Sendt: 05 Maj 2004 kl. 02:13 | IP-adresse registreret
|
|
|
Jamen, hvis enheder er så billige, kan det da næppe skade at bruge dem som forsøgskaniner! Og netop små bas/mellem enheder som denne 5½" kan komme til at lyde fint, uden at enheden nødvendigvis behøver koste en halv herregård. Refleks eller lukket? Kommer an på hvor dyb bas du ønsker, og på hvor stor kassen må være.
I et 15 liter kabinet (netto) med en afstemning på 47Hz rammer man et -3dB punkt under 45Hz - særdeles respektabelt for en 5½"! Til gengæld er boksen så osse stor for en enhed af den størrelse. En lukket boks på lige over 7 liter gir -3dB ved godt 80Hz - ikke særlig dybt, men næsten ideelt til surround.
Såfremt du designer en (flad) boks med henblik på vægophængning, kan der manipuleres med afstemningen af boksen, for at give en mere udstrakt bas. men her må der mere konkrete planer til, for at kunne vurdere resultatet fornuftigt. F.eks. vil en refleksboks på 11 liter afstemt til 42Hz begynde at rulle blødt af allerede fra 80Hz, men -6dB punktet kommer lavt, nede ved ~40Hz. I det tilfælde vil vægplaceringen hjælpe til at give en mere magtfuld og dyb bas, end en sådan konstruktion ellers ville være i stand til.
Den lille 19mm diskant ser osse fornuftig ud, Vifa har såvidt jeg ved et godt rygte med disse - og den skulle fint kunne arbejde sammen med den lille bas/mellem-enhed.
|