Hej!
Så fik jeg lavet mig et lille højtaler projekt atter engang. Det blev et fuldtone horn ved navn Frugal mk3, med Fostex FE108e sigma enheder.
De er stadig under tilspilningsfasen, og er pt meget lyse i lyden, og mangler altså en del "krop"
Håber der dukker et rundere og mere komplet lydbillede op med tiden.
Dog skal der eksperimenteres med rørforstærker før en endelig beslutning om fremtiden i min stue kan tages. :)
Billeder af byggefasen..

1. Delene skæres ud. Er ret vild med den buede form bag, og 5 grader skråtstillet front.

2. Så kan vi se formen, og indvendig layout.

Fostex FE108e sigma. Robust bygget!


3. Huller fræst, og helicoil med maskingevind monteret.

4. Nu begynder det at blive spændende. Samlings processen.. :)


5.Første side samt indmad limes, og de fyldes med akustik vat.

6. Færdig samlet, og lidt spartel påbegyndt.

Obs! Det er bevidst bunden endnu ikke er monteret, da der på daværende tidspunkt stadig ikke var
taget en endelig beslutning om der skulle være tale om outriggers, eller en tykkere bund der kunne udgøre det samme. :)


7. Hjem i stuen! Nu skal der enheder i, og loddekolben skal hidses op.

8. Så står de der på sin plads, klar til første lyt.

9. Her har de fået en omgang maling med rulle. De får ikke slutlak fra sprøjtemaler før jeg er sikker på de kan holde skansen for tid i min stue.
De ser dog ganske indbydende ud efter min mening.

10. Her har jeg malet et sæt spikes, samt skåret aluprofiler ud til outriggers.
I aluprofilerne er der drejet gevind for spikes.


11. Monteret med de færdige outriggers.





Alt i alt, er jeg rigtig glad for dem. Jeg synes de er flotte at se på, og virker ikke for dominerende på trods af størrelsen. De er slanke med en total bredde på 17 cm, og en højde på 96,5 inkl. outriggers! I toppen er de 19cm dybe, og i bunden 43,5 dybe.
Jeg har leget lidt med forsigtige indstillinger på min forstærker. Lidt ekstra bas, og et enkelt hak ned i diskant området. Dette har givet en del mere "krop" da de harmonerer væsentligt bedre i hele tone registret. Dog er jeg ret meget imod at stille for meget. Det skal helst bare være lige i skabet!
Nå men over and out for dette projekt for nu. Skøn weekend til jer alle, og smid endelig en kommentar.
Morten. :)