Jeg har bidt mærke i at nogle oplever SACD som "med mindre bid" eller "lidt uinteressant i lyden" i forhold til CD.
Lad mig slå fast med syvtommersøm, at der er tale om en fejlagtig konklussion. SACD lyder MARKANT bedre en CD.
Årsagen til de negative oplevelser skyldes typisk en eller flere af følgede ting:
- Sammenligningen er foretaget på en multiafspiller, hvoraf mange virkeligt er af pinlig kvalitet (især Denon). Ofte er multiafspillerne udstyret med så ringe kredsløb til behandling af SACD at der kun er minimal forskel på lydkvaliteten uanset om det er CD, SACD eller DVD-A man spiller.
- Man har lyttet lidt til SACD på en multiafspiller (der nok mest er blevet købt til at se DVD-film på)og derefter checket CD-lyden på sin high-end CD-afpiller. Her taber multiafspilleren hver gang (men det er altså ikke SACD'en der er noget galt med).
- Man har lyttet på et for ringe anlæg (Jo da, der findes også nogle til over kr. 200.000,- der hører til denne kategori, så man skal ikke føle sig for sikker...) Det sker sommetider at CD-lydens mere kantede, markerede og grovkornede lyd fortolkes som mere dynamisk end den der kommer fra SACD'en. Igen en fejlkonklussion: det er anlægget der lyder sløvt, og det afsløres når SACD'en kommer på.
Håber at det kan hjælpe til med at afklare et par ting.
Og så et par tips vedr. gode SACD titler:
Kig på www.sa-cd.net hvor der er mange brugeranmeldelser (der gives lidt for mange stjerner (sommetider af folk der selv har været med til at lave pladerne...!), men vurder selv hvad der er troværdigt).
Bemærk at der findes tre slags SACD'er:
- baseret på analoge masterbånd (de er ofte særdeles gode, selv om optagelserne kan være helt tilbage fra 1950'erne). Stravinsky på Mercury Living Presence er super, ligesom Bartok på Living Stereo. Også Panigua: La folia er suveræn (1600-tals spansk dansemusik med indfald a la Spike Jones... enten kan man lide det eller ikke - men lyden er chokerende god). Pentatones "East meets West" er voldsomt dynamisk, men det er slagtøj fra start til slut, så det er nok mest for de særligt interesserede.
- baseret på multibit. De der er optaget fra 1980-1990 er generelt dårlige, da det meste dengang blev optaget i 18 bit, som lyder grovkornet (hold dig fra dem). Multibit skal helst være optaget i 24bit for at lyde up-to-date. F.eks Auvidis er rigtigt gode. Barb Jungr's Bob Dylan cover SACD anbefales (på Linn). Den hedder vist nok Every grain of sand.
- Ren DSD optagelse fra ende til anden. Dette er de bedste rent lydmæssigt, men ikke al musik er lige interessant. BIS er blandt de førende indenfor klassisk (super lyd, spændende musik). Ole Schmidts nye SACD på Dacapo anbefales også (er ikke helt sikker på om den er multibit - men lyden er i hvert fald super). Pentatone ligger også i front med flere flotte udgivelser.
En tilføjelse især til jazzfreaks: Der udkommer i Japan en hel del nye indspilninger som er ENORMT gode, hvad angår lydkvalitet. Eighty-Eights records og Venus Records er blandt de førende. Også SME records (=Sony) laver nogle remasters af Miles Davis' plader, som helt sætter standard SACD versionerne i skyggen. Suverænt!
Bemærk at priserne er ret høje.
Fås hos ejazzlines på nettet eller evt. hos www.amazon.jp (jeg har ikke prøvet at købe derfra endnu, for det meste tekst er på japansk. Men de er lige begyndt at acceptere kunder udenfor Japan).
Tyske Stockfish er også meget fine. SARA K og Christian Willison er mine favoritter.
Køb SACD'er på:
www.axelmusic.dk
www.amusicdirect.com
www.amazon.com
www.ejazzlines.com
Eller i pladekisten i Århus eller hos Axel Klassisk på Frederiksberg i København (begge har et rimeligt udvalg).
Mvh Audiofreak |