Jeg er en periode holdt op med at høre radio, da der ikke er meget interessant musik at finde der. Jeg har så fundet på at finde ukendt musik ved at læse på nettet og derefter låne på http://bibliotek.dk/ og når jeg engang imellem rammer noget guld, køber jeg det. Ofte har jeg aldrig hørt om navnet på den/de musikere/grupper som jeg finder supergode.

Vil der være interesse for en tråd med overskriften ”Ukendte perler”? Jeg tænkte at alle genre kunne være repræsenteret og alle kvaliteter indspilninger. At musikken er god og ukendt er eneste kriterium.

Der er selvfølgelig en risiko for at anbefale noget som man troede var ukendt, men her er vi tolerante :O)

Jeg fik selv anbefalet Porcupine Tree af sælgeren hos Omega. De stod allerede på TODO listen, men blev herefter flyttet forrest i køen. Jeg har nu hørt de fleste CD’er de har lavet, og er imponeret over at de ikke er mere kendte. Hvis man kan lide Pink Floyd og Tool, bør man også høre om Porcupine Tree ikke skulle være noget.

Det er jo ikke så nemt at vurdere, i hvor høj grad noget er ukendt - og hvorvidt man synes, at det er godt, er vel op til den enkelte. Da der ikke er opstilt nogen særligt strikse kriterier er her mit bud:

Etienne de Crécy (Etienne Bernard Marie de Crécy - franskDJ og producer) har lavet et par plader, der hedder "Super Discount" og "Super Discount 2" med hhv. gult og pink cover. Det er housemusik, som siges at have startet "the french touch" indenfor genren. Det hele er lavet med analogt udstyr såsom Roland TB-303 og "korgen" og har i mine ører en mere gennemtænkt og melodisk komposition end det sædvanlige hjernedøde "umpti-umpti".

Jeg hørte første gang pladerne hos en kammerat, som er meget opsøgende og også bruger biblioteket på samme måde som dig. Det kommer der en del spændende oplevelser ud af - nogle af dem hænger også fast i det lange løb.

Tom Waits - Small Changes

Tom Waits er meget bevidst om sine indspilninger. Nogle gange er de sublime rent hifi mæssigt, og andre gange (med vilje) dårlige og beskidte.

Jeg har en super hjemmeside til at finde mere musik i samme genre som det man kan lide og i forvejen kender.

Du går ind på http://www.tastekid.com/

Så skriver du navnet på en kunstner som du er vild med, og så finder hjemmesiden en masse kunstnere som minder om ham/hende. Inkl. links til numre osv Det virker. Jeg har selv fundet en masse lækker musik den vej. Rigtig god site.

Ellers kan jeg rigtig godt lide Brett Dennen. Amerikansk singer/songwriter som er mere eller mindre akustisk. Cd´erne er indspillet flot og naturligt. Dejligt at slappe af til

Check Frank Zappa - han er nok ikke ukendt, men få kender hans musik ret godt.

Tom Waits er altid god. Varieret osse, fra stille jazz/blues til larmende kaosrock. Kjeldsen, det er "Small Change" .

"The carpet needs a haircut"

Rodrigo y Gabriella, tidligere trashmetal spillere, de kan svinge en guitar helt sindsygt.

http://www.youtube.com/watch?v=G8dPso79Z9I

Nyd denne youtube video, har bestilt dem på cd/dvd men venter stadig.

Busk

korrekt.

Et næsten ukendt dansk band "Under Byen" laver også ret flotte produktioner. Den første er noget mørk i lyden, men alligevel anbefalelsesværdig. To'eren og tre'eren er mere helstøbte lydmæssigt. Alle plader er rent musikalsk virkelige perler, hvor der tydeligt høres en udvikling fra plade til plade.

Chris Thompson: Won't Lie Down

Tidligere forsanger i Manfred Mann's Earth Band og manden med en af de fedeste stemmer - overset perle som skal bare skal høres.

EyeOfBeauty skrev: The Moody Blues: Strange Times - CD fra 2000 - en perle og et must i din musiksamling. Super kvalitet. Hilsen EyeOfBeauty

Jeg er enig. Efter Long Distance Voayger fra 1980 eller 81 synes jeg Moody Blues døde fuldstændigt ud. Jeg ved ikke hvor mange cd'er de har lavet imellem de 2. Men dem jeg har, eller har hørt, var ikke særlige gode. Jeg var stoppet med at følge dem. Så tilfældigt faldt jeg over Strange Times på musikbiblioteket og gav dem en chance.

I dag står cd'en i min samling, og bliver da spillet jævnligt.

Rod Stewart: Every Picture Tells A Story, 1971

Nu er ukendt jo relativt. Men jeg vil lige slå et slag for Every Picture Tells A Story med Rod Stewart fra 1971.

Pladen var godt nok nr. 1 i både USA og England. Men der er løbet meget vand i åen siden dengang. I dag kender folk vel Rod kun fra hans pop hits fra 1975 og frem. Dem så der med jævne mellemrum udkommer opsamlings cd'er med. Senest dob. cd'en Some Guys Have All The Luck.

Men Every Picture Tells A Story fra 1971 er en helt anden kalibre.

Rod Stewart: Every Picture Tells A Story, 1971

En del kender lidt til Alan Parsons Project der havde sin storhedstid fra sidst i 70'erne og ca 10 år frem. Musikken henter inspiration fra bl.a. Beatles og Pink Floyd, men noget mere symfonisk i sit udtryk, og med lidt input fra musical genren.

Særligt gode albums her er (efter min mening) Tales of Mystery and Imagination, Turn of a Friendly Card, Eye in the Sky og I robot.

Væsentlig mindre kendt er albummet Freudiana fra 1989/90 (såvidt jeg husker), som oprindeligt skulle have været det næste Alan Parsons Project album, men de to hovedkræfter, Alan Parsons og Eric Woolfson røg uklar om hvilken retning projektet skulle bevæge sig (musical delen kom fra Eric Woolfson og rockdelen fra Alan Parsons), og det blev primært til et musicalprojekt med sporadiske inputs fra Alan Parsons. Det er dog stadig umiskendeligt et album der hører til sammen med Alan Parsons Project albummene. Alan Parsons fortsatte i eget navn (uden "Project"), og disse albums er også et lyt værd, men har altså droppet musical inspirationen og er rykket tættere på softrock/electronica som årene er gået.

Prøv også at give albummet "Keats" fra ca. 1980 et lyt - det er produceret af Alan Parsons men musikken er skrevet "selv" af de musikere der udgjorde kernen i Alan Parsons Project på det tidspunkt.