Der er jo mange der hævder at have "gyldne" ører. Hvorvidt det passer er jo i sidste ende en individuel sag. Da personlig smag og en portion indflydelse til et pris skilt kan spille ind.

Men sådan ganske almindelig hørelse hvordan forgår den.
Jeg er med på at man som ældre 50+ ikke har en hørelse som en 18 årig.
Frekvensområdet flytter sig. Min gamle fader kan feks. ikke hører græshopper.

Men når vi snakker hifi og fuldt udbytte af en's udstyr, hvornår peaker man så??
Personligt har jeg som forhenværende musikalsk udøvende guitarist og koncert gænger, altid brugt øreværn. Også for det meste på diskoteker.
Så en hyletone har jeg ikke, ej heller nedsat hørelse. Og jeg er 30.

Men kan man dele det ind i aldersgrupper fra peak'et hvor man får mest ud af sit anlæg og dertil hvor det egentlig kan være lige meget om det er super duper high end eller almindelig god kvalitet.

Godt spørgsmål... Har tænkt lidt det samme. Er 26, men har også som amatør guitarist og koncert gænger givet mine ører en lidt hård medfart i løbet af årene. Har en susen for ørerne som varierer og kommer og går lidt, men lægger dog ikke mærke til det i hverdagen, og min hørelse er også for nyligt testet til UG. Men det bliver jo ikke ved...

Når det suser er det da blodtrykket du skal have tjekket.
Jeg var til noget så kedligt som en Do and the DO DO´s koncert, og hold da op hvor de spillede højt, havde en hylen i et halvt døgn i det ene øre.

Mit råd er klart, husk altid ørepropper til koncerter. Mange lydmænd finder højt ligmed godt.

Lydmænd er komplet døve. Jeg havde tinnitus i et år efter en Pink Floyd Project koncert. Har nu altid høreværn med.

Man kan sagtens have forhøjet blodtryk uden øresusen og omvendt. Men det er jo nemt at tjekke blodtrykket.

http://www.hca.dk/orets_funktion_hca.aspx

Jeg vil mene at man har den bedste hørelse fra fødslen af, og derfra går det langsomt tilbage med tiden. Lidt træls når man som mig først bliver rigtig opmærksom på god lyd efter teenage årene....

Tak for input, men det hører nu til sjældenhederne at forhøjet blodtryk spiller ind i forhold til øresusen. Dette ligger dog også inden for normalværdierne. Det er ret åbenlyst hvor jeg har den lette susen fra er dog også begyndt at tage nogle forbehold...

Lencofyn skrev: Men når vi snakker hifi og fuldt udbytte af en's udstyr, hvornår peaker man så??

Som allerede nævnt, så peaker selve hørelsen vel i princippet ved fødslen, og så går det ellers ned ad bakke dérfra. Men det der er nok så væsentligt når du siger "fuldt udbytte af éns udstyr", er at du har en modsat rettet kurve der hedder erfaring, som i dén grad også spiller ind. At vide hvordan ting "skal" lyde, og f.eks. vide hvordan rigtige instrumenter lyder i praksis, det indsamler du en stadigt større viden om hen ad vejen. Det giver ikke mening at sidde og lytte efter om anslagene lyder realistiske eller ej, hvis du ikke kan høre om det er en guitar eller et keyboard der har genereret tonen (dét ville jeg som 14-årig ikke kunne svare på). Jeg vil så påstå at indtil man bliver fuldstændigt stokdøv, så betyder erfaringen mere end hørelsen.

Det mest nærliggende eksempel jeg kan give på dét, er min egen erfaring inden for billed-produkter. Jeg er rent faktisk synshandicappet, og har selv med briller ikke perfekt syn. Ikke desto mindre regnes jeg for ekspert i billedkvalitet, og får ofte skyld for "at kunne se græsset gro". Det kan jeg ikke, jeg ser dårligere end gennemsnittet, men til gengæld ved jeg hvad jeg skal kigge efter.

__________________
Otto Jørgensen, Dynaudio A/S

Den fysiske del af hørelsen peaker ved den helt unge alder, men erfaringen ja den afhænger jo meget af hvad man bruger fysiken til....

Her mener jeg at det vi oplever og holder af sagtens kan opleves selvom fysiken begynder at svigte. Selvfølgelig ved decideret høretab af større kaliber kan det blive svært.

En af de helt gamle historier er om en klokkestøber der var nærmest døv over 3000hz, men aligevel var en sand mester i at stemme den støbte klokke og her taler vi om overtoner på langt over 10 kilo-hz

Øv din hørrelse og pas på den så har man god mulighed for langvarig glæde ved hifi.

En af mine kammarater kan kun høre at der er lidt pop's og klik på vinyl alt det andet oplever han ikke, se det er hvad jeg kalder spild af "fysik".

mvh. M

Er meget enig med Otto, og det er for�vrigt interessant det du n�vner med dine evner til at vurdere aspekter at billedkvalitet p� et h�jt niveau trods reel synsneds�ttelse.

Dette ligger fint i tr�d med nyeste forskning inden for neuroplasticitet. Hjernen er, under de rette omst�ndigheder, utrolig god til at omstrukturerer sig (b�de fysiologisk og anatomisk) og kan derved lade andre omr�der overtage givne opgaver ved en evt. deficit. Derfor er det at lytte til musik og hi-fi (is�r n�r man g�r det med fokus og stor mental involvering, hvilket vi nok ofte g�r) en direkte tr�ning og udvikling af hjernens auditive og perceptuelle omr�der. Denne indl�rte auditive erfaringsbase vil derfor, hvis den er tiltr�kligt veludviklet, v�re mere v�rd en optimal h�relse

Må lige bidrage med mine egne tanker og erfaringer...

Jeg troede også igennem en længere årrække at det handlede om at have en særlig følsom hørelse, at høre ekstremt godt.

Som Otto hælder jeg nu mere til at det netop gælder om at vide hvad man lytter efter, og at have en reference til idealet, i mit tilfælde, virkeligheden. At jeg så (ved ulykke) har fået en decideret hørenedsættelse, betyder egentlig intet. Jeg finder svaghederne og styrkerne, og ofte hurtigere end så mange andre.

I det hele taget handler det meget om at lytte, også mere i begrebets anden betydning, noget som mange kan have problemer med.

Om jeg er enig med andre i mine vurderinger og lyttesessioner har kun akademisk interesse. Jeg lytter for min egen fornøjelses skyld, og skylder ikke nogen forklaring på mine valg.

Derimod deler jeg gerne ud af mine erfaringer. "Gyldne ører" tjener nok mest som en magtfaktor til at få ret/magt over for en ikke her nærmere defineret gruppe.

Håber det giver mening at dele af mine subjektive erfaringer.

 

Med venlig hilsen, Felix.

Erfaring kompenserer langt hen ad vejen for aldersbetinget (og andet) tab, som Otto siger. Erfaringen kompenserede osse i mit tilfælde for manglende æ,ø & å i Marskals indlæg .

En sjov ting: Det lader til, at ældre lyttere foretrækker anlæg med en mørkere lyd, sammenlignet med yngre - man forsøger altså ikke at kompensere for det aldersbetingede højfrekvenstab via anlægget, tværtimod.

Vi ældre lyttere har hørt mere live uforstærket musik, som bare lyder mere som anlæg med mørk lyd.   

I takt med at jeg er blevet ældre er jeg blevet meget kritisk i forhold til lyd.
Det hænger jo nok også sammen med at jeg har fået en hobby der hedder hifi.

Men har altid været opmærksom på både positive og negative forandringer i et givent lydbillede.

Vil ikke på nogen måde sige jeg har "gyldne ører" men jeg ligger mærke til utrolig meget. Og den mindste forandring i lyd kan blive et reelt irritationsmoment for mig.
Og kan få myre kryb over de der små "bilka" anlæg, alt i en klumperne.
Dermed ikke sagt at mikro anlæg ikke kan overraske men jeg har svært ved at gå tilbage nu.

Jeg skal have dybde og bredde i min lyd. Og gruer da for den da hvor jeg oplever at jeg ligeså godt kan høre musikken over netop et papkasse anlæg fra bilka. Og finde glæde ved det.

Et eksempel for mit vedkommende er numrene "beat it" og billie jean" med Michael Jackson.
Har hørt begge numre rigtig mange gange de sidste 20 år. Men fik kun lagt mærke til hele lydbilledet, de små variationer osv. efter jeg fik det setup jeg har nu. Og flere detaljer er kommet frem efter jeg er begyndt med hovede telefoner.

Så på sin vis udvikler jeg mig stadig, selvom jeg burde begynde at gå tilbage nu.

Citat: "Og gruer da for den da hvor jeg oplever at jeg ligeså godt kan høre musikken over netop et papkasse anlæg fra bilka. Og finde glæde ved det."

Hvorfor det? Det er da langt billigere

mollecon skrev: Citat: "Og gruer da for den da hvor jeg oplever at jeg ligeså godt kan høre musikken over netop et papkasse anlæg fra bilka. Og finde glæde ved det." Hvorfor det? Det er da langt billigere

javist og at være helt død er gratis

ginger skrev: mollecon skrev: <span style="font-family: Times New Roman,Times,serif;">Citat: "Og gruer da for den da hvor jeg oplever at jeg ligeså godt kan høre musikken over netop et papkasse anlæg fra bilka. Og finde glæde ved det."</span><br style="font-family: Times New Roman,Times,serif;"><br style="font-family: Times New Roman,Times,serif;"><span style="font-family: Times New Roman,Times,serif;">Hvorfor det? Det er da langt billigere</span> javist og at være helt død er gratis

Det vil du gerne sørge for eller hvad ?

ginger skrev: mollecon skrev: Citat: "Og gruer da for den da hvor jeg oplever at jeg ligeså godt kan høre musikken over netop et papkasse anlæg fra bilka. Og finde glæde ved det." Hvorfor det? Det er da langt billigere javist og at være helt død er gratis

Hellere død en (rød) bilka anlægs ejer.... he he

Jeg mindes stadig de storslåede stunder jeg havde med mit første anlæg. Et Aiwa fra Kvickly (bornholm har ikke Bilka).
Og det var storslået, CD, dobbelt kassettebånd, grammofon (med ægte plastic pladetallerken, skæv endda).
Og det var tider, skønt cd afspilleren begyndte at skippe efter garantien udløb. Men mine kassette bånd med ac/dc og pink floyd blev nydt. Når ja også selvom at kassettebånd spilleren ikke kørte ved rette hastighed....

Men nostalgi er farligt. Jeg ved at jeg på ingen måde ville kunne finde musikalsk glæde ved aiwa anlægget de dag idag. Måske i et værksted som baggrundsstøj.

Så jeg håber og ber til at jeg er blevet givet en holdbar hørelse fra naturens side. Jeg gør ihvertfald mit for at holde på den.

Hvad havde jeg? En billig ghettoblaster til konfirmationen med radio og dobbelt kassete.

Min mormor meldte mig og min søster til en konkurrence i ældresagen og vi vandt begge to. Vi valgte hver et hvidt Sharp stereo med radio, dobbelt kassete og indbygget pladespiller.

For det meste en gang plastic og mine plader fra dengang har stadig mærker/ridser fra den elendige pladespiller. Kasseten kørte dog altid fint. 

Senere blev det til et billigt Sneider anlæg. Et typisk 1988 konfirmand anlæg. Der var ihverfald en på efterskolen der havde et lignende det første år. Hvorfra det kom husker jeg ikke og i en overgang efter havde jeg glemt at jeg havde det. Til sidst i '90rne blev det til lidt bedre kvalitet grundet det at at jeg brugte mere tid på guitar toner end HIFI så jeg investerede i et nyt JVC med 3cd, dobblet kassete, radio og aux indgang hos den nærmeste forhandler den eneste radio butik i nabo byen.

Pladespiller blev en gammel B&O senere udskiftet til nyere model og så blev det ellers fast B&O siden 2003.

Selvom jeg er snart 37 år fejler min hørrelse ikke det store. Som guitarist og trommeslager har jeg altid rimelig volume til rådighed men det har altid været en vane sag ved højere decibel. Jeg bruger næsten aldrig hovedtelefoner eller bærbar musik af nogen art.

Dengang i de tidlige '90r var et besøg hos en B&O forhandler sådan ind, konstatere priser og så ud. Nu er det bare nydelse af hvad man gik glip af dengang.

Sjov drejning den her tråd kunne tage...

Fortæl jeres vej fra båndspilleren som man arvede, til konfirmations anlægget og hvad der nu står.

Jeg går aldrig til koncerter, da jeg i forvejen har en hørelse, der er meget følsom.

På min Denon RCD-M37 receiver, og mine Denon AH-D2000 Hovedtelefoner, der har jeg normalt en lydstyrke på 7-10. Folk der skal prøve dem, skal jeg altid skrue op på ca. 18-25 (!) for at de mener de kan "nyde" det. Jeg får let hovedpine ved 13, måske endda 11.