Jeg skal til at købe surroundforstærker snart, men jeg ved ikke så meget om emnet, så jeg håber der er nogen der kan hjælpe mig lidt på vej!
Indtil nu har jeg brugt en NAD 2400 monitor series effektforstærker, men vil nu skifte da jeg mangler optisk indgang, centerhøjtaler til dvd-film, osv.
- Jeg er glad for NAD, og vil umiddelbart hælde mest til at købe en NAD receiver. Prisen skal være max 6000kr, og jeg har kig på NAD T743v2 surround receiveren. Men jeg ved ikke om den vil opfylde følgende krav:
- Den skal kunne spille mine dali 450 højtalere godt. Jeg har planer om at købe bedre højtalere indenfor et par år, så hvis nogen har gode forslag ud fra mine krav, er de velkomne til at sige til.
- s/pdif indgang, skal kunne modtage stereo signal fra mit usb lydkorts s/pdif udgang.
- jeg skal egentlig kun bruge 2 front og centerhøjtaleren, så om det er 5.1, 6.1 eller 7.1 er ligemeget. Jeg kan alligevel ikke fornemme surround-lydbilleder da jeg er døv på det ene øre.
- lydkvaliteten skal meget gerne være mindst lige så god som NAD 2400 monitor series.
- jeg bor i et kollegieværelse lige nu, så den skal også lyde godt i små rum.
- jeg har egentlig ikke brug for tuner, så det er ligemeget om den er der eller ej.
- min musiksmag: klassisk, metal, symfonisk musik. Jeg sætter pris på præcision i stedet for kræfter og bulder.
På forhånd tak!