Jeg vil godt give et indspark til dette emne:
På diverse hi-fi udstillinger i Europa og USA har jeg gennem tiderne hørt utallige anlæg, som i prisklassen 40-150 t.kr. spillede ret ens og skuffende. Ingen engagement, slagkraft, fylde og dynamik. Mile vidt fra live-lyd, som vel på en eller anden måde er den reference et musikanlæg skal reproducere.
Jeg har også hørt mange private hi-fi-anlæg, og var sjældent udsat for en lyd som jeg synes var interessant. Ja, der har enda været nogle forholdsvis dyre anlæg, som var så meget i frekvensmæssig ubalance, at DIN-normen fra 60'erne ville være et stort ønske at stile efter.
Det er derfor ikke svært at forestille sig, at lægfolk som ikke har anden lytteerfaring end når de oplever live, ikke bliver imponerede. Hi-fi anlægene er mange steder langt fra pengene værd! Hvad er der så at falde på halen for? Jo, af høflighed roser man, eller man siger, at ens hørelse ikke er god nok til at høre at det er godt. En af mine gode venner er musiker. Han synes mit spiller godt i forhold til hvad han ellers hører, men han siger også: der er lang vej endnu!!! (Er han ikke lidt flabet, for mit spiller jo FULDSTÆNDIG som stod der et band i stuen!)
Ejeren af anlægget kan let blive forført:
1. man læser tests af grej, for man er moden til "forbedring"
2. man forhører sig rundt omkring i vennekredsen, om dette eller hint er godt (bliver jeg anerkendt/grint af hvis jeg nu køber dette eller hint)
3. man sætter penge af, køber det udvalgte, slæber hjem, sætter op, slutter til
4. Uanset hvordan helvede det lyder, bare det ikke er direkte defekt, synes man anlægget markant er forbedret, man høerer græsset gro, og der er næsten ikke de lydbeskrivende ord man ikke kan trække frem.
Og så kan det være det slet ikke lyder en kæft bedre. Det lyder bare med andre fejl og forvrængninger end før. Ændringen bliver værdsat - om det er en forbedring kan være svært at afgøre, men da man VIL høre de ekstra 10.000,- ja så HØRER man dem også. Vi kan gå og lave tweaks, som vi selv hører som markante, men vores hi-fi-venner kan næsten ikke høre det.
Hvis vi kunne rense vores hørelse for selvsuggestionen, og finde mulighed for at høre noget der virkelig er hi-fi, får vi nogle chok. Jeg har prøvet 3 gange: et special hi-fi-anlæg hos Translator i Holland. Samme oplevelse har jeg engang haft hos Steen Duelund og Lars Mikkelsen i Løgstør. Bagefter det var al andet hi-fi uinteressant, og alt for dyrt. De tre anlæg var dog for fysisk store, for dyre til min pengepung, for grimme, eller for bøvlede at have med at gøre. Men hør - DET var hi-fi. Det lå så langt fra alt det øvrige, at det var svært at acceptere.
Så jo - hi-fi har så mange faldgruber, at mange anlæg er for dyre. De spiller simpelthen ikke godt, og derfor forstår naboen/venner ikke, at vi finder det så interessant.