| Sendt: 28 December 2011 kl. 05:12 | IP-adresse registreret
|
|
|
jeg kan virkelig ikke svare dig på hvorfor nogen finder det behageligt med 200 DB "DUF DIDI DUF DIDI DUF" i hovedet. Tror ikke det er pga. nedsat hørelse. Dem jeg
kender med nedsat hørelse, er somregl også over-følsomme overfor høje lyde. Jeg sidder ofte i s-toget og kigger på dem. Hvad mon de står og tænker på? De kigger ud i
luften - på ingenting - på samme måde som folk der er faldet i svaver og lige skal ryste på hovede og sige "øhhhhhhhh, undskyld, Hvad sagde du" før de er klar til at modtage
verden, når man tiltaler dem. Måske gider de bare ikke deltage i noget somhelst? De kan lige nå at annulere virkeligheden og pause livet inden de skal på arbejde/ i skole i otte
timer, for derefter at tage samme tog hjem med samme "DUF DIDI DUF DIDI DUF" i hovedet. Hvad så når de kommer hjem? Er det dem, der er den irriterende nabo med et
2 1/2 vejs dali/nad setup som deres bekedte med forstand på hifi har strikket sammen i alt-godt-fra hifiklubben-kataloget? Hvilket musik lytter de egentlig til? Det er ALDRIG
lykkedes mig at finde ud af, selvom de generøst delagtiggører alle omkring dem med støj, måske i et vellykket forsøg på at overdøve selve s-toget? Det eneste man kan høre er
"DUF DIDI DUF DIDI DUF".
Måske er der bare nogle øre-bøffer der larmer mere udenfor øret end indenfor i selve øret? Er der produktcenter der konstruerer bøffer således. Måske fordi det skulle
være sejt at komme gående med raslelyde af Dr. Dre i hele gågaden? Jeg forstår det ikke.
|