb - om det er privat eller erhvervsdrivende er uden betydning, når blot den får en god behandling.
Jeg er meget glad for radioen og ser gerne, at jeg kan blive ved med at bruge den og eventuelt at senere generationer kan arve den.
|