Hej Leo m. fl

Billeder af min stue og højttalernes placering følger snart, så I kan se hvad jeg døjer med.

Forløbig tak for rådene.

Var slet ikke klar over, at verden var så stor inden for hifi-akkustik.

Som om man ikke har nok at bruge penge på i forvejen. TSK tsk

__________________
Mikkel

Mit Setup

krenzler skrev: Kim skrev: Prøv evt. dette tæppe trick ( Duelunds ide ) SE:    http://www.hifisentralen.no/cgi/yabb/YaBB.cgi/YaBB.cgi?board =;action=hpview;member=Sven_Palvig ca. midt på siden. God artikel. Jeg tillader mig at kopiere en stor del af teksten herover: "Et musikanlæg bliver ikke bedre end rummet tillader. Så det kan bestemt godt betale sig at arbejde med rummet. Det påstås oven i købet af nogle, at 90 % af gengivelsen skyldes rummet. Det nytter ikke noget at bruge en formue på musikanlæg, hvis man ikke vier lytte rummet den fornødne opmærksomhed. Der vil i hvert fald være mange kroner, der ikke bliver udnyttet godt nok. Og husk, at det er musik anlægget man skal lytte til, og ikke klirrende ruder, glas der synger, computerskærme der dirrer eller resonante betonvægge. Akustikken i dit lytte rum har selvfølgelig samme betydning for hi-fi oplevelsen, som koncertsals – akustikken har for de udøvende musikere. Og publikum. Et akustisk veltrimmet og hyggeligt indrettet lytte rum vil øge ens daglige glæde med musikken. Og rummet vil være mere behageligt at opholde sig i. Og det vil være lettere at lytte sig ind i musikken. Jeg har altid syntes, at beskæftige sig med de akustiske forhold er spændende, men der er sikkert mange der ved mere om det end jeg. Men jeg har så valgt at skriv om det. Men vi kan starte med at sammenligne vores lytte rum med en koncertsal. Som jeg syntes må være målet. Ellers måske rettere et hul ind til koncerten, da man sidder hjemme i ens stue, som så er tilkoblet til koncertsalen. Og væggen imellem kan subjektivt fjernes. Men hvad er egentlig forskellen imellem vores lytte rum og koncertsalen? Det er jo helt klart størrelsen og dæmpningen af koncertsalen, der giver denne fornemmelse af ro og stilhed. Pauker og stortrommer lyder ikke buldrende. Og diskanten er der bare uden at gøre sig bemærket. Lyden forsvinder bare og bliver mere og mere stille. Når der spilles musik, høres først den direkte lyd. Det er den mest betydnings fulde lyd, da den er som den skal være uden fasefejl. Og det har meget at sige for transienterne. Det næste der høres er refleksioner fra musik instrumentet. Det er med til at give lyden karakter. Derefter er der gulvrefleksion, som vi også har i stuen. Men den er ikke ønskeligt i stuen, da den i forvejen er i optagelsen. Så er der en lang pause, der skyldes den store afstanden til loftet, side vægge og bagvægge. Den mangler vi i stuen. Derefter fulgt af refleksioner fra væggene og loftet. I vores stuer er der mange tidlige refleksioner, der maskerer impulser. Og efterklangen mangler det hul i refleksioner, som koncertsalen har. Og efterklangen dør for hurtigt ud. Så det er et kompromis der vil noget. Men lad os lige se på, hvad det optimale lytte rum er, hvis vi skulle bygge nyt. Det optimale rum har en størrelse, hvor de forskellige flader ikke giver ens stående bølger. F.eks. vil et kubisk rum (længde = bredde = højde) være særdeles dårligt. Et rum med ideelle dimensioner med jævn forstærkning er 1,00: 1,26: 1,6. Et rum med målene 8 meter x 6,3 x 5 meter har netop dette forhold, og må være optimalt. Man kan så heldigvis halvere en af størrelserne uden så meget problem. Og her vælger man så lofts højden. 2,5 meter som er mere normalt. Så 8 x 6,3 x 2,5 meter vil være et rigtig godt lytte rum. I sådan et lokale vil den dybeste stående bølge dannes for en frekvens af ca. 42 Hz. For længden, 42 Hz. For bredden og ca. 150 Hz. For højden. Et loft der er lavt, vil således have problemer med jævn gengivelse af den helt dybe bas. Nu skal det også nævnes, at bas refleks højttaler, højttaler med højt Q nemmere skaber stående bølger. En højttaler der er lukket, og har et lavt Q, blandt andet, når ikke at opbygge de stående bølger på samme måde. Nu har vi desværre ikke alle sammen sådan et stort rum til rådighed. Mit eget er på 29 m2. Det kræver så endnu mere arbejde. Det er dog specielt ved det at der er tre længder og tre bredder på rummet. Der er nemlig bygget to knaster på. En knast til mit skrivebord, hvilket giver luft ved højttalerne. Den anden knast 160 cm. x 120 cm. er til et skab. Og da det kun har en bredde på 100 x 60 cm., blev der plads til Rockwool Silk imellem skab og vægge. 10 cm. lange og 60 cm. dybe. Rummet er faktisk blevet rigtig godt. Vigtige er det, at der er luft omkring højttalerne, og de står så de står i den bredde ende, men på den lange led. For at rummet skal være godt til musikgengivelse, skal det opfylde nogle kriterier. Rummet skal være rart at opholde sig i. Lyden skal ikke gjalde, når man snakker. Et klap skal være kort i lyden. Det er et kompromis imellem dæmpning og spredning af lyden. Der vil ikke være særligt meget ved at lytte til musik i et lyd dødt rum. Men heller ikke i en sportshal til håndbold. Men første kriterium er opstilling af højttalerne, og så gå videre derfra. Jeg kan bedst lide, at man spiller på den lange led. Og de bør stå i den ”døde ende”. Det er vigtigt, at højttalerne kommer væk fra de nærmeste vægge. Lyd reflekterende flader i nærheden af membranerne skal undgås for enhver pris. Selv de skruer, der holder diskant enheden på plads, påvirker lyden. De giver uvilkårligt fasefejl, og burde fjernes. Et nærbillede af mine højttalere. Bemærk der er ingen synlige skruer der holder mellemtonen og diskanten på plads. Fordi bølgelængden er lille i de høje frekvenser, og skruer og andre ujævnheder vil give fasefejl. Bemærk også den lyse tykke filt, som gør højttalerne til lyd absorbenter. Når de har fået skiftet bas enhederne, så skal der tyndt sort filt på, også på fronten ved basserne, så de bliver pænere. Ja hvad er det. Jo det er en Linqwitz Transform. Den får højttaleren til at passe til rummet, sådan en slags symbiose. Den udnytter det såkaldte ”room-gain”, der hæver niveauet med netop 12 dB pr. oktav nedad i frekvens som niveauet aftager også med 12 dB. Den mindsker fasefejl, og det betyder meget for rum fornemmelsen. Den gør, at ens højttaler svarer til en der er større, uden at være det fysisk. Det kunne være en højttaler på 30 liter med Linqwitz Transform som svarer til en på 115 liter uden Linqwitz Transform. En besparelse på 85 liter i Torbens forsøg. (Hvis det pirrer nysgerrigheden, har Torben Kristensen skrevet en artikel med grafer om det p www.herlevhifiklub.dk). En større højttaler sænker Q`et. Resonansfrekvensen sænkes. Det betyder, at frekvensgangen går dybere ned og det uden nogen pukkel højere oppe i frekvens. Fasefejl ved f.eks. 40 Hz. bliver sænket til 20 Hz. Men den kan kun bruges til lukkede højttaler. Trykkammer højttaler. På min egen højttaler blev resonansfrekvensen sænket fra 49 Hz. og ned til 25 Hz. Det totale Qt. gik fra 0,37 ned til 0,32. Prøv som forsøg at stå at snakke op af en væg. Det lyder ikke godt. Men træd så et skridt frem. Det hjalp. Lyden bliver mere klar. Når højttalerne kommer væk fra væggene, bliver rummet og dybden i lydbilledet bedre. Den bedste gengivelse opnås, hvis den vertikale aksel, der gennemløber højttaler enhederne, er mindst 70 cm væk fra andre flader. Ligeledes må en vis afstand, mindst en halv meter, fra bagvæggen holdes, hvis rum realisationen skal kunne lade sig gøre. Gerne mere, men det vil dog betyde, at bassen bliver svagere. Og vigtigt er det også, at de forskellige enheder har samme styrke. Så man må prøve sig frem. Er man tættere på, end disse afstande, må man dæmpe specielt kraftigt. Man kan f.eks. have et lag filt eller plade bats under et mindre tæppe. Men kort og godt, så giver afstand bag højttalerne mere rum og dybde, men mindre bas. Det vil være en fordel, at en højttaler har forskellige afstande til reflekterende flader som er bagvæg, side væg og gulv. Så refleksionen ikke kommer samtidig. Porøse materialer, som luften kan presses igennem, er ofte gode lydabsorbenter. Som eksempel kan nævnes filt, mineraluld, gardiner, puder, tæpper og akustikplader. Tynde, porøse absorbenter sørger for de høje toner, tykke absorbenter tager sig af både høje og dybe toner. Hvis man skal have en god virkning, også når man kommer under 100 Hz., begynder man at skulle have pladetykkelser, der er upraktiske. Med et luftmellemrum bag absorbenten forbedres lavfrekvensabsorbationen. Tynde plader, som er fastgjort på en række lægter, absorberer lave frekvenser. Absorptionen bliver stor i et snævert frekvensområde. Dette frekvensområde bestemmes ved pladens stivhed og ved afstanden mellem befæstelserne. Når pladen fastgøres til lægter på en væg, har afstanden til væggen afgørende betydning. Tykke plader dæmper højere oppe i frekvens. Afstanden imellem strøerne har også betydning. Større afstand imellem strøer betyder at der dæmpes længere ned i frekvens. Af plade absorbenter kan nævnes vinduer, gulvbrædder på strøer og gips plade vægge på skelet ramme. Det er vigtigt, at dæmpe med mineraluld under gulvet, når der bruges strøer. Det dæmper samtidig trin lyd. Mineralulden omdanner mange af vibrationerne til varme. De resterende vibrationer rammer derefter betonlaget, hvor det sendes tilbage igen. Herefter dæmpes det igen af mineralulden. Så lidt som muligt skal tilbage til gulvet, da det er vigtigt, at gulvet ikke svinger med. Musikken skal svinge, ikke gulvet. Bagvæggen imellem højttalerne er særdeles vigtig at dæmpe. Jeg har selv dæmpet med Rockwool Rockfoon Sonar. Jeg havde venner på besøg, og havde stillet pladerne op bag anlægget som forsøg. Da de blev fjernet, var det tydeligt et tilbageskridt. Musikken bliver mere præcis med dem. Men det er ikke så godt som tæppemetoden. Tæppemetoden går ud på, at man lægger f.eks. en rundstok på begge højttalere, sådan at den rører begge højtalerkabinetter samtidig. Så på rundstokken hænges et tykt tæppe, sådan at det slutter tæt til kabinettet. Det smarte er, at det kan fjernes igen, når stuen skal være ”præsentabel”. Grunden til at det er så godt, er at tingene er så komprimeret i ens stue. Vi hører lyd med højre øre, fra lyd reflekteret fra bagvæggen fra venstre højttaler. Og den ville man ikke gøre i en koncertsal. Man skal se det sådan, at det ikke er ens stue man skal høre, men koncertsalens eller optage rummet. Man kan ikke omdanne ens hjem til koncertsalen, men man kan fjerne ende væggen. Ens stue bliver tilkoblet koncertsalen. Og derfor bør refleksioner fjernes fra væggen, som ikke skulle være der. Man kan også montere tæppet på den anden led og det er faktisk endnu bedre. Eller kombinerer det. Dvs. fra anlægget der formodentlig står midt imellem højttalerne, og hen imod lytteren. Jeg har prøvet. Tæppemetoden er en af Steen Duelunds idéer. Jeg har så bare afprøvet dem, og de virker! Tæppet behøver ikke at være grønt, selvom det er godt for øjnene, det kan også være sort for at give en sort baggrund. Nå pjat, et hvert tykt tæppe kan bruges. Det bør arrangeres således, at tæppet flugter med højttalernes frontplade. Jeg kan garantere, at der sker noget med bassen og med stereo perspektivet. Jeg har af nemheds hensyn selv brugt rockwool måtter, der er fortrinlige. De fås i en udgave, som hedder ”Silk”, hvor mineralulden er overtrukket med et fintmasket net. Hvis man vælger at købe dem i den tykkeste udgave, kan de stå uden støtte. Og de kan så evt. pakkes ind i pænt stof, der passer fruen. Placeres i stedet for tæpperne, og når de ikke bruges, gemmes de af vejen bag sofaen. Og kan evt. bruges andre steder i huset, når behov opstår f.eks. børnefødselsdage. Man kan også have gardinskinner i loftet i en bue facon. Gardinerne bliver så trukket frem, når der skal lyttes og ellers kørt ind i hjørnet, når de ikke bruges. En kombination af tæppet begge veje. Gerne suppleret med gardiner eller akustik plader fra bagvæg langs side væggene og til en 1 meter efter højttalerne. En anden fordel er, at musik anlægget er bag tæppet, og der vil så ikke være refleksioner derfra. Der vil heller ikke blive overført vibrationer fra musikken og til anlægget. Hvis man mener, at det ikke har noget at sige, er det ganske nemt at tage en dyne, og lægge den hen over anlægget, og så bare lytte! Er der en forskel? Den direkte lyd er den vigtigste. Det kan forklares med flere grunde. Den har den korteste vejlængde til øret, og kommer derfor først og kraftigst. Den er ansvarlig for de transiente lyde. De allerførste refleksioner der høres, virker dog som en del af den direkte lyd. Den indirekte lyd vil altid have en anden frekvensrespons, fordi den rammer en overflade inden den rammer ørene. Det er ved disse informationer vi bruger, når vi bestemmer hvilket rum, vi er i. De efterkommende refleksioner udtværer desværre transienterne. Derfor skal man helst dæmpe dem. Husk på, i koncertsalen er der efter et slag på en stortromme, faktisk en kort stilhed. Man starter med at dæmpe de vigtigste, som er de første reflekspunkter. Og det er gulvet, væggen og loftet. Derefter bag højttalerne. Og hvis man sidder lige op ad væggen, er det også et vigtig sted at dæmpe også. Resten af stederne findes ved at gå rundt og klappe i hænderne. Lyden af et håndklap skal helst kun lyde som et kort smæld, efterfulgt af en hurtig udklingning. Lyden skal på det nærmeste stoppe mellem håndfladerne. For at finde hvor første refleksions punkt er, kan man bruge et spejl. Man lægger det simpelthen på gulvet, og der hvor man kan se højttaleren, skal man dæmpe. Og hertil er et gulvtæppe velegnet. Det behøver ikke at fylde hele gulvet. Men et pænt tæppe i den gyldne trekant, som er de to højttaler og lyttepositionen er godt. Lyttepositionen bør også stå frit! Og ikke noget sofabord imellem højttalerne og lyttepositionen, der med sin hårde flade kan ødelægge meget. Hvis loftet er hårdt, vil det være en fordel at have tæppe over hele gulvet eller have akustik plader på loftet. Jeg har særdeles god erfaring med akustik plader på loftet. Det er faktisk vigtigere at dæmpe loftet, da gulvet har møbler stående derpå, og de dæmper gulvets svingninger derfra. Hvis både gulv og loft er hårde, vil der komme flutter effekt, fordi musikken vil springe op og ned. Som en tennis bold. Mellem stuens parallelle flader opstår der nemlig ofte såkaldte flutter – ekkoer. På side væggen kan man hænge et tæppe eller bruge Rockfoon Akustik eller lignende plader. Under loftet bruger jeg Rockfoon Sonar plader. De er pæne hvide. De dæmper fra 400 Hz. Og opefter med en ca. 50 – 60 %. Hvis de limes på direkte på. Men andre mærker vil også kunne bruges. Lyd reflekteres lige som lys i et spejl. Her gælder den gamle regel om, at indfaldsvinkelen er lig udfaldsvinklen. Graden af lyd refleksion er afhængig af materialerne. Hårde flader med lav masse f. eks tynde vindues glas, reflekterer mest mellemtone og diskanten, men lader lavfrekvente bas toner passere mere urørt. Det gør at lyd vil virke mere lys og skinger. Det fjernes så med gardiner. Lyd glas er godt at bruge, da det ikke er ret meget dyrere, men bedre dæmper udefra kommende lyde. Samtidig har glasset forskelligt resonans frekvens, da der bruges f.eks. 4 og 6 mm. glastykkelser. Det man mangler i stuen er den lange efterklang. Den kan man arbejde hen imod, ved at få de vægge, der ikke dæmpes til at sprede lyden. Fordi de svagere, sekundære lyd refleksioner (dem der er refleksioner af refleksioner), har mindre distraherende virkning. Dels fordi de er svage i styrke, dels fordi de ikke blander sig med den direkte lyd.. Hertil kan bruges struktur maling, der er en maling med klumper i. Så bliver overfladen grov rustik, og det vil sprede lyden. Andre ting kan også gøre det: Malerier på lærred, murstensvægge, reoler, bøger og ja rod. Eller som set i Fidelity 1 side 23, hvor der er brugt træstykker i forskellig længde. Udvalget er stort. Det er bare at komme i gang. Eksempel på materialer der kan bruges til at sprede lyden. Billedet er fra nettet. Når man har et ”lytte rum”, og det er jo mindre end en koncertsal, er det et kompromis. Men man kan sørge for, at forlænge efterklangen, fordi så vil rummet virke større lydmæssigt. Så det er en blanding af at dæmpe lyden, og sprede den. En ting der er vigtig er, at rummet ikke synger med. Der er faktisk mange ting, der ellers gerne vil det. Krystalglas. Vaser. Lamper. Computer skærme. Tynde MDF hylder. Højttaler der ikke bruges. Musik instrumenter er skabt til det. Køleribber i forstærker. Osv. Osv. Det er bare at klappe i hænderne, råbe lidt, eller bruge pause knappen med god styrke på. Så hører man lydene fra de forskellige ting. De bør fjernes, og efterhånden vil lyden blive mere klar. Når en genstand svinger med optager den energi, som for eksempel den energi et slag på en stor tromme giver anledning til, for siden at give en del af energien fra sig over et længere stykke tid."

 

Hej

Det glæder mig at du kunne lide den artikel jeg skrev til det norske "Fidelity".

Mvh. Sven Palvig

__________________
Mvh. Sven

Ægggebakker kan males med plastickote f. eks granitlookJeg har engang malet et par B&W dm6 baghøjtalere de blev noget flottere.