Kære læsere,
Så er tiden kommet til at prøve noget nyt igen og denne gang bliver det et kit fra Dynabel.
Kittet er 2 vejs med slave istedet for port, hvilket er nyt for mig. Jeg vil betegne kittet som værende i den bedre ende under forudsætning af at man ikke skal spille KB hallen op. Min stue er ca 20 kvm så det skal nok gå.
Følsomhed på 84db vidner om en højttaler der skal have noget effekt for at spille optimalt så jeg kommer nok til at opgradere med tiden. Lav følsomhed er i øvrigt et kompromis for at få relativt dyb bas fra kun 16 liter effektiv volumen. De er dokumenteret til at spille ned til 40 hz +/- 1,5 db.
Kittet er flittigt rost og får fine kommentarer med på vejen. I kan eventuelt prøve at Google.
Jeg smider lidt billeder og tekst ind efterhånden som projektet skrider frem.
Kommentarer i tråden er velkomne så længe de er konstruktive 

Kabinetterne er massivt træ og jeg har valgt at oliere dem frem for at lakere.

Foreløbigt resultat efter 2 behandlinger er til at leve med og jeg synes de bliver smukke. Olien er almindelig rustik olie til blandt andet bordplader od det er dejligt nemt at arbejde med.


Her er baffelen set bagfra. Den er lavet i 21 mm + 21 mm MDF og der er lavet godt med luft omkring bassen så den kan trække vejret fornuftigt.

Baffel set forfra. Den er endnu ikke færdigbehandlet og jeg overvejer muligvis læder.

Kabinettet er afstivet efter alle kunstens regler og naturligvis jævnfør producentens anvisninger. Kabinettet er gjort yderligere lyddødt med hjælp fra Bitumen som vi jo allesammen kender. Og selv uden baffel er en "knotest" godkendt. Som det ses er kabinettet også relativt tykt. Den færdige højttaler kommer til at veje 17-18 kg. Alle indvendige samlinger er fuget, men det fremgår ikke på ovenstående billeder.

Bagsiden af kabinettet skal huse den 8" alu slave. Selve bagpladen er lavet af 21 mm + 16 mm MDF i sandwich. De sidste 16 mm er endnu ikke monteret. Og der er ikke lavet huller til terminaler og skruer endnu.

Enhederne herover er:
6,5" SEAS Excel i specialversion, fremstillet til netop denne model. Læg mærke til at den er med 8 huller mod de normale 6.
Diskanten er en vanlig Scanspeak D2904/9800-00 som jeg aldrig har lyttet til før, men kendere siger den er ok.
8" tommer aluminium slave fra SEAS. Jeg kan ikke finde den i sortimentet hvilket kan betyde at den er udgået eller er lavet specielt til dette kit...
Til højre i billedet kan kan lige ane det ene filter.

Delefilteret er elekstrisk adskilt og byder på fornuftige stumper. 2 % Mundorf Supreme caps, 1 % foliemodstande samt foliespoler. Herover er highpass vist.

Her er lowpass filteret. Igen med fornuftige komponenter. Filteret er ikke loddet endnu hvorfor det måske ser lidt rodet ud.

Her er et komplet filter vist og det er tunge sager skulle jeg hilse at sige 

Den interne kabling er Kimber 4TC og det er noget der dur!
Her er lidt data fra producentens hjemmeside:
"Consisting of eight individual TCSS conductors, four clear and four white that utilize our proven braiding technique. The insulating dielectric is high pressure, low temperature extruded Teflon®. The individual conductors are Hyper-pure copper, arranged in proven Varistrand conductor geometry. The aggregate wire size is two 13 awg conductors. The focus, transparency and transient speed of 4TC are stunning. 4TC continues to receive enthusiastic reviews and recommendations from consumers and critics worldwide. "
(Cp) parallel capacitance: |
362.0 pF @ 20 kHz |
(Ls) series inductance: |
0.715 µH @ 20 kHz |
(Rdc) dc loop resistance: |
0.038 Ω |
(Xt) total reactance: |
0.071 Ω @ 20 kHz |
Frequency response ± 0.5 dB: dc - 500 kHz |

Terminalerne, Bi-wire, er Supra box-con og minder meget om WBT. Tager både spade og banan.

Billede af slaven. Den opmærksomme læser vil opdage at slavens membran er forsynet med nøje udmålt og afvejede stykker Bitumen.... Det har jeg sgu ikke set før, men der er vel en mening med galskaben. alle stykker er vejet på køkkenvægten så jeg er sikker på at tolerancerne er på plads 
Næste step er at lodde filtrene med sølv loddetin og montere dem i kabinetterne inden der skal monteres dæmpning.
Flere billeder følger undervejs i processen.