Diamagnetic skrev: Kurt von Kubik skrev: Mht. 3560, så er der bitumen på armen i den jeg bruger.Jeg er da villig til at afprøve en arm uden, selvom det virker lidt selvmodsigende, at en mekanisk udæmpet og fysisk lettere clamperarm skulle være sagen. Det ville nok lyde fet sammen med L 5 skal du se.

Nu mener jeg nok vi drejet af over mod småtingsafdelingen.
Den ultoimative test ville nok være, helt at fjerne clamperarmen for en enkelt CD eller 2, og så derefter finde ud af hvilken der påvirker lyden mest, når den bliver monteret.
det er da et eksperiment, som kan lade sig gøre i de mindste.

Kurt von Kubik skrev: Diamagnetic skrev: Kurt von Kubik skrev: Mht. 3560, så er der bitumen på armen i den jeg bruger.Jeg er da villig til at afprøve en arm uden, selvom det virker lidt selvmodsigende, at en mekanisk udæmpet og fysisk lettere clamperarm skulle være sagen. Det ville nok lyde fet sammen med L 5 skal du se. Nu mener jeg nok vi drejet af over mod småtingsafdelingen.Den ultoimative test ville nok være, helt at fjerne clamperarmen for en enkelt CD eller 2, og så derefter finde ud af hvilken der påvirker lyden mest, når den bliver monteret.det er da et eksperiment, som kan lade sig gøre i de mindste.

Lige min tanke, det ville nok give noget helt andet hvis man turde rode med elektronikken, men hvorfor pille ved noget næstent ultimativt.

Diamagnetic skrev: Lige min tanke, det ville nok give noget helt andet hvis man turde rode med elektronikken, men hvorfor pille ved noget næstent ultimativt.

Just my words

Efter at have kigget på min clamperarm, er der et par ting, som er faldet mig for øje i konstruktionen.
Hvis man skulle angribe vibrationsudbredelsen og dæmpning i og omkring løbeværket, så virker det ikke specielt logisk at pille dæmpematerialet af armen.
Det vil jo blot øge frekvensen, hvorved armen resonerer og sender energi videre til løbeværkets befæstigelsesplade - og retur igen.
Jeg synes hellere man skulle palcere opmærksomheden på transmissionsvejen i stedet.
Her kommer fjederen der løfter armen, når skuffen køres ud ind i billedet. Den sidderbagtil og den kunne man dæmpe med f.eks. 1/2 eller 1/4 øreprop (ubrugt).
Det andet sted, hvor der må overføres vibrationer er, dte sted hvor skuffen presser armen ned på plads, når den er helt inde. Her kunne man passende placere lidt smørefedt med gode fortrængningsegenskaber. Fedtet skal blive der og kunne klare presset. Så kan skuffen også komme på plads igen af sig selv, det er jo en ting de døjer lidt med 3560érne.
På den måde er det kun omdrejningspunketet tilbage, og det slipper man jo ligesom ikke uden om. 

Jeg kunne selvfølgelig ikke lade være med, at prøve at spille helt uden clamperarm. Det foregår manuet sådet vil noget . Men der er da forskel, jeg har bare lidt svært ved at sige umiddelbart, hvad jeg foretrækker af de 2 løsninger.

På sin vis er jeg enig med dig i at det virker ulogisk at fjerne dæmpemateriale på armen. Det leder dog hurtigt frem til spørgsmålet om
hvordan der bedst dæmpes, hvis der overhovedet skal dæmpes. Det var ud fra samme teoretiske devise at jeg i sin tid brugte bitumen i
stort omfang. Jeg forsøgte også i lang tid at bilde mig ind at det måtte lyde bedre, da bitumen jo virkelig dæmper og er "dødt". Men det
lavede langt flere ulykker end det havde positive virkninger. Og det viser bare igen den "fare" man altid står overfor. Nemlig at en
formentlig teoretisk viden spænder ben for at folde ørene ud og så lytte. Og så på grundlag af disse erfaringer forsøge at opstille nogle
teorier. Det har jeg erfaret på egen krop nogle gange i tidens løb.

Den clamperarm jeg bruger har monteret 2 stk aluplader på 2mm i en sandwichkonstruktion, hvor jeg har brugt dobbeltklæbende tape fra
ELFA (radiolageret) imellem. Men jeg har også sat alu på det øverste vandrette stykke af armen og ligeledes ude over pucken, så armen
stort set helt er dækket af alu. Pucken har på den konto måttet lade det stykke skum som sidder oven på. Clamperarm med bitumen vejer
vist 85 gram og den med alu vejer 129 gram. Men fjederen kan godt klare den ekstra vægt, og da der er monteret alu på den anden side af
de to gribearme fra clamp til drevbase er den reelle vægtforøgning ikke så stor.

Du er velkommen til både at låne en aluarm og en nøgenarm samt nøgen puck, hvis det skulle have interesse.

oluf skrev: På sin vis er jeg enig med dig i at det virker ulogisk at fjerne dæmpemateriale på armen. Det leder dog hurtigt frem til spørgsmålet om hvordan der bedst dæmpes, hvis der overhovedet skal dæmpes. Det var ud fra samme teoretiske devise at jeg i sin tid brugte bitumen i stort omfang. Jeg forsøgte også i lang tid at bilde mig ind at det måtte lyde bedre, da bitumen jo virkelig dæmper og er "dødt". Men det lavede langt flere ulykker end det havde positive virkninger. Og det viser bare igen den "fare" man altid står overfor. Nemlig at en formentlig teoretisk viden spænder ben for at folde ørene ud og så lytte. Og så på grundlag af disse erfaringer forsøge at opstille nogle teorier. Det har jeg erfaret på egen krop nogle gange i tidens løb. Den clamperarm jeg bruger har monteret 2 stk aluplader på 2mm i en sandwichkonstruktion, hvor jeg har brugt dobbeltklæbende tape fra ELFA (radiolageret) imellem. Men jeg har også sat alu på det øverste vandrette stykke af armen og ligeledes ude over pucken, så armen stort set helt er dækket af alu. Pucken har på den konto måttet lade det stykke skum som sidder oven på. Clamperarm med bitumen vejer vist 85 gram og den med alu vejer 129 gram. Men fjederen kan godt klare den ekstra vægt, og da der er monteret alu på den anden side af de to gribearme fra clamp til drevbase er den reelle vægtforøgning ikke så stor. Du er velkommen til både at låne en aluarm og en nøgenarm samt nøgen puck, hvis det skulle have interesse.

Jeg kender udmærket virkningen af bitumen, ligesom jeg udmærket kender virkningen af bitumen allevegne. Det er noget skrammel, men det er sådan set også logisk nok. Når man dæmper, så sker det oftest vha øget masse, som tillige gerne skulle have absorberende egenskaber.
Man skal så huske, at vibrationer er et dobbeltsidet problem. Man kan skulle forhindre at vibrationer kommer ind udefra og samtidig helst bortlede vibrationer der allerede er opstået internt. Begynder man at dæmpe, så bryder man transmissionsvejen, både frem og tilbage.
Den slags har jeg ikke gode erfaringer med.
At clamperarmen har en slags betydning skal jeg ikke afvise, jeg har jo selv hørt lidt på, hvordan den lyder helt uden arm. Og vel er der forskel. Jeg tror dog en slat mere på fjederen end på dæmpningen af plastmaterialet.

Kurt von Kubik skrev: Ghammel & Suhr skrev: Den gule førertrøje? Taler vi her om en dopet højttaler, oder was? Eller får man leveret en kassefuld EPO sammen med HT'erne? Eller er Gamut beyndt at sponsorere ham Bjarne  Det er småspøjst du nævner netop det omkring mellemtonen - det var nemli' osse det første, der slog mig. For nylig havde jeg en dikussion med en gammel uven omkring "nye" og "gamle" enheder. Min helt krystalklare (og selvfølgeligt også subjektive) opfattelse, som endnu ikke noget hørbart har kunne rokke ved, er at vi skal minimun 10 år tilbage i tiden, for at opleve højttalere med en troværdig mellemtonegengivelse. Dog findes der i dag nogle få enheder, der er i stand til at gøre dette. De er bare ikke særlig dyre, og derfor er der ingen prestige i at anvende dem, hverken for fabrikanter eller kunder. Lidt hyklerisk, måske...? I bedste fald ret besynderligt... Gad egentlig vide, hvad der ville ske (jeg ved det sq godt, gnæk-gnæk), hvis en fabrikant kom til at ombytte den økonomiske prioritering fra enheder til delefilter? Nå, men jeg kan altså kun tilslutte mig din beskrivelse af L5. Der synes generelt at være en stor mangel på... hvad skal vi kalde det med et pænt ord? Jow: Kulturel Kompetence, indenfor hi-fi fabrikanter. Hvis det måler godt, så lyder det osse godt, yes? Der mangler sq en fundamental viden om, hvordan instrumenter lyder i det virkelige liv! Så er det sagt De organiske teksturer fra f.eks. diverse fuldblods Stradivarii er så vidt jeg ved ikke noget, fabrikanterne går rundt og måler på i tide og utide. Der fokuseres højst på allerede velkendte faktorer, der kan medføre rejsning af både hår og andet småslemt Så er man som fabrikant jo osse dejligt fritaget for at tage et ansvar for sin konstruktion, da man blot kan henvise til en bog eller et stykke papir - eller i værste fald en dårlig hørelse. Det har vi jo hørt om før Nyt er dermed det samme som godt. Oder was...?  Næh-nix, må vi allervenligst bede om mere fokus på klangægthed, fremfor specifikationer, tak! Ellers er vi jo i løbet af nul-komma-dut tilbage i startfirsernes hængekøjelyd, og det ville dæwlerme være ægte, uforfalsket wammelt! Men det er ikke desto mindre derhen, markedet p.t. bevæger sig. Ikke at dette oå nogen måde skal opfattes som værende en specifik kritik af hverken Goller eller Gamut - det er blot en tør konstatering af markedet. En selv/medbyg konstruktion kunne være dét, der sparker bollerne helt op i issen på mopét-enthusiasten. Og hvis man bestiller mere end et enkelt sæt, kan der nok opnås en mærkbar rabat (der selvfølgelig straks vil blive formøblet i tvivlsom SM og andet gøgl ). Det med enheder og højttalere, der spiller mellemtone som i gamle dage, eller hvad det nu er de skal, synes jeg lidt er en akademisk diskussion. Gamle dage var nu ikke pointen... Jeg mener, at der for 10-20 og 30 år siden fandtes ligeså maget scam som nu. Dog var det i visse sammenhænge nemmere at gemme lidt væk, pga. højttalernes mangel på opløsning. Det kan vi kun være enige om... Jeg har hørt indtil flere, der savner STORE højttalere, fordi kun STORE højtalere med STORE membraner kan gå dybt. Den grundregel kan så småt godt glemme, idet enhederne nu om dage laves anderledes, fordi et stort kabinet simpelthen er usælgeligt. (tak til B&O for orgelpibespeakeren). Store enheder komprimerer jo ikke i samme grad som små enheder, og allerede dér er der efter min mening god grund til at vælge noget halvstort. At fabrikanterne så forsøger at binde folk noget andet på ærmerne, er da ikke særlig pænt gjort, synes jeg. Og fordums tiders danske viking er efterhånden degenereret til et får i ulveklæder på det punkt Jeg har hørt de helt dyre orgelpiper mange gange, da én i omgangskredsen har dem. Den grimme komprimering afløses på et tidspunkt af en endnu mere grim forvrængning - endda helt uden at spille blot rimelig højt. Men flotte er de bestemt at skue, og det vil hunnerne jo gerne ha' Når den slags rammer så er givet, så er de fleste højttalerfabrikker nødt til at anvende markedets enheder, evt. med små modifikationer. Med mindre man har volumen nok til at få lavet enheder fra bunden outhouse eller inhouse. Så er vi ret hurtigt nede på meget få fabrikater. Dem jeg kender er fra en ende af Thiel, ELAC, B&W, Tannoy, JBL, Dali, Klipsh-Jamo. De 2 førse´s dage tror jeg endda er talte. Det bliver nok osse til Kinaenheder efter egne specs snart. Grundlæggende kan vi dog være rimeligt ligeglade med hvor de endeligt fremstilles. Men sagt med andre ord, så er der bare ganske få, der kan få noget grundlæggende erfaring ind under huden, resten må bygge på andres. Så langt må jeg så sige, at jeg faktisk synes L5 er kommet ganske langt på den maner. Men enhederne er jo altså som de er. take it or leave it. Hvem laver lige nogen der er bedre? Et godt bud kunne være netop Gamut, men i en fremtidig serie. Ellers er der da alternativer, men det kan vi altid snakke nærmere om

__________________
Denny Crane tilbage på TV, dammit!

Strøm FAQ - lavet af forummet

Stop klynkeriet - kvinden tilbage i kvindekroppen!

@G&S!
Hende der Linda er det en som du er i familie med eller hvad?
Er hun ligeså god til sovs som du er?

Hej Kurt din gamle flyverhjælm, er der noget nyt og spændende at berette fra Casa cm3 ? .

MvH. VH

__________________
Avid Acutus, kun for drenge i bodystocking

Van Helsing skrev: Hej Kurt din gamle flyverhjælm, er der noget nyt og spændende at berette fra Casa cm3 ? . MvH. VH

Ikke det vilde for tiden.
Har haft lidt hovedrengøring i relæbutikken.
Det er ikke for børn, skulle jeg hilse og sige.

"Mik Schack & Linda Lovelace tilbage på TV, dammit! "

Håber ikke du tænker på en kombination af de to!

Bundy

Al Bundy skrev: "Mik Schack & Linda Lovelace tilbage på TV, dammit! " Håber ikke du tænker på en kombination af de to! Bundy

Jeg er bange for at Linda er yt.
Hun døde 22 april 2002, så kombien er nok ikke mulig uden brug af kompliceret videnskab.

Hejsa der igen!

Havde besøg af Hurtig forleden.
Han havde lige valgt at slæbe sit oscilloskop med, for at vil lige kunne checke lidt output fra mit løbeværk i 2 forskellige konfigurationer.

Jeg har for nogen tid siden valgt at fjerne pulstrafoen i den ene digitaludgang på min DCD3560.
I stedet skal man så indsætte en modstand i serie med signalet på 390 Ohm og én parallet til stel EFTER de 390 Ohm på 90 Ohm.

Den anden udgang er som da den forlod fabrikken.
Altså med den obligatoriske pulstrafo, som impedans og niveautilpasser signalet til SPDIF.

Først målte vi på den ubealstede udgang.
Det så mildest talt meget besynderligt ud.
Udgangen uden pulstrafoer genererede firkanter, men med ufatteligt svingende spænding. Udsvingene lignede noget i nærheden af 1/3 af signalets styrke. Det så mildt sagt ikke flatterende ud.
Den anden udgang generede noget der lignede atlanterhavsbølger, tilmed så det ud som
om at der var 2 signaler der blandede sig. Den så i sandhed også besynderlig ud.

Efterfølgende belastede vi så udgangene med den normale DAC indgang.
Og så gentog vi målingerne.
Udgangen med pulstrafoer så nu betydeligt bedre ud end før, nu kom der firkanter med en anelse overshoot og ringning.
Udgangen uden pulstrafo og altså med modstandsnetværket i, genererede fuldstændigt rene firkanter, faktisk så det hammer godt ud.
Det understøtter meget fint de observationer jeg har gjort ud fra lyden.
Der er simpelthen uvedkommende information til stede, når man bruger de trafoer.
Dernæst virker det mere overfladisk og måske også en kende mere ligegyldigt.
Endelig noget, hvor målinger og lytteresultat peger i samme retning.

Prøv selv.

Kurt von Kubik skrev: Hejsa der igen! Havde besøg af Hurtig forleden. Han havde lige valgt at slæbe sit oscilloskop med, for at vil lige kunne checke lidt output fra mit løbeværk i 2 forskellige konfigurationer. Jeg har for nogen tid siden valgt at fjerne pulstrafoen i den ene digitaludgang på min DCD3560. I stedet skal man så indsætte en modstand i serie med signalet på 390 Ohm og én parallet til stel EFTER de 390 Ohm på 90 Ohm. Den anden udgang er som da den forlod fabrikken. Altså med den obligatoriske pulstrafo, som impedans og niveautilpasser signalet til SPDIF. Først målte vi på den ubealstede udgang. Det så mildest talt meget besynderligt ud. Udgangen uden pulstrafoer genererede firkanter, men med ufatteligt svingende spænding. Udsvingene lignede noget i nærheden af 1/3 af signalets styrke. Det så mildt sagt ikke flatterende ud. Den anden udgang generede noget der lignede atlanterhavsbølger, tilmed så det ud som om at der var 2 signaler der blandede sig. Den så i sandhed også besynderlig ud. Efterfølgende belastede vi så udgangene med den normale DAC indgang. Og så gentog vi målingerne. Udgangen med pulstrafoer så nu betydeligt bedre ud end før, nu kom der firkanter med en anelse overshoot og ringning. Udgangen uden pulstrafo og altså med modstandsnetværket i, genererede fuldstændigt rene firkanter, faktisk så det hammer godt ud. Det understøtter meget fint de observationer jeg har gjort ud fra lyden. Der er simpelthen uvedkommende information til stede, når man bruger de trafoer. Dernæst virker det mere overfladisk og måske også en kende mere ligegyldigt. Endelig noget, hvor målinger og lytteresultat peger i samme retning. Prøv selv.

Moin der Kurt,

Det er ikke fordi jeg vil forsøge, at underkende dine store fremskridt på digital-udgangs-siden , men jeg vil alligevel erindre dig om, at måleresultater ikke gør det alene.

Jeg har hørt mangen en målemæssigt dårlig forstærker tørre R** på målemæssigt langt bedre forstærkere, og der er ingen vej uden om "ørene" som det sidste og validerende redskab, og det uanset målingerne.

MvH. VH 

 

__________________
Avid Acutus, kun for drenge i bodystocking

Van Helsing skrev: Kurt von Kubik skrev: Hejsa der igen! Havde besøg af Hurtig forleden. Han havde lige valgt at slæbe sit oscilloskop med, for at vil lige kunne checke lidt output fra mit løbeværk i 2 forskellige konfigurationer. Jeg har for nogen tid siden valgt at fjerne pulstrafoen i den ene digitaludgang på min DCD3560. I stedet skal man så indsætte en modstand i serie med signalet på 390 Ohm og én parallet til stel EFTER de 390 Ohm på 90 Ohm. Den anden udgang er som da den forlod fabrikken. Altså med den obligatoriske pulstrafo, som impedans og niveautilpasser signalet til SPDIF. Først målte vi på den ubealstede udgang. Det så mildest talt meget besynderligt ud. Udgangen uden pulstrafoer genererede firkanter, men med ufatteligt svingende spænding. Udsvingene lignede noget i nærheden af 1/3 af signalets styrke. Det så mildt sagt ikke flatterende ud. Den anden udgang generede noget der lignede atlanterhavsbølger, tilmed så det ud som om at der var 2 signaler der blandede sig. Den så i sandhed også besynderlig ud. Efterfølgende belastede vi så udgangene med den normale DAC indgang. Og så gentog vi målingerne. Udgangen med pulstrafoer så nu betydeligt bedre ud end før, nu kom der firkanter med en anelse overshoot og ringning. Udgangen uden pulstrafo og altså med modstandsnetværket i, genererede fuldstændigt rene firkanter, faktisk så det hammer godt ud. Det understøtter meget fint de observationer jeg har gjort ud fra lyden. Der er simpelthen uvedkommende information til stede, når man bruger de trafoer. Dernæst virker det mere overfladisk og måske også en kende mere ligegyldigt. Endelig noget, hvor målinger og lytteresultat peger i samme retning. Prøv selv. Moin der Kurt, Det er ikke fordi jeg vil forsøge, at underkende dine store fremskridt på digital-udgangs-siden , men jeg vil alligevel erindre dig om, at måleresultater ikke gør det alene. Jeg har hørt mangen en målemæssigt dårlig forstærker tørre R** på målemæssigt langt bedre forstærkere, og der er ingen vej uden om "ørene" som det sidste og validerende redskab, og det uanset målingerne. MvH. VH

Du har fuldstændig ret i, at måleresultater ikke gør det alene. MEN!!!!! Når vi snakker SPDIF, så er eliminering af jitter et mål i sig selv. Og det gøres dels ved at bærefrekvensen i SPDIF afsenderen er fri for jitter, men nok i virkeligheden endnu mere af transmissionslinjen.
For at undgå jitter skal man søge at få så stejle flanker som muligt, og gerne undgå at signalet antager andre former end firkanter.

Som vi så på scopet, var der på trafoudgangen en ganske betydelig overshoot. Hvis ikk jeg så meget forkert, noget i størrelsesordnen 10-20% af signalets amplitude. Og det stemmer egentlig meget godt overens med det forventede. Det er tegn på induktion og kapacitet, hvilket begge dele følger med en trafo. Det betyder yderligere, at flankerne IKKE er så stejle som ønskeligt, idet stigetiden på trafoen er begrænset.

Udgangen uden trafo var til gengæld så firkantet, at man på scopet (60MHz analog oscilloscope) IKKE kunne se antydninger af overshoot eller begrænset stigetid. Det stemmer egentlig også godt overens med det forventede, idet man IKKE har nogen frekvens eller stigetidsbegrænsende komponenter efter den logik-kreds der styrer SPDIF udgangen. Man tager altså signalet direkte på en 74HCxx kreds igennem en simpel spændingsdeler/impedanstilpasser bestående af 2 modstande.

Altså er det ganske forventeligt, at udgangen uden trafo skal være overlegen lydmæssigt, da den rent teknisk er det.
Og når det på forhånd er blevet konstateret ved lyttetest at det er korrekt, og så efterfølgende bekræftes af målinger, er alle glade.

Det med at målinger ikke er alt, er i øvrigt lidt en sandhed med modifikationer, vil jeg tillade mig at sige. Man skal bare måle de rigtige parametre, hvilket desværre sjældent ses i audiobranchen. En THD måling opgivet som en talværdi (%) siger INTET om lyden. Men det er ALTID den der opgives, fordi den er billig at optimere, og folk kan ret let forholde sig til "forvrængning".
Valgte man nu i stedet at vise en FFT analyse i stedet, kunne man se forvrængningsspektret, hvilket siger MEGET mere om lyden. Afhængig af hvilken type produkt man taler om, er der masser af interessante målinger, der siger en masse om lyden. Alligevel er det altid THD og S/N der oplyses.

__________________
Keine Hexerei, Nur Behändigkeit
Nuværende setup: SONY CDP-X303ES (Drev), DIYDAC, DOXA 012 (Pre), DOXA 70B SE mod.(Power), DALI Grand DIVA

Hvilken reference målte i ifht? altså så man havde noget at sammeligne med.. så ikke man kigger på en probe eller lign...

Vil det samme gøre sig gældende for en pulstrafo i indgangen på en Dac hvor der ikke er nogen kapacitet eller induktion efter trafoen?

Hurtig skrev: Van Helsing skrev: Kurt von Kubik skrev: Hejsa der igen! Havde besøg af Hurtig forleden. Han havde lige valgt at slæbe sit oscilloskop med, for at vil lige kunne checke lidt output fra mit løbeværk i 2 forskellige konfigurationer. Jeg har for nogen tid siden valgt at fjerne pulstrafoen i den ene digitaludgang på min DCD3560. I stedet skal man så indsætte en modstand i serie med signalet på 390 Ohm og én parallet til stel EFTER de 390 Ohm på 90 Ohm. Den anden udgang er som da den forlod fabrikken. Altså med den obligatoriske pulstrafo, som impedans og niveautilpasser signalet til SPDIF. Først målte vi på den ubealstede udgang. Det så mildest talt meget besynderligt ud. Udgangen uden pulstrafoer genererede firkanter, men med ufatteligt svingende spænding. Udsvingene lignede noget i nærheden af 1/3 af signalets styrke. Det så mildt sagt ikke flatterende ud. Den anden udgang generede noget der lignede atlanterhavsbølger, tilmed så det ud som om at der var 2 signaler der blandede sig. Den så i sandhed også besynderlig ud. Efterfølgende belastede vi så udgangene med den normale DAC indgang. Og så gentog vi målingerne. Udgangen med pulstrafoer så nu betydeligt bedre ud end før, nu kom der firkanter med en anelse overshoot og ringning. Udgangen uden pulstrafo og altså med modstandsnetværket i, genererede fuldstændigt rene firkanter, faktisk så det hammer godt ud. Det understøtter meget fint de observationer jeg har gjort ud fra lyden. Der er simpelthen uvedkommende information til stede, når man bruger de trafoer. Dernæst virker det mere overfladisk og måske også en kende mere ligegyldigt. Endelig noget, hvor målinger og lytteresultat peger i samme retning. Prøv selv. Moin der Kurt, Det er ikke fordi jeg vil forsøge, at underkende dine store fremskridt på digital-udgangs-siden , men jeg vil alligevel erindre dig om, at måleresultater ikke gør det alene. Jeg har hørt mangen en målemæssigt dårlig forstærker tørre R** på målemæssigt langt bedre forstærkere, og der er ingen vej uden om "ørene" som det sidste og validerende redskab, og det uanset målingerne. MvH. VH    Du har fuldstændig ret i, at måleresultater ikke gør det alene. MEN!!!!! Når vi snakker SPDIF, så er eliminering af jitter et mål i sig selv. Og det gøres dels ved at bærefrekvensen i SPDIF afsenderen er fri for jitter, men nok i virkeligheden endnu mere af transmissionslinjen. For at undgå jitter skal man søge at få så stejle flanker som muligt, og gerne undgå at signalet antager andre former end firkanter. Som vi så på scopet, var der på trafoudgangen en ganske betydelig overshoot. Hvis ikk jeg så meget forkert, noget i størrelsesordnen 10-20% af signalets amplitude. Og det stemmer egentlig meget godt overens med det forventede. Det er tegn på induktion og kapacitet, hvilket begge dele følger med en trafo. Det betyder yderligere, at flankerne IKKE er så stejle som ønskeligt, idet stigetiden på trafoen er begrænset. Udgangen uden trafo var til gengæld så firkantet, at man på scopet (60MHz analog oscilloscope) IKKE kunne se antydninger af overshoot eller begrænset stigetid. Det stemmer egentlig også godt overens med det forventede, idet man IKKE har nogen frekvens eller stigetidsbegrænsende komponenter efter den logik-kreds der styrer SPDIF udgangen. Man tager altså signalet direkte på en 74HCxx kreds igennem en simpel spændingsdeler/impedanstilpasser bestående af 2 modstande. Altså er det ganske forventeligt, at udgangen uden trafo skal være overlegen lydmæssigt, da den rent teknisk er det. Og når det på forhånd er blevet konstateret ved lyttetest at det er korrekt, og så efterfølgende bekræftes af målinger, er alle glade. Det med at målinger ikke er alt, er i øvrigt lidt en sandhed med modifikationer, vil jeg tillade mig at sige. Man skal bare måle de rigtige parametre, hvilket desværre sjældent ses i audiobranchen. En THD måling opgivet som en talværdi (%) siger INTET om lyden. Men det er ALTID den der opgives, fordi den er billig at optimere, og folk kan ret let forholde sig til "forvrængning". Valgte man nu i stedet at vise en FFT analyse i stedet, kunne man se forvrængningsspektret, hvilket siger MEGET mere om lyden. Afhængig af hvilken type produkt man taler om, er der masser af interessante målinger, der siger en masse om lyden. Alligevel er det altid THD og S/N der oplyses.

Rent umiddelbart har du ret i, at når vi taler digital kredsløb er der et andet sæt regler der gælder, og så alligevel ikke.

Der er for eksempel ingen tvivl om, at din DIY dac formentligt måler meget bedre på alle parametre end de små Audio Alchemy kasser, spørgsmålet er så bare, spiller den så bedre, se det kan Kurt måske berette lidt om.

MvH. VH

__________________
Avid Acutus, kun for drenge i bodystocking

Sjoenne skrev: Hvilken reference målte i ifht? altså så man havde noget at sammeligne med.. så ikke man kigger på en probe eller lign...

Nej!
Det havde vi egentlig ikke, men målingen så meget tilforladelig ud, og specielt forskelen mellem belastet og ubelastet var fuldstændigt grotesk, så jeg har ikke fornemmelsen af, at det var en probe vi sad og kiggede på.

Forskellen på trafokoblingen og spændingsdeleren var ganske vist markant, men helt logisk.
Trafoen laver overshoot og ringning.
Spændingsdeleren opfører sig på en måde, der ikke er langt fra ideelt.

Og sådan bør det osse være

Diamagnetic skrev: Vil det samme gøre sig gældende for en pulstrafo i indgangen på en Dac hvor der ikke er nogen kapacitet eller induktion efter trafoen?

Ja!
Dog er jeg nødt til at tage forbehold for pulstrafoens iboende egenskber.
Scientific conversion skulle faktisk lave noget, der er bedre end de små ringkernefiduser der sidder i f.eks. 3560.
www.scientificconversion.com