| Sendt: 17 August 2009 kl. 18:44 | IP-adresse registreret
|
|
|
Jeg er ved at springe i målet. Efter at have ladet tingene falde lidt til ro, sidder jeg med fornemmelsen af at det vil kræve meget økonomisk at få forstærkeren up to date. Og i den sidste ende hænger man på udgangsimpedansen 20 Ohm, som rent faktisk er det største problem, som jeg ser det.
Nye rør skal der nok til. Har på fornemmelsen at dem der sidder i er trætte og hvis jeg skal have en til, til et stereopar, ja så skal de da have matchede rør. Hvad skal vi sige? Mit gæt er ca 3000 kr, hvis det skal være ordentlige rør. Dertil nye elektrolytter og overføringskondensatorer og igen, hvis de skal være af god kvalitet, så - ja et tilsvarende beløb. Altså i alt 6000 kr. Jaja, jeg ved godt at man kan få billigere ting men det ville ikke være rigtig god kvalitet. Og så kommer vi til at skaffe højttalere. På 20 Ohm. Her er mulighed for at sætte f.eks. 3 stk 8 Ohm bredbåndshøjttalere i serie, men vil det yde forstærkeren retfærdighed? Tror det ikke. Så kunne man satse på en topkvalitets bredbåndsenhed på 16 Ohm men hvordan vil den lyde, når forstærkeren ikke belastes korrekt? Den er ikke nem.
Det ville være synd at sætte en Hammond transformator på. Så er det jo ikke længere en BOFA-forstærker. I øvrigt er Hammond i USA regnet for en lavbudget-transformer. Jeg er ikke i tvivl om at der kan leveres udgangstransformatorer af næsten den kvalitet man ønsker, eller få viklet én specielt til forstærkeren i USA, England eller Tyskland. Ved ikke om vi har nogen herhjemme som kan mere. Sowter, Electraprint, Magnequest er bare nogle få producenter.
Er næsten tilbøjelig til at sætte mit sæt på KSB, som jeg blev opfordret til i starten......
Mvh, Ole
|